søster lagkage

jeg troede faktisk, at i (i hvert fald på et tidspunkt), var ude med ham betydeligt mere end det? men ok, 2-2 1/2 time i alt, det passer nogenlunde med det vi som regel har luftet, og hvis det ikke er ren gåtur, men også stenen lidt rundt i parken, så synes jeg ikke, at det er så voldsomt. nu har jeg aldrig selv haft en hvalp med problemer med at finde ro, men jeg har overhovedet ikke indtryk af, at det er unormalt (eller nødvendigvis bekymrende). dog kan jeg ikke lade være med at tænke, om det "sitrende og waaarh"-agtige alligevel er resultatet af velmenende overstimulering? det er jo slet ikke sikkert. jeg kan bare huske da lonny's luna var hvalp, at hun lavede en lidt lignende tråd. da hun skar ned på både fysisk og mental aktivering over en periode, blev luna en meget mere rolig og mindre rastløs hvalp - men det er jo svært at sige. dog synes jeg, at det er værd at overveje. for hans uro bunder i hvert fald helt sikkert ikke i understimulering, det føler jeg mig alligevel overbevist om. prøv evt. at søge på det herinde, ved ikke lige hvad du skal søge på, overstimuleret hvalp måske eller sådan noget.

hm, ja lige mine umiddelbare tanker er, at i har opbygget en meget stor forventning om aktivitet hos taiki, og det er måske ikke en fordel for hverken jer eller han. selv om han sikkert nyder alle de lange ture men en hvalp kan jo også blive overstimuleret, og det handler ikke kun om evt. overbelastning af led. jeg mener ikke, at i behøver gå ture med taiki der er så lange, at han er fuldstændigt udmattet, når han kommer hjem. det er jo noget af et behov at oparbejde i ham, og som i også oplever, får i en hund der så er rastløs og urolig, når han ikke får disse marathonture. så jeg ville altså blive ved med de afkortede ture, det tror jeg også er sundest for ham sådan set. og så hjælpe ham til ro, når i kommer hjem. det er jo helt almindeligt, at hvalpe bliver "utidige", det betyder ikke nødvendigvis, at han er understimuleret, og umiddelbart har jeg ikke fornemmelse af, at det er en specielt hensigtsmæssig løsning, at køre ham så træt, at han slet ikke har overskud til disse ulvetimer. efter min mening bør en hund også kunne håndtere dage, hvor der ikke sker så meget, i kan jo komme ud for ud i fremtiden, at der er dage, hvor der ikke lige er tid eller overskud til 3-4 timers daglig luftning. vi har haft jævnlige "hviledage", siden halfdan var lille. hvor det bare hed korte lufteture og ikke en masse aktivitet. det er jeg virkelig glad for, at vi har vænnet ham til.

hvis du gerne vil udstille, vil jeg anbefale en chi fra en dkk-kennel, der er nok flest og størst udstillinger og jeg har i øvrigt også indtryk af, at de generelt har bedst styr på sundheden osv. prøv dkk's hvalpeliste, den kan du finde på hundeweb.dk. herinde er der vist ikke umiddelbart nogen chihuahuaopdrættere.

ååhhh gud de er kære - sender i ikke sådan en lille chokoladelöwchen til københavn :hjerte:

jeg synes så hellere lidt for tyk end lidt for tynd - selvfølgelig inden for normalvægtighedsrammerne. det synes min hundekiropraktor også, er der videnskabeligt belæg for, at det er bedre for en hund (eller et menneske for den sags skyld) at være lidt for tynd end lidt for tyk? når det er sagt, synes jeg selvfølgelig, at det er trist med fede hunde, og andre dyr for den sags skyld. uanset størrelsen. men det værste er overvægtige hvalpe, der er SÅDAN en fed labradorhvalp i vores park, det gør altså lidt ondt i hjertet på mig, det er jo helt misforstået.

lavede lige en lyngennemtrawling af min korrespondance med janni op til halfdans fødsel - her har jeg skrevet "rolig, nervefast og velafbalanceret hund" jeg ved ikke. jo, på mange måder er det rigtigt, halfdan hviler i sig selv på en dejligt afslappet måde og er jo en fantastisk sofabuddy herhjemme. men han er OGSÅ grænsende til det hyperaktive, følsom, lidt usikker på nye ting, verdensmester i nedsmeltninger og gøanfald og nok i det hele taget noget mere ... livlig end jeg dengang forestillede mig. men først og fremmest er han jo meget, meget dejlig, venlig, hyggelig og sjov - og præcis lige som han skal være.

nej, den er helt gal. man kan håbe, at børnene bor hos fædre, der i det mindste magter en reel tilknytning. og så kan man håbe, at hun ikke laver flere børn - det kunne jeg f.eks. godt være rimeligt bekymret for.

der er noget galt med glennie - det synes jeg er tydeligt. mon ikke hun selv er et skadet barn? hun virker som en totalt afstumpet og ... ureflekteret person.

tillykke til duffy :banan:

har ikke selv prøvet john masters, det er så svinedyrt herhjemme men jeg er vildt misundelig på de billige usa-priser, du må virkelig slå dig løs, mens du er derovre! make up og neglelakker skulle også være sygeligt meget billigere.

jo, pæne, sporty, diskrete med vipperiet, klart de pæneste!

LL, jeg ville nok bare gå efter noget sort og diskret/usynligt, som folk forhåbentligt ikke bemærker så meget min far har et par, UHA han er glad for dem!

mit alltime yndlingsråd, og jeg er stadig skuffet over, at i ikke gjorde et forsøg! det dårligste råd jeg har fået, var fra en fremmed dame på gaden. jeg havde kun haft halfdan en lille uge, og selv om han var fint glad og modig, trykkede han sig lidt, da kirkeklokkerne pludselig begyndte at ringe lige over os. det fik den selvbestaltede ekspert til at proklamere, at jeg skulle "vise ham hvem der bestemmer!". det var ikke super brugbart.

jeg kender også (til) et par sofaweimaranere, rædsomme hunde, men det er jo klart nok.

mon ikke også nogle mere alternativt orienterede adfærdstyper ville? tja, altså jeg ved ikke. nok svært at få psykisk diagnose på en hund. irene: angående artemis, kristine er i hvert fald megetmeget sød, tålmodig, åben og interesseret. selv om det jo desværre ikke er sikkert, at hun kan det, som du og pelle har brug for.

men hvorfor er det egentlig ikke adfærdsbehandler/tankelæser eller sådan noget, du får fat på? hvis det er hovedet, den er gal med? dyrlæger slår mig ikke som særligt psykologisk-psykiatrisk orienterede generelt set.

jeg tror desværre ikke, at det virker den vej rundt

fine perler! og der er bare SÅ lækkert på rømø, jeg er ret misundelig på jeres tur

jeg kan kende forskel :banan:

halfdan ELSKER jo også samojederne! og generelt hunde der forstår sig på alt det gode i livet rigtig dejlige billeder, vil gerne snige mig med en dag og møde buzzeren

spændende emne! der er ingen tvivl om, at en af vores store udfordringer i træningen og helt generelt er, at halfdan til enhver tid vil foretrække en anden hund frem for træning med mig jeg kunne sikkert have arbejdet mere hensigtsmæssigt med det, da han var ung, ved at tage mere kontrol over forskellige situationer og ikke lade ham hilse på så mange hunde. men i alle andre sammenhænge end ved træning, er jeg megetmeget glad for hans sociale sindelag, det passer vores livsstil ret godt, da jeg jo gerne kommer i områder med mange hunde. i øvrigt oplever jeg at han nu, efter at være fyldt to, pludselig kan træne koncentreret, selv om der er andre hunde i nærheden. de har simpelthen delvist mistet værdi efterhånden som han ikke er så ekset med at lege nonstop - så der er håb det er nok lidt en smagssag, der har jo været mange tråde, der har cirklet lidt om samme emne, men for mig er min hund ikke primært en træningsmakker og derfor er 100% fokus på mig ikke noget der er altafgørende. selv om det selvfølgelig har givet nogle udfordringer ifht. indkald og kontrol. men jo, helt klart, jo mere førerfokus des nemmere at træne, det virker ret logisk.

taste of the wild er det jeg har prøvet, som har mindst foderpiller. halfdan fungerede også ok på det. sjovt nok elsker han at knase james wellbeloved

nåja, koldpresset som marcus mühle har vi også god erfaring med rent kræsenhedsmæssigt.

james wellbeloved har jeg god erfaring med til en småtspisende, halvkræsen hund. han spiser mere af det, end af noget andet vi har prøvet - vi har været forbi mange af de kornfri som TOWT, orijen og acana. han er særligt helt vild med deres and-og-ris-version, men jeg ved selvfølgelig ikke, om dine fungerer på korn. han fungerer allerbedst på deres turkey and vegetable, det spiser han også med fornøjelse. og han fungerer i øvrigt bedre på det end på noget andet, vi har prøvet.

hvorfor er der aldrig nogensinde nogen, der har udvist den type interesse for min dejlige hanhund - man blir jo næsten helt fornærmet