Dina

Jamen, så prøv da at læse lidt videre i stedet for at lade startindlægget stoppe dig. Man må da konstatere, at det jo ikke ligefrem har hindret en masse andre i at skrive - en masse.

Som du meget vel må have læst, så starter jeg med at skrive: Nedenstående er hentet et andet sted fra (Omplacering), men nogle ønskede en ny tråd.....". Hvis denne indledning forekom dig ganske uforståelig, så ville det have været en rigtig god idé at smutte over i Omplacerings-tråden og prøve at få det opklaret. Alle dine kommentarer tyder på en vis...øh, interesse fra din side, så hvis du fortsat er i tvivl om, hvad tråden "Er vi for sarte.....?" handler om, kan jeg anbefale dig at læse fra starten. Jeg er sikker på, at du vil få en aha-oplevelse. Er det derimod selve udtrykket "Er vi for sarte.....?", der driller dig, så tror jeg bare, at jeg vil sige de berømte ord: "Den danske sprog er godt nok. Den skal bare fløjtes." Men måske du kunne oprette en tråd, hvor vi kunne diskutere, hvad forskellige ord og vendinger egentlig betyder....hvor de stammer fra....hvorfor man stadig anvender dem etc.? Vi har jo allerede en god tråd om tale- og stavefejl, og den har været underholdende og lærerig for alle, tror jeg. Så bare klø på.

At citere midt fra en anden tråd....? Jeg forstår ikke rigtigt, hvad du mener med, at jeg citerer midt fra en anden tråd?

Hundetrænere bør holde sig til at lægge samtlige spor, samt smide sig i diverse buskadser og lugte af figurant. Åh ja - og medbringe kaffe til hundeførerne. Dét er gode hundetrænere. :banan:

Jeg tænkte nu også mere på, om ikke Lokes gode fremskridt gr. klikkertræning kunne være til stor gavn for politimanden....for hans næste hund og allermest for ham selv, så han kunne få succes.

Det er altid en stor fordel, hvis man prøver at forstå hinandens synspunkter, men hvis man fx forstår noget forskelligt ved ganske almindelige ord - ja, så skal det jo gå galt. Så jeg forstår tilfulde din lyst til at give op på halvvejen. Hos mig har denne lyst så været holdt nede, fordi jeg selv har startet tråden, hvis indholdsmæssige betydning jeg troede måtte være temmelig indlysende. Men her ved indlæg nr. 145 er du tilsyneladende stadig i tvivl om, hvad ordene "Er vi alle sarte....?" mon kunne betyde, og så må jeg vist erkende, at nok er nok. Men vi kan sikkert altid snakke om andre emner i andre tråde en anden gang.

En hund lugter vel også af hund, uanset størrelsen?

Det var en god løsning at smide historien over i "Løst snak". Jeg ville i hvert fald meget gerne læse om klikkertræningens effektivitet. Har du stadig kontakt til politimanden eller ved han på anden vis, hvor godt det er endt for Loke?

Mine høflighedsdage er ovre forlængst. Hvis en træner mener, at hundene skal hilse, så for min skyld gerne, men det bliver uden mig. Men jeg siger det altid pænt og så smutter jeg da bare nogle meter væk og træner noget andet. De behøver skam ikke at tage mere tid. Altså nu går jeg ud fra, at ingen er rene nybegyndere, for så stiller sagen sig jo lidt anderledes. Men fx på Sofus' hvalpehold var der en noget ældre labrador, som VIRkelig var et problem. Træneren tog så kontakt til en mere erfaren træner, og den blev trænet ekstra efter vores hold. Det var en rent ud sagt skideirriterende lab, som alle så skævt til, fordi den hyppigt slap fra ejeren og nedlagde vores hvalpe. Resten af tiden måtte den indfanges, og det var i det hele taget en ynk. Men men men - den mere erfarne træner fik fat i nakkeskindet på EJEREN, for selvfølgelig lå fejlen der. Hun var nemlig alt for hård over for sin hund. Det blev hurtigt langt bedre med hunden (og ejeren!), og da vi sluttede holdet med en lille konkurrence, brillierede labradoren i samtlige øvelser. Vi andre stod på sidelinien og klappede begejstret, og ejeren stod med tårer i øjnene. Så det kan faktisk godt lade sig gøre, såfremt altså, at hunden er normal og det kun er ejeren, der er "småskør". Jeg synes bestemt, at du skal give det en chance og så ellers forsøge at træne selv eller med en udvalgt fra holdet.

Med udtrykket mener jeg: Et individ (fx en hund), der er aggressiv over for et andet individ af samme art (altså også en hund). Så når jeg skrev: "Og jeg tror ikke, at mentaltests tager højde for aggression mod egen art", så mente jeg, at man vist nok ikke i en mentaltest testede en hund for, om den var aggressiv over for andre hunde.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skulle være selvfølgeligt? Det ville min hund kun få lov til, hvis han var en hvalp. Unghunde kan være brushaner, specielt i snor, og voksne hunde synes jeg, at man må skaffe passende hundeselskab til uden for træningspladsen. Blot min mening. Men der er vel ingen grund til straks at afskrive hunden. Kunne man ikke forestille sig, at den fortsatte træningen, men i snor eller som minimun et godt stykke væk fra de andre hunde? Jeg er enig med dig i, at tiden ikke skal gå til en bestemt hund/ejer. Det er forkert over for de øvrige hundeførere, der har betalt samme beløb for træningen, men medmindre man er helt nybegynder, så kan man selv træne, uden at træneren gør andet end at kigge forbi engang imellem. Og så kan lidt at tiden gå til problemhunden.

Jeg håber, at det er okay, at jeg indskrænker mig til at kommentere dette ene afsnit. Jeg var bare nysgerrig efter at vide, hvordan en sådan mentaltest foregår. Har du selv overværet disse mentaltests?

Du gav mig en kilde, der omtaler bidskader på mennesker! Det kan da ikke bruges, når man taler om aggression mod egen art? Er du uenig i det? Hvor det kommer fra? Jamen, du quote'de mig jo selv? Jeg skrev "Og jeg tror ikke, at mentaltests tager højde for aggression mod egen art". Lad dog være med at spilde tid på at tro, at jeg mener, at du er "dum". Jeg gjorde dig jo blot opmærksom på, at du gav mig et forkert link? Vil du bebrejde mig det? Jamen, hvad er det dog, som jeg har pillet ud til min fordel? Jeg konstaterede, at artiklen handlede om bidskader på mennesker og da jeg talte om "aggression mod egen art", kunne artiklen jo ikke bruges. Hvordan i alverden skulle jeg kunne forklare, hvad et andet menneske har ment? Jeg kan ikke engang afgøre, om hun taler sandt eller ej, for hvordan skulle jeg kunne det? Nu må du prøve at være lidt retfærdig.

Du skriver " jeg tror faktisk de fleste terrier ville tænde hurtigere end en Amstaff", hvilket forledte mig til at tro, at du sammenlignede terriere i almindelighed med amstaff'er i almindelighed. Derfor mindede jeg dig om, at der er terrierblod i en amstaff, og at terriere i almindelighed tænder hurtigere end de fleste andre racer. Jeg læser skam, hvad du skriver. Hvis det får dig til at føle dig dum, beklager jeg meget. Det var med stor bestemthed ikke mit ærinde. Fx er jeg fuldkommen enig med dig i, at en hund, der har den gode baggrund og det gode temperament, har gode forudsætninger for at komme godt ud af det med andre hunde senere i livet. Uhha, det er jeg da ked af, at du mener....altså at jeg er ligeglad. Det håber jeg da, at jeg aldrig har givet udtryk for? Men jeg er bestemt ikke enig med dig i, at hvis en hund fx kommer spænende bagfra fra 100 meters afstand med det ene formål at dræbe, at så er der bare tale om, at "noget er slået klik, og at "det kan alle hunde komme ud for". Nej, så er der tale om noget alvorligt galt i skallen på den hund! Jeg forstår altså ikke, hvad du skriver her. Er der faldet noget ud? Jeg har intet imod - selvom jeg helst er fri -, at to hunde brummer knottent, når de ser hinanden. Er de løse, kan det føre til et gedigent slagsmål, og det er ret ubehageligt at overvære/blande sig i. Jeg har som masser af andre mennesker set sådanne slagsmål, som alle har haft to ting tilfælles: Hundene har - trods efterfølgende sammensyninger hos dyrlægen - begge overlevet og ingen af hundene var kamphunde. Jamen, ved du hvad - så siger jeg det. Små hunde er ikke farlige. Skulle tavlepåbud kun gælde listehunde eller skal blandinger generelt forbydes? Enig. Velfungerende hunde er ikke farlige og bør - med de sædvanlige forholdsregler taget - sagtens kunne omgås andre hunde. Ville du have noget imod at fortælle lidt mere om de mentaltests, som du har været vidne til? Jeg har selv kun overværet en enkelt hvalpetest og så Rottweiler Klubbens mentaltest for 21 år siden.

I linket står der: Kamphunde adskiller sig statistisk set ikke fra alle mulige andre hunderacer, når det gælder antallet af overfald på sagesløse mennesker. Den erkendelse kommer nok ikke bag på ret mange hundefolk, og personligt ville jeg ingen problemer have med at passere en hvilken som helst kamphund - sålænge jeg bare ikke selv har hund med. Jeg snakkede om en adfærdstest, der måske kunne afklare, om en hund var artsaggressiv? En af disse hundesagkyndige siger: "Blandt de hunde, jeg har haft med at gøre, så er det ikke muskelhundene, der skiller sig ud som særligt farlige for mennesker. De bider oftere andre hunde, men når det drejer sig om mennesker, så er de ikke farligere end andre store hunderacer som schæfer og rottweiler". Så vidt jeg kan se, understøtter i det mindste en af disse eksperter da fordommen om, at en kamphund "har noget med andre hunde"?

Det er muligt, at du har ret, men de mange overfald er - så vidt jeg ved- netop ikke optalt på, hvorvidt hunden har stamtavle eller ej. Er det ikke korrekt? Og jeg tror ikke, at mentaltests tager højde for aggression mod egen art. Hvis denne antagelse er korrekt, hvordan skal man så kunne teste for det? Hvis jeg er på gal kurs her, så ville sådan en tvungen test netop kunne frifinde den enkelte kamphund. Det ville i mine øjne være en velgerning. Hvad man så skulle stille op med de hunde, der dumpede, er en anden sag. En sådan tvungen test ville jeg forøvrigt hilse velkommen for alle racer! Der er terrier i en amstaff, så det har du ikke ret i. Der er også andet i den, ligesom der er andet (odderhund, blodhund) i en airedale, men det "dræber" sgutte terriertemperamentet. Og min terrier er skam for det meste også rolig, når det kommer til stykket. Men det afhænger i nogen grad af, hvad det stykke er. :slem:

Igen misforstår du ordene. Men jeg har svaret Jepsen, og måske du så forstår, at jeg heller ikke påstår, at folks venner lyver. Altså Lonny - du må prøve at gøre det bedre. Jeg er ikke ude efter din skalp. Jeg tager bare stilling til de ord, som folk skriver. Hvilket jeg faktisk synes er en anbefalelsesværdig vane, sådan helt generelt. :slem:

Helt uenig. Det er ikke alene i kraft af kamphundenes styrke, men i langt overvejende grad i kraft af deres temperament. Og inden du bliver krænket, vil jeg gerne igen-igen understrege, at det ikke er en ond anklage mod din hund. Jeg vender og drejer ikke dine ord. Jeg tager derimod stilling til dem, og når jeg ikke er enig, prøver jeg efter bedste evne at begrunde det. Det skulle du helst opfatte som oplæg til en meningsudveksling og ikke som en "venden og drejen ord med det formål at ryge i totterne på dig". Og tilsidst - naturligvis har tråden et formål. Du var bl.a. en af dem, der slog syv kors for dig og mente, at det var krænkende at diskutere kamphunde i omplaceringstråden. Du mente, at det hørte til i en anden tråd. Fint, så oprettede jeg en anden tråd. Og hvis du skulle være i tvivl om emnet, kan du blot læse overskriften "Er vi alle sarte.....?".

Nej, selvom det er en lidt smart bemærkning fra din side, så er den altså ikke sand. Du var også selv stærkt i tvivl om, hvorvidt vi forstod det samme ved ordene respekt og frygt. Og det gjorde vi så ikke.

Sorry. My mistake. Men du skrev "Ikke HVIS.... Det ER sådan, det hænger sammen" og så tænkte jeg bare, at du også måtte have været der.

Kristina, jeg siger ikke, at du ikke kan have ret i nedenstående. Men du skrev på en måde, så jeg blev nysgerrig efter at vide, om du havde noget statistik bag dine ord. Det kunne jo godt være. Om hvalpekøbere af såvel racehunde som blandingshunde generelt har sat sig gevaldigt godt ind i race® og betingelser for god opvækst, ved jeg ikke. Jeg tror, at det er meget tilfældigt, i hvert fald for førstegangskøbere. Alligevel går det for det meste heldigvis godt. Helt uenig. Du mangler at tage højde for temperamentet. Grunden til, at jeg igen og igen vælger en airedale terrier og ikke en labrador (som jeg holder meget af i øvrigt) er terrierens helt og aldeles anderledes temperament, som konstant fornøjer nogen og konstant irriterer andre. For hvis racerne kunne sidestilles, så ville det være ret nemt at vælge sig en hvalp. Man kunne i så fald nøjes med at vælge mellem ganske få racer....skal hunden have lang/kort pels, skal den være en lille/mellem/stor hund osv. Helt enig. Jamen, så skal jeg give dig et hint. Jeg har selv en stor terrier, og han er af temperament MEGET forskellig fra en labrador. Hvis han havde haft grimme tendenser, ville han med statsgaranti have været ski'farlig. Ikke fordi han har the biggest tænder and the grimmest tøj, ej heller fordi han er adræt og stærk, men simpelthen fordi han har terrier-temperament. Jeg vil gentage Mark Twains kloge ord:“It's not the size of the dog in the fight, it's the size of the fight in the dog.”. Vi taler temperament her.

Så du var der også? Hvor mange var der tilstede? Det lyder lidt indviklet efterhånden.

Må jeg påpege, at der har været adskillige tilfælde, hvor det var platumuligt at undgå disse situationer, simpelthen fordi kamphundene er kommet spænende bagfra og nærmest ud af det blå? Det var tilfældet for fx med mine hundebekendte, ligesom det iflg. aviserne ikke var et ganske ukendt fænomen en lang overgang op til den nye hundelov. At konkludere, at så skal man nærmest "forbyde alle hurtige, adrætte og stærke hunde", er .... nej, jeg mangler ord.

Hvordan du kan tro, at jeg skulle konkludere ovenstående, er mig en gåde, men skidt med det. Men at du ligefrem gentager, at folk skulle have "sund respekt" for en kamphund, får mig til at tænke, at vi nok lige med fordel kan få afklaret, hvad der forstås ved de to begreber "frygt" og "respekt". Jeg forstår følgende: Respekt har noget at gøre med anerkendelse af nogens/nogets værdi, status, vigtighed, ... Frygt har noget at gøre med en stærkt ubehagelig følelse fremkaldt af en forestilling om, at nogen/noget er farlig(t), truende el. vil påføre én smerte, ulykke... Hvis du så ellers er enig med mig i disse definitioner, som i parentes bemærket er hentet fra sproget.dk, så kan du måske bedre forstå, at jeg studser over din bemærkning om, at folk i almindelighed skulle have respekt for en kamphund, fordi den vinder 95% af sine slagsmål?

Jeg tror ikke, at du er ude efter at fornærme folk. Det plejer du i hvert fald ikke at være. Men hvis du siger "jeg ser din angst som ubegrundet og ja, i mangel af bedre ord, uvidenhed" til de af mine hundevenner, der helt uforskyldt har fået maltrakteret deres hunde af kamphunde, så kommer du altså til at fornærme dem. Og helt generelt er det ikke en speciel god idé at afvise folks frygt med, at den såmænd blot bunder i uvidenhed. Hvad skal man stille op med sådan en bemærkning? Skal man hovedrystende sige "Ja, det HAR du da så ret i" og puf - væk er angsten? Eller skal man blot liste sig hen i det nærmeste hjørne og græmme sig over, at man er så frygteligt uvidende?