Dina

Du skriver " jeg tror faktisk de fleste terrier ville tænde hurtigere end en Amstaff", hvilket forledte mig til at tro, at du sammenlignede terriere i almindelighed med amstaff'er i almindelighed. Derfor mindede jeg dig om, at der er terrierblod i en amstaff, og at terriere i almindelighed tænder hurtigere end de fleste andre racer. Jeg læser skam, hvad du skriver. Hvis det får dig til at føle dig dum, beklager jeg meget. Det var med stor bestemthed ikke mit ærinde. Fx er jeg fuldkommen enig med dig i, at en hund, der har den gode baggrund og det gode temperament, har gode forudsætninger for at komme godt ud af det med andre hunde senere i livet. Uhha, det er jeg da ked af, at du mener....altså at jeg er ligeglad. Det håber jeg da, at jeg aldrig har givet udtryk for? Men jeg er bestemt ikke enig med dig i, at hvis en hund fx kommer spænende bagfra fra 100 meters afstand med det ene formål at dræbe, at så er der bare tale om, at "noget er slået klik, og at "det kan alle hunde komme ud for". Nej, så er der tale om noget alvorligt galt i skallen på den hund! Jeg forstår altså ikke, hvad du skriver her. Er der faldet noget ud? Jeg har intet imod - selvom jeg helst er fri -, at to hunde brummer knottent, når de ser hinanden. Er de løse, kan det føre til et gedigent slagsmål, og det er ret ubehageligt at overvære/blande sig i. Jeg har som masser af andre mennesker set sådanne slagsmål, som alle har haft to ting tilfælles: Hundene har - trods efterfølgende sammensyninger hos dyrlægen - begge overlevet og ingen af hundene var kamphunde. Jamen, ved du hvad - så siger jeg det. Små hunde er ikke farlige. Skulle tavlepåbud kun gælde listehunde eller skal blandinger generelt forbydes? Enig. Velfungerende hunde er ikke farlige og bør - med de sædvanlige forholdsregler taget - sagtens kunne omgås andre hunde. Ville du have noget imod at fortælle lidt mere om de mentaltests, som du har været vidne til? Jeg har selv kun overværet en enkelt hvalpetest og så Rottweiler Klubbens mentaltest for 21 år siden.

I linket står der: Kamphunde adskiller sig statistisk set ikke fra alle mulige andre hunderacer, når det gælder antallet af overfald på sagesløse mennesker. Den erkendelse kommer nok ikke bag på ret mange hundefolk, og personligt ville jeg ingen problemer have med at passere en hvilken som helst kamphund - sålænge jeg bare ikke selv har hund med. Jeg snakkede om en adfærdstest, der måske kunne afklare, om en hund var artsaggressiv? En af disse hundesagkyndige siger: "Blandt de hunde, jeg har haft med at gøre, så er det ikke muskelhundene, der skiller sig ud som særligt farlige for mennesker. De bider oftere andre hunde, men når det drejer sig om mennesker, så er de ikke farligere end andre store hunderacer som schæfer og rottweiler". Så vidt jeg kan se, understøtter i det mindste en af disse eksperter da fordommen om, at en kamphund "har noget med andre hunde"?

Det er muligt, at du har ret, men de mange overfald er - så vidt jeg ved- netop ikke optalt på, hvorvidt hunden har stamtavle eller ej. Er det ikke korrekt? Og jeg tror ikke, at mentaltests tager højde for aggression mod egen art. Hvis denne antagelse er korrekt, hvordan skal man så kunne teste for det? Hvis jeg er på gal kurs her, så ville sådan en tvungen test netop kunne frifinde den enkelte kamphund. Det ville i mine øjne være en velgerning. Hvad man så skulle stille op med de hunde, der dumpede, er en anden sag. En sådan tvungen test ville jeg forøvrigt hilse velkommen for alle racer! Der er terrier i en amstaff, så det har du ikke ret i. Der er også andet i den, ligesom der er andet (odderhund, blodhund) i en airedale, men det "dræber" sgutte terriertemperamentet. Og min terrier er skam for det meste også rolig, når det kommer til stykket. Men det afhænger i nogen grad af, hvad det stykke er. :slem:

Igen misforstår du ordene. Men jeg har svaret Jepsen, og måske du så forstår, at jeg heller ikke påstår, at folks venner lyver. Altså Lonny - du må prøve at gøre det bedre. Jeg er ikke ude efter din skalp. Jeg tager bare stilling til de ord, som folk skriver. Hvilket jeg faktisk synes er en anbefalelsesværdig vane, sådan helt generelt. :slem:

Helt uenig. Det er ikke alene i kraft af kamphundenes styrke, men i langt overvejende grad i kraft af deres temperament. Og inden du bliver krænket, vil jeg gerne igen-igen understrege, at det ikke er en ond anklage mod din hund. Jeg vender og drejer ikke dine ord. Jeg tager derimod stilling til dem, og når jeg ikke er enig, prøver jeg efter bedste evne at begrunde det. Det skulle du helst opfatte som oplæg til en meningsudveksling og ikke som en "venden og drejen ord med det formål at ryge i totterne på dig". Og tilsidst - naturligvis har tråden et formål. Du var bl.a. en af dem, der slog syv kors for dig og mente, at det var krænkende at diskutere kamphunde i omplaceringstråden. Du mente, at det hørte til i en anden tråd. Fint, så oprettede jeg en anden tråd. Og hvis du skulle være i tvivl om emnet, kan du blot læse overskriften "Er vi alle sarte.....?".

Nej, selvom det er en lidt smart bemærkning fra din side, så er den altså ikke sand. Du var også selv stærkt i tvivl om, hvorvidt vi forstod det samme ved ordene respekt og frygt. Og det gjorde vi så ikke.

Sorry. My mistake. Men du skrev "Ikke HVIS.... Det ER sådan, det hænger sammen" og så tænkte jeg bare, at du også måtte have været der.

Kristina, jeg siger ikke, at du ikke kan have ret i nedenstående. Men du skrev på en måde, så jeg blev nysgerrig efter at vide, om du havde noget statistik bag dine ord. Det kunne jo godt være. Om hvalpekøbere af såvel racehunde som blandingshunde generelt har sat sig gevaldigt godt ind i race® og betingelser for god opvækst, ved jeg ikke. Jeg tror, at det er meget tilfældigt, i hvert fald for førstegangskøbere. Alligevel går det for det meste heldigvis godt. Helt uenig. Du mangler at tage højde for temperamentet. Grunden til, at jeg igen og igen vælger en airedale terrier og ikke en labrador (som jeg holder meget af i øvrigt) er terrierens helt og aldeles anderledes temperament, som konstant fornøjer nogen og konstant irriterer andre. For hvis racerne kunne sidestilles, så ville det være ret nemt at vælge sig en hvalp. Man kunne i så fald nøjes med at vælge mellem ganske få racer....skal hunden have lang/kort pels, skal den være en lille/mellem/stor hund osv. Helt enig. Jamen, så skal jeg give dig et hint. Jeg har selv en stor terrier, og han er af temperament MEGET forskellig fra en labrador. Hvis han havde haft grimme tendenser, ville han med statsgaranti have været ski'farlig. Ikke fordi han har the biggest tænder and the grimmest tøj, ej heller fordi han er adræt og stærk, men simpelthen fordi han har terrier-temperament. Jeg vil gentage Mark Twains kloge ord:“It's not the size of the dog in the fight, it's the size of the fight in the dog.”. Vi taler temperament her.

Så du var der også? Hvor mange var der tilstede? Det lyder lidt indviklet efterhånden.

Må jeg påpege, at der har været adskillige tilfælde, hvor det var platumuligt at undgå disse situationer, simpelthen fordi kamphundene er kommet spænende bagfra og nærmest ud af det blå? Det var tilfældet for fx med mine hundebekendte, ligesom det iflg. aviserne ikke var et ganske ukendt fænomen en lang overgang op til den nye hundelov. At konkludere, at så skal man nærmest "forbyde alle hurtige, adrætte og stærke hunde", er .... nej, jeg mangler ord.

Hvordan du kan tro, at jeg skulle konkludere ovenstående, er mig en gåde, men skidt med det. Men at du ligefrem gentager, at folk skulle have "sund respekt" for en kamphund, får mig til at tænke, at vi nok lige med fordel kan få afklaret, hvad der forstås ved de to begreber "frygt" og "respekt". Jeg forstår følgende: Respekt har noget at gøre med anerkendelse af nogens/nogets værdi, status, vigtighed, ... Frygt har noget at gøre med en stærkt ubehagelig følelse fremkaldt af en forestilling om, at nogen/noget er farlig(t), truende el. vil påføre én smerte, ulykke... Hvis du så ellers er enig med mig i disse definitioner, som i parentes bemærket er hentet fra sproget.dk, så kan du måske bedre forstå, at jeg studser over din bemærkning om, at folk i almindelighed skulle have respekt for en kamphund, fordi den vinder 95% af sine slagsmål?

Jeg tror ikke, at du er ude efter at fornærme folk. Det plejer du i hvert fald ikke at være. Men hvis du siger "jeg ser din angst som ubegrundet og ja, i mangel af bedre ord, uvidenhed" til de af mine hundevenner, der helt uforskyldt har fået maltrakteret deres hunde af kamphunde, så kommer du altså til at fornærme dem. Og helt generelt er det ikke en speciel god idé at afvise folks frygt med, at den såmænd blot bunder i uvidenhed. Hvad skal man stille op med sådan en bemærkning? Skal man hovedrystende sige "Ja, det HAR du da så ret i" og puf - væk er angsten? Eller skal man blot liste sig hen i det nærmeste hjørne og græmme sig over, at man er så frygteligt uvidende?

Hvad kan jeg sige andet, end at der er fjollehoveder alle vegne.

Hvor kan man se, at kamphundeoverfaldene er opdelt efter ejertype? Jeg kan godt (lidt) sympatisere med din politikerlede, men det er vist et emne, der hører til i et andet forum?

Og de folk kan desværre hurtigt tage så grueligt fejl. For efterhånden adskillige år siden (før man snakkede forbud) var der i tv et interview med en mangeårig amstaff-opdrætter. Hun elskede sin race, men var utrolig kræsen med, hvem hun solgte hvalpe til, og oftere end tit afviste hun hvalpekøbere, fordi de simpelthen ikke var gode nok i hendes øjne. Hun forudså med sorg et forbud og sagde, at problemet med hendes race var, at de krævede en erfaren hundeejer, fordi de kunne "skifte fra leg til drab på et sekund" og det var umuligt at forudse, hvad der kunne udløse et angreb. Derfor mente hun bestemt ikke, at en amstaff skulle være løs omkring andre hunde, efter at den var blevet kønsmoden.

Mener du, at man har opdelt antal bidskader på, om hunden kommer fra en "hundehandler" eller fra en DKK-opdrætter? At det skulle være derfor, at man ved, hvor problemet starter? Hvis du mener, at en kamphund i grunden kan sidestilles med en labrador, hvorfor kræves det så specielt af kamphundeejeren, at denne skal være en ansvarlig hundeejer? Eller har jeg misforstået dig helt?

Det var også sådan, jeg opfattede indlægget. Jeg kender så bare ingen, der har deres opfattelse fra hundeloven. De havde alle af forskellige grunde dannet sig deres opfattelse, inden loven blev omtalt/vedtaget. Men det er naturligvis muligt, at der er nogen, der intet har hørt eller læst i forvejen, som baserer deres opfattelse på et officielt stempel. Det skal jeg ikke kunne afvise. Jeg kender som sagt bare ingen.

Det synspunkt har jeg så ikke hørt før. Selv har jeg nogle hundevenner, der har haft triste oplevelser med kamphunde og så sent som i aftes til træning mødte jeg en dame med en yorkshire terrier. Hun havde dagen før i sidste øjeblik flået sin lille tæve op til sig, da en ambull-han så sig sur på den. Flere af de øvrige hundeførere kunne så diske op med lignende historier, så det er bestemt ikke alle, der er blevet bange ved enten at læse EB, være medlem af DF eller have hørt om den nye hundelov. Trist - også for kamphunde af den fredelige slags.

Fååååårk! Du har ret. Søte ven - jeg brøds mig ikke om din signatur. Den dååm.

Der var intet usmageligt eller respektløst i folks kommentarer. Muligvis faldt de så ikke lige i alles smag, men det gør vel ikke en holdning usmagelig og respektløs? Faktisk var der elementer i den triste historie, der understøttede den gængse fordom om kamphundeejere, men disse elementer forblev usagte. Formentlig netop i respekt for TS, der åbent fortalte hændelsesforløbet. Jo, det ved jeg. Det gør du da også. TS skrev jo, at ejeren ikke længere havde tiden til hunden? Igen formentlig af respekt for TS blev der fx heller ikke gisnet om grunden til den pludseligt manglende tid. Faktisk mente stort set alle, at det var godt, at hunden nu blev omplaceret. Altså indtil den bed en lille hund ihjel. Hvordan vil du selv tolke det angreb?

Nu må du altså prøve at huske ordentligt. Du har en gang før beskyldt "alle" herinde for ikke at "gide" læse dine tyske eller engelske links. Du vedhæftede så også et dansk referat fra et møde mellem de fremmeste blandt hundekendere i DK - eller noget. Det kritiserede jeg = jeg havde altså læst det, Lonny! Du er kommet med den påstand over for mig personligt én gang før, og da måtte jeg minde dig om, at jeg faktisk havde svaret. Det undskyldte du pænt - men nu ryger beskyldningen så atter ud i æteren. Heller ikke dette kan du være bekendt. Prøv dog at søge på de gamle kamphundedebatter og du vil finde masser af synspunkter omkring kamphundenes temperament. Og at skrive, at kamphundene " i tilfælde af at de ryger ind i et slagsmål, ja så vinder de altså. Og at folk har respekt for det", er en arrogant måde at opfatte ikke-kamphundeejere på. Folk har sgutte respekt, Lonny, de frygter for, at deres hunde skal betale for slagsmålet med deres liv. Frygt har intet med respekt at gøre. Du må enten klage over sådanne personer eller navngive dem direkte, så vi alle kan pege fingre. At sige, at visse personer gør dit eller dat, er meget uhøfligt - i mine øjne.

Jeg var naturligvis ikke specielt interesseret i at forhøre mig om, hvorvidt du i det daglige har styr på Luna. Utallige indlæg fra din side har faktisk forlængst overbevist mig om, at du 1. Elsker Luna 2. Tager hensyn til andre Så det behøver du altså ikke spørge mig om en anden gang. Dog - skulle trangen komme op i dig, så skal jeg beredvilligt svare. Mht hvad det er for en forståelse, jeg søger, kan jeg næsten ikke udtrykke det bedre, end Ascha gjorde ved at sige."Når jeg deltager i debatterne er det for at få andre til at forstå at ikke alle, der er utrygge ved kamphunde, har læst for mange udgaver af EB. Jeg fornemmer, ud fra de ting folk skriver, at der er en holdning blandt mange herinde, at kamphunde er fuldstændig ligesom alle andre hunde og at man er naiv, fordomsfuld og ufølsom, hvis man lufter denne usikkerhed. " Disse ord kan jeg tilfulde tilslutte mig. Og den forståelse synes jeg i høj grad halter fra kamphundeejernes side. I stedet kommer der, måske forståeligt nok, en svada om egne hundes fortræffeligheder, oftest efterfulgt af en forsikring om, at en labrador kan være lige så farlig som en kamphund. Men det var så bare ikke lige det, diskussionen drejede sig om.

Det er en ond cirkel, men vi er ikke mange, der - retfærdigt eller ej - vil risikere ret meget på vore egne hundes vegne blot for at socialisere andre menneskers hunde. Det er vel også et gangbart synspunkt? Vel kun, hvis kamphundeejeren har valgt at blæse på loven og ikke har fået mundkurv på hunden?!

Nedenstående er hentet et andet sted fra (Omplacering), men nogle ønskede en ny tråd..... Du virker nu, som om du tager denne triste historie meget personligt, og det til trods for, at du selv ved, at du har ren røv at trutte i. Det får dig til at virke temmelig sart. Vi, der er utrygge ved at møde kamphunde, er også sarte! Vi er nemlig bange for, hvad et sådant møde kan ende med, og når man så læser om, at en "dejlig staffordshire bull bl. på 10 mdr....kærlig, børnevenlig, legesyg og vant til andre hunde" skal omplaceres, fordi ejeren ikke længere har tiden til hunden, ja, så bimler alle alarmklokker. Og det var så desværre ikke falsk alarm! Men I med kamphunde ér mindst lige så sarte! Da nogen fx anbefalede at få diverse papirer i orden, blev vedkommende beskyldt for at "gnide sig i hænderne af fryd, hvis hunden fik sprøjten", og at folk ikke tænkte over konsekvenserne, før de udtalte sig. Og i øvrigt kunne folk jo forespørge om sådanne ting via PB. Jeg har ikke i sinde at tage specielt hensyn til jeres sarte følelser omkring kamphunde, så længe begrebet "forståelse" ikke findes på begge sider. Til gengæld tager jeg hatten af for TS, der åbent fortæller om den katastrofale udgang på noget, der - skønt illegalt - skulle hjælpe en hund, som hun kendte som en dejlig hund. Hvor nemt havde det ikke været for TS at tie og lade folk tro, at hunden nu tumlede glad omkring et sted ude på landet? Den slags er i mine øjne stor respekt værd.

Jeg kiggede lige på startoplægget. Ejeren havde ikke længere tid til sin unghund?!