Dina

Præcis sådan var reglerne i "de gode gamle dage". Men jeg tror, at hundene foretrækker "de nye gode dage". :slem: Faktisk var de gamle regler for strikte efter min mening, men man måtte jo følge dem eller land fly. Men jeg har altid syntes, at godt hundearbejde sagtens kunne vises, selvom hunden blev nusset og rost efter en god præstation.

Der var megen snak om de belønningsfelter, da de skulle indføres, men jeg tror da, at de fleste benytter dem i dag. Men stadig er reglen: Ikke berøre hund, når line ikke er på. Og det var sådan set det, jeg kommenterede på. Og egentlig syntes var meget hyggeligt, omend iøjnefaldende. Og ups til Siri: Dejligt at du lægger videoklip op, og dejligt at se Spot i aktion. :5up:

Det må de gerne i lp (måske lige med undtagelse af i eliten?). I DcH var øvelsen blevet stoppet, hvis fører fx berører hund, når linen er taget af. Men det ser jo meget hyggeligt ud og hunden er glad.

Du ville aldrig komme i den situation, eftersom Luna jo altid er i snor. Og så vidt jeg kan forstå, har du altid dine øjne på stilke for at se, om der skulle komme andre hunde. Derfor er faren ikke specielt stor i jeres tilfælde. Heldigvis. Livet som hundeejer er generelt blevet lidt mere "spændende", for det kan jo ske, at to løse hunde bliver knotne på hinanden, og kan man ikke straks stoppe dem, så kan der blive tale om skader - og anmeldelse. Men min kommentar om at prøve at sikre sig i forvejen gjaldt nu papirer på en blandingshund, født efter lovens vedtagelse og som lignede en listehund lidt for meget - uden måske at være det.

Det kommer helt an på, hvad de skal koncentrere dig om! Normalt lavede man hos redningshundene en enkelt eftersøgning med 3 nedgravede personer. De fleste hunde kunne godt klare to af slagsen i træk, men så gik de faktisk markant ned i tempo og omhu. Til gengæld kunne de lave lydighed i en time i træk. Min airedale kunne klare - og elskede - 5-6-7 eftersøgninger i træk uden at det overhovedet gik ned i andet end antal figuranter, der gad springe i hul hele tiden. Men efter 15 minutters lydighed, selv med indlagte opmuntringer....så lignede han faktisk en ældre herre, skønt han ellers var ung og energisk. Så det kommer helt an på, hvilke øvelser vi snakker om, hvis en airedale normalt skal koncentrere sig i "længere stræk". Og så kunne jeg sikkert - hm, garanteret - have været en dygtigere hundefører dengang, hvis jeg havde haft mere end nogle få træningsår på bagen. Det ville sikkert også have hjulpet.

Jeg kan forstå, at en selskabshund i virkeligheden er en....skabs-terrier, altså afhængig af om det er artig lydighed eller sjove selvstændige øvelser. :banan:

At sige, at selskabshunde ikke er født til at arbejde "med fører", lyder forkert i mine ører. De er bare ikke født til at "arbejde", kan man vel sige. Om de har specielt svært ved at lære lydighed, kan jeg næsten ikke helt forestille mig, for de er jo lige så kvikke som andre hunde? Og en selskabshund er jo netop avlet til at ønske at være sammen med sit menneske så meget som muligt, så alle fælles aktiviteter må da være win-win? Jeg kunne bedre forstå det, hvis du havde talt om at lære en greyhound eller en blodhund lydighed. Eller lære en pekingeser eftersøgning. Nå, vi misforstår måske bare hinanden, så skidt pyt.

Der er principielt intet galt med civil ulydighed, tværtimod er det tegn på aktive og oplyste borgere, men kendetegnende herfor er, at det er mennesker, der udsætter sig for diverse "ubehageligheder". Ønsker man at udøve civil ulydighed i forbindelse med hundeloven, så er det hundens liv, som man sætter på spil, så her skal der virkelig tænkes omhyggeligt.

Det kribler lidt i mit baghoved, så enten har jeg fået en tanke - eller lus. Selvfølgelig skal man ikke (faktisk aldrig) holde op med at belønne, specielt ikke hvis man har valgt en lidt forkert race til fx lydighed. Jeg har trænet sammen med border collier i mange år og ved selvsyn erfaret, at de overvejende elsker lydighed. De kan virkelig gå et lydighedsprogram stort set fra morgen til aften, fordi selve samarbejdet med fører er noget af det mest selvbelønnende i deres verden. En meget dygtig BC-hundefører i eliten prøvede en dag (det er så flere år siden, men jeg husker det tydeligt) at gå fri ved fod i samfulde 15 minutter og hunden gik, som var den limet til hende. Hun kunne også stå stille og svinge venstre ben langsomt frem og tilbage i flere minutter - og hunden fulgte lykkeligt benet et skridt frem og tilbage. Hun brugte ikke hjælpemidler ud over en bold en sjælden gang, og hunden elskede sit "arbejde". Det kræver megen træning af en BC at blive så dygtig - ingen tvivl om det. Det kunne jeg jo se i det daglige, så det er ingen nedvurdering af den race, for det er en dejlig hund, bestemt. Jeg kunne måske også - med langt større besvær - have trænet min airedale op til dette stunt, men hvis jeg havde forestillet mig, at han ville vise det for alt folket, når som helst jeg ønskede det, så ville jeg formentlig være på nervepiller nu. Derfor var jeg meget glad for alt, hvad jeg kunne finde på af opmuntrende og mærkværdige indslag i selve træningen, således at han forbandt lydighedsøvelserne med glæde (de selvstændige øvelser fandt han selv glæde i), MEN jeg forventede altså også, at han kunne klare samtlige øvelser til en konkurrence uden disse indslag. Undertiden fik jeg indfriet mine forventninger, andre gange ikke. Stilede specielt højt gjorde jeg ikke, og jeg nåede heller ikke specielt langt. Den ene blev redningshund, den anden nåede kun at få en halv oprykning til A-klassen, så meget imponerende er det ikke. Men uden skæg og ballade var vi slet ikke kommet nogen vegne. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg ville med dette indlæg - udover at sige, at nogle hunde skal have tingene på én måde, andre hunde på en anden. Men det ved vi jo alle, så......:stupid:

Jeg tror, at det netop er her, vi går galt af hinanden. Jeg snakker ikke om hjælpemidler, som er nødvendige for at hunden kan udføre en øvelse, men om "uventede, men glædelige belønninger", som bestemt IKKE er spor nødvendige for udførelsen, men som nærmest skal ses som en lille lønforhøjelse til hunden. Er hunden afhængig af hjælpemidler for at kunne udføre en øvelse, så er den stadig under indlæring og har ikke noget at gøre i en konkurrence. Er du ikke blevet lidt blødsøden på dine gamle dage? :slem:

Naturligvis skal man køre konkurrencetræning, såfremt man ønsker at deltage i konkurrencer. Men det allervigtigste er at sørge for glæde og uventede indslag i sin daglige træning, så bevares gnisten i hunden og den kan lære stort set alt, også at tage nogle øvelser i træk - både med og uden "hjælpemidler".

Der foretrækker jeg madpakker på sporet til træning og til en konkurrence må han bare vente, til vi sammen er kommet ud fra marken. Så længe hunden går et fedt spor også til konkurrence, så er jeg tilfreds. Afstandsbelønning har jeg udelukkende brugt ved lydighedsøvelser.

Du ser boldkanonen og måske også godbidderne på sporet som hjælpemidler, hvor jeg ser dem som opmuntrende indslag. Hundene skal kunne fræse fremad eller gå glimrende spor helt uden, og det beviser de så i konkurrencerne. Men til træning må der gerne ske uventede og rare ting. Boldkanon jeg personligt brugt meget lidt, men jeg har brugt tennisbolde - dog aldrig i livet som trækmiddel. Hundene behøver ikke at bliver belønnet midt i en øvelse....men de elsker det, når det så endelig sker. Det er altså okay og meget fint med mig.

Næ, bare man har sørget for papirer, der viser, at ens hund ikke ER det. Har været? Jamen, det er man skam stadig. Men det gælder altså kun for mennesker, ikke for "ejendele". Derfor er det så vigtigt, at man tænker sig om, inden ulykkerne ramler ned over ens hoved.

Det er mere end uheldigt. Det kan komme til at koste deres hund livet. Tåbeligt.

Hyler! :banan:

De har lært at elske øvelsen og de belønnes ind imellem med boldkanonen. Det kan man se til en konkurrence, hvor de løber afsted UDEN boldkanon. Ejj, det virker lidt småsvært at forklare, hm.

Nej, det gør den bestemt ikke til en konkurrence. Man står og snakker lidt med dommeren (og prøver at smugkigge lidt på dommersedlen) og så følges man ud af marken. Og først dér kan man belønne sin hund. Så det der med, at hunden skal have belønning efter udført arbejde udelades, så også der må man "snyde" den. Man trækker ikke hunden frem med kanonen. Man belønner med kanonen, når hunden er løbet hammerlangt ud. Gør den ikke det i et for føreren tilfredsstillende tempo, så dækkes den af - og kaldes ind. Ingen bolde til dovne hunde.:slem: Hvis du sammenligner en DcH-konkurrence med en lp-konkurrence, så er der ting, der øjeblikkelig springer i øjnene. I lp laver man øvelserne i ét hug og så er man færdig. I DcH laver man måske 3 øvelser. Så kører man måske 10-15 km ud til et spor. Så kører man tilbage igen og tager måske 2 øvelser. Og så fremdeles. Det er faktisk ret trættende for hunden med al den ventetid mellem øvelserne og efter min erfaring langt mere anstrengende en en lp-prøve. Det var bare det, jeg mente med tusind ting at forholde sig til.

Jamen, det gør betjente sikkert da også i visse bananrepublikker, men altså endnu ikke herhjemme. Og et mennesker er nu engang ikke en hund, så alene af den grund burde ejerne have været på forkant med situationen, som sagtens - i hvert fald i mine bekymrede øjne - kunne tænkes at opstå indtil flere gange i hundens liv. Ergo burde de have sørget for de nødvendige papirer og dyrlægeudtalelse, eller hvad fanden der nu om dage kræves. Det er simpelthen for dumt blot at lade stå til og så bagefter brokke sig.

Jeg tror ikke, at de mange fatale hundeoverfald, der førte til vedtagelsen af den nye hundelov, er gået hen over hovedet på særligt mange. Derfor må stort set alle danskere have hørt om hundeloven og listehundene. Og skal man anskaffe sig en hund, specielt en blandingshund, der ser noget "liste-mistænkelig" ud, så er man da vist i bunden af normalområdet, hvis man ikke skænker papirer og hundefremtid en eneste tanke. Måske er det for hårdt sat op, men alligevel. Hvorfor er det for eksempel ikke lykkedes familien at fremskaffe de fornødne papirer på Thors forældre? Jeg mener....hunden blev jo fjernet helt tilbage i september måned, så der har vel været tid nok? Det er en underlig sag. Men også tåbelig, for det burde stå klart for enhver, at Thor kunne have ædt den lille gravmand. MEN HAN GJORDE DET SGUTTE.

Dine indvendinger forstår jeg fuldt ud - når det drejer sig om lydighedsdelen. Der kan hunde godt hitte på at være lidt alternative til konkurrencer. Derfor meddeler nogle hundeførere dommeren på forhånd, at hvis hunden bliver uartig, så griber hundeføreren ind og så skråt op med, at det koster. Men når vi snakker fx spor, så er din filosofi intet værd, for at sige det rent ud. På træningsspor kunne jeg hitte på at grave bolde, nøgler, vinpropper og små gulvtæppestykker mere eller mindre ned på sporet og jeg lagde også et par godbidder 5-6 m efter knæk (dog afhængig af vinden). Jeg gjorde også helt bevidst sporene meget, meget længere og meget, meget sværere end vi nogensinde ville komme ud for til en konkurrence. Og vi gik i mørke (jeg havde lygte) og i hylende orkan og snestorm. Hundene syntes, at det var skægt og spændende, men det gjorde absolut ingen forskel til konkurrencerne. De tog sporet, som de plejede, trods det at der intet skæg var at finde. Jeg tvivler stærkt på, at de følte sig snydt. Og forresten fik de både kys og godbidder, når vi havde sagt farvel til dommeren og inden vi gik videre til næste dommer.

Siri, sådan tænker hundene altså ikke?! Hunde er kloge, men sgutte SÅ kloge. Og har de lært at elske øvelserne til træning, så udfører de dem også med glæde til en konkurrence.

Snyder? Mener du, at man snyder sin hund, hvis man fx træner med nogle godbidder på sporet, men at der så ingen er til en konkurrence? I øvrigt har jeg trænet sammen med en BC i beredskabet - OG en boldkanon. Borderen var bestemt ikke dummere end sine racefæller, men den havde intet problem med fremadsendelsen til konkurrencerne, selvom der ingen boldkanon var....ej heller manglende godbidder på sporet. Selve øvelserne bliver en belønning i sig selv for hundene, og kanoner og mad er kun opmuntrende detaljer.

Yup. Det er forskellen mellem en hundeejer og en hundefører.

Nej. Alle hunde, jeg har trænet sammen med, har trænet sporet på godbidder. Til konkurrencer er sporene kemisk renset for godbidder. Hundene går fint alligevel. De kigger ikke undrende ned på sporene og ser ud til at undres over, at der intet guf (eller bolde eller andet) er at øjne. Det ER virkelig intet problem. Heller ikke med boldkanonen. I øvrigt går en DcH-konkurrence over en hel lang dag og hundene har tusind andre ting at spekulere over og kigge på, så.....nope, intet problem. :5up: