Alt der er opslået af Dina
-
At gå tur med hund på en kirkegård.
Jeg går engang imellem tur med Sofus på vores lille lokale kirkegård, dels for hyggen (der ligger flere, jeg kender) og dels for at hilse på vores første airedales gamle fosterforældre, der - sammen med deres egen gamle boxer - de tre første måneder af hvalpens liv troligt kom over for at lege i haven ved frokosttid. Vi gik på arbejde og var lykkelige for ordningen. Så vi går altså over og hilser på nu og da. Men også når vi besøger andre byer, kan vi da sagtens slå et smut ind på den lokale kirkegård. Jeg tror bestemt ikke, at vi kan være til gene for nogen, eftersom Sofus altid er i snor sådanne steder, holder sig pænt til grusstierne OG fordi vi altid samler op efter ham, hvis uheldet skulle være ude. Det er også dejligt at gå tur på den gamle pestkirkegård, Assistens, som næsten altid har været rart åndehul for Københavns borgere. Folk solbader, spiser, hører musik og børn leger. Det er muligt, at det kan genere nogle levende mennesker, men jeg tvivler på, at det kan genere de døde. HVIS de overhovedet er i stand til at opfatte "selskabet", så ligger de såmænd nok også og glæder sig over, at livet fortsætter.
-
Total mega pral
Du har været mega-dygtig! Det lyder som en stor, stor sejr. Klik omgående dig selv - og gå ud og køb et eller andet, du længe har ønsket dig. Mennesker skal jo også belønnes. :slem:
-
International udstilling i Hillerød d. 7-8/5
Jow, det kan sagtens have været sådan én. Jeg har såmænd heller ikke noget imod at slippe en 50'er for at komme ind, men jeg stejlede ved tanken om at måtte betale næsten det dobbelte, hvis Sofus også skulle have lejlighed til at kigge på noget hundearbejde. Sisse: Jeg var bare doven og tænkte, at det var hurtigt lige at spørge folk, der skulle afsted. :slem:
-
International udstilling i Hillerød d. 7-8/5
Hold da op! Skal man virkelig betale 90 kr. blot for en fredelig lille vuf?! Jeg synes, at jeg for et par år siden blot dukkede op, slentrede rundt og kiggede på, og at det var aldeles gratis. Jeg sled jo sådan set heller ikke på andet end græsset. Men tusind tak for info.
-
International udstilling i Hillerød d. 7-8/5
Hvis man blot kommer og slentrer rundt og kigger på LP, AG og DogDancing og ikke går ind i hallen, koster det så stadig 50 kr.? Også selvom man således går glip af hyggeligt selskab og kawer? Og må man medbringe sin egen hund, selvom den ikke skal udstilles?
-
dsg og hestemøg
Alle vores tre airedales har fra starten ELSKET hestepærer. Det har jeg ikke, til gengæld, så jeg har gået tur hver eneste dag i en bestemt skov, hvor det vrimler med heste og dermed også hestepærer. Iført klikker, godbid (og indbygget AH AH-lyd) er det lykkedes ret hurtigt for dem alle at lære, at hestemøg skal ignoreres. Go' vind med projektet.
-
Hjælp til racespørgsmål...
Prøv at holde kammertonen. Du har ret til at være uenig med folk, men prøv venligst at undlade at bruge så grove ord.
-
Hjælp til racespørgsmål...
Skulle vi ikke for en gangs skyld se, om vi kunne diskutere et emne, uden at kamphundefolket og vi andre fløj i totterne på hinanden? Det kunne fandme være befriende!
-
Hjælp til racespørgsmål...
For mig ligner den en kamphundeblanding, men jeg har på den anden side set blandinger uden den ringeste dråbe kamphundeblod, og DE lignede nu også. En DNA-test kan måske vise det? Ejeren er vist selv lidt i tvivl, for hun betoner, at hunden har "boet sammen med en lille chihuahua og det har der ingen problemer været i". Hmmmmmm, hele historien lyder lidt mystisk, synes jeg.
-
Det gør mig vred...
Jeg ved faktisk ret nøjagtigt, hvordan jeg håndterer sådan en situation, for jeg har været i den, blot var det et stykke "overskårent", og manden var en mig fuldkommen fremmed. Jeg vred lynhurtigt min hunds mund op, gravede wienerbrødet ud og klaskede det i hånden (tvære-tvære ud) på idioten, der havde givet ham det. "Desværre" kom det meste ud på hans tøj. Hvis nogen skulle få lyst til at kaste min hund nogen steder, ville jeg omgående og med grove ord kaste vedkommende ud af mit hus. Jeg forventer ikke, at alle skal elske min hund (skønt...selvfølgelig gør de da det, tsk tsk Diiiiina!), men de skal ikke være grove over for ham.
-
Knurrer?
Jeg blev helt ked af det, da jeg læste disse ord. Er det helt forkert gættet, at du faktisk blev både forskrækket og vred på hunden, da den knurrede? Jeg forstår så udmærket, at et barn naturligvis altid har førsteprioritet, ingen tvivl om det, selvom jeg elsker hunde. Men det burde jo på en eller anden måde også være hundens hus? Ikke sådan at forstå, at den skal knurre eller andet, der forskrækker, men bare, at den - ligesom I andre - også bor der. Måske du ubevidst (gætte-gætte fra min side) sammenligner den nye unghund med din gamle, trofaste hund og synes, at der da godt nok er forskel? Men hvis du giver unghunden tid til at vænne sig til alting, inkl. et lille barn, så ender det med, at også den forvandler sig til en trofast kammerat, som forstår, at et lille barn undertiden gør uhøflige ting i en hunds øjne, men at det intet betyder, fordi den i mellemtiden er kommet til at elske sin lille tobenede kammerat. Sådan plejer det jo at gå.
-
Knurrer?
Det lyder altså lidt, som om du lægger skylden på hunden? Men både den og din lille søn er faktisk helt uskyldige. Det var bare en leg, som sluttede dumt. Men ja, jeg tror, at du skal være lidt bekymret, forstået på den måde, at der jo nok går noget tid, før hunden vænner sig til, at et lille barn kan finde på underlige ting. I har lige fået hunden, så den skal nok bare have lidt tid til at vænne sig til tingene. Men i mellemtiden er det nok rigtigt godt, hvis sønneke holdes fra hundens kurv, sådan helt generelt. Men han kan da være med til at fodre hunden og lege med den sammen med dig - uden for kurven, så ulykken er ikke så stor. Men i kurven har hunden helle - specielt lige nu, hvor den som sagt skal lære at tilpasse sig sin nye familie. Jeg håber ikke, at hundens knurren har gjort dig for mistænksom. Måske er det i virkeligheden slet ingenting, blot en besked til den lille om, at her skal du altså lige blive væk. Havde hunden væert aggressiv, så var både du og dit barn blevet bidt forlængst. (Det var altså ment som en trøst....).
-
Går I alle til noget med jeres hund?
Du kan vist da roligt stoppe din dårlige samvittighed op et vist sted. Din energi i disse år skal bruges helt andre steder end på flere timers daglig hundetræning. Og i øvrigt lyder det til, at dine hunde har det helt fint. Din (hunde)tid kommer en dag og SÅ kan du slå til. Men hvis du absolut vil lave noget nu, så kan du måske tænke over, om der er et lille trick, som du godt kunne tænke dig, at dine hunde lærte. Du kunne fx beslutte, at de skulle lære at bakke. En fjoget lille øvelse, men ski'anvendelig i hverdagen, hvor hunde har et specialudviklet talent for altid at stå i vejen. Du kan jo øve det, hver eneste gang I står og skal ud og gå tur. Du behøver intet at sige i starten, når I står der foran en lukket dør, du kan indskrænke dig til at virre lide med hånden foran hundens snude. Så vil h*n automatisk træde et skridt tilbage. Måske dine børn også kan lokkes til at deltage på en eller anden måde? I virkeligheden er leg og nusseri og gode ture nok for en hund, tror jeg, så - skrot din dårlige samvittighed.
-
Problem med andre hunde
Jeg tror - uden at være ekspert overhovedet -, at det måske har været en fejl at vente på, at hvalpen skulle være rolig?! Selv kåde hvalpe og unghunde bliver bedst dæmpet af en rolig, voksen hund, for vi mennesker har det med at gøre tingene lidt småforkert, både af frygt for, at noget skal gå galt, men også for at berolige vores omgivelser (den anden hundeejer). Og lige i øjeblikket er Blackie måske kommet lidt i underskud mht selskab med andre hunde og bliver derfor lidt vild på gåturene. Jeg forstår godt din lyst til at gå den anden vej, for det ér ski'irriterende, hvis ens skulder bliver trukket af led af en stærk unghund. Men hvis der ikke tages fat på problemet, så er det desværre mønstret for resten af Blackies liv, for hvordan skulle hun kunne vide bedre? Og det ville være synd for jer alle. Jeg ville nok hellere satse ihærdigt på kontaktøvelser, når jeg var alene med hunden. Hun skal fx kigge op på dig, når du siger et bestemt ord. Og holde fokus på dit ansigt i længere og længere tid, inden belønningen kommer. Dette har jeg selv brugt helt fra starten med Sofus, som er en uvartig airedale, og det fungerer stort set altid (og når det ikke gør, kommer moars jerngreb), når vi passerer en hund, som jeg skønner, at han ikke skal hilse på. Og så har du ret i, at Blackie da skal have selskab af artsfæller, så du må prøve at finde en passende hanhund eller to, som du kan aftale ugentlige playdates med. Go' vind med projektet - og fremfor alt: HOLD UD! Det ender med at blive godt, er jeg sikker på, for du har en dejlig "hundefornemmelse".
-
Min hund har bidt idag...
Det er nemlig lige præcis pointen med hegn....at finde ud af, om det skal sættes for at markere for andre, at her bor vi altså eller om det er for at sikre sine egne hunde mod fx trafik. Så finder man nok bedst højden på det hegn.
-
Min hund har bidt idag...
Nogle gange går det lidt stærkt for os alle, når vi skriver og du var kommet til at sige, at du hegnede din grund ind "med løse hunde". Vi ved da alle godt, hvad du mente, men undertiden kommer man til at grine ved sådanne billeder.
-
rejse fra ny hvalp efter 2 måneder?
Jeg tror, at du/I bliver rigtigt glade for den beslutning. Flot gået! :klap:
-
Har i hørt om denne her?
Ups, det har du misforstået. Det var journalistens artikel, som jeg fandt - ja, nu kan jeg så ikke lige huske, hvilket ord jeg brugte, men underlødig dækker såmænd også ganske godt. Kæfter op og kæfter op.... det er da lige voldsomt nok at betegne alvorligt mente indlæg som at "kæfte op"?! Der skulle gerne være plads til os alle, uanset hvilke holdninger, vi giver udtryk for, så længe vi gør vores bedste for at holde kammertonen.
-
Min hund har bidt idag...
Rikke, hold FLUX op med at piske dig selv. Vend hændelsen om og tænk i stedet: Kæft, hvor fedt, at min hund ikke åd den lille hund, der frækt vovede sig ind på hendes enemærker. Ejj, hvor er hun da en hund med dejlig selvkontrol. Og gå så ud og start svederiet.....:bigsmile:
-
Ønsk os held og lykke
Go' vind med alle tre projekter.
-
Min hund har bidt idag...
Nu er alle de fornuftige ord om hegn sagt, så jeg vil indskrænke mig til at lægge mærke til "minimal flænge". Det er altså ikke, hvad man almindeligvis forstår ved et bid, men lyder mere, som om det stammer fra en enkelt (hjørne?)tand. Det kan sagtens ske i forbifarten. Kan det ikke være tilfældet, tror du?
-
Kritik af artikel
Tror, at det kaldes "udslukning af adfærd". Nød din artikel, forresten.
-
Har i hørt om denne her?
Ja....HVIS det altså er det, der er sket. Journalisten er jo ikke engang selv sikker. Ovennævnte er først versionen dagen efter hændelsen, efter at journalisten har snakket med amstaff-ejerens lillebror. Måske er det sandheden, måske er det ikke, men det er sgutte den mest overbevisende fortælling, synes jeg. Men hvad der hele tiden nedtones i denne debat er vigtigheden af, at folk med store hunde KUN lufter dem, såfremt de evner at styre dem. Vi hundeejere holder jo allesammen af hunde....ikke kun af vores egne. Det vil jeg ikke ubetinget give dig ret i. De store hunde kan godt nok uforvarende skade små hunde, hvis ejeren ikke magter at forhindre det, indrømmet, men direkte dræbende bid er altså ikke helt almindeligt. De fleste store hunde vil brølende lægge tænderne om den lilles hals og rasende skræmme den til underkastelse. Det har jeg i det mindste selv erfaret utallige gange. Og når den lille overgiver sig - og det GØR den på et tidspunkt -, så er "kampen" forbi uden at nogen er døde i mellemtiden. Den lille har måske fået lidt snot på halsen og en skræk i livet, men det er til at leve med for alle parter. :slem: Det er imidlertid vanskeligt at afgøre, hvad der er sandheden i denne sag, men det kan i hvert fald dokumenteres, at amstaff-ejeren forsømte sin pligt med mundkurv, samt manglede evnen til at håndtere sin line. Så vi kan vel være enige om, at denne ejer ikke var en god repræsentant for kamphundefolket? Jeg kan efterhånden ikke forestille mig, at noget sådant kunne ske for fx Dogfather eller flere af de andre herinde med disse racer. Hvorvidt den lille hund var løs eller angreb den store hund eller tusind andre ting....det kan af gode grunde jo ikke dokumenteres.
-
Har i hørt om denne her?
Jeg tager godt nok hatten af for din energi. :klap: Der er skam intet magisk procenttal, som vi absolut skal op på, men netop i tråde som denne undrede det mig, at der var så stort et "misforhold" mellem antal sete og antal skrevne indlæg, for der plejer at være - øh - meeeegen polemik, når emnet er kamphunde. Men sorteres i tråde skal der naturligvis ikke. Jeg havde bare ikke gjort mig den ulejlighed at tælle, som du gjorde. Det var interessante tal, så tak for det. Jeg hverken popper eller kritiserer antallet af medlemmer, der skriver - eller ikke skriver. Jeg falder bare ikke for så dårligt funderet en journalistik. Ej heller mener jeg, at det er forkasteligt at kritisere, at en kamphundeejer har valgt at omgå loven, når vedkommende oven i købet ikke kan styre sin hund. Det kostede så to hunde livet. For uanset om den lille hund ulovligt var løs, så var det aldrig sket, at den lille havde evnet at slå den store ihjel, om så den havde bidt fra nu af og til juleaften. Og sådanne meninger er forhåbentlig noget, der stadig falder inden for god debatånd på HF, også selvom jeg så skulle stå ganske alene med den opfattelse.
-
Har i hørt om denne her?
Fordi der ér mange andre, der ikke gider! Prøv lige at gå ind i oversigten og se, hvor mange, der har "gidet" læse med i diskussionen. Prøv derefter så lige at se, hvor mange, der har "gidet" skrive indlæg. Tror du virkelig, at alle disse tavse mennesker tilhører det, som du kalder for den intolerante gruppe af no...løse fortalere for hundeloven? Eller kunne der være en anden forklaring, mon? Kunne det mon være, fordi TS's artikel var FOR fjoget og uunderbygget, eftersom journalisten baserede historien ene og alene på kamphundeejerens lillebror, der fortalte, at det var den lille hund, der bed først? Hvis man skal have nogen til at tro på en evt. forskelsbehandling, så må man nok stille større krav om dokumentation end det, artiklen præsterede.