Inkognito

Jeg har været vågen den halve nat med en skidtmas Jessie, så vi må melde fra :-(

Der blev vist hevet gevaldigt i nogle tråde Og jeg valgte, ved et vidunder, at høre efter Jeg plejer heller ikke være god til det der intuitive noget

Jeg ved ikke hvad jeg tror på, men jeg tror, der er mere mellem himmel og jord end vi fatter. Jeg mistede Mollie højst uventet og jeg var 110% sikker på, at jeg absolut ikke skulle have hvalp før næste år igen, hvis jeg da overhovedet skulle. Vi havde kigget mange racer imellem og havde egentligt besluttet os for en Welsh og var skrevet op hos en fantastisk opdrætter til næste år.... Jeg kunne bare mærke, at listen imod en Welsh blev ved med at vokse og det føltes ikke rigtigt. To gange blev jeg gjort opmærksom på Emma's kuld/opdrætter af MK101 mere eller mindre tilfældigt, for jeg havde jo fortalt hende, at jeg først skulle have hund næste år og det skulle være en Welsh...... Og nøj, hvor jeg kiggede på hvalpelisten mange gange og kiggede på opdrætters hjemmeside mange gange.... Der var et eller andet udover linierne og hvalpenes mulige fremtid (udstilling), der blev ved med at trække. Jeg ringede 2 uger, før de var leveringsklar og jeg forventede egentligt ikke, at der stadig var en pige tilbage, men det var der og 1 uge efter stod vi i Jylland og kiggede på hvalpe. Opdrætter havde kigget på pigerne for os og kunne kun se Emma som en mulighed til vores ønsker. Jeg har optrent dagligt, siden hun flyttede ind tænkt: "det der er en typisk Mollie-ting" - Emma er så meget Mollie, at det næsten er helt uhyggeligt (uden smerter dog) og det er ikke bare, fordi de er af samme race. De andre Springere vi har haft indenfor dørene har ikke gjort de ting, som Emma og Mollie har til fælles. Både Martin og jeg har flere gange uafhængigt af hinanden sagt: "Emma er altså Mollies reinkarnation..." Martin bryder sig ikke om tanken, men han brød sig heller ikke om Mollie. Om det er Mollie, der er genfødt i Emma? Tja, dit gæt er så godt som mit. Jeg ved bare, at jeg sådan ønskede nogle flere år med Mollie, men jeg kunne også mærke den frygtelige dag hos dyrlægen, at hun var helt klar til tage over regnbuebroen.

Jeg har haft to tæver, der med jævne mellemrum gennem 1½ år så sig gale på hinanden og jeg mener gale - de kæmpede for at slå den anden ihjel. På dem virkede løft i bagbenene, smide ting i gulvet, smide vand i hovedet på dem eller slå og råbe højt IKKE. På dem virkede fastholdelse og ro samt i nogle få tilfælde let kvælning med snoren. Vi var heldigvis i 95% af slåskampene to mennesker, der kunne tage i hver vores hund og holde dem fast, indtil det splitsekund hvor en af dem eller dem begge løsnede grebet bare lidt og de kunne trækkes fra hinanden. I de sidste 5% måtte det ene menneske bruge døre og fysisk skubben hen til dørene for at få dem skilt ad. I starten af deres slåskampekarriere fik vi lavet mange skader på dem, fordi vi hev dem fra hinanden, men det kræver voldsomt meget is i maven og bare stå og vente. Jeg har et fint tandsæt siddende i højre underarm fra oktober 2008, hvor hjørnetænderne på hunden var helt i bund i min arm=3 måneders smerter og selv nu klør det engang imellem. Jeg har også fine ar i min venstre hånd fra marts 2011 og selvom sårene er lægt, så har min ringfinger og midterfinger taget skade, da de ikke længere er så stærke og de er konstant hævede og følsomme for berøring. Resten af sårene er lægt uden problemer på hånden. I begge bidepisoder var det helt tydeligt ikke mig de gik efter, men jeg var bare langsommere og derfor nemmere at få fat i - i det sekund hunden opfattede, at det var mig, gav de slip. Jeg afholder mig fra at gribe fysisk ind, hvis det er to fremmede hunde og blander mig kun, hvis en af mine er indblandede - skal jeg bides igen, så skal mine egne være indblandet.

6 måneder :shock: Nøj, hvor er der lang tid tilbage så Emma er hvalp nr. 4 og 3. hvalp, hvor jeg har haft voksne hunde og jeg har aldrig oplevet det før mod hverken fremmede mennesker eller hunde. Jessie formåede at skælde min mor hæder og ære fra, da hun formastede til at gå ind af vores hoveddør 3 dage efter Emma var flyttet ind......

Jessie (3½ år) fælder det meste af hendes pels ca. 2 måneder før hendes løbetid og drysser det meste af året. Jeg har, på tidligere hunde, haft stor glæde af AnimaStrath, som kan købes i Matas (det skal dog typisk bestilles hjem) i 1 l. flasker for 420 kr. og mine hunde har fået en t-ske om dagen. Lige nu går jeg og venter på, at den lokale Matas får bestilt den hjem til mig og så skal Jessie også prøve det, da jeg er ved at blive hysterisk over hendes fældning og hvordan hun kommer til at se ud. For os er det helt sikkert hormonbetinget og foderskift samt diverse olier har været afprøvet uden effekt.

Jeg kommer også Jeg kommer ihvertfald med Minipletten; om Jessie også kommer med, må jeg lige tygge lidt på. Hun er nemlig meget beskyttende overfor Minipletten og er meget selektiv med hvem hun vil lege med.

Jeg er en SharPei En hund med deller og en fortid som kamphund Tja.... Dellerne passer meget godt Og spørger man manden, så passer kamphundedelen også meget godt

Nedenstående er skrevet, før jeg læste dine efterfølgende indlæg i tråden og jeg synes du lyder til at være på den rigtige vej frem og har de rigtige holdninger til fremadgående ny-rask hund Haltiselen har jeg ikke den store erfaring med, da den ikke passede på Mollie og så er den i overhængende fare for at trække skuldrene skæve (hvis den ikke sidder perfekt altså), hvilket var et af hendes svage punkter. Men den giver en bedre kontrol over hunden end en almindelig sele, da man vender kroppen på hunden såfremt selen ikke bare drejer rundt på hunden (det gjorde den f.eks. på Molsen) og den niver ikke i armhulerne, som andre såkaldte gå-pænt-seler gør. Jeg tror du samtidigt med "gå-pænt-træningen" skal træne selvkontrol eller rettere Teitur skal lære selvkontrol - hvis han er ophidset, når han går ud af døren, så vil han trække og du vil sætte jer op til at fejle eller blive irreterede på hinanden. Det var en af fejlene jeg gjorde med Mollie; når hun begyndte at pive og blive ophidset over at skulle ud af døren, så skyndte jeg mig at blive færdig og komme ud af døren istedet for at vente til hun var afslappet igen. Mollie fangede konceptet og lærte at kontrollere sig selv så meget, at hun ikke var ophidset, når vi gik ud af døren og så trak hun også mindre. En del af det at gå pænt handler også om selvkontrol fra hundens side. Han lyder på mig som en hund, der endelig har energi nok til at udforske hele verden og det kan kun gå for langsomt. Han skal lære en hel del forfra igen og det kræver lang tids træning, hvor du helst også gerne skulle komme helskindet igennem uden skader. Og belønningen behøver jo ikke være godbidder; det kan også være at få lov at gå over og snuse til den spændende lugt han har fået i næsen eller at komme over til fritløbsområdet. Jeg ville nok holde mig væk fra fritløbsområdet i et stykke tid, indtil han har lært lidt mere selvkontrol. Jeg brugte bodyblocking på Mollie, når vi i starten skulle gå forbi hendes fritløbsområde. Hvis hun begyndt at trække og glemme mig, så stod jeg foran hende og blokerede vejen frem, indtil hun kiggede op på mig og gav mig kontakt uden at være "vild i øjene". Dette gjorde jeg for at undgå, at jeg blev hevet i stykker og at hun blev hevet i stykker. Haltiselerne kan blive en sovepude for os mennesker, hvilket de ikke skal blive - de er og skal være et træningsredskab eller en sikkerhedsforanstaltning, hvis man har en meget stor hund eller en meget aggressiv hund, der pinedød skal kunne holdes tilbage.

Jeg vil gerne hjælpe. Personligt går jeg godt nok blodspor, men har undervist i ID-spor (din fært eller godbidder, hvis du hellere vil det) på familiehundeniveau i flere år. Jeg skal til at starte minipletten aka Emma op på spor, så Audrey og hende vil nok være på samme niveau Smid mig en pb eller mail, hvis du er interesseret.

Jeg er på spaniel nr. 4 og alle mine har været i stand til at lære at gå pænt i almindelig line og i fleksline. Hund nr. 1 (Mollie) var et stresshovedet af rang og kunne de første mange år overhovedet IKKE gå i snor uden at trække mig halvt ihjel i stil med Teitur. Løsningen for mig og hende blev netop en Halti Snudesele og genopbygning af vores forhold, der var blevet spoleret af dårlige oplevelser og dårlige råd. Jeg har dårlige knæ og på et tidspunkt måtte jeg opgive at gå tur med hende og Rosie (hund nr. 2), da mine knæ var ødelagte selv efter en kort tur, men dyrene skulle jo have motion. Jeg startede med at lade være med at bruge et bestemt sted til at løbe løs og vænnede derfor hundene af med, at når turen gik et bestemt sted hen, så var det ensbetydende med fri løb. Dernæst begyndte jeg at cykle med Mollie for at give hende afløb for den fysiske energi. Efter hver cykeltur (hver anden dag) gik vi en tur uden Haltien, da hun jo der var noget mere afslappet, da hun havde brugt energien og der var der fuld skrue på godbidder for hver lille anløb til kontakt med mig. Hver anden dag kom hun ud og gå i haltien, hvor træningen med kontakt blev opretholdt med super godbidder. Min halti havde en snor for sig selv, der altid var 10 cm. længere end den almindelige snor og hvis hun blev korrigeret i den almindelige snor (jeg er tidligere hesteidiot og bruger halve parader til hundene også) og valgte at overhøre denne (enten fordi hun ikke kunne rumme det eller fordi hun havde fået fært), så blev der givet en anholdning i haltiens snor. Haltiens snor gik under det normale halsbånd og igennem hendes kropsseles ring. Jeg tror jeg måske har lavet 10 anholdninger i haltien gennem årene, da Mollie slappede fuldstændig af, når hun havde haltien på - en fortalte mig, at det er fordi, der sidder nogle akupressurpunkter på næseryggen og dette har jeg efterprøvet ved at trykke på næseryggen og dette tryg havde samme beroligende effekt på hende. På et tidspunkt i træningen var cykleturene ikke længere nødvendige til at tage energien og hun kunne gå pænt uden at trække selv mod kendte løbfritområder. Mollie kom også helt ud af haltien til sidst, hvor haltien egentligt bare havde været på hende uden snor i i et langt stykke tid inden. For mig og Mollie var haltien det helt rette værktøj, da hun blev kontaktbar og fandt ud af, at jeg også var med på turen og at jeg var interessant. Jeg kunne ikke hamle op med, hvis der løb vildt over vejen eller noget i den stil og der stod jeg bare stille og ventede til hun/de selv slappede af igen. Og Mollie fik aldrig nogen skader af haltien, selvom hun havde en svag nakke. Rosie (hund nr. 2) havde jagtdrive og ville gerne fremad, men hende havde jeg fra dag 1 lagt en masse kontaktøvelser i, så hun var vant til at tage kontakt med mig. Hun trak egentligt kun i snoren, hvis hun fik en overordentlig dejlig fært i næsen eller hvis der løb vildt foran hende. Jeg har ikke trænet decideret gå-pænt-træning med hende, men istedet kontakttræning og plads, men plads og gå-pænt er ikke det samme for mig og mine hunde. Jessie (hund nr. 3) har altid bare gået pænt sammen med mig og har aldrig trukket i snoren - hun har f.eks. heller aldrig løbet mere end 20 meter frem foran mig, når hun har været fri. Dette er så småt begyndt at ændre sig, da hun har fået sig en bedste ven, der tilfældigvis er en bordercollie og som har en større radius end Jessie. Jeg kan også mærke så småt, at hun skal have ligeså meget opmærksomhed som Mollie skulle på turene efter, at Emma er kommet til. Med Jessie har jeg fået en masse foræret og jeg plejer aldrig at bruge hende som eksempel indenfor spaniels, da hun er ret anderledes (roligere). Emma (hund nr. 4) er 15 uger gammel og går meget sjældent i fast line, da jeg netop ikke vil have hun får succes med at trække, når hun skal forsøge at følge med Jessie. Emma går typisk i fleksline. Jeg forventer, at der skal lægges lige så meget arbejde i Emma, som jeg har skulle lægge i Mollie, da hun er fremadgående af natur, men ikke stresset som Mollie. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle gøre dig til en dårlig hundeejer at benytte en halti, sålænge den bliver brugt korrekt(=ingen skader) og at træningen i kontakt og gå-pænt stadig bliver opretholdt. Og det hjælper hverken dig, Teitur eller den lille nye, hvis turene bliver fyldt med frustationer og smerter på grund af Teiturs "stressniveau" (forårsaget af hans sygdom i stil med Lonnys Luna) og din "svage" krop. Men at lære en spaniel med stress i kroppen og et fremadgående temperament at gå pænt er en langtrukken affære - det tog 2 år med Mollie fra vi begyndte til hun kunne gå tur uden haltien. Det kan måske gøres hurtigere, da jeg ikke var helt så konsekvent hele tiden=ris til egen bagdel. Det korte i min historie: for mig har det været kontakt med hunden, der har lært den at gå pænt og at vælge mine kampe med omhu; f.eks. har jeg aldrig forventet, at Mollie skulle gå pænt, når vi var på vej mod hendes schweissspor eller når der var vildt fysisk foran hende (vi går tur i en statsskov, hvor der er snorpåbud og ekstremt meget råvildt, så vi mødte tit råvildt på vores ture). Og nåååå ja, Mollie og resten af min hundeflok gik/går spor med jævne mellemrum, hvilket styrkede/styrker vores samarbejde og sammenhold positivt, hvilket igen giver meget tilbage i form af lydhørhed og lyst til at være sammen med mig/høre efter hvad jeg har at sige. I min verden drejer det at gå pænt i snor sig mere om kontakt mellem hund og fører og sammenhold/samarbejde mellem hund og fører og det er en tovejskommunikation end træning i at gå pænt i snor (ingen af de gængse metoder med at stoppe op eller vende rundt har virket på mine). Gå pænt-træning med en spaniel kan kun blive en succes, hvis man husker at give lidt igen og yde noget for træningen (gode godbidder, næseøvelser og andre sjove øvelser på ens tur - jeg vil her anbefale Irene Liljequist' bog om "Sjov på turen med din hund"). Det lyder på mig som om du er på rette kurs med Teitur og jeg vil ihvertfald ikke sidde og spille hellig og bruge racen eller din alder imod dig - en spaniel er notorisk svær at lære at gå i snor, som MK101 også siger og endnu sværere hvis man er kommet ind på det forkerte spor enten på grund af forkert behandling af hunden (som jeg gjorde med Mollie) eller på grund af sygdom hos vovsen (hvilket jeg også havde med Mollie i form af smerter).

Du klukker bare Jeg vil gerne have kontaktinformationerne Æhm, nu ved hun jo godt hvad jeg synes om det tæppe, så jeg tror ikke hun vil overlade det til mig Ikke at jeg tror hverken min mor eller min moster vil have det liggende - de tænker vist mere i salgsøjemed (deraf udtrykket "gribbene"). Jeg vil snakke med hende om løsningerne - en højtryksrenser har jeg da i skuret Det kan jo godt være hun vil have det proff. renset, når nu jeg tilbyder at betale for det.

Takker for alle svarene. Jeg må se tiden an og se om jeg tør tilmelde og satse på, at reglen træder i kraft eller må droppe mine udstillingsplaner

Vi har jo boet hos min mormor gennem 2½ år med 3 hunde og min mormor er meget stor fan af kunst, dyre møbler og gamle tæpper. I de rum vi havde til rådighed, lå der et ekstremt gammelt og slidt grimt (i mine øjne) ryatæppe og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det tæppe var noget værd Resten af de indlysende dyre ting havde vi naturligvis fjernet. I Rosie's sidste par måneder blev hun urenlig og tissede indendørs, men det opdagede vi først ved et tilfælde efter hendes aflivning, da vi tilfældigt flyttede dette "dejlige" langhårede tæppe.... Rosie havde mere eller mindre gennemtisset dette tæppe..... Dette ryatæppe er arkitekt-designet og der findes kun dette ene i hele Danmark - ydermere var arkitekten meget kendt og et medlem af familien og designede tæppet efter min morfars afdøde mors ønsker Kan I ligssom fornemme, hvor jeg vil hen? Dette tæppe skal renses, da gribbene (aka min mor og min moster) i familien ellers vil kræve det erstattet og jeg tør ikke engang gætte på summen for dette åndsvage tæppe - jeg/vi er i forvejen på den sorte liste i familien og ødelæggelsen af dette tæppe vil ikke gøre noget for vores forhold. Meeeeen hvordan i hulan renser jeg tæppet? Sender jeg det til professionel tæpperensning og i såfald hvem eller kan jeg selv gøre det? Min mormor vil bare spule det med en vandslange og bruge opvaskemiddel, men et eller andet fortæller mig, at det ikke vil være godt...... Så jeg sætter min lid til at der er nogen her på HF, der lige præcis ved hvordan jeg får hundetis (meget) af et kostbart langhåret ryatæppe:engel:

Jeg har jo fået mig denne fantastiske lille hundehvalp, som jeg meget gerne vil stille på MyDog-udstillingen i den første weekend i januar i Gøteborg. Emma er født den 19/5-11 og har fået 8-ugers vaccinen hos sin opdrætter og er vaccineret incl. rabies som 12 ugers den 11/8 hos os. Vi skal ud og have rabiesvaccineret hende igen imorgen, hvor hun jo er fyldt 3 kalendermåneder. Jeg har været inde og læse på Jordbrugsverkets hjemmeside med mine begrænsede svenskkundskaber og er totalt blank, hvorvidt hun kan komme med i starten af januar (link: Förändringar införsel - Jordbruksverket [NS4 version]) Emma vil ikke kunne nå at få taget blodprøve til starten af januar, men hun er jo vaccineret efter sin 3 måneders fødselsdag og vaccinen vil jo være langt mere end 21 dage gammel, når de nye regler træder i kraft. Er der nogen, der kan så meget svensk, at de kan fortælle mig, om jeg vil kunne tage hende med til Sverige i januar eller skal hun være antistoftestet inden? (min egen dyrlæge er forespurgt og han tror ikke reglerne bliver vedtaget/ændret, så han holder sig til de gamle regler med antistoftest osv.)

En så smuk hund kan da heller ikke have andet end smukke knogler Et kæmpe tillykke med resultaterne:-D

Jeg har lige skulle tegne forsikring på Emma og kiggede kun på Dyrekassen og Agria. For mig kunne det kun betale sig at vælge Dyrekassen - Agria havde en selvrisiko på næsten 1000 kr. og en ringere dækning, hvis jeg undlod alle ekstra forsikringerne som medicin og genoptræning. Agrias forsikring ville koste mig tæt på 3500 iflg. deres hjemmeside og Dyrekassen koster 1600 (med DKK-rabat) + en selvrisiko på ca. 650 kr. Men jeg tjekkede kun priser på nettet - måske kunne jeg have fået en anden pris fra Agria, hvis jeg havde ringet. Jeg har dog altid været meget tilfreds med Dyrekassen, så det spillede naturligvis også ind på mit valg og jeg har brugt dem meget gennem tiden.

Det er også korrekt forstået, men en hund kan også været ekstremt allergisk og en lille bid af noget, som hunden er allergisk overfor kan få dem til at klø. Fibre er f.eks. kartofler, hvis man har sikret sig, at hunden kan tåle dem eller ris (ris kan dog indeholde lagermider). Fibre til hunde er det samme som fibre til mennesker. I udredningsfasen på et allergifoder må hunden IKKE få noget andet end allergifoderet og en enkelt ny fødevare i et stykke tid. Rosie reagerede f.eks. på ko-produkter; hun kunne bedre tåle kokød end f.eks. ost og A38 - et stykke skiveost var nok til at få hende ind i et kløhelvede, men der skulle kokød (al slags) gennem 1 uge til at få hende til at klø. Når man begynder at udrede fødevareallergi, så skal man også skrive ned på hvilken pande man f.eks. steger kødet på og hvilket fedtstof man steger i, da der også kan være stoffer på en pande eller i fedtstoffet, der fremprovokere en reaktion eller sågar i opvaskemidlet man vasker op i. Rosie fik også forskellige slags olier i maden og der reagerede hun på det dyre olie fra dyrlægen (lavet specielt til allergidyr), men ikke på Olivers lakseolie eller den der olie som Kronch har lavet på trods af at der er fisk alle tre olier. Udredningsfasen på en allergihund og allergi generelt på en hund står for mig som det værste mareridt; jeg kunne bedre håndtere HD og hjertefejl end allergi hos hunde netop fordi man skal have et øje på hver finger for at være sikker på, at de ikke får spist et eller andet. Det skal lige siges hertil, at Rosie's allergi aldrig kom under kontrol på trods af behandlinger og stramme kostplaner og hun blev ved med at udvikle nye allergier - nogle er heldige og har en allergihund med en kontrollerbar allergi.

Allergifodertyperne er kun rettet mod foderallergi og til dels mod lagermideallergi, da foderet er ekstremt renset for alt og proteinkilderne er hydroseret (staves?). Hills' variant hedder Z/D Ultra. Rosie fik Hills Z/D Ultra i forbindelse med udredning for foderallergi - hun var testet positiv for lagermider og støvmider i første omgang og positiv for skimmelsvampe og nogle få pollentyper i anden omgang. En hund, der lider af pollenallergi, kan få krydsallergi på nogle fødevarer præcis som mennesker og listen for mennesker kan mere eller mindre direkte overføres på hundene. Rosie kunne helt vildt godt lide Z/D'en, men hun skulle have rigtig meget mad for at blive mæt og da vi havde fået udelukket hendes foderallergener, skiftede vi over til et andet tørfoder, som hun fungerede godt på - faren ved allergifodertyperne er netop hydraliseringen; den kan gøre tarmsystemet sløvt, da der intet er arbejde med i det, så hvis ens hund skal leve på det i årevis, så skal man huske at tilsætte nogle fibre, som hunden kan tåle selvfølgelig. Der kan ikke testes pålideligt for foderallergi på hunde i Danmark og derfor vil de fleste dyrlæger anbefale brug af allergifoder i udredningsfasen uanset allergitypen.

Jeps, en lille fregnet sag og der kommer flere fregner for hver dag

Tark Tro mig; hun arbejder meget hårdt på sagen Hun ankom i mandags og jeg kan allerede se, at hun er groet både i den ene og anden retning Du siger bare til, hvis du får et ledigt øjeblik Mister sit babyhvalpekostume???? Det kan hun vel dårligt nå på 2 uger Jessie håber hun mister sine bisser i løbet af natten, da hun også har fundet det sjove i at hoppe op og bide sig fast i ørene på stakkels Jessie..... Kamera er altid velkomment

Ja, så er Maya lidt stor i det, men Emma vokser jo dag for dag, så det er ikke umuligt i fremtiden Det er 3 år siden Jessie var hvalp og hun blev holdt nede af Mollie, så hun var ikke så fremme i skoene som Emma er, så det er mange år siden jeg har haft en bidende hvalp Emma er gået ind i sin tæer-er-det-bedste-bidelegetøj-fasen..... Klipklappere eller sandaler er ikke velegnet til den fase Emma vejer godt 6 kg, så mon ikke en forsigtig Voodoo vil gå an

Mange tak Jeg prøver virkelig at huske på det, når hun bare er helt vild frisk og bidende kl. meget tidligt om morgenen Nogle ting fortrænger man altså bare fra hvalp til hvalp Sookie må gerne hilse på Emma, men jeg bliver nok nødt til at alliere mig med Martin på turen også, så Jessie kan få lov til at få en længere tur alene med Sookie uden "piranaen". Ja, det tog hende ikke lang tid Måske hun nyder roen efter at have haft 6 søskende og 8 kusiner/fætre i samme alder hos opdrætter Ja, så vil det være synd for ham at møde hende Jeg erindrer ikke at Jessie var så "vild" og frisk, men hun blev nok også holdt nede af Mollie Hvad med bare at forlade stenbroen og komme ud på vestegnen og møde hende? Det er altså møgsvært at tage andet end sovebilleder af hende.... Mit kamera er ikke hurtigt nok Ja, vores valg blev en springer igen. Vi havde egentligt lagt os fast på en Welsh til næste år, men efter at have tænkt over det og vores kaotiske liv de sidste par år, så ville vi holde os til noget vi kendte og ikke starte forfra med en ny race. Derudover var det jo slet ikke meningen med hvalp nu, men der var en aller anden (vink med en vognstang, MK101), der fortalte mig, at en opdrætter måske stadig havde hvalpe tilbage med showkvalitet og så var kimen lagt til hvalp nu (Emmas mor blev den første danskopdrættede Springer, der vandt BOB på Crufts og så har hun et rigtig godt springer-sind også). Emma vil gerne møde Thailo og dig selvfølgelig

Det kan måske godt tænkes hun trænger til det Og hvis din "baby" ikke er for stor, så kunne det godt tænkes hun vil prøve at lege også - vi kan kun finde voksne hunde til hende og de gider ikke lege med sådan en lille piratfisk Mange tak - hun har allerede indtaget hjemmet, som om hun har boet her altid Hun er bare så cool

Ja, når hun sover Nej, hun er meget sød, men nøj hvor har jeg glemt hvor skarpe hvalpetænder er Takker Det var heller ikke meningen, at vi skulle have hvalp nu - vi ville vente til næste år, men tomrummet efter Mollie blev for stort for os alle 3, så da muligheden bød sig, så slog vi til. Vi hilste på hende første gang i forrige weekend, så det gik meget hurtigt Jeg tror jeg får en super arbejdshund ud af hende - hun har et helt fantastisk problemløsersind allerede.