Han vs. tæve - rent træningsmæssigt

[Dorte]

Desværre bliver Liva jo ikke yngre og tankerne om næste hund er så småt begyndt; race (ligger næsten fast), opdrætter, linjer m.v.

 

Indtil videre har jeg jo haft tæver, men er lidt nysgerrig på hvor meget forskel, der egentlig er på de to køn, når man arbejder med dem.

 

Så kom med jeres erfaringer

gode som dårlige.

[Aussiepower!]

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg klart er til hanhunde og det har især meget at gøre med, hvordan de er at arbejde med! Hvor hanhundene efter min erfaring, er meget mere stabile end tæverne, det er vist næsten den eneste måde jeg kan beskrive det på, det hanhunden kan i dag, det kan han også i morgen, hvor jeg synes at der ved tæverne godt kan være en tendens til, at det hele afhænger lidt af vejr og vind og om stjernerne nu står rigtigt på himmelen osv., kort sagt, de lider i noget større grad af humørsvininger end hanhundene -præcis som hos os mennesker

 

Med en hanhund løber man selvfølgelig risikoen for at rende ind i hormonhunden fra helvede -hvilket jeg dog gudskelov har været forskånet for ind til videre og for at Hovsa heller ikke bliver det! Men tilgengæld kan man jo også rende ind i en tæve der lider frygteligt i forbindelse med løbetider, med dertilhørende endnu større humørsvingninger til følge, så på det punkt er det egentlig lidt 50/50 i mine øjne. Dog er der stadig den fordel ved hanhund kontra tæve, at man ikke skal tage hensyn til løbetider -selvom tæven har helt problemfrie løbetider, skal man jo stadig tænke på det i forhold til konkurrencer og prøver.

-man kan selvfølgelig neutralisere sig ud af løbetidsproblemet, lissom man, med stor sandsynlighed, kan neutralisere sig ud af "hormonhund" problemet, men da jeg personligt foretrækker intakte hunde, er det naturligvis det jeg tager udgangspunkt i

[Niels M]

@Aussiepower\! skrev nøjagtigt, hvad jeg ville ha' skrevet... :blink:

[Gæst DorteDK]

Og @Niels skrev lige hvad jeg ville skrive

 

Ej er helt enig med @Aussiepower MEN jeg kunne rigtig godt tænke mig, at prøve at have en labrador-pige engang, altså simpelthen for at se forskellen

 

Jeg ved det ikke men er tæver nemmere? Eller er det bare en dårlig undskyldning når man nu har hanhunde ?

[Dorte]

Nøj, hvor er I da enige alle sammen

 

Jeg har jo to tæver, som er meget forskellige i deres tilgang til træning. Liva ææææælsker det og er sjældent svingende. Maggie derimod .... nøj der skal arbejdes indimellem. Tingene "falder ud af hovedet på hende" - p.t. er det stå øvelsen, hun har glemt

[Niels M]

Og @Niels skrev lige hvad jeg ville skrive

 

Ej er helt enig med @Aussiepower MEN jeg kunne rigtig godt tænke mig, at prøve at have en labrador-pige engang, altså simpelthen for at se forskellen

 

Jeg ved det ikke men er tæver nemmere? Eller er det bare en dårlig undskyldning når man nu har hanhunde ?

 

De tæver jeg har haft har været lidt "flyvske" i hukommelsen. Hanhundene er mere selvstændigt anlagt og knap så stædige, men til gengæld sidder det bedre fast, det der er indlært synes jeg...

[sonja77]

Jeg har aldrig oplevet at tingene "falder ud af hovedet" på Lemon, eller at hun er ustabil at arbejde med. Træningsmæssigt oplever jeg ikke på den måde forskel på hende og Tyson - forskellene mellem dem er relateret til type og individ, ikke køn.

[AnneMangetal]

Jeg foretrækker til enhver tid tæver, men jeg er så også ret liberal med at sterilisere ved første lille tegn på problematiske hormoner i forbindelse med løbetider.

 

Hanhunde kan potentielt være hormonbomber 24/7/365, fordi der hele tiden er en tæve i løbetid i flere kilometers radius. Og så magter jeg ikke at se på det grimme, grimme vedhæg. Og jeg kaster op af forhudsbetændelse - som man jo ikke kan gardere sig imod, heller ikke ved at kastrere. At de tisser på sig selv (og det gør de), er heller ikke lige min kop the. Og sidst men ikke mindst, så har hanhunde jo bare den der ekstra tænding, som gør at de ofte er problematiske ifht. fremmede hanhunde (eller generelt andre hanhunde). På det punkt er tæver meget mere rummelige. Og ja, jeg ved godt at tæver slås til døden, men der skal trods alt meget mere til før tæver slås, end for at hanhunde starter en rask lille boksekamp.

[Niels M]

Jeg foretrækker til enhver tid tæver, men jeg er så også ret liberal med at sterilisere ved første lille tegn på problematiske hormoner i forbindelse med løbetider.

 

Hanhunde kan potentielt være hormonbomber 24/7/365, fordi der hele tiden er en tæve i løbetid i flere kilometers radius. Og så magter jeg ikke at se på det grimme, grimme vedhæg. Og jeg kaster op af forhudsbetændelse - som man jo ikke kan gardere sig imod, heller ikke ved at kastrere. At de tisser på sig selv (og det gør de), er heller ikke lige min kop the. Og sidst men ikke mindst, så har hanhunde jo bare den der ekstra tænding, som gør at de ofte er problematiske ifht. fremmede hanhunde (eller generelt andre hanhunde). På det punkt er tæver meget mere rummelige. Og ja, jeg ved godt at tæver slås til døden, men der skal trods alt meget mere til før tæver slås, end for at hanhunde starter en rask lille boksekamp.

 

Ikke meget for, at indrømme det, men langt hen af vejen har du ret. Udover det med vedhænget! Trænings og brugsmæssigt synes jeg dog hannerne er bedre, og mere stabile. Medmindre der lige har været en dejlig, løbsk dame forbi...

[Amocca]

Jeg tror det er et personlighedsspørgsmål mest af alt. Både hos fører og hos hund. Jeg har kun tæver og regner med kun at have tæver fremover. 2 er intakte. Min førertæve Karla var intakt indtil hun var 6. Jeg har aldrig haft problemer med hende, højløbsk eller ej, vedr træning. Hun har altid villet mere, mere, mere. Johna har aldrig været en træningsmaskine - løb eller ej - men bliver meget træt under sine løbetider og endnu mindre arbejdsmotiveret. Det skal dog siges, at hun sidste vinter gik fantastisk eftersøgningsarbejde på trods af højløb og minus 10 graders frost (hvilket absolut ikke er Johna vejr). Wilma aner jeg ikke. Hun har endnu ikke været i løb.

 

Generelt så synes jeg at hannerne er mere stabile i temperamentet, men tilgæld er de mere i "deres drifters vold" når det kommer til snusning og pisning og den slags. Og jeg ville bare ikke orke en dameglad hanhund - for der er ALTID en tæve i løb et eller andet sted!

[Gæst DorteDK]

Jeg foretrækker til enhver tid tæver, men jeg er så også ret liberal med at sterilisere ved første lille tegn på problematiske hormoner i forbindelse med løbetider.

 

Hanhunde kan potentielt være hormonbomber 24/7/365, fordi der hele tiden er en tæve i løbetid i flere kilometers radius. Og så magter jeg ikke at se på det grimme, grimme vedhæg. Og jeg kaster op af forhudsbetændelse - som man jo ikke kan gardere sig imod, heller ikke ved at kastrere. At de tisser på sig selv (og det gør de), er heller ikke lige min kop the. Og sidst men ikke mindst, så har hanhunde jo bare den der ekstra tænding, som gør at de ofte er problematiske ifht. fremmede hanhunde (eller generelt andre hanhunde). På det punkt er tæver meget mere rummelige. Og ja, jeg ved godt at tæver slås til døden, men der skal trods alt meget mere til før tæver slås, end for at hanhunde starter en rask lille boksekamp.

 

Netop det med rummelighed og forhudsbetændelsen kan godt gøre at jeg ville have en labbe-dame engang men så er der jo løbetiden ved damerne men det kan man jo så sterilisere sig ud af.

Og jo forbenene får engang imellem et sprøjt tis

[Niels M]

Netop det med rummelighed og forhudsbetændelsen kan godt gøre at jeg ville have en labbe-dame engang men så er der jo løbetiden ved damerne men det kan man jo så sterilisere sig ud af.

Og jo forbenene får engang imellem et sprøjt tis

 

Ja, nogen gange kan det være svært for hankønsvæsener, at kontrollere strålen..

[AnneMangetal]

Ikke meget for, at indrømme det, men langt hen af vejen har du ret. Udover det med vedhænget! Trænings og brugsmæssigt synes jeg dog hannerne er bedre, og mere stabile. Medmindre der lige har været en dejlig, løbsk dame forbi...

 

Men man kan jo ikke gardere sig imod løbske tæver.... Og jo, både dilleren og løgposen er rædselsfulde at kigge på! Pænere end hos mennesker, dog, men mennesker har som regel pli nok til at pakke det væk. Det kan hunde lissom ikke! Der er ikke noget grimmere end en buttet korthårshund med dilleren ude og en lang løgpose:badr:

 

Ja, nogen gange kan det være svært for hankønsvæsener, at kontrollere strålen..

 

Og allerede af den grund er hanhunde ikke lige mig:mrgreen:

[Niels M]

Men man kan jo ikke gardere sig imod løbske tæver.... Og jo, både dilleren og løgposen er rædselsfulde at kigge på! Pænere end hos mennesker, dog, men mennesker har som regel pli nok til at pakke det væk. Det kan hunde lissom ikke! Der er ikke noget grimmere end en buttet korthårshund med dilleren ude og en lang løgpose:badr:

 

 

 

Og allerede af den grund er hanhunde ikke lige mig:mrgreen:

 

Du er sart, Anne! :blink:

[Aussiepower!]

Og sidst men ikke mindst, så har hanhunde jo bare den der ekstra tænding, som gør at de ofte er problematiske ifht. fremmede hanhunde (eller generelt andre hanhunde). På det punkt er tæver meget mere rummelige. Og ja, jeg ved godt at tæver slås til døden, men der skal trods alt meget mere til før tæver slås, end for at hanhunde starter en rask lille boksekamp.

 

Det er så overhovedet ikke min oplevelse... Ja, der er måske en lidt større sandsynlighed, for at en hanhund ikke kan lide andre hanhunde, end for at en tæve ikke kan lide andre tæver, men tilgengæld synes jeg at tæverne har det med at lade det komme til udtryk på en noget mere eksplosiv måde end hannerne. Tæver der ikke kan med andre tæver, er, efter min erfaring, ofte de rene kællinger, kommer en anden tæve for tæt på, klapper fælden omgående med udfald eller lign. Hvor hanhunden, efter min erfaring, ofte "advare" i god tid med fx. dyb brummen, så man lissom kan tage sine forholdsregler... Men det er nok også lige så meget et spørgsmål om typen af hunde, og umiddelbart, tænker jeg ikke at @Dorte er over i den type hunde, hvor den slags generelt er det store problem.

 

Og så vil jeg lige indskyde, at de tæver jeg har haft, har haft/har, fuldstændig uproblematiske løbetider, så personligt har jeg ikke oplevet at det har været løbetider og/eller tiden før og efter, der har gjort tæverne mere ustabile i deres arbejde, det har simpelthen været helt generelt og umiddelbart har jeg ingen planer om at skulle have tæver igen, i hvert fald ikke som træningshund, også fordi at uanset hvor uproblematisk løbetiderne end måtte forgå, så gider jeg ikke risikere at skulle sidde og vente en hel dag, på at være den sidste der kommer op til prøver og konkurrencer, samt være begrænset til et bestemt område af pladsen og den slags

 

Men ja, i sidste ende, så er det nok mest af alt en smagssag og rent personligt, fungere jeg altså bedst sammen med hanhunde.

[Doberfan]

Jeg ved ikke om det er specielt for min race, men min oplevelse er, at tæverne tager deres arbejde mere seriøst, mens hannerne er mere klovneagtige og lettere bliver distraherede.

[AnneMangetal]

Du er sart, Anne! :blink:

 

I know:engel:

 

Det sjove er jo så, at både med katte og heste, vil jeg til enhver tid foretrække en (kastreret) han. Ved heste giver det sig selv, hvis man nogensinde har oplevet en hoppe i brunst:badr: Og ved katte er der bare så meget mere "miav" for pengene i hannerne. Hunnerne er næsten altid hystader:lol:

[Niels M]

I know:engel:

 

Det sjove er jo så, at både med katte og heste, vil jeg til enhver tid foretrække en (kastreret) han. Ved heste giver det sig selv, hvis man nogensinde har oplevet en hoppe i brunst:badr: Og ved katte er der bare så meget mere "miav" for pengene i hannerne. Hunnerne er næsten altid hystader:lol:

 

Men en heste diller er vel ikke kønnere end andre?

[AnneMangetal]

Men en heste diller er vel ikke kønnere end andre?

 

Den er jo rullet op det meste af tiden:klap:

[Niels M]

Jeg ved ikke om det er specielt for min race, men min oplevelse er, at tæverne tager deres arbejde mere seriøst, mens hannerne er mere klovneagtige og lettere bliver distraherede.

 

Ved ikke om det er race specifikt, men jeg giver dig ret. Min tæve var super skarp til alt og hanhunden jeg købte langt senere til arbejdsbrug var et totalt fjollehoved. Ligeså var min tæves søn, dejlig, men en klovn...

[Siri]

Det kommer fuldstændig an på racen! Ved border collien er jeg faktisk ligeglad. Har aldrig haft problemer med drift/løbetid med nogen af mine hunde. De arbejder fint, også selvom de er i løbetid eller der er løbske tæver tæt på. Og ingen af dem glemmer ting eller er flyvske!

[Nibbe]

Jeg tror at det kommer an på både racen og linjerne

Hos gennem avlede brugshunde tror jeg ikke forskellen er så stor.

 

For en hel del år siden var jeg mest til hanner, det var det nemmeste, ingen løbetider mm.

Havde bestilt en ny hanhvalp og da jeg skulle hente ham, havde opdrætter fået en 10 måneders tæve retur. Jeg var smask forelsket i den tæve og det endte med at jeg kom hjem med hende.

Jeg blev meget overrasket over hvor nem hun vat at træne med og at der intet som helst var i løbetiderne.

 

Min sidste Malle var en tæve, som konstant var i løbetid. I hendes første løbetid var hun kun 4 måneder og derefter hver tredje måned.

Møsten hver eneste gang vi var til konkurrence var hun faktisk i løb.

Hun afleverede hver gang, og hendes placeringer lå som regel altid i top 3.

Fordelen ved en løbsk tæve var, at man altid skulle starte til sidst, så man vidste hvad man skulle levere for at være med og at man kunne køre hele programmet igennem på en gang frem for måske at vente flere timer på at komme til.

 

Jeg har gennem årene haft flere hanner og tæver og der har ikke været forskel på om de var det ene eller det andet køn, men det har jo også været rene brugslinjer.

[Niels M]

Jeg tror at det kommer an på både racen og linjerne

Hos gennem avlede brugshunde tror jeg ikke forskellen er så stor.

 

For en hel del år siden var jeg mest til hanner, det var det nemmeste, ingen løbetider mm.

Havde bestilt en ny hanhvalp og da jeg skulle hente ham, havde opdrætter fået en 10 måneders tæve retur. Jeg var smask forelsket i den tæve og det endte med at jeg kom hjem med hende.

Jeg blev meget overrasket over hvor nem hun vat at træne med og at der intet som helst var i løbetiderne.

 

Min sidste Malle var en tæve, som konstant var i løbetid. I hendes første løbetid var hun kun 4 måneder og derefter hver tredje måned.

Møsten hver eneste gang vi var til konkurrence var hun faktisk i løb.

Hun afleverede hver gang, og hendes placeringer lå som regel altid i top 3.

Fordelen ved en løbsk tæve var, at man altid skulle starte til sidst, så man vidste hvad man skulle levere for at være med og at man kunne køre hele programmet igennem på en gang frem for måske at vente flere timer på at komme til.

 

Jeg har gennem årene haft flere hanner og tæver og der har ikke været forskel på om de var det ene eller det andet køn, men det har jo også været rene brugslinjer.

 

Jeg har også haft "gennem avlede" rotter af rene brugslinier og der har hanhundene vist sig nemmest.

[Miss_M]

Enig med Siri - Det kommer an på racen!!

 

Synes det er helt umuligt at generalisere på tværs af racer og linjer.

 

Den race og de linjer jeg bevæger mig indenfor og arbejder med, oplever jeg ikke synderlig forskel på hanhunde og tæver.

Begge køn arbejder lige koncentreret og intenst.

 

Hanhundene kan være lidt nemmere udenfor arbejdet, fordi jeg oplever de generelt har en lidt længere snor end tæverne, som kan have en tendens til at være lidt bitchy og give deres mening ret klart til kende.

Tæverne er så tilgengæld ofte en smule tidligere modne - Ikke nødvendigvis ifht. arbejde men i hele deres tilgang til verdenen.

 

Tilgengæld oplever jeg det stik modsat i andre racer og nogle i racer er der jo ret stor forskel på linjerne.

 

 

Og den der med, at hanhundene kan være virkelig påvirkede af løbetider - Jeps, men har også et par bekendte der har måtte sterilisere deres tæver, fordi de kun havde 2 - Max 3- mdr. om året, hvor de ikke på en eller anden måde var påvirkede af hormoner i forbindelse med deres løbetid.

Med dyr, så vil hormoner kunne spille en et puds. Man kan dog undgå en del ved at spørge ind til det og tjekke linjer, da der kan være noget arveligt i det.

Ellers så kan både tæver og hanhunde jo neutraliseres.

 

Kaia er i øvrigt den værste af alle min ifht. at gå i snus, når der er løbetidstæver i nærheden - Jøsses, hun er umulig

Vil 20 gange hellere gå med Yoda da han var 1 år og hormonbombe end med Kaia 6 år og "voksen" i nærheden af en løbetidstæve

[Sitto]

Den er jo rullet op det meste af tiden:klap:

Men den er om noget VIRKELIG ucharmerende når den bliver rullet ud...