Dina

Jeg ved faktisk ret nøjagtigt, hvordan jeg håndterer sådan en situation, for jeg har været i den, blot var det et stykke "overskårent", og manden var en mig fuldkommen fremmed. Jeg vred lynhurtigt min hunds mund op, gravede wienerbrødet ud og klaskede det i hånden (tvære-tvære ud) på idioten, der havde givet ham det. "Desværre" kom det meste ud på hans tøj. Hvis nogen skulle få lyst til at kaste min hund nogen steder, ville jeg omgående og med grove ord kaste vedkommende ud af mit hus. Jeg forventer ikke, at alle skal elske min hund (skønt...selvfølgelig gør de da det, tsk tsk Diiiiina!), men de skal ikke være grove over for ham.

Jeg blev helt ked af det, da jeg læste disse ord. Er det helt forkert gættet, at du faktisk blev både forskrækket og vred på hunden, da den knurrede? Jeg forstår så udmærket, at et barn naturligvis altid har førsteprioritet, ingen tvivl om det, selvom jeg elsker hunde. Men det burde jo på en eller anden måde også være hundens hus? Ikke sådan at forstå, at den skal knurre eller andet, der forskrækker, men bare, at den - ligesom I andre - også bor der. Måske du ubevidst (gætte-gætte fra min side) sammenligner den nye unghund med din gamle, trofaste hund og synes, at der da godt nok er forskel? Men hvis du giver unghunden tid til at vænne sig til alting, inkl. et lille barn, så ender det med, at også den forvandler sig til en trofast kammerat, som forstår, at et lille barn undertiden gør uhøflige ting i en hunds øjne, men at det intet betyder, fordi den i mellemtiden er kommet til at elske sin lille tobenede kammerat. Sådan plejer det jo at gå.

Det lyder altså lidt, som om du lægger skylden på hunden? Men både den og din lille søn er faktisk helt uskyldige. Det var bare en leg, som sluttede dumt. Men ja, jeg tror, at du skal være lidt bekymret, forstået på den måde, at der jo nok går noget tid, før hunden vænner sig til, at et lille barn kan finde på underlige ting. I har lige fået hunden, så den skal nok bare have lidt tid til at vænne sig til tingene. Men i mellemtiden er det nok rigtigt godt, hvis sønneke holdes fra hundens kurv, sådan helt generelt. Men han kan da være med til at fodre hunden og lege med den sammen med dig - uden for kurven, så ulykken er ikke så stor. Men i kurven har hunden helle - specielt lige nu, hvor den som sagt skal lære at tilpasse sig sin nye familie. Jeg håber ikke, at hundens knurren har gjort dig for mistænksom. Måske er det i virkeligheden slet ingenting, blot en besked til den lille om, at her skal du altså lige blive væk. Havde hunden væert aggressiv, så var både du og dit barn blevet bidt forlængst. (Det var altså ment som en trøst....).

Du kan vist da roligt stoppe din dårlige samvittighed op et vist sted. Din energi i disse år skal bruges helt andre steder end på flere timers daglig hundetræning. Og i øvrigt lyder det til, at dine hunde har det helt fint. Din (hunde)tid kommer en dag og SÅ kan du slå til. Men hvis du absolut vil lave noget nu, så kan du måske tænke over, om der er et lille trick, som du godt kunne tænke dig, at dine hunde lærte. Du kunne fx beslutte, at de skulle lære at bakke. En fjoget lille øvelse, men ski'anvendelig i hverdagen, hvor hunde har et specialudviklet talent for altid at stå i vejen. Du kan jo øve det, hver eneste gang I står og skal ud og gå tur. Du behøver intet at sige i starten, når I står der foran en lukket dør, du kan indskrænke dig til at virre lide med hånden foran hundens snude. Så vil h*n automatisk træde et skridt tilbage. Måske dine børn også kan lokkes til at deltage på en eller anden måde? I virkeligheden er leg og nusseri og gode ture nok for en hund, tror jeg, så - skrot din dårlige samvittighed.

Jeg tror - uden at være ekspert overhovedet -, at det måske har været en fejl at vente på, at hvalpen skulle være rolig?! Selv kåde hvalpe og unghunde bliver bedst dæmpet af en rolig, voksen hund, for vi mennesker har det med at gøre tingene lidt småforkert, både af frygt for, at noget skal gå galt, men også for at berolige vores omgivelser (den anden hundeejer). Og lige i øjeblikket er Blackie måske kommet lidt i underskud mht selskab med andre hunde og bliver derfor lidt vild på gåturene. Jeg forstår godt din lyst til at gå den anden vej, for det ér ski'irriterende, hvis ens skulder bliver trukket af led af en stærk unghund. Men hvis der ikke tages fat på problemet, så er det desværre mønstret for resten af Blackies liv, for hvordan skulle hun kunne vide bedre? Og det ville være synd for jer alle. Jeg ville nok hellere satse ihærdigt på kontaktøvelser, når jeg var alene med hunden. Hun skal fx kigge op på dig, når du siger et bestemt ord. Og holde fokus på dit ansigt i længere og længere tid, inden belønningen kommer. Dette har jeg selv brugt helt fra starten med Sofus, som er en uvartig airedale, og det fungerer stort set altid (og når det ikke gør, kommer moars jerngreb), når vi passerer en hund, som jeg skønner, at han ikke skal hilse på. Og så har du ret i, at Blackie da skal have selskab af artsfæller, så du må prøve at finde en passende hanhund eller to, som du kan aftale ugentlige playdates med. Go' vind med projektet - og fremfor alt: HOLD UD! Det ender med at blive godt, er jeg sikker på, for du har en dejlig "hundefornemmelse".

Det er nemlig lige præcis pointen med hegn....at finde ud af, om det skal sættes for at markere for andre, at her bor vi altså eller om det er for at sikre sine egne hunde mod fx trafik. Så finder man nok bedst højden på det hegn.

Nogle gange går det lidt stærkt for os alle, når vi skriver og du var kommet til at sige, at du hegnede din grund ind "med løse hunde". Vi ved da alle godt, hvad du mente, men undertiden kommer man til at grine ved sådanne billeder.

Jeg tror, at du/I bliver rigtigt glade for den beslutning. Flot gået! :klap:

Ups, det har du misforstået. Det var journalistens artikel, som jeg fandt - ja, nu kan jeg så ikke lige huske, hvilket ord jeg brugte, men underlødig dækker såmænd også ganske godt. Kæfter op og kæfter op.... det er da lige voldsomt nok at betegne alvorligt mente indlæg som at "kæfte op"?! Der skulle gerne være plads til os alle, uanset hvilke holdninger, vi giver udtryk for, så længe vi gør vores bedste for at holde kammertonen.

Rikke, hold FLUX op med at piske dig selv. Vend hændelsen om og tænk i stedet: Kæft, hvor fedt, at min hund ikke åd den lille hund, der frækt vovede sig ind på hendes enemærker. Ejj, hvor er hun da en hund med dejlig selvkontrol. Og gå så ud og start svederiet.....:bigsmile:

Go' vind med alle tre projekter.

Nu er alle de fornuftige ord om hegn sagt, så jeg vil indskrænke mig til at lægge mærke til "minimal flænge". Det er altså ikke, hvad man almindeligvis forstår ved et bid, men lyder mere, som om det stammer fra en enkelt (hjørne?)tand. Det kan sagtens ske i forbifarten. Kan det ikke være tilfældet, tror du?

Tror, at det kaldes "udslukning af adfærd". Nød din artikel, forresten.

Ja....HVIS det altså er det, der er sket. Journalisten er jo ikke engang selv sikker. Ovennævnte er først versionen dagen efter hændelsen, efter at journalisten har snakket med amstaff-ejerens lillebror. Måske er det sandheden, måske er det ikke, men det er sgutte den mest overbevisende fortælling, synes jeg. Men hvad der hele tiden nedtones i denne debat er vigtigheden af, at folk med store hunde KUN lufter dem, såfremt de evner at styre dem. Vi hundeejere holder jo allesammen af hunde....ikke kun af vores egne. Det vil jeg ikke ubetinget give dig ret i. De store hunde kan godt nok uforvarende skade små hunde, hvis ejeren ikke magter at forhindre det, indrømmet, men direkte dræbende bid er altså ikke helt almindeligt. De fleste store hunde vil brølende lægge tænderne om den lilles hals og rasende skræmme den til underkastelse. Det har jeg i det mindste selv erfaret utallige gange. Og når den lille overgiver sig - og det GØR den på et tidspunkt -, så er "kampen" forbi uden at nogen er døde i mellemtiden. Den lille har måske fået lidt snot på halsen og en skræk i livet, men det er til at leve med for alle parter. :slem: Det er imidlertid vanskeligt at afgøre, hvad der er sandheden i denne sag, men det kan i hvert fald dokumenteres, at amstaff-ejeren forsømte sin pligt med mundkurv, samt manglede evnen til at håndtere sin line. Så vi kan vel være enige om, at denne ejer ikke var en god repræsentant for kamphundefolket? Jeg kan efterhånden ikke forestille mig, at noget sådant kunne ske for fx Dogfather eller flere af de andre herinde med disse racer. Hvorvidt den lille hund var løs eller angreb den store hund eller tusind andre ting....det kan af gode grunde jo ikke dokumenteres.

Jeg tager godt nok hatten af for din energi. :klap: Der er skam intet magisk procenttal, som vi absolut skal op på, men netop i tråde som denne undrede det mig, at der var så stort et "misforhold" mellem antal sete og antal skrevne indlæg, for der plejer at være - øh - meeeegen polemik, når emnet er kamphunde. Men sorteres i tråde skal der naturligvis ikke. Jeg havde bare ikke gjort mig den ulejlighed at tælle, som du gjorde. Det var interessante tal, så tak for det. Jeg hverken popper eller kritiserer antallet af medlemmer, der skriver - eller ikke skriver. Jeg falder bare ikke for så dårligt funderet en journalistik. Ej heller mener jeg, at det er forkasteligt at kritisere, at en kamphundeejer har valgt at omgå loven, når vedkommende oven i købet ikke kan styre sin hund. Det kostede så to hunde livet. For uanset om den lille hund ulovligt var løs, så var det aldrig sket, at den lille havde evnet at slå den store ihjel, om så den havde bidt fra nu af og til juleaften. Og sådanne meninger er forhåbentlig noget, der stadig falder inden for god debatånd på HF, også selvom jeg så skulle stå ganske alene med den opfattelse.

Fordi der ér mange andre, der ikke gider! Prøv lige at gå ind i oversigten og se, hvor mange, der har "gidet" læse med i diskussionen. Prøv derefter så lige at se, hvor mange, der har "gidet" skrive indlæg. Tror du virkelig, at alle disse tavse mennesker tilhører det, som du kalder for den intolerante gruppe af no...løse fortalere for hundeloven? Eller kunne der være en anden forklaring, mon? Kunne det mon være, fordi TS's artikel var FOR fjoget og uunderbygget, eftersom journalisten baserede historien ene og alene på kamphundeejerens lillebror, der fortalte, at det var den lille hund, der bed først? Hvis man skal have nogen til at tro på en evt. forskelsbehandling, så må man nok stille større krav om dokumentation end det, artiklen præsterede.

Enig. Jeg ved ikke, efter hvilke kriterier bestemte racer er udvalgt til at høre under brugshunderacerne. Men slædehunde er da i allerhøjeste grad blevet brugt gennem tiden - og bliver det endnu.

Jeg fremhævede faktisk blot de hunde, som jeg i forvejen selv tænkte nok var brugshunde. Anden grund var der ikke. Og jeg synes bestemt også, at slædehundene bør være brugshunde. Men det er faktisk ikke nærmest alle andre racer end selskabsracerne, der hører til under brugshundene. Lige nu og her kan jeg sige collie og shetland sheepdog - de er vist da ikke nævnt? Og i terrier-gruppen er det vist kun tysk jagtterrier, der er brugshund? Jeg er lidt varme-doven og gider ikke checke. Fy mig.

Selv tak. De racer, der står med fed, er fedet op af mig, forstået på den måde, at det er de racer, jeg umiddelbart selv genkendte som brugshunde....tror jeg nok. Det er temmelig lang tid siden, at jeg - via en mere begavet person - fandt listen. Det sker ofte, at man diskuterer begrebet brugshund, og eftersom vi tilsyneladende alle har en mere eller mindre hjemmelavet opfattelse af begrebet, syntes jeg, at det kunne være nok så interessant at vide, hvordan FCI så på det. Så derfor.....

Det har du ret til, naturligvis. Men er det ikke lidt påfaldende, at så få deltager i debatten, så snart emnet er kamphunde?

Enig. Der er en grund til, at man undertiden snakker om stenkast og glashuse.... Så vidt jeg erindrer, så undrede du dig højlydt over, at "selv de mest intolerante tilhængere fra dengang" ikke er fremme i skoene mere. Men de fik self deres vilje og slipper for at stå til ansvar". Det er i det lys, at du skal se reaktionen herpå "du har fat i den helt forkerte grund til den manglende respons. Folk gider simpelthen ikke mere".

Uhha, det må man skam ikke. :slem: (jeg ku' ikk' la' vær')

De, der ikke findes i nedennævnte oversigt over FCI-anerkendte brugshunderacer - opdelt i grupper: :slem: Gruppe 1 - Sheepdogs and Cattle Dogs (except Swiss Cattle Dogs) Australsk kelpie, de fire belgiske hyrdehunderacer, tjekkisk ulvehund, tysk schæferhund, beaucheron, briard, picard, pyrenæer (hyrde)hunde, border collie, Bouvier des Ardennes, Bouvier des Flandres Gruppe 2 - Pinscher and Schnauzer - Molossoid Breeds - Swiss Mountain and Cattle Dogs Doberman, riesenschnauzer, tysk boxer, rottweiler, hovawart Gruppe 3 - terriers Tysk jagt terrier Gruppe 4 - Gravhunde Gravhund (glat-, lang- + ruhåret) og ditto for miniature og "rabbit" gravhund Gruppe 5 - Spitz and Primitive types Russisk-Europæisk Laïka, Østsibirisk Laika, Vestsibirisk Laika Gruppe 6 - Scenthounds and Related Breeds Blodhund, Poitevin, Billy, French Tricolour Hound, French White and Black Hound, French White and Orange Hound, Great Anglo-French Tricolour Hound, Great Anglo-French White and Black Hound, Great Gascony Hound, Gascon saintongeois, Grand Griffon Vendeen, English Foxhound, American Foxhound, Bosnian coarse-haired Hound (kaldet Barak), Istrian short-haired + coarse-haired Hound, Posavaz Hound, Spanish Hound, Anglo-français de petite vénerie, Ariégeois, Beagle-Harrier, Artois Hound, Porcelaine, Small Blue Gascony Hound, Gascon saintongeois, Medium Griffon Vendeen, Blue Gascony Griffon, Fawn Brittany Griffon, Griffon nivernais, Harrier, Hellenic Hound, Italian Hound (short-haired + Coarse-haired), Serbian Tricolour Hound, Serbian Hound, Montenegrin Mountain Hound, Transylvanian Hound, Norwegian Hound, Halden Hound, Hygen Hound, Austrian Black and Tan Hound, Styrian coarse-haired Hound, Tyrolean Hound, Polish Hound, Swiss Hound (Bernese Hound + Jura Hound + Lucerne Hound + Schwyz Hound), Slovakian Hound, Finnish Hound, Hamilton Hound, Schiller Hound, Småland Hound, Deutsche Bracke, Westphalian Dachsbracke, Basset (artésien normand + bleu de Gascogne + fauve de Bretagne), Grand Basset griffon vendéen, Petit Basset griffon vendéen, Basset Hound , Beagle, Small Bernese Hound (smooth-haired + coarse-haired), Small Jura Hound, Small Lucerne Hound, Small Schwyz Hound, Swedish Dachsbracke, Bavarian Mountain Scenthound, Hanoverian Scenthound, Dachsbracke Gruppe 7 - Pointing Dogs Gammel Dansk Hønsehund, tysk korthår, tysk ruhår, Pudelpointer, German Rough-haired Pointing Dog, Weimarane (kort- og langhåret), Burgos Pointing Dog, Ariege Pointing Dog, Auvergne Pointing Dog, Bourbonnais Pointing Dog, French Pointing Dog (Gascogne type), French Pointing Dog (Pyrenean type), St.Germain Pointing Dog, Bracco Italiano, Hungarian Wire-haired Pointing Dog (Vizsla), Hungarian Short-haired Pointing Dog (Vizsla), Pointing Dog, Kleiner Münsterländer, Grosser Münsterländer, German long-haired Pointing Dog, Blue Picardy Spaniel, Epagneul Breton, French Spaniel, Picardy SPaniel, Spaniel de Pont-Audemer, Drentse Partridge Dog, Stabyhoun, Griffon d'arrêt à poil dur Korthals, Spinone Italiano, Bohemian wire-haired Pointing Griffon, Slovakian Wire-haired Pointing Dog, English Pointer, English Setter, Gordon Setter, Irish Red Setter, Irish Red and White Setter, Gruppe 8 - Retrievers - Flushing Dogs - Water Dogs Nova Scotia Duck Tolling Retriever, Curly Coated Retriever, Flat Coated Retriever, Labrador Retriever, Golden Retriever, Chesapeake Bay Retriever, German Spaniel, Clumber Spaniel, English Cocker Spaniel, Field Spaniel, Sussex Spaniel, English Springer Spaniel, Welsh Springer Spaniel, French Water Dog, Irish Water Spaniel, Wetterhoun, American Water Spaniel Gruppe 9 - Companion and Toy Dogs Ingen Gruppe 10 - Sighthounds Ingen Racer, der efter ansøgning kan indgå på listen over brugshunde Airedale terrier, fox terrier (glat- + ruhåret), Parson Russel terrier, Jack Russel terrier Racer, der efter ansøgning kan indgå på listen over brugshunde (kun for de nordiske lande) Norge: Norsk elghund (grå + sort) Sverige: Svensk jämthund, Norrbottenspids Finland: Karelsk bjørnehund, Finsk spids

Vi forbinder nok noget lidt forskelligt hver især, men skal man være præcis, kan man kigge her: FCI - Fédération Cynologique Internationale

Okay, så forstår jeg, hvad du mener. Det var altså ikke det, folk skrev, der gjorde dig sur, men det, som folk ikke skrev, nemlig at det var helt forståeligt, at amstaffen bed den lille hund ihjel for at forsvare sig, og at det derfor var helt urimeligt, at den også måtte lade livet. Du må jo nok acceptere, at vi ikke alle er af den opfattelse, at det var en ganske normal reaktion af en hund på over 30 kg at føle sig så "truet" af en papillon på ca. 5 kg, at den bed den lille ihjel. Ovenikøbet var der tilsyneladende uenighed om, hvem der angreb hvem, og så må enhver vel have lov at tænke sit?! Også uden at få at vide, at man skal flette næbbet og pille af? Det er i hvert fald en noget særpræget måde at debattere på. Når det er sagt, vil jeg stadig understrege, at det var en trist historie for begge hunde.