Dina

Øh, NEJ - jeg synes ikke, at det er okay, at man ikke kan gå tur med sin osv........ Jeg erkender bare, at uanset hvad jeg synes eller ikke synes om hundeskove, så møder man løse hunde der. Jeg har så valgt undertiden at gå der, andre hundeejere har fravalgt områderne. Ikke helt, men jeg ved godt, hvad du MENER.

Det skal jeg slet, slet ikke kloge mig på, for jeg har aldrig haft en hund, der skulle til adfærdsbehandler. Hvis jeg havde haft store problemer, ville jeg uden tøven have spurgt mig for hos erfarne hundefolk for at finde en god en af slagsen.

Hvadenten jeg synes, at det er rimeligt eller ej, så er det en kendsgerning, at vi alle bliver opsøgt af løse hunde sådanne steder. Det kan vi nok ikke rigtigt ændre på. Min erfaring er, at det foregår meget fredsommeligt, men det er, fordi jeg ikke har set overfald og slagsmål disse steder. Derfor har jeg valgt at tage møder med løse hunde med for at give min hund mulighed for at gå uden snor. Andre har fravalgt muligheden af den ene eller den anden årsag. Men derfor kunne jeg da godt drømme om at have min helt egen lille ø, hvor jeg suverænt bestemte, hvem der måtte komme over og lege med Sofus, men det ligger vist ikke rigtigt i kortene. :blink: Okay, så misforstod jeg dig. Sorry.

Søde lille Sagapige - hva' er det, du ønsker? Vi du have, at jeg skal kunne løse dit problem ved at opstille en behandlingsforløb?

Se, nu kender jeg min begrænsning, så når nogen snakker om bange hunde, så ønsker jeg ikke at give råd, der evt. kan forværre problemet. I så mange andre forhold her i livet søger vi professionel hjælp (tandlæge, læge, elektriker, tømrer.......), så derfor er det vel ikke helt mærkværdigt, at jeg "bare" henviser til en adfærdsbehandler til folk, der selv giver udtryk for, at de kæmper med et problem hos deres hund? Nu må du altså prøve at forstå det, Therese: Du har SELV anskaffet dig en hund, ergo må du SELV hitte ud af, hvor og hvordan du vil lufte den. Jeg kan altså ikke hjælpe dig med det. Sætningen har faktisk ingen relevans for mig, hvilket du må være klar over, hvis du ellers har læst mine indlæg, så hvorfor den lige skulle ud mellem sidebenene her, må guderne vide.

Jeg er bange for, at du har læst mine indlæg som en vis herre læser en vis bog. Prøv igen.

Therese, du må altså selv hitte ud af, hvor og hvordan du ønsker at lufte din hund, præcis som alle vi andre hundeejere altid har måttet.

Jeg har fuld respekt for din lovlydige indstilling. I alt andet er jeg selv ret lovlydig, men lige på dette område har jeg så personligt valgt noget andet. Hvis noget skal ændres i din hverdag, således at din hundeluftning bliver en rar foreteelse for jer begge, så må ændringen komme fra dig selv. For hvor dejligt det end ville være, om man kunne ændre verden omkring sig, så må man se i øjnene, at det er en drøm, der aldrig går i opfyldelse.

Jeg reagerede på det sarkastiske: "Ja, jeg har åbenbart ikke formået at træne min hund til at synes det er fedt at blive udsat for smerte og komme til skade, shame on me". Her er vi ovre i ren sarkasme, samt en påstand om at jeg har foreslået nogen at lære deres hunde at synes om at blive udsat for smerter og skader.

Det må du da også gerne for mig?! Jeg kan sagtens følge dig i, at det ikke er vildt morsomt at møde løse ukontrollerede hunde, hvis de ikke samtidig ser fredelige ud. Og møder man til overflod tilmed en ejer med et så charmerende ordvalg, som du gjorde, så ville jeg da ikke blive mere tryg. Det har jeg så selv været forskånet for. Måske din angst er blevet så stor, fordi du følte, at du intet kunne stille op i situationen over for den store hund udover at kyle din hundesnor efter den? Jeg er lige så høj (eller måske snarere lav) som du og er hverken muskuløs eller specielt modig. Tilmed er jeg blevet en ældre kone efterhånden. MEN jeg har alligevel fået en stor idiotisk schæferhund væk fra min 3½ måned gamle hvalp ved et gedigent los OG et par ordentlige strint af noget meget forbudt. Måske du skulle overveje at "bevæbne" dig med noget lignende? Jeg tror, at grunden til at Sofus overhovedet ikke tog den mindste skade på sin frække sjæl var, at han oplevede mig som den, der ondulerede den store hund. Han rejste sig i hvert fald (med en lang rift i lysken), stak sin lille hale i vejret og hilste glad på den næste hund, en stor sød retriever, som han mødte små 5 minutter efter. Det er naturligvis ganske forkert at opfordre andre til at begå kriminalitet, men kunne en sådan lille tingest, som man kan have i lommen, indgyde DIG mere selvtillid ved mødet med løse hunde, så ville det formentlig også smitte gevaldigt af på din hund, tror jeg. Det var i øvrigt første og eneste gang, jeg har benyttet mig af denne lille tingest.

Hvis denne sætning skulle være svar på mit seneste indlæg, så har du misforstået mig. Jeg tror ikke, at nogen ville synes, at det ville være fedt at blive udsat for smerter og skader. Ironi er en god ting, men her er vi nok mere ovre i sarkasme......eller?

Jamen, jeg kan jo ikke ANE, hvordan du har taklet et møde i en hundeskov, som skulle kunne gøre en hund med et ellers godt og stabilt temperament så bange, at den ligefrem farer sammen med rejste børster ved den blotte lyd af en anden hund? Jeg har ondt af både dig og din hund, for det er jo et liv i stadig angst, eftersom samfundet vrimler med hunde. Hvor gerne jeg end ville gøre dig glad, så kan jeg ikke fortælle dig, hvor og hvordan du skal lufte din hund. Men det lyder som et meget stort problem, så kunne du ikke overveje at søge professionel bistand, så din hund kan genvinde roen ved møde med andre hunde? Jeg er som du bare en ganske almindelig hundeejer, men måske du og din kusine kunne konsultere Ninjamor, som jo meget belejligt også er herinde på Hunde-Forum?

Der var også kun de få linier i bladet. Begge personer havde to hunde, hhv. cocker spaniels og wheaten terriere (middelstørrelse). Du menneskeliggør din tæve ved at antyde, at hun bliver udsat for seksuelle krænkelser af en "stor sexgal hanhund", fordi hun bliver snuset til eller slikket på? Det er næsten helt ubehageligt at læse. Din hund er en hund og kan derfor ikke krænkes af en anden hund ved at blive snuset til. Hun kan føle det ubehageligt eller irriterende eller meget andet, men aldrig krænkende, for som hund VED hun jo, at det er helt naturligt at snuse til hinanden for at lære hinanden bedre at kende. Overdrivelse fremmer forståelsen, og jeg håber virkelig, at du overdriver, når du siger, at din tæve kræver "rigtig lang tid" for at komme sig psykisk oven på mødet med en hanhund, der snuser til hende. For det bekymrede mig faktisk helt at læse.

Nemlig. Det er også sådanne lynindtryk, jeg søger hos andre ejere. Er der ingen i nærheden, bruger jeg mine egne øjne, dels på den fremmede hund, dels - og især - på min egen. Normalt er "tonserne" heldigvis fjogede, men rare, men derfor kan det jo godt føles ubehageligt, hvis man selv har en mere stilfærdig hund.

Nu tænker vi os lige en ekstra gang om her. Hvis du gerne vil gå i fred for fx min hund OG vi går hinanden i møde på en (hunde)skovsti, så ønsker du, at vi to lige skal blive enige om, hvorvidt hundene skal hilse, ikke? Hvis jeg ikke kalder min hund til mig, indtil du bliver enig med dig selv om, at min hund vist egentlig er en fredelig fætter, så er der en mulighed for, at han i mellemtiden er slentret over til din hund. Og så har vi balladen....eller? Ergo skal der et indkald til. Så ved jeg, at nogen vil pointere, at jeg da bare kan lære ham at kigge op på mig, hver gang han spotter en anden hund - og afhængig af, om jeg nikker eller ryster på hovedet, så må/må han ikke tage kontakt. Til det vil jeg bare helt fredsommeligt sige, at det gider jeg ikke spilde tid på at lære ham. Jeg stoler på mit indkald og det må altså være nok for andre mennesker. Ellers er deres skræk for hunde altså for stor.

Jeg er altså ikke helt klar over, om du taler TIL mig her eller om du har gang i en eller anden generalisering og at det derfor slet ikke er henvendt til mig? Ups, har først lige set, at det slet ikke var et svar til mig. Sorry.

Nej, man kan ikke vide noget på forhånd. Man kan være lidt vågen og bruge sine øjne godt, men vide noget - det kan man ikke. I nogle tilfælde er jeg selv mistroisk, men i de fleste er jeg ikke og så lader jeg min hund hilse, hvis den anden hund går min i møde og ingen signaler er afgivet af den anden ejer. Kort sagt - jeg går ud fra, at det vil gå godt. Men vide det, nej, det kan jeg ikke. Jeg har vist da ikke nævnt noget om snor, har jeg? Nej, men der skal kaldes ind - i tide og utide.

Hvis møderne foregår som i den lille historie, så er der nok ikke den store risiko for, at nogen bliver mærket for livet, tror jeg, medmindre man har en usædvanlig frygtsom hund. Og så går man vel for hundens skyld ikke, hvor der er løse hunde? Det ville s'gu da være for skørt. Det var ikke for igen-igen at høre, at det er SÅ skrækkeligt, som folk opfører sig i hundeskovene. Det var mere for at vise, at det faktisk kan gå meget hyggeligt til, når hunde mødes og hilser.

Jeg har lige småkigget lidt i det seneste nummer af Terrier Nyt og fandt denne lille historie om møder i hundeskove: "Forleden morgen fik jeg dog en ganske dejlig oplevelse, som varmede helt ind i hjertet. Vi mødte nemlig en ældre herre med sine 2 amerikanske cockerspaniels. Mine hunde strøg på vanlig vis hen og hilste på cockerne og herefter gik det i fuld fart med leg. Pludselig tog den ældre herre min hånd og sagde "tak". Jeg må have set lidt desorienteret ud, for han tilføjede, at det betød ALT for ham, at hans 2 cockere fik hilst og leget med andre hunde. Det viste sig, at han havde mistet sin hustru og dermed også livslysten for en lille måneds tid siden, men hans 2 hunde var afhængige af ham, og turene i skoven var således blevet en slags terapi for ham. Den livsglæde, som hans hunde viste, når de hilste og legede med andre hunde, var godt på vej til at give ham gnisten tilbage igen. Jeg må indrømme, at jeg blev meget rørt og måtte lige sunde mig lidt, inden jeg kørte hjem. Tænk, hvad hunde og oplevelserne med dem kan betyde!" Om man må sakse en historie uden at have talt med ophavskvinden, aner jeg ikke, men nu er det gjort. Og jeg er også godt klar over, at det kunne have givet samme dejlige oplevelse, hvis begge parter omhyggeligt havde indkaldt deres hunde, inden en hilseaftale var blevet indgået. Men det viser egentlig også, at det kan gå helt fredsommeligt til - uden.

At hunden pludselig er blevet aggressiv over for børn.....at børnene pludselig er blevet allergiske over for hundehår.....

Der har jeg ikke været. Jeg foretrækker stranden ved Liseleje (men allerhelst Tisvildeleje), men om sommeren er der jo Melbylejren, hvis det skal være lige i den omegn. Der kan man finde mange gode områder.

I er da osse nogen værre nogen derovre i Guds eget land, tsk tsk. Næ do, kom over til norddelen af Djævleøen. Der har du en chance for at møde særdeles høflige hundeejere. :banan:

Min mening er, at hanhunde, der ikke kan fordrage andre hanhunde, ikke bør løbe løse rundt i en hundeskov, hvor de ikke kan undgå at støde ind i andre hanhunde. Mit argument er, at det simpelthen bliver for lukrativ en forretning for den nærmeste dyrlæge. :blink: Den for dig ideelle verden, hvor alle hunde trasker rundt og ignorerer hinanden, indtil ejerne er blevet enige om, hvorvidt der må hilses eller ej, findes ikke. Derfor ville det efter min mening være for farligt at lade sådanne hanhunde løbe løse rundt.

Nej, en pæn ældre dame - ski'sød oven i købet. Men hun blev ond i sulet ved tanken om ulve.

Føj for satan! Jeg forstår godt min forrige hunds finske opdrætter, der voksede op helt oppe nordpå. Hun kunne ikke fordrage ulve og mente, at selv den allersidste skulle skydes. Hun måtte hver dag gå (laaaangt) til skole, hele tiden med skrækken for, om der nu dukkede ulve op. Selv har jeg jo mest et hyggesyn på de dyr.