Dina

????????

Det kan jeg egentlig sagtens forstå, men med tæver er det vist ikke noget, man mærker? Jeg er langt mere betænkelig, hvis det drejer sig om hanhunde.

Jamen, hvis man så heller ikke har råd til sine børn, skal de så også puf-væk? Hunde indtager jo for mange den samme plads som børn i folks liv, og børnene hjælper vi jo, så hvorfor ikke hundene? Hvis det blot er almindelige ting såsom foder og vaccinationer OG pengene pludselig - fx gr. uventede økonomiske omstændigheder - er for små til at betale disse ting, så ville jeg som skatteyder altså ikke få ondt et vist sted, hvis hundeejeren fik en håndsrækning af samfundet. Der kan jo være tilbagebetalingspligt, når folk igen er kommet ovenpå? Jeg går med brask og bram ind for, at folk selv tager ansvar og blar-blar-blar - VIRkelig -, men nogle mennesker kan komme ud for bump på vejen, der slår deres liv ud af kurs, og hvor en håndsrækning i tide kan hindre megen ulykke.

Men var der ikke noget med, at det kun gjaldt, såfremt hunden var alene hjemme, når indbrudstyven ankom? Hvis man ikke selv er tilstede, så er det jo noget vanskeligt at stoppe hunden (hvis man da skulle have lyst til det, tsk tsk).

Skæg idé, men det er nok ikke helt lovligt. At aflevere den lille forelskede hanhund på internat er lovligt.

Hun lyder godt nok som en perfekt tæve, så der kunne vel godt avles (reglementeret altså) på hende? Men hvis du ikke har sådanne planer, hvad så med at få hende steriliseret? Så er du fri for alt det hanhundepjank to gange om året. Og JA - jeg ved godt, at det ikke er din pligt eller noget, men det ville vel egentlig gøre livet lettere for dig? Og så er livmoderbetændelse, som er en frygtelig ting, af gode grunde jo også udelukket.

Jeg synes da bestemt, at du skulle klage, hver eneste gang mandens hanhund er stukket af hjemmefra. Helt bestemt. Men jeg synes også, at du skal være meget, meget omhyggelig med din dejlige tæve og ikke lade hende ude af syne et eneste sekund, når hun er i løbetid. Mht parring - min første hanhund var avlshund (sådan da, det blev nu kun til 4-5 kuld) og hver eneste gang hang de sammen i små 20 minutter. Når din tæves bukser oven i købet sad, som de skulle, så er der næsten helt sikkert ikke sket noget. Men snak med en dyrlæge.

Svaret er ret simpelt for mig: Alle, der har kærlighed til hunde og lyst til at leve sammen med dem, har lov til at have hund. Slut-prut. P.S. Lyt aldrig til lille Emil. Han er en benhård mand.

Det er, fordi din kærlighed til de små stråler ud af hvert enkelt af dine ord. Men jeg forstår godt Dinahs modvilje mod ordet, for sædvanligvis siger folk "tæppetisser" med en nedladende vrængen.

Jeg kan ikke beslutte noget for jer, men kun give jer min dybeste medfølelse. Hvis det var min hund, ville jeg så absolut vælge at give hende fred. En kronisk tarmbetændelse må gøre forfærdeligt ondt og også hindre hende i at nyde et aktivt og glad liv - og når tilstanden så ydermere er kronisk..... Jeg beklager at måtte sige det så kategorisk. :ae:

Måske du kunne lægge en kam i lommen, når I går tur? Det er utroligt nemt at fjerne disse irriterende snebolde i benhårene med dette "redskab". Jeg smider Sofus ud i bryggerset og hiver en stortandet kam frem efter hver eneste snetur, og det går hurtigt med at fjerne al sneen - og så tørre efter med et håndklæde.

Nu er jeg jo ikke opdrætter, men som ganske almindelig hundeejer forekommer det mig, at man med fordel kunne vælge at avle på "samtlige hunde i dens slægt" - i stedet for på krøblingen!

Jeg håber, at I finder et godt hjem til den arme hund. Og så håber jeg samtidig, at denne familie bliver slettet som adoptivfamilie fremover. Hvordan kan man have en hund i sit hjem og så ikke kunne lide den? Nej, det fatter jeg ikke. Skal den familie have hund, må de s'gu selv ud på markedet og købe sig én.

For mig er den gode hundeklub et sted, hvor hundeførere finder sammen og hjælper hinanden, hvor der skulle være behov for dette - og hvor der ingen træner er. Jeg prøvede selv denne træningsform i Beredskabet, hvor vi ingen træner havde et lille års tid. De fleste af os havde så godt nok trænet i flere år og havde uddannede redningshunde, men de få hundeførere, hvis hunde kun havde forprøven, sagde flere gange, at de lærte langt mere på denne måde, dels fordi alt var så frit, at de også selv kunne komme med løsningsforslag, dels fordi der var så mange øjne, der nøje kiggede på dem, når vi havde det, vi dengang kaldte "konstruktiv træning".

Prøv at få fat i "Rundering i teori og praksis - for konkurrence, redning og aktivering" af Cecilie Køste og Morten Egtved. Den giver forklaring på stort set alt.

Korrekt. Men den lyder også noget farlig for sine omgivelser, så kan et spark få den væk fra at lave ulykker, så er det vel i orden? Og en førerhund er nu éngang af højere værdi for et blindt menneske end en aggressiv (uanset grunden) labrador er for sin omverden. Jeg kan godt have ondt af labben, men jeg ville alligevel losse den én, hvis jeg havde set det show. Mht at sparke mennesker - så er det faktisk ret forbudt og kan kun give problemer. Men også damen er jo et produkt af sine oplevelser, sit liv - whatever, så hvorfor juble ved tanken om at losse hende én? Hun må også være en (ubehagelig) stakkel med den opførsel?

Jeg kan kun sige, at jeg ville have gjort præcist det samme: Have losset labben ad h..... til. Og brølet efter damen. Skægt, at du vælger at fokusere på labben og ikke på førerhunden?

Therese - tro mig. Jeg slyngede ikke ordet ævl ud, fordi vi ikke er enige. Jeg slyngede det ud, fordi det ER ævl. Hvad du kan bruge det til? Det skal jeg såmænd sige dig. Du kan fx bruge det til at tænke over, om det nu også er specielt velovervejet at mene, at hvis en (liste)hund slipper ud af huset, "så må man tage den derfra".

Ups, jeg skruer. Men derfor er det noget ævl alligevel.

Gud sikke da noget sludder, at jeg gerne ser, at folk sætter sluselåger op. Jeg har da heller ikke selv sluselåge "og sådan noget". Men havde jeg en listehund, så ville jeg i modsætning til dig jo nok bruge temmelig meget tid på det, som man i gamle dage kaldte rettidig omhu, og SÅ ville der fx komme sluselåge op. Jeg ville aldrig drømme om at læne mig tilbage og sige, at hvis min listehund slap ud af haven, "så måtte jeg jo tage den derfra". En så ligegyldig holdning ville jo kunne koste den livet?

Ja, du er faktisk ude i noget ordkløveri, når du konsekvent fokuserer på, at amstaff'en "kun har gøet" og det skal en hund da ikke have bøde for. Nej Therese - amstaff'en har også været ude i offentligheden på egen pote og i løs tilstand, og det er faktisk forbudt! Og det burde have fået konsekvenser for familien i form af et påbud om sluselåge, eftersom hændelsen kan ske igen-igen. Og næste gang møder amstaff'en måske en sur hund i snor - og bliver der så slagsmål eller hvad? Ikke specielt usandsynligt.

Det understregede fortæller mig, at de ikke har været oppe at slås. Når en stor terrier slås, så kommer der skader. Hvis en stor terrier vil skade en anden hund for alvor, så bliver den anden hund skadet for alvor. En terrier er lynhurtig og hamrende ligeglad med, om noget gør ondt, hvis den bliver rasende. Derfor tror jeg altså ikke, at amstaff'en har været ude i nogen ond mening. Men jeg siger ikke, at jeg har ret. Jeg siger kun, hvad jeg forestiller mig. Og at den har skræmt hundeejeren, har jeg s'gu fuld forståelse for. Jeg ville selv blive splitterrasende over sådant et uventet og højst uønsket møde, og jeg ville formentlig selv have ringet til politiet og fortalt, at der løb en amstaff rundt helt alene uden hverken ejer eller mundkurv i sigte.

Jo, man kan godt tillade sig at konkludere, at hunden ikke var "en angrebslysten satan", for det skete jo intet? Jeg ser bestemt ingen grund til at drage adfærdsfolk ind i sagen. Hunden fes ud af en åben dør - helt normalt. Havde den haft lyst til at slås med den anden hund, så havde ejeren af den anden hund IKKE kunnet afværge det uden skader på sig selv og sin hund. Det viser tydeligt, at amstaff'en kun var ude på en springtur og måske havde lidt svært ved at styre humøret (vov vov vov). Men påbud om sluselåge (eller bortadoption af sløset barn ) kunne godt have indgået i politiets efterfølgende snak med familien.

Eller at politiet som sædvanlig var skideligeglad, specielt fordi der jo ikke var sket noget? Det kunne jeg faktisk godt have dem mistænkt for at være. Men måske gør jeg dem uret. Måske har de talt et alvorsord med såvel forældre som barn - og det er vel det vigtigste.

Det var præcis sådan, at Sofus blev overfaldet af en hund på vores vej. Teenage-sønnen havde kammerater på besøg. Han forstod først slet ikke, hvad jeg mente med, at det for helvede var HANS ansvar, at HANS gæster ikke uforvarende åbnede døren for hunden, men da jeg havde forklaret det meget grundigt et par gange, fes den ind. Måske også, fordi hans mor storskældte ham ud, ind imellem at hun undskyldte over for mig. Jeg er lidt småtræt af udnævne folk til uansvarlige eller det modsatte. Det vigtigste i sagen er, at børn faktisk ikke tager skade af at lære om ansvarlighed. Hvordan ville barnet have haft det med sin samvittighed, hvis amstaff'en havde mødt en sur stor hund i snor og var kommet op at slås - og efterfølgende var blevet aflivet, fordi den havde været i slagsmål i løs tilstand? Det ER vigtigt, at forældre indskærper over for børn, at familiens hunde - dem skal man være meget påpasselig med, for ellers kan det gå så grueligt galt. Ja, uheld kan ske, men at glemme at lukke en dør.....det er sgutte uheld. Det er mangel på omtanke.