Dina

Det hedder vist ulveklo på forbenene og vildtklo på bagbenene.

Hvis der er "hul ind" helt nede ved ulvekloen (har løsnet sig fra benet et sted), så skal du hurtigt have det behandlet. Tag pandelygte på og kig rigtigt, rigtigt godt efter.

Nemlig. Personligt har jeg ikke været i nærheden af problemet i årevis og dengang - før internettet - var det enten stærk medicin eller aftræning af problemet. De færreste valgte medicinen mere end én gang.

Øh, jeg er altså blevet forvirret over dine udtalelser?

Det lyder ellers som en ret god idé? Hvis du fx kender en, der har en startpistol (fra hundetræning), så kan du alliere dig med vedkommende, som skal stå ret langt væk. Du bliver selvfølgelig sammen med hunden og træner et eller andet, han kan lide. Hellere blive forskrækket over et enkelt skud end blive overrasket nytårsaften, for der kan du ikke nå at træne noget. Og når han i forvejen har en stærk lydfølsomhed, så kunne jeg godt blive lidt småbange for, at nytårsaften bliver lidt for meget af en KNALD for ham.

Jeg tror, at vi er rigtig mange hundeejere, der i tidens løb har hørt om netop dyrlægeordineret medicin, der fik hunden til at ligge stille, men hvor ejeren tydeligt kunne se panikken i hundens øjne. Det kunne godt skabe en vis modvilje mod at medicinere, og dét kunne godt være grunden til, at træning bliver foretrukket.

Og her havde jeg jeg lagt både sjæl og fodaftryk i indlægget - jaja, så kan jeg måske lære at åbne øjnene. :stupid:

Slettet - så ikke, at det var en gammel tråd, tsk tsk Diiiiiina!

Slangerup har ikke et godt ry heromkring (kender den ikke selv, altså), men jeg kan anbefale Hørsholm Dyrepension. Den har vi brugt et par gange, godt nok for 2-3 år siden. De var enormt søde.

Dåmme Iso??? Hun er da klogere end Sofus og dertil langt mere undersøgende. Han fik et tilsvarende æg for adskillige måneder siden, og efter at have forsøgt at smække kæberne sammen om det nogle få gange samt et par slatne driblinger - så har han ikke rørt det siden. Naboernes hunde mistede også hurtigt interessen for ægget. Men jeg har fået en idé. Til påske klipper jeg en masse birkegrene, laver en stor rede af dem og putter ægget ned i. Noget skal det da bruges til, for helt billigt var det ikke.

Jeg googlede lidt og fandt ganske rigtigt kun tilfælde, hvori misrøgt (eller hundekampe) indgik. Men jeg kunne intet finde, der understøttede politiets "denne gang så la'r vi dig gå - men næste gang bliver du frakendt retten til at holde hund", fordi vedkommendes hunde havde dræbt høns og kaniner? Bemærk venligst, at jeg på intet tidspunkt taler om moral, men udelukkende om de juridiske aspekter (som jeg beklageligvis ikke kender).

Nu ved vi så fra Lokalavisen, hvad politiet siger, men gad vide, hvad loven siger om den slags ting? Jeg synes også, at den udtalelse lyder noget forhastet?

Ja, vi er ofte nogen værre nogen, vi med store hunde, men udover at skrive om det, har du så fået gjort noget ved den pitbull-sag?

Jeg har kun haft store hunde. Jeg har tit beundret folk, når de tillidsfuldt lader deres små hunde hilse på min(e). Jeg forstår godt forskellen. Og jeg er ganske almindeligt begavet, så jeg er nok ikke den eneste storhunde-ejer, der har fanget forskellen.

Ka' ikke se - ka' ikke høre - fik lammeren lige i synet.

Så er din bedste overbevisning ikke korrekt, for der er kun én politidirektør pr. retskreds (som der er 12 af, tror jeg). Så vi skal altså lidt højere op end til en tilfældig sekretær eller betjent. Gudskelov.

Her ville jeg have sagt en masse meget fornuftigt, men desværre ..... jeg er LAMMET. :slem:

Som alle ved er der normalt tre klart adskilte retsinstanser i et retssamfund, den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. At overlade den dømmende magt til politiet er i bund og grund forkasteligt, for det kræver altså væsentlig mere og højere uddannelse end politiet generelt besidder. Der er desværre sket en sammenblanding i tilfældet med den nye hundelov, men det har aldrig været tænkt, at ganske almindelige gadebetjente skulle spille dommere. Derfor er afgørelser om aflivning overladt til politidirektøren i den enkelte retskreds. (Og det kan vel i og for sig være slemt nok, hæ.) Dette er ikke sagt for at nedgøre politiet på nogen måde, men for at tydeliggøre, at lidt civil ulydighed i decideret vanvittige tilfælde så absolut er på sin plads. Dette var så et af de tilfælde, i hvert fald set med mine øjne.

Men hvordan ville du have haft det, hvis du havde haft Pablo og Victoria med? Sådan helt øøøørli? Ville Pablo - såfremt den anden hund var en hanhund - have hygget sig ved tanken om en rival til HANS Victoria? Jeg er bare nysgerrig og faktisk har det intet med racer at gøre, kun køn.

Ja, det kan hurtigt gå galt. Sofus blev jo overfaldet på stranden af en løs shcæferhund uden ejer i sigte. Den fløj direkte hen til Sofus (3 mdr.), der stod ved mine ben. Sofus smed sig omgående, men fik en flænge i lysken. Jeg blev stikstjernetosset og havde noget meget ulovligt på mig, som betænksomme hundevenner havde foræret mig. Den er desværre tom nu, men jeg kan love for, at den virkede, da den blev fyret af få centimeter fra schæferhundens ansigt. Og så brølede jeg og sparkede den, så schæferhunden pludselig kom i tanker om, at den da vist i grunden skulle hjem. Jeg ville nu ikke have meldt ejeren til politiet, hvis altså jeg havde set ejeren overhovedet, men jeg ville med største fornøjelse have givet ham en mega-skideballe og besked om, at NÆSTE gang jeg så hans hund løs, SÅ .... Heller ikke da en bims labrador på vores lille vej slap ud og sprang direkte i hovedet på Sofus (14 mdr. gammel), ville jeg inddrage politiet. Måske mest, fordi der intet skete udover at den anden hund blev bidt et par gange i benet. Ejeren, en ret sød dame, fortalte efterfølgende, at de havde måttet søge dyrlæge, fordi der var gået betændelse i, så i princippet kunne jeg vel have risikeret besøg af "den tilfældige". Heldigvis er damen udover at være sød også ret fornuftig, for som hun sagde: Det var jo ikke Soffes skyld. Men man kan da godt føle, at tilfældet får lov at råde en kende for meget, når det er ganske almindelige gadebetjente, der pludselig skal til at fortolke landets love. :damn:

I artiklen stod, at til grund for dommen blev lagt, at hundeføreren befandt sig i et træningsområde, havde hunden tæt ved sig og havde "bevist", at han evnede at have sin hund løs (ved tidl. DcH-konkurrencer). Så for de fleste er der altså stadig stor risiko for at møde "den tilfældige politimand", såfremt uheldet har været ude. Har I andre gjort jer tanker om, hvad I personligt ville gøre, hvis jeres hund en dag bliver overfaldet og så har den frækhed at forsvare sig? Ville I turde udlevere de nødvendige personlige oplysninger til overfaldshundens ejer og håbe, at det gik godt og at I ikke selv havnede i hundeførerens situation? Det sætter jo unægtelig nogle tanker i gang.

Hvis man er bare en kende uartigt anlagt, så havde tanken om at køre hen et fremmed sted og lufte sin hund ikke være så fjern. Eller er jeg den eneste, der kunne tænkes at være lovbryder her? Jeg mener, hunden havde jo ikke politiovervåget gps indsyet i pelsen. :slem:

Udover at han har overladt sagen til DcH, ved du så noget mere konkret? For det var jo ikke så mange oplysninger, der kom i din korte sætning. Nå, det er måske også ligegyldigt. Jeg synes stadig, at der er noget, der lugter mærkeligt i denne sag. Andre synes det modsatte. Det er heldigvis et frit land.

Medmindre vi kontaktes af en "tilfældig politimand" og adlyder hans dom, fordi vi ikke har læst DcH-bladet.:slem:

Måske jeg lod mig rive lidt for meget med, indrømmet. Men den kendelse på kort line og mundkurv - kom den skriftligt fra politimesteren? For som jeg læste det, så var det som sagt blot udtalt ved personligt fremmøde af en politimand, der tilfældigt var på arbejde den dag. Du lyder, som om du ved meget mere om sagen. Ved du, hvor mange ting der er forsøgt? Hvem er alle, der kunne kontaktes? Er den anden hunds ejer forsøgt kontaktet? Det lød nemlig, som om hundeføreren temmelig omgående underkastede sig dommen.