Dina

I så grelt et tilfælde forstår jeg egentlig ikke rigtigt, at en af jer ikke helt åbenlyst tager et billede af hunden uden mundkurv. OG meddeler ejeren, at billedet ryger direkte til politiet, såfremt hunden én gang til ses i gadebilledet uden mundkurv. Den hund er jo til fare for jeres egne hunde?!

Det kan løses på en langt bedre måde ved simpelthen at lade hanhunden sterilisere.

Ja. Men kombineret med et drys civil ulydighed på udvalgte steder. :slem: Og vé den hund, der skulle finde på at overfalde min, når han var "korrekt monteret" og dermed ikke kunne forsvare sig. Jeg ville være klar til at tage et par bøder eller tre, og jeg ville stadig anvende fjollesnoren i skoven. Den ruller jeg jo alligevel ind, når vi passerer andre.

Ups - igen skal jeg vist lære at kigge på datoen.

Nej! Så skulle du nok have købt en mere artig race end lige en terrier, som bestemt ikke føler, at god opførsel er så selvbelønnende, at det lige gør noget. Du skal arbejde med hendes koncentration og til det brug kræves MAD og LEG. Og lad så være med at skælde hende ud. Hvis hun vil op i møblerne og I ikke vil have det, så lok hende ud i køkkenet til en godbid.Det kan hun jo ikke, samtidig med at hun sidder i sofaen. Gå sammen med hende ind i stuen og så er det, at du med stemme (rolig, men bestemt) og evt. afværgende hænder skal hindre hende i at springe op i den sofa. Hvis hun i det hele taget opfører sig skidt, så skal du tage en tyk avis, rulle den stramt sammen - og slå dig selv oven i hovedet med den, mens du hvisler "dumme ejer, dumme ejer". Det er vi mange, der har måttet gøre i tidens løb. :slem: Det er nemlig ikke nok - desværre - blot at ønske en velopdragen hund. Det kræver arbejde, arbejde, arbejde - og GLÆDE og LEG. Og GODBIDDER og BOLDE...... Husk, at den kloge narrer den mindre kloge, så hvis du slipper tankerne om at skælde ud eller frygte for en kommende diva og i stedet overvejer, hvordan du kan hindre hende i fx at gø i opgangen (fede guffer i lommen, gemt netop til det brug), så vil du om et årstid eller så have en pragftfuld og velopdragen lille terrierdame, som vil elske dig over alt i verden. Det er ikke for at skælde dig ud eller på anden vis korrekse dig, at jeg siger alt dette, men simpelthen et godt råd fra den ene terrierejer til den anden. Hvis du slipper tankerne om at skælde ud eller frygte for en kommende diva og i stedet overvejer, hvordan du kan hindre hende i fx at gø i opgangen (fede guffer i lommen, gemt netop til det brug), så vil du om et årstid eller så have en pragftfuld og velopdragen lille terrierdame, som vil elske dig over alt i verden. Go' vind med projektet. :5up:

Det bliver det med garanti ikke bedre af. Han gør sig vel blot endnu mere umage med at være tydelig i sin velkomst, siden I åbenbart er så fatsvage, at I slet ikke opdager, at han hilser kærligt på jer? :slem: Hvalpe forstår slet ikke, at vi mennesker er så ømskindede, men de lærer det, så - JA, det går over helt og aldeles af sig selv. Idéen med at have noget liggende kom i rent og skært selvforsvar i forbindelse med vores første airedale, der var et mega-bidemonster. Sofus, som er vores 3. bidemonster, bider i en alder af snart 2 år stadig i os, når vi kommer hjem, men det er så blidt, så blidt, at man skulle tro, at han havde skumgummitænder. Det varer et par sekunder og så indskrænker han sig til at kigge på os med skinnende øjne og over- og underlæbe trukket helt væk fra tænderne. Samtidig nikker hans hoved op og ned, mens han siger: Hrn hrn hrn hrn. Han ligner fuldkommen en afsindigt grinende alien. Men da han var lille, hakkede han kærligt i os, og da var handsken i gabet aldeles uundværlig. Vi havde i månedsvis en lang bidepølle liggende inde i bryggeret, så når der kom gæster, som kendte ham, så hev de som det første fat i pøllen. En af dem sagde altid: "Oooooog vi trækker lige tryllestaven". Jeg føler med dig, men det GÅR altså over.

Jeg forstår nok bare ikke, hvad du mener? Men min første tanke var også hjerte-/lungeorm. At han måske/måske ikke var fri for et par måneder siden er absolut ingen garanti, desværre. Men undertiden udvikler ældre hunde en lidt stiv hjerteklap, der gør, at klappen ikke klapper helt i, hvis du forstår. Men det kan høres på både lunger (kan småfyldes med "vand") og hjertelyd, så det er det nok ikke. Men som ejer kan man aldrig helt stole på hjerte-/lungeormstesten, så jeg ville uden blusel forlange piller mod det. Pøj-pøj med ham.

Lad endelig være med at bekymre dig. En lille hvalp har notorisk svært ved at styre humøret og en reel bidehæmning (set fra menneskers side) varer det meget længere for ham at opnå. Sørg evt. i stedet for at stikke ham noget i gabet, så snart I træder inden for døren. Læg en handske eller et bidetov uden for døren, pil det op, samtidig med at I låser døren op og vupti....ind i gabet på den lille vandal. Ikke for at lege trækkeleg, men for at give ham noget at bære rundt på. Så kan hans tænder afreagere på handsken eller bidetovet, og I kan stadig hilse på ham på en glad måde. Fald endelig ikke for det der lederskabs-gejl med at ignorere ham, når I kommer hjem. Udover at det er helt uforståeligt for hunden, så har det gudskelov forlængst overskredet sidste salgsdato. Ingen hund tager skade af, at man viser, at man er glad for at se den. Benyt jer i stedet af, at I er klogere end ham og tænk lidt fremad, inden I forlader hjemmet. :slem: Han lyder som en helt normal hvalp, der bare er overlykkelig for at se sine mennesker igen.

Jeg har formentlig skrevet det før, men hva' fa'en.... For år tilbage snakkede jeg med formanden for Rottweilerklubben. Han havde en stor forståelse for sin race og var den første i DK, der indførte mentaltest for sin race. Han sagde: Hvis man kommer ind i stuen og ser, at ens store rottweilerhan ligger og gasser sig i sofaen, så skal man ikke spilde tid og kræfter på at hive ham ned fra den. En rottweiler er en stolt hund, og har den først "indtaget et territorium", så er den måske ikke lige til sinds at opgive det uden modstand. Så i stedet for selv at spille med musklerne lader man lynhurtigt, som om man ikke har set det, drejer om og går ud i køkkenet, åbner køleskabet - og kalder på hunden. Uden tvivl vil den komme for at se, om det er bøftid. Man giver så hunden en lille godbid, og sammen går man derefter ind i stuen. Og hvis hunden så bare kigger på sofaen, SÅ tager man kampen, men man vil opdage, at der i grunden slet ingen kamp kommer. For der er kæmpestor forskel på at få en hund ned fra en sofa og at stoppe den i at komme derop. Som sagt denne formand syntes jeg havde en dyb forståelse for hunde og deres sind, så jeg må jo konkludere, at det har du også.

Det ville nu alligevel være en skidt idé, hvis disse indflydelsesrige politikere - de skulle jo være temmelig mange for at få en sådan magt - samtidig gik ind for at lege stormagt og sende vores soldater i krig overalt på kloden, eller hvis de gik ind for store nedskæringer på fx sundhedsområdet eller........ :slem: Bare en strøtanke.

Hej Åsa og velkommen til.

Tak for info. Men jeg tænkte mere på, om der havde været skrevet artikler om det i aviserne? Ikke at det altid er bedre, end hvad man læser på div. fora, men alligevel. Det lyder nu lidt vildt.

Jeg ved ikke...jeg har faktisk kun læst dit indlæg og jeg så, at Lenschow vist nok refererede til samme sag, men jeg kunne ikke finde ud af, om det foregik i egen eller andres have? Det lyder ikke rigtigt i mine ører, at det skulle være tilfældet, at man kræver en hund aflivet, fordi den har dræbt en kat. Måske der er flere momenter i den sag, som jeg ikke kender til. Hvor kan man læse mere uddybende om det?

Sofus og jeg møder hyppigt fritgående katte, og det eneste, der - udover linen - afholder ham fra at jage dem, er mit arrige: Det er MORS! Det virker, så han ikke trækker i linen, men han går stift og på skrævende ben og med en dyb knurren, så ingen tvivl om, at han ikke er katteven. Alligevel har jeg overhovedet ingen skrupler over at gå med ham løs i de skove, hvor dette er tilladt. Hvis en kat ikke fiser op i et træ, må den tage skraldet. Kan jeg forhindre det, vil jeg naturligvis gøre det, men.... Jeg synes, at det er okay, at folk lader deres katte gå løse omkring, og naturligvis er der så en risiko ved det. Heldigvis har vi aldrig katte i vores have. Gad vide, hvorfor.

Næ. At hunde jager katte er så almindeligt, at den endda ofte forekommer i fredsommelige tegnefilm for børn. Og at tro, at hunden blot vil overtale katten til et spil kort, er nok for naivt. Heldigvis overlever de fleste katte ved at fræse op i træer. Men hunde skal selvfølgelig under ingen omstændigheder kunne slippe ud af deres haver, så en bøde til ejerne og påbud om ordentligt hegn må være tilstrækkeligt.

Jeg tror, at det betyder, at hvis bonden kan bevise, at hans indhegning var i orden, så måtte bilistens forsikringsselskab betale. Men eftersom hesten befandt sig ude på en vej og ikke inde på sin mark, så må selv en lægmand kunne konstatere, at indhegningen ikke var i orden. Eller.....?

Han er uden for farezonen, for han døde for små 10 år siden. Vi havde en stor sur hankat, der kom slentrende ind og ud af folks haver. Hundene på vejen flygtede fra den efter at have været i nærkontakt med den. Vores airedale var løs (vi trænede på en stor brakmark lige ved siden af og havde fået lov af bonden), da katten pludselig dukkede op. Den har nok forventet en hund, der spænede den anden vej, for den satte sig godt tilrette og gloede på os. Inden jeg kunne få fat i min hund, var han allerede røget afsted som en raket. Det var en grim oplevelse. Åh jo, så åd han en masse mus, som han fangede på bondens område helt nede ved en å. Det var bonden yderst tilfreds med, sagde han, for så åd de ikke hans korn.

Skægt, for sådan ser jeg også en labrador. Undtagen naturligvis de stakkels understimulerede eksemplarer, der har været uheldige i ejer-lotteriet. Sådan skal en hund være i mine øjne. Sådan skal en hundeejer være i mine øjne. Hyler! Så skulle du prøve at væe airedale-ejer. Så ku' du tale om at få kommentarer...... :banan: Kys dit kræ og sig til ham, at han er den allerbedste i verden - til at være hund hos dig.

Det er såmænd blot et spørgsmål om at kunne læse engelsk. Ordene could also help researchers identify genes that govern behavioral traits, such as aggressiveness or kindness betyder, at det også vil kunne hjælpe forskerne til at identificere de gener, der styrer fx aggression eller venlighed. Could also help....vi taler fremtid her, ikke om noget, der allerede er sket. Hvad andre end Umulia forstår ved ordene, skal jeg ikke tage patent på.

Tjah, jeg er i hvert fald om ikke for dum, så alt for uvidende til at fatte videnskabelige rapporter, sååååå....mig generer det ikke. Nånånånå, jeg læste da dit ene link efter at have forklaret udi detaljer, at jeg ikke læser tyske links. Mit tyske ér ikke vildt godt for nu at sige det mildt. Men synd, at du nægter at læse Umulias link. Det var ellers nemt at forstå, hvorimod stjernetossens link var - for mig - helt uforståeligt. Det kunne lige så godt have været på tysk. :slem:

Lonny, du må da indrømme, at der er noget om snakken? Jeg bad fx om links, der understøttede Umulias mening. Jeg fik så et link, der i stedet gav mig ret i min antagelse. Men det var et link, der var nemt at forstå. Havde det nu været en ren videnskabelig biologisk rapport, så ville jeg da ikke have haft en chance. Tænk blot på det link, som stjernetosse gav mig. Har du klikket på det? Jeg vidste ikke engang, hvad jeg skulle forstå ud fra det. For mig så det ud, som om det viste en slags gen-rækkefølge eller sådan. Jeg har simpelthen ikke den fornødne baggrund for at kunne profitere af det. Jeg tror, at det er det, som Spix mener.....?

Jeg nævnte egentlig blot rottweileren, fordi Umulia mente, at fysisk styrke var et af argumenterne for indførelsen af den nye hundelov.

Man kan godt blive træt af hele tiden at skulle læse, at nogen lyver. That's all. Jaja, så læser du vel ikke dette. Men jeg havde imødeset et link, der underbyggede, hvad du mener. I stedet sendte du et link, der understøttede, hvad jeg mener. Lidt ærgerligt. Jeg ville gerne have lært noget.

Jeg har kigget på dit link. Jeg fik ikke rigtigt forstået, hvad jeg skulle med det. Hvad læser du ud af det?

Nå, så var det alligevel, hvad jeg tænkte. Man har ganske vist "optalt generne", men har endnu ikke fundet frem til, hvordan de indbyrdes påvirker hinanden og evt. udløser arvelige sygdomme. Som du tydeligt kan læse, er dette endnu ikke sket. (They also compiled a catalogue of 2.5 million genetic units that vary between different dogs. The units will help researchers identify nearby genes that are responsible for traits such as disease susceptibility.) Ej heller ved man endnu, hvilke gener der styrer temperamentet. (The study could also help researchers identify genes that govern behavioral traits, such as aggressiveness or kindness.) Men det kommer da en dag. Den nye hundelov blev udelukkende udarbejdet og vedtaget, efter at aviserne i en lang periode havde skrevet om et antal voldsomme hundeoverfald. Ellers var en sådan lov forlængst udarbejdet, kan man sige sig selv. For hvis det var gr. kamphundenes fysiske styrke, så havde fx rottweilerne med deres uomtvisteligt store fysiske styrke længe før givet anledning til ændringen af loven. Hundeslagsmål er bestemt ikke et nyt fænomen, men overfald og slagsmål med undertiden dødelig udgang - det har s'gu ikke været så almindeligt, at det gjorde noget. Det forekom sjældent og bestemt ikke med den hyppighed, som var tilfældet i tiden op til den nye hundelov. Af samme grund vakte det bl.a. pressens interesse. Lad nu være med hele tiden at føle, at alle omkring dig går rundt og lyver. Nogle mennesker har bare en anden opfattelse end du. Det må du lære at takle på anden vis end ved hele tiden at fable om løgne. Det fremmer intet.