Franziska

Plejer man ikke at siger at der skal gå omkring 3mdr? Men den tid har vi bare ikke - for så er hun jo i løb igen. Så spørgsmålet er om der findes et "rigtigt" tidspunkt for Maya eller om vi bare er nød til at tage det bedst mulige. Men naturligvis bliver alt gjort i samråd med ham dyrlægen jeg har udset mig.

Ja hun har en trøje og et par bukser. plus hun har fået lov at være på alle tre etager nu og vi kan se hun tit putter i sofaen med det tæppe jeg sidder med om aften. I dag er jeg sygemeldt, så hun virker lykkelig og ligger klistret op af mig i sofaen.

hvil i fred smukke chili. Og :ae: til dig CCC

Det er planen. Nu orker vi ikke mere. Der fra sidste løbetid til nu var der kun 3 1/2 mdr imellem. Og ja ud over hun får mindre allergiske reaktioner (på et eller andet vi ikke helt kan finde ud af) i løbetiden, så har hun det psyisk ikke særlig godt i løbetiden. Grunden til det er blevet skubbet, hun skulle egentig blive steriliseret efter sidste løb, var 1 en tårn høj udgift til bilen (uden bil kan jeg ikke kom på arbejd) og 2. vi troede at vi havde 6mdr tid inden ny løbetid. Men ja indenfor de næste 4-5 uger (hvis den dyrlæge jeg gerne vil bruge har tid) bliver hun steriliseret. Men ville bare vide om jeg kunne gøre noget for hende nu Syns det syndt hun skal stå og hyle både i dag og imorgen og til denne løbetid er slut.

Nu er vi på den igen. :stupid: Maya er igen igen i løb og kan nu ikke længere være alene hjemme - eller bedre sagt Maya kan ikke være uden mig. Hun startede i forgårs med at pive lidt da først jeg gik og en time sener. (det tænkt jeg faktisk ikke mere over) Igår stod hun og hylede op to gange da jeg gik og da kæresten så kør har hun åbenbart også hylet. (naboen stoppede mig og sagde at nu var hun ked af at være alene igen ) I morges har hun så pevet/hylet siden jeg gik klokken halv syv. Kæresten kør også snart og desværre er der ingen der kan passe hende med så kort varsel når hun er højløsk. :damn: Så stakkels Maya må stå og græde lidt i dag. Hun har fået Zylkene. Men øv, overvejer at lege lidt halv syg i dag så jeg kan melde mig syg i morgen så jeg kan være hjemme hos hunden. Nogen gode råd? Hun er fra hvalp af trænet op stille og roligt i at være alene hjemme og er hun ikke i løb er det heller ikke problemer. Ikke at hun synes det er det fedste i verden men hun finder sig i det uden at ødelægge ting eller pive hele dagen.

....

Maya ved stranden Og maya med lidt mere pels

øv da.. Hmm prøver lige at smide det op via mobilen.

Fandt lige dette billed. Det fra Juni - og hold nu op hvor er der forskel i mængden af pels. Og her er hun vidst allerede i gang med at smide den.

Maya ved stranden.

Hos os er der stor forskel på hverdag og weekend. Hverdagen ser sådan her ud ca. : 5.00 vi står op. 5.30 vi går tur 6.00 hjemme igen og Maya bliver lukket ud i haven. For det meste får hun lidt godbidder at søge på grasplanen 6.30 jeg køre på arbejde og manden i huset står op. 7.30 Maya får en frosen maveben + sin foderboldt med lidt godbidder (eller andre lækkerier) og manden tager på arbejde. 15.00 til 16.00 plejer vi at kom hjem. 16.30 går vi tur. her er det meget forskelligt hvor vi går og hvor længe. men mellem 45min og 2,5 time :blink: resten af dagen er det bare hygge, samvær og måske en smule træning for sjov. Mellem 21.30 og 22.00 går vi i seng og sover I weekenden er vi gerne på længere ture i løbet af dagen og gerne sammen med nogle af hende hundevenner.-

Stakkels søster og hunde. Men hvorfor vælger man et billedet af en hund der ligner en Alaskan Malamute - istedet for at sætte et billedet ind af de hunde der er blevet væk eller i det mindste et billedet af samme race?? :stupid:

Springer lige alle indlæg over for at fortælle en solstrål-historie. Min kærestes moster ment at hun heller ikke gad ses med os mere hvis vi fik hund. Min kommentarer til det var "fint det bestemmer du helt selv" Og den dag i dag må vi endda tage vores hund med i hendes hjem selvom hun har kat som ikke tollerer hunde. Men det bliver bare lukket væk/ud i den tid vi er der. Hunden bliver endda inviteret op i sofaen for efter hendes (ny) mening er det meget bedre at putte men hunden sådan. Jeg tror mange bliver skræmte af tanken om en stirre hund man skal forholde sig til, når de så har lært hunden at kende er det ikke så slemt længere.

åårrrhhh hvis jeg bare kunne overtale min kære mand måtte han gerne bo hos os.. Stakkels lille vaps..

:hjerte: hvor er de fine..

Dvs. næste gang Maya går i gang med at smide pelsen, må hun gerne bo hos jer??

åårrrhhhh

Hihih ja det kunne være..

først tænkt jeg "gad vide hvor de sko er bidt i stykker?!" Indtil jeg valgte at trykke på billedet..

Nej heldigvis ikke. For ja det var også helt klar min skyld (eller måske i sidste ende dem der ejede hunden) at jeg blev bidt af den gravhund. Men selvom jeg ved det er jeg bare så bange for dem. (det er blevet bedre og kan da i dag gå forbi dem i nogenlunde tæt afstand - men skal sku ikke nyde noget af at klappe sådan en.

Har han haft det. det beklager jeg, men lover at Maya ikke har gjort det i ondt mening og kun fordi hun nogen gange har lidt svært ved at styre sin begejstring for menneske-hvalpe

Jeg er et af de tilfælde der burde være sindssyg bange for hunde - men ja. Som lille pige fald jeg ned på en schæfer (sad på skød af min mor og hunden stod ved siden af, min mor troede jeg ville på det andet ben men jeg ville ned og bum så fald jeg ned). Schæferen bliver desværre så forskrækket at den vender sig om og bider mig i ansigtet. Nogle år sener bor vi et stor herskabshus hvor vi lejer øverste etage ud til en kvinde der har en schæfer blanding fra et internat. En dag hvor jeg er sammen med min veninde ud i haven og lege kommer hunden pludselig stormende og bider mig i hånden (det blev aflivet nogle uger sener, da den valgte at prøve at bide min bror på knap 2 efter min mor havde råbt af den (ikke slået eller noget, bare råbt) fordi den prøvede at kom ind til de høns og kaniner vi havde) Da jeg så er omkring de 10 er jeg hjemme hos en veninde som har en langhåret gravhund. Jeg havde snakket med hunden mange gange og synes det var virkelig sød. Men et eller andet går galt den dag og pludselig har jeg hunden hængende i læben. Jeg er den dag i dag godt klar over jeg nok har bøjet mig over hunden og han følt sig truet. Men øv jeg er så bange for gravhunde I mens jeg har haft Maya er jeg ikke kommet alvorligt til skade. Nogle ordenlige blå mærker og et meget hævet tommelfinger-led , når hun har haft taget fejl af min hånd og sin meget højt elskede bold som man kun må lege fælles med under træning. Nå ja også er der de "brandsår" man har fået at de dumme sporliner. Har både haft brand hele den ene håndflade (fordi jeg ikke gav slip i linen) også et par gange om anklerne.

er det inde i foderpillerne eller? - og hvilken slags? altså kylling - lam - gris eller i dem alle?? Jeg foder jo med det (har lige lidt under 10kg tilbage, så må jeg finde på noget nyt da den tyske hjemmeside desværre ikke lever til DK i øjeblikket)

åårrrhhh han er fin. Stort tillykke både til ham og dig.

Wauw du er bare skide dygtig med det kammera.. ELSKER det første Maya billed Tak for en super hyggelig tur, håber vi snart kan gøre det igen