Når det nu er så slemt med din hund, kunne du så ikke PÅ AFSTAND smække en arm ud som en slags advarende stopsignal? Sådan virre lidt med den, så den anden hundeejer ikke kunne undgå at se, at her var noget, som ikke var til at tage fejl af? Sådan en arm kan med garanti ses på længere afstand end en gul sløjfe, medmindre sløjfen er dobbelt så stor som hunden. Der er min erfaring, at andre hundeejere holder respektfuld afstand, hvis man er lidt tydelig i sit kropssprog. Erfaringen stammer fra et par gåture med en genbo med en hund, der var lige så bange for andre hunde som din. Og det virkede fint.