Dina

Vi kan heldigvis konkludere, at hunden ikke var en angrebslysen satan, men en normal hund, der nød at komme ud og sniffe til frihedens duft. Men jeg giver dig helt ret i, at iht den nye hundelov, så må en amstaff ikke kunne komme ud af huset ganske alene. Man kan håbe, at politiet har snakket alvorligt med forældrene om at indskærpe over for deres barn, at døre først skal åbnes, når hunden ikke står parat lige bagved.

Ja, opportunist er han vist, men elske ham - DET gør vi. Du skal nok ikke spekulere så meget over nøddeknækningen, for spor er i den grad et spørgsmål om erfaring (hundens), og lige pludselig er den der. Du kan evt. fremskynde processen med lidt skæg på sporet ved fx at grave hans yndlingstennisbold eller et reb halvt ned. Når han så har fundet og fremgravet tingene, så smider du sporlinen og laver lidt skæg med disse to genstande for derefter at kysse ham, stikke ham en lille guf og sætte ham på sporet igen - så vil han sikkert opleve sporet som det skæggeste i verden. Og KNÆK sagde nødden så - helt af sig selv. Indtil næste problem, som er genstande, knæk og spidser....for slet ikke at snakke om sværere og sværere underlag og stærkere og stærkere blæst (og øsregn og sne, ædr). Der er altid nok at tage fat på. Rigtig god vind med det hele.

Ja, stor forskel tror jeg også. Sofus går kun flot, fordi han forventer, at jeg enten stikker ham en lille guf eller - endnu bedre - hiver hans flyveegern frem og slynger det langt væk. Han kunne vist ikke drømme om at gå flot bare for at glæde mig, uanset hvor begejstret jeg end måtte være for noget. Han arbejder for at glæde sig selv, den strik.

Det forstår jeg faktisk godt. Når Sofus går en fin fri ved fod, bliver jeg også meget glad. Men jeg foretrækker stadig de øvelser, hvor han arbejder uafhængigt af mig. DET er fedt at se.

Det betyder bare, at der ingen vind er til at fordele færten i området, men at færten forbliver (sådan da) i selve "kilden" - altså i den lagte genstand. I sådanne tilfælde er det en stor fordel til en konkurrence at have blik for, hvor hunden har været i feltet og en endnu større fordel, hvis man kan dirigere sin hund derhen, hvor man mener, at den endnu ikke har været. Lydighed kan være smukt at se på, bestemt - men det slår altså ikke de sjovere discipliner som spor, felt og eftersøgning. Det synes hundene vist også. :slem:

Det er en glimrende idé at nedgrave, evt. kun halvt, genstande på sporet. Det øger interessen hos hunden og det sænker farten. :5up:

Det var en fornøjelse at se din lille hvalp gå et af sine første spor. Dejligt syn. Som du selv skriver, så er spor den mest omdiskuterede disciplin af alle, men derfor var mange af dine råd til Siri alligevel rigtig gode - selvom jeg helt personligt synes, at en hvalp helst skal startes op i medvind, modvind eller ingen vind - men helst ikke i sidevind. Sådan har vi hver især vores små flip. Ups, mon ikke du mener modvind? Og så fik jeg ikke rigtigt fat i den med belønningsdepoterne, der ikke længere er i sporet?

Du må have præcis den holdning, som du finder fornuftig, blot du ikke kræver, at jeg skal dele den. Og jeg kommer altså aldrig til at synes, at en lille hund er lige så "farlig" som en stor hund. Ansvar har jeg slet ikke nævnt noget om, hvilket du kan forvisse dig om, hvis du læser mine forrige indlæg.

Nej. Små hunde skal ikke have længere snor. Jeg gider bare ikke at synge med på, at små hunde er lige så "farlige" som store hunde.

Du behøver såmænd ikke at ryste på hovedet, blot fordi jeg har en anden mening end du. Og i øvrigt - man kan ikke få carte blanche uden at have fået en fuldmagt til at agere frit, så alene af den grund er det noget vrøvl at tale om carte blanche i forbindelse med nogle hundeejere, som ikke opfører sig hensigtsmæssigt.

Jeg respekterer din iver efter at få lavet hundeloven om, men det skal i så fald gøres med lidt mere velovervejede argumenter. At påstå, at en lille hund kan gøre "voldsom skade" og i samme åndedrag male en historie om mistede øjne og betændte bidsår med amputation til følge - helt ærligt, det er simpelthen for fjollet. Herregud, hvis din egen hund ikke kan skræmme en lille sur hund væk, så kan du vel selv? Og bagefter give ejeren en kæmpeskideballe? Du ville have langt større problemer med en stor sur hund, hvilket viser, at størrelsen faktisk betyder noget. Mht din manglende forståelse af, "hvorfor små hunde skal have carte blanche til at skabe sig åndssvagt og gøre skade på andre", så kan jeg betro dig, at det har de skam heller ikke. Det har nemlig ingen hunde. Kæmp for alt, hvad du har kært - men gør det med både hjerte og hjerne.

Irritation er en del af livet og noget, man ikke rigtigt kan stille så meget op overfor. Sjovt nok møder jeg selv faktisk ikke små irriterende hunde. Men det er måske også til en vis grad et spørgsmål om, hvad man lader sig irritere af? Og små irriterende hunde er i hvert fald noget, man ikke rigtigt kan lovgive sig ud af.

Annelise - spørg lige dig selv, hvilken "aggressiv ukontrolleret hund" du nødigst vil stå overfor....en arrig pekingeser eller en ditto ambull?

Det er også fjollet, hvis nogen giver udtryk for det. Ingen hund bliver dygtig til noget uden at føreren har trænet med den i lange tider. Jamen, det gør jeg skam også og jeg synes bestemt ikke, at der er noget galt i det. Den "usædvanlige" hunds fører har formentlig måttet kæmpe noget anderledes med hunden og det kan man da godt blive imponeret over, at vedkommende har gjort. Der går intet fra den "sædvanlige" hund af den grund. Nemlig. :5up:

Man misunder dem - helt klart! Tænk at SKULLE på en chokoladekur?! :banan:

En airedale terrier er ikke spor vanskelig, faktisk er den i virkeligheden ret nem.

Kun de færreste hunde uanset race når alligevel op i A- og E-klassen, så spørgsmålet stor hund/lille hund er heldigvis ikke så stort. I B-klassen kan også små hunde snildt lave en god rundering. Men kun få små hunde ville kunne klare løbearbejdet i A- og E-klassens eftersøgning, hvor det betyder mere (?), om hundens mange udslag er lange nok end det gør, om hunden finder det, der jo oprindeligt er formålet med al eftersøgning: at finde nogen, der er blevet væk (figuranter). I mine øjne bør feltsøg faktisk ikke være et problem for selv en lille hund og da slet ikke for en robust lille arbejdshund som en cairn terrier, der er udholdende i sit søg og som i dén grad kan bevæge benene. Ja, den bliver mere træt end en stor hund, men det mærker en cairn vist først bagefter.

Hvis dit mål med en hund er uden det store besvær at tage div. sporprøver, skal du vælge en blodhund. Er målet at optræde i cirkus, vil et par småpudler i forskellige farver være en god idé. Ønsker du at hyrde får, bør du seriøst overveje en border collie. Men vælger du hund med henblik på at træne i DKK, DcH eller Beredskabet, så er en labrador yderst velegnet, for JA - med en retriever vil man der generelt komme nemmere til mange ting end fx med en Skt. Bernhardshund. Men jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår, at det skulle være et problem, hvad andre mennesker mener om din "nemme hund"? Folk siger så meget - lad dem da. Det burde ikke betyde en hujende fis. De siger det såmænd alligevel, uanset hvad du så end prøver at forklare dem.

Lydighed er bare en generel betegnelse for en samling øvelser inden for enhver hundesport.

Der skal heller ikke tages hensyn til de små racer (bortset fra apportbukkens størrelse og vægt). De små racer er udmærket i stand til at gennemsøge et felt, og man vil oftest netop se dem stille sig på bagbenene og sniffe ud i luften for at få fært. Og så ellers drøne fremad igen. Og ingen dommer ved sine fulde fem ville finde på at kommentere næsehøjden i et feltsøg. Dommerne siger kun noget, hvis hunden står stille og ikke bestiller noget, hvilket jo er meget rimeligt. Jeg tror, at du forveksler det med sporet, hvor en dommer kan trække, hvis h*n synes, at hunden støver for meget - skønt netop denne måde skægt nok er naturlig for den allerbedste til at gå spor, nemlig blodhunden.

:banan: Også små hunde er gode til lydighed. Selv en pekingeser kan komme i LP3 i DKK. Det er altid et spørgsmål om førerens dygtighed. Men nogle små hunde må have svært ved det hjernedøde løbearbejde i A-klassen i DcH. Det er måske det, der menes?

Borderen passer fint til DcH og også fint til Beredskabet. Begge steder kræver selvstændighed.

Det betyder bare, at hunden spæner af sted i stedet for lidt mere omhyggeligt at udrede sporet. Dette har to minusser - det ene, at hunden vil risikere at gå over knæk, det andet at dommeren bliver skidesur over at skulle spæne efter på en måske ujævn pløjemark. Husk på, at han skal gå efter masser af hunde på dagen og så bliver han træt i fusserne. Sorry for OT.

Den ser godt nok både stor og lidt underlig ud. Smut forbi en dyrlæge, hvis den ser ud til at genere din hund. Så får du fred i sindet. Pøj-pøj.

Kan der have siddet en flåt, som du ikke har opdaget? Nogle af dem forårsager lidt rødlige buler.