Hop til indhold

Brevet til Speedy


Gryn
 Share

Recommended Posts

Jeg savner Speedy så meget, men heldigvis går det bedre. Psykologen mener det vil være godt for mig at få en hund mere.

Dagen før vi sagde farvel til Speedy skrev jeg et brev til hende. det fik hun med sig sammen med et stykke ost, hun skulle have lidt med på rejsen.

Nu vil jeg så offentlig-gøre brevet.

 

 

Kære Speedy.

I morgen kommer dagen hvor vi er nød til at tage afsked med dig. Det bliver hårdt, men du skal vide vi gør det af kærlighed til dig.

De sidste uger er det gået stærkt tilbage med dig, og vi føler tiden er inde. Du skal her fra mens du stadig har lidt værdighed i behold.

Jeg elsker dig så højt, du er min bedste ven, og jeg vil aldrig få en ven som dig igen. Du har fulgt mig over alt, og været trofast. Det bliver et stort savn.

Jeg har ikke altid behandlet dig som jeg burde, men jeg gjorde det ikke af ond mening, vidste ikke bedre. Hvis jeg bare havde haft den viden jeg har i dag, ville alting se anderledes ud. Men jeg håber du kan tilgive mig.

Far kommer også til at savne dig, i har ikke været så meget sammen, men du ved han altid har elsket dig.

Vi har prøvet at give dig en god alderdom, det har du om nogen fortjent. Det har været en gave at have en dig i mange år. Du har givet os mange dejlige stunder, og en del grå hår i hovedet.

Det bliver underligt at komme på sommerferie og gå på stranden uden dig. Du har været med der oppe fra starten, og vi har haft mange dejlige timer sammen.

Du har været en rigtig god storesøster, det har Groa nydt godt af. Hun vil helt sikkert også blive en god storesøster en gang, hun har jo fået en god bagage fra dig.

Tiden rinder ud, og der er ikke mange timer tilbage før du vil gå over regnbuen. Du vil være væk for evigt, men minderne om dig vil sidde dybt i vores hjerter.

Jeg ville gerne tage rejsen sammen med dig, men det dur ikke. Så har far og Groa ikke nogen, du vil jo møde Mega, så du bliver ikke alene. Hun vil vise dig vej til Birgit, Muggi og Rie, de vil passe på jer. Måske du finder Freia, så hils hende.

Jeg er sikker på jeg hørte Mega trippe rundt her til morgen, hun er nok kommet for at vise dig vej.

Vi ses igen, om ikke før, så siden. Et sted hvor græsset er grønt, og himlen er blå.

Sov sødt lille Speedy.

Kys og kram fra din mor.

  • Like 4
Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...