Dina

Hvad kan jeg sige andet, end at der er fjollehoveder alle vegne.

Hvor kan man se, at kamphundeoverfaldene er opdelt efter ejertype? Jeg kan godt (lidt) sympatisere med din politikerlede, men det er vist et emne, der hører til i et andet forum?

Og de folk kan desværre hurtigt tage så grueligt fejl. For efterhånden adskillige år siden (før man snakkede forbud) var der i tv et interview med en mangeårig amstaff-opdrætter. Hun elskede sin race, men var utrolig kræsen med, hvem hun solgte hvalpe til, og oftere end tit afviste hun hvalpekøbere, fordi de simpelthen ikke var gode nok i hendes øjne. Hun forudså med sorg et forbud og sagde, at problemet med hendes race var, at de krævede en erfaren hundeejer, fordi de kunne "skifte fra leg til drab på et sekund" og det var umuligt at forudse, hvad der kunne udløse et angreb. Derfor mente hun bestemt ikke, at en amstaff skulle være løs omkring andre hunde, efter at den var blevet kønsmoden.

Mener du, at man har opdelt antal bidskader på, om hunden kommer fra en "hundehandler" eller fra en DKK-opdrætter? At det skulle være derfor, at man ved, hvor problemet starter? Hvis du mener, at en kamphund i grunden kan sidestilles med en labrador, hvorfor kræves det så specielt af kamphundeejeren, at denne skal være en ansvarlig hundeejer? Eller har jeg misforstået dig helt?

Det var også sådan, jeg opfattede indlægget. Jeg kender så bare ingen, der har deres opfattelse fra hundeloven. De havde alle af forskellige grunde dannet sig deres opfattelse, inden loven blev omtalt/vedtaget. Men det er naturligvis muligt, at der er nogen, der intet har hørt eller læst i forvejen, som baserer deres opfattelse på et officielt stempel. Det skal jeg ikke kunne afvise. Jeg kender som sagt bare ingen.

Det synspunkt har jeg så ikke hørt før. Selv har jeg nogle hundevenner, der har haft triste oplevelser med kamphunde og så sent som i aftes til træning mødte jeg en dame med en yorkshire terrier. Hun havde dagen før i sidste øjeblik flået sin lille tæve op til sig, da en ambull-han så sig sur på den. Flere af de øvrige hundeførere kunne så diske op med lignende historier, så det er bestemt ikke alle, der er blevet bange ved enten at læse EB, være medlem af DF eller have hørt om den nye hundelov. Trist - også for kamphunde af den fredelige slags.

Fååååårk! Du har ret. Søte ven - jeg brøds mig ikke om din signatur. Den dååm.

Der var intet usmageligt eller respektløst i folks kommentarer. Muligvis faldt de så ikke lige i alles smag, men det gør vel ikke en holdning usmagelig og respektløs? Faktisk var der elementer i den triste historie, der understøttede den gængse fordom om kamphundeejere, men disse elementer forblev usagte. Formentlig netop i respekt for TS, der åbent fortalte hændelsesforløbet. Jo, det ved jeg. Det gør du da også. TS skrev jo, at ejeren ikke længere havde tiden til hunden? Igen formentlig af respekt for TS blev der fx heller ikke gisnet om grunden til den pludseligt manglende tid. Faktisk mente stort set alle, at det var godt, at hunden nu blev omplaceret. Altså indtil den bed en lille hund ihjel. Hvordan vil du selv tolke det angreb?

Nu må du altså prøve at huske ordentligt. Du har en gang før beskyldt "alle" herinde for ikke at "gide" læse dine tyske eller engelske links. Du vedhæftede så også et dansk referat fra et møde mellem de fremmeste blandt hundekendere i DK - eller noget. Det kritiserede jeg = jeg havde altså læst det, Lonny! Du er kommet med den påstand over for mig personligt én gang før, og da måtte jeg minde dig om, at jeg faktisk havde svaret. Det undskyldte du pænt - men nu ryger beskyldningen så atter ud i æteren. Heller ikke dette kan du være bekendt. Prøv dog at søge på de gamle kamphundedebatter og du vil finde masser af synspunkter omkring kamphundenes temperament. Og at skrive, at kamphundene " i tilfælde af at de ryger ind i et slagsmål, ja så vinder de altså. Og at folk har respekt for det", er en arrogant måde at opfatte ikke-kamphundeejere på. Folk har sgutte respekt, Lonny, de frygter for, at deres hunde skal betale for slagsmålet med deres liv. Frygt har intet med respekt at gøre. Du må enten klage over sådanne personer eller navngive dem direkte, så vi alle kan pege fingre. At sige, at visse personer gør dit eller dat, er meget uhøfligt - i mine øjne.

Jeg var naturligvis ikke specielt interesseret i at forhøre mig om, hvorvidt du i det daglige har styr på Luna. Utallige indlæg fra din side har faktisk forlængst overbevist mig om, at du 1. Elsker Luna 2. Tager hensyn til andre Så det behøver du altså ikke spørge mig om en anden gang. Dog - skulle trangen komme op i dig, så skal jeg beredvilligt svare. Mht hvad det er for en forståelse, jeg søger, kan jeg næsten ikke udtrykke det bedre, end Ascha gjorde ved at sige."Når jeg deltager i debatterne er det for at få andre til at forstå at ikke alle, der er utrygge ved kamphunde, har læst for mange udgaver af EB. Jeg fornemmer, ud fra de ting folk skriver, at der er en holdning blandt mange herinde, at kamphunde er fuldstændig ligesom alle andre hunde og at man er naiv, fordomsfuld og ufølsom, hvis man lufter denne usikkerhed. " Disse ord kan jeg tilfulde tilslutte mig. Og den forståelse synes jeg i høj grad halter fra kamphundeejernes side. I stedet kommer der, måske forståeligt nok, en svada om egne hundes fortræffeligheder, oftest efterfulgt af en forsikring om, at en labrador kan være lige så farlig som en kamphund. Men det var så bare ikke lige det, diskussionen drejede sig om.

Det er en ond cirkel, men vi er ikke mange, der - retfærdigt eller ej - vil risikere ret meget på vore egne hundes vegne blot for at socialisere andre menneskers hunde. Det er vel også et gangbart synspunkt? Vel kun, hvis kamphundeejeren har valgt at blæse på loven og ikke har fået mundkurv på hunden?!

Nedenstående er hentet et andet sted fra (Omplacering), men nogle ønskede en ny tråd..... Du virker nu, som om du tager denne triste historie meget personligt, og det til trods for, at du selv ved, at du har ren røv at trutte i. Det får dig til at virke temmelig sart. Vi, der er utrygge ved at møde kamphunde, er også sarte! Vi er nemlig bange for, hvad et sådant møde kan ende med, og når man så læser om, at en "dejlig staffordshire bull bl. på 10 mdr....kærlig, børnevenlig, legesyg og vant til andre hunde" skal omplaceres, fordi ejeren ikke længere har tiden til hunden, ja, så bimler alle alarmklokker. Og det var så desværre ikke falsk alarm! Men I med kamphunde ér mindst lige så sarte! Da nogen fx anbefalede at få diverse papirer i orden, blev vedkommende beskyldt for at "gnide sig i hænderne af fryd, hvis hunden fik sprøjten", og at folk ikke tænkte over konsekvenserne, før de udtalte sig. Og i øvrigt kunne folk jo forespørge om sådanne ting via PB. Jeg har ikke i sinde at tage specielt hensyn til jeres sarte følelser omkring kamphunde, så længe begrebet "forståelse" ikke findes på begge sider. Til gengæld tager jeg hatten af for TS, der åbent fortæller om den katastrofale udgang på noget, der - skønt illegalt - skulle hjælpe en hund, som hun kendte som en dejlig hund. Hvor nemt havde det ikke været for TS at tie og lade folk tro, at hunden nu tumlede glad omkring et sted ude på landet? Den slags er i mine øjne stor respekt værd.

Jeg kiggede lige på startoplægget. Ejeren havde ikke længere tid til sin unghund?!

Enig. Det er bestemt ikke god reklame. Men staff'en ikke er på listen over forbudte hunderacer. Noget andet må være gået galt. Jeg kan ikke huske, hvorfor de oprindelige ejere pludselig skulle af med hunden, men årsagen kan måske findes dér?

Jamen, så smid da mundkurven i vandkanten og behold den lange line.

Det er kun, fordi du ikke kender den kloge kone, som jeg kender. Gammel erfaren hundedame og tidl. opdrætter. Hun mindede mig om, at SÅ forskellige var hanhunde jo heller ikke fra han-mennesker. :slem:

Jeg skrev sterilisere, ikke kastrere. Dette gøres også på mænd (hvis de altså be'r pænt om det, hæ) og så kan de hygge sig uden hele tiden at skaffe sig efterkommere på halsen. Kort sagt - hanhunden kan stadig parre tæven, men der kommer ingen hvalpe. Ski'smart, medmindre man er opdrætter, selvfølgelig.

Ja, steder med offentlig adgang er jo udelukkede, men jeg tænkte, om ikke man kunne leje et indhegnet areal, hvis man var mange nok til at kunne betale lejen? Både DKK og DcH er naturligvis helt yt, og deres konkurrencer kan I jo alligevel heller ikke deltage i. Men jeg mente, at I havde sluttet jer sammen under en eller anden hat? Og med kontingent kunne der måske blive mulighed for træning også for jeres hunde. For med indhegning kan man vel næppe hævde, at der er offentlig adgang? I må kollektivt lægge hovederne i blød, for I er de eneste, der kan hjælpe jeres hunde til at skægt liv.

Jeg har selv oplevet uhøflige bemærkninger, men de kom altså fra unge kamphundeejere, der råbte efter mig, fordi jeg - så diskret jeg kunne - valgte at skifte fortov (og gribe i min lomme efter min tryllestav ). Ikke fordi jeg syntes, at ejerne lignede modbydelige mennesker, men fordi jeg ikke ville risikere noget. Uhøflige bemærkninger siger mere om afsenderen end om modtageren, så skråt op med det. Man kan ikke gå gennem livet uden at møde - mærkværdigheder.

Det synes jeg da bestemt, at de skal. Alt andet ville da være trist, for det er jo en leg for hunden. Det må vel være muligt at slutte jer sammen i en listehundeklub eller sætte noget træning på benene via jeres "klub" (ka' sgutte huske, hvad sammenslutningen hedder).

Dine begrænsninger ligger altså i dig selv, Lonny. Stang Luna en mundkurv og en lang snor og du vil intet ondt høre, er jeg sikker på.

Det er lidt tyndt, at "man" nøjes med at kontakte det lokale politi. I sådanne tilfælde må man da gå til hovedet og ikke til rø... Hvad med vores allesammens justitsminister? Og hjælper det ikke, så EB?

Jæs. De er forbeholdt myresluger-hunde.

Var det ikke den historie, som ingen kendte til, udover ejeren? Man kunne ikke læse om den nogen steder eller.....? Du må indrømme, at såfremt ambull'en udelukkende lagde sig ned, så kan det umuligt være aflivningsgrund - medmindre naturligvis, at den lagde sig på den lille hund, så den døde af det.

Jeg kunne forestille mig (og håbe på!), at sagen for bemeldte hunds vedkommende ville stille sig noget anderledes, eftersom den til overflod har bevist, at den er uegnet til at begå sig i et samfund som vores.