Dina

Jeg har kendt et par stykker og de var pragtfulde. Den ene trænede jeg rally sammen med, og jeg faldt totalt for hendes selvsikre gåpåmod og venlige væsen. Men hendes menneskemor var blevet afvist et andet sted med begrundelsen, at hendes hund da var ulovlig. Det gik hende meget på, så hun var lykkelig for at komme på vores hold, hvor vi alle endda rigtig godt kunne lide hendes hund. Folks reaktioner ville bestemt afholde mig fra at få en staffi eller en bullterrier, som jeg også synes er pragtfuld. Men det er en stærk lille hund med helt sin egen mening om tingene. Hende, som vi trænede med, havde forelsket sig i Sofus og det var i den grad gengældt. Jeg tror, at de så gykkelykken i hinanden. Så når hun så os stige ud af bilen, spurtede hun hen til os, og stod der andre hunde i vejen, så bragede hun lige ind i dem, så de røg til siden som kegler på en bowlingbane. Hun SÅ dem ikke.

God idé - eller du kunne starte med at møde op og overvære træningen og dermed inden tilmelding finde ud af, hvilke muligheder der er for almindelig træning, når der er tale om en listehund. Men måske er det slet ikke noget problem. Jeg kan sagtens følge dig i dine betragtninger. Man kan udmærket være en god træner uden selv at have opnået noget målbart med egne hunde. Men hvis man selv ønsker at gå ud i konkurrencer, så duer det ikke rigtigt, at træneren er uerfaren. Til gengæld er gode konkurrenceresultater ingen garanti for, om vedkommende træner også er en god træner for "sine" hundeejere. For det er nu engang ikke hundene, som træneren skal træne, men hundeejerne, der skal lære at træne deres hunde.

Du kan simpelthen ikke sammenligne mennesker med hunde. Mennesker kan - for det meste - forstå deres egen situation, hvilket hunde bestemt ikke kan. Og en anden forskel mellem menneske og hund er, at man ikke må aflive mennesker, selv ikke for at hjælpe dem. Hvis vi taler om en hund, der med medicin kan få afhjulpet en fysisk sygdom, så ser jeg ingen grund til alarm. Det må pågældende hundeejer selv afgøre. Men taler vi om en hund, der er nødt til at få piller "mod livet", så er det i mine øjne noget ganske anderledes, vi er inde på. Jeg fordømmer ingen, der vælger anderledes, men jeg er en af dem, der ikke ville leve med "en hund med alvorlige problemer i form af feks angst eller stress eller tvangsadfærd".

Det er nemlig lige præcis, hvad det er. Jeg er helt enig. Jæs. Jeg ville betakke mig, skønt jeg elsker terriersindet. Jeg misforstod dig. Undskyld. Og igen er jeg aldeles og fuldt enig.

Find en dag med godt vejr og tag en skammel og en god bog med ud på sporet. Lav et stort, men ikke helt lukket cirkelspor - og sæt dig i midten på din skammel og læs en times tid, inden I tager sporet. Fuglene kommer nemlig ikke, hvis du er der, og hunden kommer ned i tempo gr. den stadigt skiftende retning.

Jeg forstår godt, hvad du mener, men sammenligningen havde været lidt bedre, om der var tale om, at Lise i stedet havde haft tre 8 måneder gamle terriere, som kunne være løse og under fuld kontrol. Som du ved heller ikke jeg, hvad hendes pack bonding-metode går ud på og jeg ønsker ikke at kaste med mudder eller andre sager, men det kunne være spændende at læse om.

Touché. :5up:

:5up:

Øøøøh, to oprykninger. :slem: Men hvorfor vil du ikke ud med hende i A-klassen?

Jeg ved, at hun for år tilbage havde planer om at træne PH med sin ene hund og IPO med den anden. Begge måtte ret tidligt trækkes ud, idet de havde hofteproblemer, så vidt jeg erindrer. For små 5 år siden eller deromkring var hun vist oppe i en lp1.

Der er jo nok lidt smålangt for dig at køre. Det er muligt, at jeg tager fejl, men så vidt jeg er orienteret, så har Lise ikke nået noget selv, som er værd at tale om. Og så synes jeg personligt, at det bliver en anelse problematisk, hvis man skal have hundeskole og træne andre? Men det er så bare min mening.

Selvfølgelig vil den også være fjantet i C-klassen, men øvelserne er trods alt ret nemme dér og det betyder ikke alverden, om der sker lidt fis og pjank i en enkelt øvelse eller to eller...... Det er trods alt babyklassen og babyer må gerne være lidt - bare lidt - utidige. Men i B-klassen og højere op skal det være mere seriøst, synes jeg. Men dejligt med herlige dommere.

Rent umiddelbart lyder det jo fornuftigt, men jeg tror til gengæld ikke, at specielt mange rutinerede hundeførere "gad" starte i C-klassen, så det må være ret begrænset, hvor stort et problem det ville være? Med en ung airedale ville jeg derimod til enhver tid foretrække at gå ud i konkurrence i C-klassen et år eller to, også selvom den er født B-hund. En airedale er lidt for fjantet og ikke til pæn brug de første to år, så at starte med at gå ud i konkurrence i B-klassen ville nok være at hive lidt vel rigeligt på dommernes nervesystem. Til gengæld ville jeg jo nok gerne ud og konkurrere og møde en masse gamle venner. Hurra for sådanne dommere.

Tak - men jeg tror, at du bliver en énmandshær, så.... Du kan evt. selv træne en slags belønning, som du med garanti ikke bliver trukket for. Jeg trænede i mange år på steder, hvor man så absolut ikke måtte sige andet end den nødvendige kommando. Så vidste hunden jo, hvad den skulle og jeg havde bare at bevæge mig rundt i landskabet som en tavs zombie. Det er så bare ikke lige den slags opførsel, som tænder en airedale i lydighedsøvelserne. Jeg fandt så i selvforsvar på at kigge ned på min hund og smile hver eneste gang, inden jeg belønnede ham til træning. Tilsidst kunne jeg trække den og trække den ved udelukkende at smile, fordi han vidste, at på et tidspunkt blev der enten kastet en bold eller en godbid. Det er muligt, at man ser lidt smååndssvag ud, når man står/går der og smiler til sin hund, men det må man jo så tage med.

Jamen, folk må gøre, som de finder bedst. Jeg ønskede bare ikke at blive dikteret noget, der i den grad gik min "hundeopfattelse" imod. Jeg har selv engang haft megen møje med indkøbsposer og nysgerrige hundesnuder, men efter at jeg valgte at stille poserne på gulvet i bryggerset og sige: Kun kigge!, har der ingen problemer været overhovedet. Det er, som om hundene forstår, at det faktisk er et privilegium, de der har fået. Der skiftevis sniffes og kigges op på mig med logrende hale. Det fungerer selv hos en uwartig airedale.

DET kan man. Men jeg er nok lidt småmistroisk, så jeg har holdt mig til fx Hallgren og så ellers iagttaget de hundeførere, hvis hunde var både glade og dygtige. Og det har faktisk været ligegyldigt, om disse hundeførere har været erfarne rotter (hvilket de jo oftest har været) eller ret nye rent træningsmæssigt.

Og det er hammerærgerligt, for det ville give dig et tydeligt billede af, om Yoda skal starte i den ene eller den anden klasse. Det ville være en drøm selv at kunne beslutte sådanne sager og også en drøm, om man ikke skulle vente et kalenderår på at skifte klasse, hvis man fx allerede i de første forårskonkurrencer scorede fint og var helt klar til reel oprykning. Og temmelig rart også, om man måtte lave tyskervending uden at blive trukket 5p. Akja, jeg kunne godt tænke mig at være DcH-diktator et lille års tid.

Nu er mange ting godt nok lavet om, men er du helt sikker på, at du kan tilmelde Yoda i B-klassen og så alligevel gå ud i en C-konkurrence?

Jeg tror, at SOR har ladet sig inspirere af Fennel-damen. Hende opgav jeg selv, da jeg læste, at man de første fem minutter efter at være kommet hjem ikke måtte hilse på sin hund, men skulle ignorere den. Jeg tror nok, at det var for at vise hunden, at den ikke skulle tro, at den var noget?! Underligt pladder. Men de fleste hundeteorier er alligevel hjemmestrikkede, så man skal nok bare gøre, som man selv synes er bedst og som giver en glad hund.

Beklager, hvis jeg har trådt dig over tæerne, men din historie er blot en af mange, som man hører igen og igen. Enten får børnene pludselig allergi, hunden bliver aggressiv, familien skal flytte til et sted, hvor de desværre ikke kan have hunden med eller folk har fået andet arbejde. Der kan naturligvis være en god grund til at ønske at omplacere en ældre hund og det er sikkert tilfældet i jeres situation, og så er det hårdt for dig at læse indlæg som mit, men det er bare så trist at læse om alle disse omplaceringer igen og igen og........

Ja, det er godt nok trist. Men så er det da heldigt, at vi kun taler om en 8 år gammel hund og ikke et 8 år gammelt barn, der pludselig er blevet alt for meget alene.

Så fes den ind. Undskyld, at jeg var lidt træg i kasketten.

Jeg er helt og aldeles i alle de gode råd - lige med undtagelse af ovennævnte. Fredsommelige råd, som man ikke selv har haft erfaring med, kan sagtens videregives, synes jeg. Glædelig jul!!!

Tjooo, men der er du også helt på linie med kommunens velfærdschef, så vidt jeg kan forstå ved at læse dagens netudgave af EB. Senest har plejerne fået at vide, at de kun må hjælpe med "tøjvask en gang om ugen, og Margit skal være i seng og sove klokken 23, hvorefter plejerne skal indstille arbejdet, selvom de er til stede hele natten". Vi taler om en midaldrende kvinde, der er temmelig hårdt ramt af sygdom, men som samme velfærdschef så smukt udtrykker det: "Den grundlæggende tilgang er, at vi ikke udfører service, men at vi hjælper folk til at gøre de ting, de normalt ville gøre ved at kompensere for deres handikap". Ærgerligt, at konen ikke fik Albert som servicehund. Så havde tingene måske set anderledes ud?

Men heldigvis er det anderledes med partifarven, når det drejer sig om kommunalpolitik. Den fornuftigste i vores byråd var faktisk konservativ og selvom jeg måtte tage søsygepiller, de første gange jeg overvandt mig selv og stemte på ham, så lærte jeg ham at kende som en hjælpsom og fornuftig mand. Så - go' vind med dit overtalelsesprojekt.