Inkognito

Det kunne da være så hyggeligt :blink:

Hey, jeg træner der også fra tid til anden Jessie er tilmeldt unghundeholdet om torsdagen i denne omgang

Er der ikke noget med, at Advocate forebygger hjertelungeorm i stil med Frontline mod lopper? Jeg ville da lige tjekke med dyrlægen - Advocate fåes vist kun hos dyrlægen. Vi krydser fortsat alt hvad der krydses kan for jer - det er godt nok en hård tid I er igennem.

Jeg var jo også (eller Rosie var) patient hos Flemming og jeg fik også det ad vide.... Først tænkte jeg: Nja, hvor slemt kan det være; er det ikke bare folk, der giver op?.... Rosie var aflivet godt 2 år efter hun begyndte på Prednisolon og hun blev endda trappet helt ud af det igen på daglig basis, men fik nogle enkelte småkure. Men skaden var sket både på krop og sind hos hende. Hun var på en 5 dages Prednisolon-kur (grundet hendes løbetid og en ganske almindelige årlig vaccination hos dyrlægen), da hende og Mollie tørnede sammen en sidste gang og Mollie endte op med alvorlige overfaldsskader (ikke gensidig slåskampsskader). I dag er jeg hysterisk med brug af Prednisolon og jeg var grædefærdig, da Jessie skulle have det i 1½ døgn efter et bistik lige midt på snuden.

Rosie blev forsøgt hyposensibiliteret hos Flemming Kristensen i Bagsværd. De første 2 måneder (hans program er kortere end de fleste andre dyrlægers) reagerede hun helt planmæssigt og vi lod til at vinde over allergien. Så lavede vi et foderskift i december 2006 og så gik det ellers stærkt ned af bakke. Rosie fik konstateret allergi og igangsat med behandlingen den 24/10-06 og den 20/11-09 blev hun aflivet - hun fik omtrent 3 år som allergihund og det var en tur i helvede for os alle. Rosie var allergisk mod støvmider og lagermider i oktober 2006; hun havde udviklet yderligere pollenallergi i forsommeren 2008 og hun reagerede på nogle former for proteiner. Rosie har været forsøgt fodret med Olivers, Vetcur, Regal og Nutra Nuggets udover Hill's allergikost til en formue fra dyrlægen. Det eneste foder Rosie kunne leve på var Nutra Nuggets Gold Laks og Kartoffel og i starten af forløbet Regal's Lam/ris-version. Rosie levede godt 1½ år på Prednisolon og det havde en effekt på hendes psyke, så hold dig så vidt muligt væk fra det l***, men hunden var symptomfri på det ihvertfald de synlige symptomer. Rosie var i bad ihvertfald 2 gange om måneden og i de dårlige periode hver eller hveranden dag. Rosie tilhørte en race, der typisk reagere meget godt på desenibiliteringsprogrammet. Udover hendes kløe led hun voldsomt af infektioner i ørene og hendes analkirtler endte med at blive fjernet grundet flere infektioner i dem. Selvom jeg ikke normalt er til "det alternative", så synes jeg du skal tage en tur til Gudrun, før du forsøger desensibiliteringsprogrammerne.

Jeg vil lige komme med en lille up-date. Jeg har ikke deltaget så meget i deres leg, men jeg har sagt stille og roligt til Molsen, at hun skal være forsigtig hver gang hun er begyndt at sige mange lyde. Og igår aftes fik vi endelig en lille sejr Tøserne legede fangeleg i næsten 10 minutter i haven efter optagt fra Molsen og der var både potedask, legebuk og en anelse knurren fra Molsen involveret :klap: De kom begge ind fra haven med tungen hængende ud af flaben og sluttede deres legeseancen af i sengen med en gang gensidig ansigtsvask... Så der er måske håb forude....

Tak for oplysningen. Det gjorde mig ikke umiddelbart mere positiv overfor kennelen.

Jeg savner en begrundelse for hvorfor alle deres hunde var født med DKK-stambog, men nu er retriverne flyttet til DJR og de små hunde avles uden stambog, da de ikke har flyttet dem over i en ny organisation. Ellers jeg er meget enig med både Bankov og MK101.

Jeg er faktisk lidt begyndt, men jeg har aldrig rigtig leget med dem - det har mest været den bedre halvdel. Det har mest været, når vi har gået rundt i haven og de har løbet rundt. Mollie vil dog gerne lege med mig og Jessie prøver at være med, men holder sig stadig lidt i baggrunden. Jeg har dog aldrig kastet mig i at lege med dem, når Mollie har lagt op til leg med Jessie, så det vil jeg da prøve.... Ja, hvis man bare kunne forklare de verbale hunde, at de andre ikke bryder sig om det - når Mollie begynder, så siger jeg som regel (stille og roligt) til hende, at hun skal forsigtig.... Så løjer Molsens lyde en anelse af, men jo sjovere Mollie synes det er jo mere lyd kommer der på hende. Jessie vil meget gerne mødes med Sookie, men Mollie bryder sig ikke om andre hunde og slet ikke hvis der skal leges. Men Jessie trænger til at møde nogle flinke hunde, der gerne vil lege - hun har mistet sin store legekammerat i Rosie og hun skal lære at stå på egne poter (det har jeg desværre forsømt lidt).

Det var præcis også hvad jeg ville bruge den til .... Så æv er helt sikkert det rigtige ord

Efter Rosie ikke er i flokken mere, er Mollie livet gevaldigt op og hun er nu begyndt at prøve at lege med Jessie. Mollie er meget verbal generelt og i særdeleshed under leg; hun knurrer, hun gør og hun snakker. Når Mollie vil lege med Jessie, går hun ned i legebuk og begynder at hoppe imod Jessie - hvis det ikke virker, går hun over til at løbe rundt om hende samtidigt med, at hun går ned i legebuk med jævne mellemrum. Dette foregår med knurren, gøen og andre snakkelyde. Stakkels Jessie står bare og kigger mystisk på Mollie, som hun ikke ved hvad Mollie vil og det hænger jo fint sammen med de erfaringer hun gjort sig med Mollie kontra Rosie og deres slåskampe, der også var meget lyd på. Hvis Jessie selv lægger op til leg og Mollie tager stafetten op, så kan de lege sammen, men kun til en vis grænse - når Jessie synes Mollie bliver for verbal, så trækker hun sig. Vi er i gang med en tilvænningsfase for os alle, men hvordan gør vi det bedst muligt? Skal jeg som menneske gå ind og støtte op om Jessie og i såfald hvordan eller skal hun "bare" lære, at Mollie kun vil lege og er det derfor kun tid, der hjælper? Jessie har helt klart mistet sin støttehund i Rosie og skal lære at stå på egne poter og det prøver jeg at hjælpe hende med ved at tage i hundeskove, hvor hun møder flinke hunde samt tage hende ud og træne alene. Mollie synes vist bare, at livet er blevet en fest efter Rosie ikke længere udøver psykisk terror mod hende. Hvad gør jeg?

Lige pt. ligger den bare i trimmetasken og venter på, at jeg træffer en beslutning, for som en almindelig klosaks er den jo god.

Da jeg var nede og klage min nød til Østrand, fik jeg følgende besked: "Censoren virker, men du skal stadig kun klippe lidt ad gangen som normalt"..... Så er det jo op til folk selv at fortolke på den udmelding og om de så stadig brug for en censor. Hvis du vil, så må du gerne prøve min - jeg er bosiddende i Storkbh.

Hvis man ikke havde pengene til at lave stalden om, så betød det stadig, at man enten måtte sælge sin hest eller slå den ned. Og det drejede sig igen om nogle få, der ødelagde det for de fleste for langt de fleste hesteejere lod deres heste stå i bokse, der var rigeligt store til hesten, selvom den ikke opfyldte kravet. Der var mange andre forslag i det lovforslag og nogle af dem fuldstændig ude i hampen og uden hold i virkeligheden. Og igen lavet fordi nogle få ikke kunne finde ud af at behandle deres dyr forsvarligt. Præcis som denne stramning af hundeloven.

Jeg mener den omhandlende størrelsen på hesteboksene=størrelsen blev gjort afhængig af hestens højde og var meget specifik (hestens højde x et bestemt mål). Dette ville have gjort det praktisk taget umuligt at have forskellige typer heste i samme stald, da hver boks jo så skulle være forskellig størrelse. Der var rigtig mange "spændende" ting i forslaget om forbering af hestehold i Danmark - det nåede aldrig at blive vedtaget inden min hest blev slået ned på grund af sygdom og han var blevet nogle år yngre, hvis det var nået at blive vedtaget.

Jeg har en liggende derhjemme, der er brugt en gang og højst sandsynligt ikke bliver brugt mere. Det kræver en USANDSYNLIG sikker hånd og en meget rolig hund for at censoren virker i den - censoren er meget følsom. Den skal bruges 100% korrekt ellers virker den ikke og brugsvejledningen siger intet om dette (den skal f.eks. holdes lodret foran poten ellers bliver censoren ustabil og det står der ingen steder - det skal man kunne gætte ud fra billederne og det kunne jeg ikke=et stk. meget ulykkelig hund og endnu mere trist ejer). Jeg gik ned med min til Østrand for at være helt sikker på, at det ikke var klipperen, der var noget galt med og det var det ikke. Den skal forøvrigt bruges ligesom en almindelig klipper=et lille stykke ad gangen. Jeg synes ikke den er prisen værd, hvis jeg ser på censorsystemet, men det er en god og stærk klipper. Jeg kommer aldrig til at stole på censorsystemet i den og så går ideen ligssom af den.

Der findes også www.crosskeysbooks.com, men om den er billigere end Amazon ved jeg ikke. Jeg har købt nogle gange fra dem og de har et stort udvalg.

Jeg har fodret med Nutra Nuggets Gold-versionen til mine i lang tid. Rosie, der var lagermide- og støvmideallergiker samt nogle proteinkilder, levede uden problemer på laks/kartoffel-varianten og så ekstremt flot ud. Mollie og Jessie fik lam/ris-versionen og var super flotte på den. Jeg er dog gået væk fra Nutra Nuggets nu, da Mollie, grundet hendes sterilisation, ikke leve på lam/ris-versionen uden at tage meget på og de har ikke en tilfredsstillende (for mig) "light"-version i Gold-serien. Men jeg var meget tilfreds med foderet.

Jeg havde 3 hunde for godt 7 uger siden og de to af dem havde det sidste godt 1½ år været oppe og slås en del gange. Det var også en slåskamp, der afgjorde Rosie's skæbne kombineret med hendes allergi. Slåskampene mellem Rosie og Mollie begyndte tidsmæssigt omkring samme tid som Jessie flyttede ind - jeg var super glad for Jessie, men alligevel fik min forskruede hjerne vendt hele situationen til, at det var Jessie's skyld og hun har ikke fået den opmærksomhed hun havde krav på fra mig (til gengæld har Jessie og min bedre halvdel et super forhold). Jeg har den sidste 1½ måned kæmpet en hård kamp for at lære at kunne lide Jessie og ikke give hende en del af skylden for hvad der skete. I dag er Jessie og jeg et langt skridt på vejen mod at få et super forhold til hinanden - i dag sover hun på min mave, hvis hun får lov (Jessie vejer små 20 kg.), hun kommer hen og vil nusses, hun kommer hen til mig, hvis der er noget hun synes er farligt og vi er så småt begynde at lære hvordan vi træner sammen. Jeg skal ikke have Rosie erstattet med en ny hund (jeg skal aldrig have 3 hunde igen), men jeg føler det som om jeg har fået en ny hund, selvom Jessie har været hos os siden juni 2008. Så jeg ville ikke være så bekymret over at have bestilt en hvalp til om 8 uger, hvis jeg var dig.....

Jeg har også altid været imod at sterilisere/kastrere uden medicinsk årsag.... Og i dag sidder jeg så tilbage med en intakt tæve på lige godt 2 år og en steriliseret tæve (helt kastreret) på 6 år. Mollie blev steriliseret i begyndelse af november (måske slut oktober) 2008 på grund af kampene mellem hende og Rosie. For Mollie har det kun været positive adfærdsændringer jeg har set og af de negative er en øget sult med en forringet forbrænding. Mollie har fået fjernet toppen af sit stressniveau - hun kører ikke så højt op og kan komme "ned på jorden" selv uden hjælp. Hun er heller ikke så udfarende mod andre (fremmede) hunde mere, men hun vil stadig gerne arbejde på samme plan som før, bortset fra at hun nu er til at komme i kontakt med og ikke stresser uhensigtmæssigt. Om jeg har fået al det forærende ved sterilisationen eller om min træning også spiller ind er ikke helt til at sige. Mollie's pels (hun er jo pelshund) har taget lidt (ikke meget) skade af indgrebet, men da hun bliver maskinklippet på kroppen hver 2-3 måned og kun har sine faner tilbage betyder det ikke noget for mig. Mollie led meget af falsk drægtighed, hvor hun blev voldsomt stresset (hun samlede dog ikke legetøj sammen og satte ikke mælk) og hun var meget påvirket af de andres løbetider. Hun var stadig påvirket af de andres løbetider i november, da både Jessie og Rosie lagde den i forlængelse af hinanden, men den forrige var der ingen større problemer med, hvor Jessie og Rosie var i løbetid uafhængigt af hinanden. Jeg har ikke fortrudt at få Mollie opereret - selve operationen tog ialt 20 min. og hun har ingen ar idag. Jeg fik lov at se med under operationen og det har jeg heller ikke fortrudt. Og når al det er sagt: Jessie forbliver intakt, medmindre hun lige pludselig bliver meget plaget af sin løbetid. Jeg vil ikke gøre det som værende et forebyggende indgreb - har hun ikke og får hun ikke problemer med løbetiderne, så forbliver hun intakt.

Jeg har set Twilight en gang og New Moon en gang, inden jeg kastede mig over bøgerne - de var læst på 1½ døgn, men så var jeg heller ikke medlem af samfundet i den tid..... Det var for ca. 5 uger siden.... Siden da er Twilight blevet set en 6-7-8-9 gange og New Moon en gang mere og bøgerne er læst på kryds og tværs 3-4 gange.... Bøgerne er klart bedre end filmene, men hvem kan ikke lige klare nogle timer i selskab med Hr. Pattinson og følget Og nej, jeg tilhører vist heller ikke den tiltænkte aldersgruppe.

Et eller andet sted vidste jeg jo godt, at jeg ikke skulle gå ind på det link i begyndelsen af en arbejdsdag Det bliver godt nok svært at koncentrere sig om arbejdet, når de 12 kapitler ligger lige inde for rækkevidde...... Men tak alligevel

Personligt synes jeg det er svært at sætte ens grænse, hvis man ingen erfaring har med f.eks. hundehold og ikke rigtig ved hvad det indebærer.... Jeg kommer fra hesteverdenen, men har aldrig haft hund og anede meget lidt om hvad jeg kunne forvente - jeg er heller ikke opvokset med hund i hjemmet. Jeg havde f.eks. nogle meget skarpe holdninger til hvad mine dyr skulle udsættes for i forbindelse med sygdom - INGEN af mine dyr skulle medicineres dagligt for at komme igennem dagen, men 1 år inde i Rosies allergibehandling var hun lige pludselig på en fast daglig dosis af Prednisolon og jeg så ikke noget synderligt forkert i det..... Mine grænser var langsomt blevet flyttet uden, at jeg så noget forkert i det. Jeg forventede ikke og havde ikke tænkt over hvad jeg ville gøre, hvis jeg endte ud med en hund/hund-aggressiv hund med et højt stressniveau, som jeg endte ud med - jeg syntes jeg havde forberedt mig godt; jeg havde udvalgt en fornuftig opdrætter, jeg havde læst om hunde inden, jeg valgte at starte til hvalpemotivation og jeg trak på opdrætters store viden om hunde samt dyrlægernes viden (her ville jeg for 5 år siden have skrevet store viden om hunde, men det gør jeg ikke mere)..... Alligevel gik det galt og langsomt gik det op for mig, at der var væsentligt mere omkring det at have hund end bare at læse et par bøger (købt i den danske boghandel) og stole på nogle trænere..... Jeg har lært at tænke over hvor mine grænser gå og jeg har brugt min historie som "skræmmebillede" til andre førstegangshundeejere, der ikke har gjort noget eller tænkt over noget omkring anskaffelse af deres hund og reaktionen jeg har fået i 9 ud 10 tilfælde: "Det sker ikke for os!" og derefter totalt afvisning.... Jeg tror det er svært at få folk til at tænke over "det negative" omkring anskaffelse af hunde og få folk til at sætte grænser for hvor langt de vil gå, inden de har prøvet at have en problemhund inde på livet.... uanset hvilket problem folk så end synes er et problem.

Er der så nogen, der set den uden 3D? Er den stadig værd at gå ind og se uden 3D?

Kampvilje? Nej, det er den måde jeg er opdraget på - jeg har aldrig i mit liv fået lov til at opgive noget; hverken tillægsfag, sportsaktiviteter el. hobbyer...... Og det hænger ved. Sålænge Mollie kan håndtere hendes liv, som det ser ud nu, så kan jeg også acceptere mit, selvom hun langt fra lever op til min forestilling om at have hund. Jeg ved, at min pessimisme og sortsind (og nej, det er ikke forårsaget af hundene eller Mollie for den sags skyld - der ligger andre årsager til grund for det, men hundesituationen hjælper ikke) får overtaget en gang imellem og jeg er klar til at gå fra det hele eller køre begge hunde til dyrlægen, men jeg ved også hvordan jeg kommer ud af det og her trækker jeg på især en person i min omgangskreds, som kan tale mig ned og som har været med fra jeg begyndte at rette op på mine fejl med Mollie. Mollie har ændret sig til det positive efter Rosie blev fjernet og det indvirker endnu mere på den dårlige samvittighed jeg render rundt med overfor hende, hvilket igen gør hele situationen omkring Rosie sværere at håndtere. Mollie har lært mig mere omkring hunde og mig selv end nogen anden har og vil og jeg har ikke fortrudt, at jeg tog kampen op, men stadig vil jeg ALDRIG gøre det igen. Om Jessie ender med at blive omplaceret, ved jeg ikke - ser jeg helt nøgtern på det, så ville hendes evner kunne blive udnyttet bedre hos nogle andre. Forholdet mellem Jessie og Mollie kommer ALDRIG så langt ud som forholdet mellem Rosie og Mollie fik lov til, da jeg for det første har lært af det seneste 1½ år og for andet ved, at Jessie kan omplaceres uden problemer, hvilket hverken Mollie eller Rosie kunne/kan. Hvis jeg ikke holde op med at trække mig tilbage fra hende, så vil det bedste for hende være at blive omplaceret, men jeg kender også mig selv ret godt efterhånden og jeg ved, at dette er en del af min sorgproces over Rosie - Martin har taget over med Jessie lige pt., så hun mærker ikke så meget til min ændrede sindstilstand.....