Dina

Jeg har aldrig kunnet vænne mig af med, at jeg skal ud til hunden ved fund af figurant - også selvom der er tale om trækkere. Det sidder så dybt, at hunden ikke må gå over en figurant, ej heller forlade en figurant.

Øv, stakkels lille bamse. Jeg kan godt forstå, at du passer godt på ham.

Nå, det så jeg ikke. Jeg så kun, at folk skrev, at der ingen grund var til at lufte en løbsk tæve hverken i løs tilstand eller i snor i en hundeskov. Man løber i hvert fald en unødig risiko, hvis tæven er løs.

Hvor gammel er Bamse? Du har da ikke haft ham så længe, har du - eller blander jeg bare rask dine hunde sammen. og du har i virkeligheden trænet Bamse i mange år?

Naturligvis skal også løbske tæver luftes og lige så selvfølgelig er det, at du ikke skal rende rundt og prøve at styre, hvor din tæve tisser. Men lige med gensidigt hensyn i forbindelse med denne tråd....hvad tænker du på?

Jeg synes, at du handlede fint. Det var bare et uheld, at Basil nåede at spotte den anden hund, inden du fik rigtigt fat igen. Til gengæld synes jeg, at damen overreagerede, endda på uhøflig vis. Du havde jo set hende og hendes hund, så hun MÅ da også have set jer, når hendes hund var så ivrig efter at komme over til jer. Så må hun vel også have set, at du faktisk holdt Basil stramt ind til dig - indtil du løsnede, fordi I kom tæt på hinanden. Jaja. Hun blev nok forskrækket, men alligevel.....

Enig. Og jeg er 98% sikker på, at jeg IKKE kunne kalde Sofus til mig, hvis tæven var højløbsk. Hvor stor værdi har jeg lige i forhold til et godt knald? Han ved jo, hvor vi bor, så han kan da godt selv finde hjem bagefter.

Nemlig, men bare rolig - det skal nok blive bedre med tiden. :slem:

Du er HELDIG!!!!

Aldeles pragtfulde billeder af en pragtfuld dag for jer!!! Tak for synet.

Ja, det ER du da og det HAR du jo. Men det kommer altsammen - med alderen.:slem:

Det kan hun ikke undgå, for kapitler beskriver fint både problemer og løsninger. Men det er også ret erfarne folk, der har skrevet den.

Jo, det gør det da?! tsk tsk

Og er tæven lige på den rette dag, så er der omgående en parring i gang. Ikke om jeg ville stæse hen og stoppe det, medmindre tæveejeren selv stod derhenne og forsøgte! Så ville jeg nok give en hånd med - for min egen hunds skyld, så han ikke blev sparket ned. Tæveejere med løbske tæver og cyklister ved højresving kan sammenlignes. De har begge ret til at være, hvor de er - men det er ikke altid lige klogt.

Jeg havde helt overset, at "Hun tager det først i munden når jeg giver en ekstra kommando til at løbe længere ud...", for ja - hunden venter jo på den kommando?! Dette kapitel beskriver Camilses problem meget præcist og giver heldigvis også løsningen. Ski'godt, Riesenfan! Så skulle den være i vinkel. :5up:

Det ville jeg ikke alene kalde en anelse uhøfligt, men direkte sygt. Men er den så ikke blevet aflivet? Det har jeg aldrig lært mine hunde. Jeg synes, at den bedste måde er at lade sin hvalp at være sammen fornuftige og venlige voksne hunde lige fra starten. Hvis hvalpen ikke er skudt i låget, så har den alle muligheder for at udvikle sig til en omgængelig hund. Men desværre kan man møde hundeejere, der ikke forstår, at netop deres hunde ikke bør være løse sammen med andre hunde, simpelthen fordi de er for afvigende.

Jamen, hvis I nogenlunde har fulgt anvisningerne i den bog og det stadig kikser, så er et kursus i figuantglæde måske sagen? I alle former for eftersøgning er det alfa og omega, at hunden er glad for og tryg ved mennesker, og hvis hun "nægter at lege med andre end mig(det er en smule grænseoverskridende for prinsessen at lege med andre, da det trykker hende en del)", så er fremmede figuranter måske problemet? Kunne det være en idé?

Når man lige smålæser lidt i bogen om bringselsmarkering, så ser det ud til, at det er meget vigtigt IKKE at have for travlt med at gå fra løsbid til bringsel. Løsbiddet skal sidde 110%, før man går går videre til bringsel. Måske det kan være sådan noget, der gør, at hun tager bringslet i munden for tidligt? Og når hun så HAR det i munden, så er der jo ingen grund til at løbe længere ud? Kunne det ikke være sådan noget? Men prøv at få fat i bogen. Det er som sagt meget erfarne folk, der har skrevet den og så kan man altid lære noget.

Camilla, kender du "Runderingsbogen i teori og praksis" fra Canis? Jeg tror, at du kan finde noget deri, som kan hjælpe dig med dit problem. Det er yderst erfarne folk, der har skrevet den.

Det første udslag....det er jo det tomme? Mener du, at hun skal have løsbiddet dér? Måske jeg bare ikke forstår, hvad du mener. Umiddelbart ville jeg synes, at hun SKAL forvirres, for hun har en forkert opfattelse af opgaven. Om du i en periode skal løbe hele vejen ud sammen med hende, så hun i hvert fald når ud til figuranten, om du skal bruge helt skjulte figuranter og så gradvist lade dem blive mere synlige eller om du skal pille øvelsen i småbidder på anden vis, kan du nok bedst selv afgøre. Men brydes skal den meget dårlige vane med at markere alt for tidligt. Det er i hvert fald heldigt, at hun synes, at det er sjovt at rundere. Så er der ligesom noget at tage af, hvis du forstår. Men prøv at låne/købe runderingsbogen. Der er helt faste anvisninger på et helt forløb, så I kan starte forfra og få øvelsen på plads. :5up:

Gad vide, om hanhundene er ekstra klodsede? Sofus veksler lidt mellem elegance (går fjedrende og fint) og klodsethed. Men naboens rottweiler/ruhåret jagthunde-blanding er ti gange værre. Han styrer direkte ind i folk, hvis han mener, at han skal "dén vej". Vi er alle blevet væltet et par gange, når han er kommet fræsende bagfra.

Jo såmænd. Så sent som i dag, da vi gik en lille tur ved Frederiksborg Slot, da syntes Sofus pludselig, at han skulle se efter nogle fugle med det resultat, at han svingede bagkroppen kraftigt ud til siden og vædrede en uskyldig japansk turist - som heldigvis grinede og tog et billede af ham.

Nu må du lige huske, at jeg ingen erfaring har med bringselsmelding, så det er ikke sikkert, at du kan bruge dette. MEN....kan det tænkes, at du er gået for hastigt fra løsbid til udelukkende bringselsmelding? Eller at figuranten har leget for lidt med hunden? Eller at I i træningen har brugt for få fremmede figuranter? Jeg mener at kunne huske, at din hund gjorde det rigtigt på et tidspunkt. Kan du evt. huske tilbage til den første gang, hvor du undrende måtte konstatere, at hun pludselig ikke kunne rundere ordentligt? Så kan du måske finde årsagen dér. Under alle omstændigheder så kan jeg anbefale "Rundering i teori og praksis" af Cecilie Køste og Morten Egtvedt.

Ja, det kunne vi mennesker lære meget af.

Fordi problemet så evt. er indkredset til den enkelte 50 kg tunge hanhund? Eller....?