Dina

Der har længe været noget galt med optællingen af feltet "Visninger".

Er alle hundene i familien store voldsomme hanhunde?

Nu kan jeg ikke lige huske, hvor gammel Bobo er eller hvilke hunderacer i familien, som du finder uhøflige? Men forskellige racer har forskellige legemønstre. Nogle kan lide at løbe sammen, hvor andre foretrækker en god og gedigen body slamming. Da Sofus gik på hvalpehold i DKK, opdelte træneren hvalpene i små legehold i frikvartererne. De søde, blide cockere og labber skulle fx ikke i terriergruppen, som var den mest højlydte (stor knurren) og voldsomme. Så måske Bobo og familiehundene bare ikke "passer sammen"?

Nu har storebror jo ligesom heller ikke lært det af en anden hanhund, men af en parring. Det er nemlig den store gevinst ved en parring, at hanhunden bliver erfaren og ikke gider opvarte løbske damehunde, medmindre der er tale om netop "de få dejlige dage".

Og det er sjovt at se, hvor forskelligt de voksne hanhunde opdrager hvalpe. Vores rare nabo-lab Nikolaj opdrager yderst langmodigt, men pludselig - måske et par gange om året og totalt uventet for os andre, for vi ser jo ikke så meget som en hund - sætter han foden ned med en kort, vred brølen. Sofus, som er en lille smule skidefræk, forstår øjeblikkelig, at nu er mester knotten, så han retter ind - og er fræk igen et lille øjeblik efter. Men det ser ud til at være okay med Nikolaj. Sofus er slet ikke nær så langmodig over for Rasmus, deres "fælles lillebror". Hvis Rasmus driller for meget, hugger Sofus lynhurtigt til som en klapperslange og tager fat i Rasmus' overlæbe. Rasmus skriger op, Sofus griner og trykker lidt mere til, før han giver slip igen. Bagefter er Rasmus meget høflig over for Sofus - indtil han er fræk igen. Det er meget lærerigt at iagttage, især for mig som altid kun selv har haft en hund ad gangen.

Irene, det gav i høj grad mening. Jeg er i hvert fald fuldkommen enig, ikke mindst mht årsagerne til, at socialisering med andre hunde er så god en ting at få i orden - så meget man nu kan.

Man kan aldrig helt vide på forhånd, hvordan ens hund vil reagere. Måske er det din hund, der bliver rasende og min, der dukker nakken. Man ved aldrig med hunde. Men ét er jeg ret sikker på, nemlig at jeg ville tage min hund og forsvinde, hvis jeg opdagede en løbsk tæve blandt løse hanhunde.

Tjoh, men det ville man jo nok også godt kunne kalde ham....aggressiv altså. Eller skidehamrende vred. Jeg tror ikke, at han uden videre ville finde sig i at blive fysisk korrekset af en fremmed.

Jeg tror (men ved naturligvis ikke med sikkerhed), at temperamentet er medfødt. Det kan godt give problemer med fremmede hanhunde senere hen, men jo flere (venlige) hunde en hvalp møder, jo bedre bliver den i stand til senere at forstå fremmede hunde, så de store problemer måske kan undgås. Vi har i hvert fald altid følt, at det var en rigtig god idé at lade vores airedales møde andre, for racen kan godt - á la fx boxere - have tendens til at være lidt stridbar over for andre hanhunde. Men vi har været heldige med vores tre, for de har på hver deres måde undgået konfrontationer undtagen i et par få tilfælde, hvor dette ikke var muligt.

Ja. Men naturligvis kun, hvis den voksne hanhund er tolerant over for hvalpe. Vi har gode erfaringer med naboens hunde, og også tidligere med nogle venners lille temperamentsfulde (i dén grad) han-welsh terrier og vores to år ældre airedale. Fidusen er, at den ene af hanhundene er hvalp og dermed naturligt ser op til "den store kloge voksne hanhund". Men du kan måske prøve, om du kan komme til at øve dig på en fremmed hvalp og se, om det ikke er en rigtig god idé?

Der kunne jeg faktisk godt frygte, at min hund ville hakke den unge mand. Gad vide, om han så skulle aflives? Altså (desværre) ikke den unge mand, men min i øvrigt rare hund? Hmmmm.....

Hvorfor i alverden skulle vi dog tro, at der var drama, fordi du skrev om forslag til en ny hundelov? Vi er ikke "efter" dig. Men dit forslag mindede lidt meget om bedre julegaver og medvind på cykelstierne, så du får måske ikke så meget respons på forslaget. Men hyggeligt var det da alligevel.

Du kan sagtens føre en hanhvalp sammen med en voksen hanhund, såfremt denne er glad for hvalpe. Vi har praktiseret voksen hanhund/hanhvalp med vores naboer i mange år og det har altid fungeret perfekt. De har alle trivedes fint sammen og betragtet begge hjem & haver som deres. Naboen har før i tiden haft venlige blandingshunde og en lige så venlig labrador, hvor vi har haft nogle noget mere temperamentsfulde terriere, som har godt af at møde andre hunde helt fra barnsben af. For 1½ år siden fik naboerne så endnu en hund (fra lille hvalp), en blanding af rottweiler og ruhåret hønsehund. Den matcher vores i temperament, men fordi de alle tre er sammen hver dag, elsker de hinanden og der har aldrig været problemer. De drikker samtidig af samme vandskål og kan gå fodersøg mellem hinanden eller ligge og hygge sig med et kødben meget tæt på hinanden.

Jeg tror bestemt, at Sofus ville kalde det BETÆNKSOMT. :slem:

Gad vide, om han ville forholde sig lige så flegmatisk, hvis en hanhundeejer med et stille grin sagde: Tja du, jeg gjorde s'gu mit bedste, men hundene stak altså af sammen, så....nu er vi vist i familie.

Næ, ikke hvis du med en forkert prut mener, at der sker overfald? Hvis ingen hunde nakker andre hunde eller mennesker, så kommer der i hvert fald heller intet om det i medierne. Det kan du vel næppe være uenig i?

Medierne skriver kun, hvis der er noget at skrive om.

Specielt for de hundeejere, hvis hunde det går ud over = både de hunde, der bliver overfaldet og de hunde, der står for overfaldene.

Jamen, så har din hund da løst problemet? Bortset fra, at din arm ind imellem bliver lidt øm.

Det lyder ikke umiddelbart som en helt fin idé, for det lyder da, som om det ville blive katten, der løb af med sejren? Men kan du ikke bevæbne dig med en sprøjte med vand - evt. blande eddike i, hvis du er lidt ond i sulet og så ellers holde den parat, når du ser kattene ligge på lur? Rettelse: Fik svaret lidt hurtigt. Så kun, at kattene angreb og at hunden hylede (= ikke nakkede kattene). Sorry.

Jeg synes også, at det er hul i hovedet af tæveejeren. Og hvis tæven er højløbsk, så vil jeg næsten hævde, at det skal være en noget nos..løs hanhund, hvis man uden problemer kan kalde den til sig. Her er vi ude i noget, der er den stærkeste drift næst efter selvopholdelsesdriften.

Hvis der er "meget ulv" i hybriden, så får man i hvert fald som ejer et noget aktivt natteliv.

Men voksne fremmede hunde leger vel i grunden også sjældent med hinanden? Det er noget andet blot at hilse på en fremmed hund, som ens hund fx møder på stranden. Der har jeg kun set optakt til leg, hvis Sofus hilser på en damehund, der er med på at spæne ud i bølgerne eller op i klitterne. Er det en fremmed hanhund, så er det bare snif-snif-bye-bye.

En god ting kan ikke siges for tit. Men jeg sidder nu og ærgrer mig over, at jeg igen-igen lod mig lokke til at svare en spritny bruger. Det ender næsten altid med, at man aldrig hører fra vedkommende igen. Øv. Spild af tid.

Prøv dette link: Dansk Politihundeforening