Hop til indhold

Dina

Members
  • Antal indlæg

    4.037
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Dina

  1. Dina

    hvalpe aflivet

    Citat: Oprindeligt skrevet af Dina De kan mange gange ikke kende en amstaff fra en ambull, og jeg tvivler meget på, at de har undersøgt sagen om stamtavler. At de heller ikke kan kende en ambull fra en amstaff? :slem:
  2. Dina

    hvalpe aflivet

    Adfærdsbehandleruddannelsen er ikke en statsanerkendt uddannelse, så vidt jeg er orienteret. Alle og enhver kan - efter nogle kurser - kalde sig sådan. Og i øvrigt - hvordan skulle en adfærdsbehandler kunne afgøre, hvorvidt en hund er "farlig" eller ej? Disse hunde er jo normalt ikke farlige for mennesker, men for andre hunde. Skal adfærdsbehandleren så ud i offentligheden og skaffe figuranthunde? Det bliver en meget vanskelig vej, er jeg bange for. Men flere ressourcer til politiet går jeg ind for, i alle sammenhænge. Og også en bedre uddannelse af politifolk! Dit forslag om at slå hårdere ned på ulovlig handel med hunde er jeg også helt enig med dig i. Din tiltro til opdrættere i almindelighed er imponerende, og dén deler jeg sgutte. Jeg ved heller ikke, hvor du har din viden fra, om at det altid er tavleløse hunde, der overfalder andre hunde. Hvis den stammer fra journalister, så siger jeg bare "Tak for kaffe!". De kan mange gange ikke kende en amstaff fra en ambull, og jeg tvivler meget på, at de har undersøgt sagen om stamtavler.
  3. Dina

    hvalpe aflivet

    Internaterne tager ikke imod ulovlige hunde. De kan jo ikke omplaceres?!
  4. Dina

    hvalpe aflivet

    Ja, det tror jeg, at jeg kan. Svaret er: ALDRIG. Den tanke er ikke ny. Den danner grundlag for magten i alle totalitære stater.
  5. Dina

    hvalpe aflivet

    ALLE hvalpe er dejlige, men ved ikke at reagere, trives det sorte marked. Er der ingen købere til en vare, lukkes produktionen. Eller en god repræsentant mod påstanden om, at det var tavleløs avl, der afstedkom alle de fatale overfald, der dannede grundlag for det store ønske om en ny hundelov. For stamtavle eller ej - det er nok ikke kun det, der afgør, om en hund har godt eller dårligt temperament. Det er for nemt at tro. Du har ret i, at gode hunde i gode hjem ikke havner i aviserne, men det er vel ikke specielt underligt? Man skal vel trods alt lave et eller andet, godt eller dårligt, for at komme der. Og du er ude i noget ævl, når du siger, at det ikke sælger aviser, hvis en schæferhund dræber en golden. Ingen mennesker bryder sig om hunde, der meningsløst overfalder og dræber andre hunde. Uanset race. Så enkelt er det. Så selvfølgelig vil et sådant overfald også sælge aviser. En specialklub kan - i modsætning til enkeltpersoner - organisere mange ting, inkl. benarbejde, så .... jo, man kan gøre det alt for besværligt for købere af ulovlige hunde ved at melde dem til politiet hver og hver eneste gang, man har kendskab til sådanne sorte køb.
  6. Dina

    hvalpe aflivet

    Jeps, men dét tog er desværre forlængst kørt fra stationen.
  7. Dina

    hvalpe aflivet

    Det eneste, der kan gøres, er at melde disse mennesker (fx den lille blå pit!) hver og hver eneste gang, man møder dem. Hvis alle gjorde det, svandt det sorte marked formentlig ind. Det bliver jo for dyrt i længden for disse gykkelykker, hvis de skal have en ny hund et par gange om året. Sideløbende må de kamphundeejere, der har ordentlige hunde (har jeg en fornemmelse af, at du faktisk har) lave et stort benarbejde i jeres specialklub for at få opstillet nogle faste regler for udvælgelse af "ordentlige" kamphunde. Naturligvis med henblik på på længere sigt at få lavet hundeloven om. Men så længe loven er der, skal den altså overholdes.
  8. Dina

    hvalpe aflivet

    Jeg er tilhænger af den nye hundelov, men jeg er IKKE tilhænger af, at folk bryder loven for at tjene nogle illegale penge. Jeg brød mig IKKE om at se hvalpene blive aflivet, men jeg mener alligevel, at det er nødvendigt at gribe radikalt ind. Hvor tror du ellers, at disse hvalpe var havnet? Hos almindelige mennesker, der udmærket ved, at hvalpen er ulovlig og derfor kan risikere et kort liv gr. daglig risiko for anmeldelse - eller hos kriminelle? Jeg finder det i øvrigt temmelig påfaldende, at du slet ikke omtaler ejeren, som er den skyldige i disse drab, men blot vender skytset mod tilhængerne af den nye hundelov.
  9. Dina

    hvalpe aflivet

    Da kun, fordi der er samvittighedsløse mennesker, der trods forbud vælger at risikere, at deres ulovlige hvalpe får et kort liv. Men det er vel trods alt kun de færreste mennesker, der vil udsætte deres hunde for sådan en skæbne, så de undlader vel at købe på det sorte marked?
  10. Dina

    hvalpe aflivet

    Ejeren er vist da den eneste, som INGEN kan have ondt af?! Altså udover, at han lige gik glip af en masse penge dér, tsk tsk.
  11. Hvordan kan du tolke det derhen, når DKK selv skriver: "... klager opdrætterne også over, at der er hunde, som de ikke kan få lov til at anvende i avlen, fordi de falder for et sundhedskrav i racen, eller fordi de allerede er blevet forældre til (for) mange hvalpe i racen og dermed rammer det, man betegner som "matadoravlsgrænsen". Det kunne tale for en lempelse eller afskaffelse af diverse krav". Det lyder ikke blot som forældede regler, man ønsker at lempe lidt. Det lyder, som om man fremover ikke skal tage det så nøje med nogle bestemte sundhedskrav, som man gør i dag. Eller har jeg misforstået dig?
  12. Nemlig! :5up: Mht andre menneskers uhøflige bemærkninger om din hund så kan du jo med panik i stemmen småråbe: DET må du bare ikke sige....så kan jeg ikke holde ham! Mon ikke det befordrer en høfligere tone en anden gang? :slem: Til gengæld går jeg ud fra, at du selv afholder dig fra bemærkninger, hvis folk vælger at gå over på det modsatte fortov. Det kan nemlig også ske. Jeg har selv et par gange fået hånlige bemærkninger, når jeg valgte det andet fortov. Begger gange af unge mænd på omkring 12 kg, der stod med en mega-muskuløs kamphund, der stirrede indædt på min hund. Jæs, de havde helt ret i, at jeg totalt manglede modet til at passere tæt forbi. Jeg frygtede, at sådan en benrad sgutte ville være i stand til at holde fast i hunden.
  13. Hold da flux op med at have dårlig samvittighed, medmindre du føler, at det er en samfundspligt at støtte DKK. :slem:
  14. Jeg har endnu ikke fået bladet, men så vidt jeg ved, er der (alt for) lave kriterier for, hvilke hunde der må indgå i avlen - for airedales' vedkommende skal de blot have en 2.præmie! -, så hvad afholder opdrætterne fra at avle? Hvor har du den viden fra? Det må da være ret svært at tælle op, når de netop ikke er stambogsført? Langt hovedparten af de hundeejere, som jeg personligt kender, har racehunde MED stamtavle, resten har "underlige, men kære" blandinger af guderne må vide hvad. Begge slags valg er foretaget ud fra forskellige overbevisninger ("man ved, hvad man får" eller "blandingshunde er sundere"), og afgjort ikke ud fra prisen. Altså - udviklingen kan vi jo ikke her og nu gøre ret meget ved, for vi kan jo ikke begynde at masse-indkøbe stambogsførte hvalpe for at støtte DKK. Og mht at købe katten i sækken - det gør man faktisk altid også ved racerene hunde, for uanset hvor stor umage man gør sig som hvalpekøber, findes der ingen garantier, stambog eller ej.
  15. Det er da løgn?!?! Hold da OP, hvor ville jeg blive rasende. Sådan no'en amatørnisser. :damn:
  16. Eftersom hun kun er 11 uger, er det stadig muligt at skovle hende op i armene på en måde, således at din ene hånd holder hende ved halsen. Ikke for at kvæle hende, men for blidt at hindre hende i at bide i dit ansigt. Hvis du samtidig kan nusse hende med den anden hånd i nakken (hendes nakke) og måske endog istemme en rusten vuggesang, vil hun nok føle sig ret hjælpeløs, så hun bliver jo nok afsindig hidsig lige i begyndelsen, men eftersom hun jo ikke kan gøre ret meget ved det, vil hun ret sikkert affinde sig med situationen efter et par minutter. Hun er en meget ung hvalp, og biden i snoren er et overgangsfænomen. Hun aner i øjeblikket intet om bidehæmning, så derfor vil hun helt naturligt hakke til uanset om det er en snor, en gren eller dit ben - for hvor dælen skulle hun have lært det, at det ikke er en acceptabel opførsel? Held & lykke med foretagenet.
  17. Dina

    Søndermarken

    Jamen, så lyder det som et område, der er ret uegnet til madkurve og kondiløbere. Bevares, alle skal være der, men hvis man ved, at der er løse hunde, så må man indstille sig på risikoen for at få uønskede "besøg" af en madglad næse eller et par legesyge poter. For det er vel ikke meningen, at hundeejerne konstant skal kalde hundene ind for ikke evt. at komme til at genere spisende/løbende mennesker, som lige så godt venligt kunne have henlagt deres aktiviteter til de resterende 75% af området?! Sådanne indkald afbryder jo den gode hundestemning. Kæft, jeg er da taknemmelig for, at min hund kan udfolde sig på egen jord og tilmed har muligheden for hyppige besøg af hundevennerne - helt uden at genere nogen.
  18. Dina

    Søndermarken

    Vi mødte for flere år siden en mand, der gik i parken ved Frederiksborg Slot. Han havde lige fået sin lille hvalp kørt ihjel af en hurtigtkørende cyklist. Han gik der hver eneste dag, dels for at advar alle hundeejere, dels for at "fange" cyklisten. Han lød bestemt ikke spor tilgivende. Jeg ville nødigt være cyklisten, hvis manden nogensinde fandt ham.
  19. Hvad er det, der får dig til at tvivle lidt?
  20. Jeg er sikker på, at du er hammerforelsket i hende og at hun formentlig også er en sød og kær lille hund. Men det var hendes ekstremt voldsomme reaktion, der bekymrede mig. Og så tænker jeg på, hvor meget hun har været i hænder, når opdrætteren ikke har haft hvalpene inde? Det kan sagtens gå godt og måske gør det det også. Men det lyder bare ikke helt, som det plejer, når man får en bette hvalp hjem. Uanset hvad du beslutter dig til, så rigtig meget held og lykke.
  21. Selvfølgelig har du forelsket dig i den lille hvalp, som du har set så mange gange. Men at få sådan en skulle jo da helst være en glad og skæg oplevelse, så hvis der allerede fra første dag skal overvejes Zylkene og adfærdsbehandler, så er der noget, der ikke tegner helt godt. Ingen andre end du selv kan svare på, om det skal være den hvalp eller en helt anden. Men hvis du spurgte mig, om jeg ville vælge netop den hvalp, så ville jeg nok svare nej. Med blødende hjerte godt nok, men....nej. Men det KAN selvfølgelig godt være, at dine og alle vores bekymringer viser sig grundløse, hvis du vælger at tage denne hvalp til dig. Hvad der sker den, hvis du ikke gør det? Der sker præcis det samme, som der sker for alle de andre hvalpe, som du ikke tager. Den kommer i et forhåbentlig godt hjem. Dit ansvar er det ikke.
  22. Dina

    Søndermarken

    Jeg er ikke bruger af området og har faktisk ikke været der, siden jeg var barn, så jeg ved ikke, om friløbsområdet er specielt udset til at være hundemøde-/luftested? Hvis friløbsområdet udgør 25% af hele Søndermarkens område og hvis altså det ér for hunde, så ville det vel være nærliggende at henlægge hunde-løse aktiviteter på de resterende 75%? For at undgå enhver irritation fra ikke-hundeejerne, kunne man måske indhegne hundeområdet. Mange legepladser for børn er jo også indhegnet.
  23. Hun er sikkert en sød hund, men det lyder lidt alarmerende, at hun reagerer så voldsomt. Er I helt sikre på, at det bare skal være hende?
  24. Dina

    Kastration

    Hvor udbredt det er, er nok svært at sige, men jeg har faktisk mødt rigtig mange hundeejere, der klager over det. Og min forrige hund, der altid var yderst beleven over for damehunde og ej heller kunne have drømt om at humpe hanhunde, har jeg et par gange taget i at humpe kastrerede hanhunde. Det var, som om han sgutte kunne hitte ud af, hvad de var for nogen.
  25. Ikke hvis den grund ligger i et villakvarter. Men når det er sagt, så - Gud være lovet for bussen!
×
×
  • Tilføj...