Ninjamor

Neutraliserede hunde bliver ofte snuset ekstra meget til. Om den anden hund så vælger at humpe er individuelt. Din observation af at overopkørte hunde ofte griber til humpning er jeg enig i, det er som om det er hvad de kan finde ud af i situationen, når noget er for meget

Det er så her hundeejeren desperat afleder og håber det lykkes

Velkommen til Du skal være meget opmærksom på en detalje: Når du siger NEJ til Debbie, hører Balou det også og kan opfatte ordet og din attitude som noget han skal undgå. Derved kan han tro at han ikke må irettesætte hvalpen, hvilket kan skabe store konflikter senere Hvad er Balou for en race? Hvis Debbie ikke får sat grænser af Balou vil hun blive ved og ved og ved at søge dem. Det kan være en god hjælp at have Balou med ude på tur da hunde ofte opfører sig mere frit ude og han måske der vil sige fra. Vær opmærksom på at hvis dine aktiviteter med Debbie er i overkanten, f.eks. kastelegene og muligvis for lange ture, kan hun ikke selv køre ned igen. Når du går alene med hende så prøv at beholde sele og line på, når I er kommet hjem, så du kan kontrollere Debbie uden at skulle skælde ud, hvilket i sig selv er ophidsende for en hvalp af hendes type. Det er helt normaladfærd at hvalpe som det første de gør efter hjemkomst forener sig med de øvrige hunde.. At hun bider i halsen er også almindeligt

Tak til Umulia for dette link http://www.naiaonline.org/pdfs/LongTermHealthEffectsOfSpayNeuterInDogs.pdf hvor forfatteren gennemgår de helbredsmæssige fordele og ulemper ved kastration og sterilisation. Interessant læsning som man måske skulle vise sin dyrlæge når h*n foreslår neutralisering

Det har jeg skam heller aldrig set. Målet lyder som regel på sunde hunde. Jeg er udmærket klar over, at en opdrætter som måske har solgt 20 - 30 hunde ikke ved alt om deres opdræts videre liv og muligvis slet ike bliver informeret om problemer og neutralisering. Men derfor synes jeg aligevel det er et relevant argument at medtage i en debat, nogen skal få tanken til at begynde med. Det er skidt når det sker, ingen tvivl om det, men dyrlægerne kan heller ikke vide noget om en udvikling på den front hvis de fleste tæver bliver steriliserede helt rutinemæssigt. Jeg sad netop og tænkte på hvor mange tæver jeg har kendt gennem årene som fik livmoderbetændelse. Der har været et par stykker, men ikke mange ift. tæveantallet. Jeg kender til gengæld en hundeejer hvis schäfertæve døde hos dyrlægen under opvågningen fordi han havde glemt at underbinde sårene. Der er en risiko ved alt.. Er det ikke netop det du som regel gør? Konkluderer at kastration er vejen frem, når nogen spørger til det herinde? Jeg er glad for at høre at Zamzams urenlighed er overstået (men jeg er lidt forvirret idet jeg troede han skulle fortsætte i avlen?) Jo, magien findes i kastration hvis det er hormonerne som er årsagen til en adfærd, det bør man ikke være i tvivl om. Min svigerfar forlangte sin søns 2 årige hanhund kastreret pga strejfning. Det var i 60'erne. Kuglerne blev fjernet og hunden strejfede lige så meget som tidligere. Sikkert pga kedsomhed. Her hjalp kastration ikke en dyt fordi adfærden intet havde at gøre med hormoner. Det er det jeg gerne vil have til debat. Kastration afhjælper ikke alle problemer ligesom sterilisation heller ikke gør det. Jeg er enig med dig i at man ikke kan generalisere over en enkelt eller få hunde. Årsagen til aggression kan sagtens være de dårlige oplevelser, aggressionen kan ligge latent og så kan sterilisation blive den udløsende faktor. Perfekt det har virket hos dig, det har så været den rigtige løsning i disse tilfælde

Jeg venter selv med spænding på henvisning til den nyeste undersøgelse. I mellemtiden mener jeg at Umulia har haft linket til tidligere undersøgelser? Min cairn blev sterilisert pga. "hvide" løbetider, altså en hormonubalance, som muligvis kunne være behandlet hormonelt. Jeg konsulterede dyrlægen idet jeg ind imellem slet ikke var i tvivl om smerter i maveregionen idet Trille stillede sig i "bukke" positur ind imellem flere gange dagligt. Dyrlæge undersøgte hende og sagde han kun kunne komme videre ved at åbne maven på hende, hvilket var så stort et indgreb at han frarådede dette, sikkert godt tilskyndet af at han ikke rigtigt troede på mine iagttagelser. Ifm. hvide løbetider senere tilrådede dyrlægen sterilisering og dete blev foretaget. Det viste sig dog at være en god ide for Trille havde år tidligere født hvalpe ved kejsersnit og ved helingen var livmoder og bugvæg vokset sammen! Dette ville medicinsk behandling naturligvis ikke kunne afhjælpe. Hun må have haft skrækkelige smerter. Efter operationen blev Trille mere livlig og havde overskud til mere end hun plejede. Bare sådan en lille ting som at hun altid havde gået udenom vandpytter fordi de var lidt ubehagelige ændredes stort set fra den ene dag til den anden! Der var nu overskud til at kunne klare mere. Trilles væsen forandredes ikke, hun var som altid, men mange andre hunde havde problemer med at identificere hvad hun var for en og blev mere nærgående og intense i deres snusen end de var før operationen, hvilket Trille helt naturligt fandt irriterende og grænseoverskridende, dels selve handlingen dels pga hendes lile størrelse. De fleste andre hunde var jo større og kom derfra oppefra i deres direkte henvendelser direkte i måsen på hende. Trille havde altid været vanskelig at holde sul på, jeg tænker det har været smertebegrundet, og dette blev nemmere. Hendes pels forandrede sig og blev mere blød, men dette tilskriver jeg at jeg ikke trimmede hende, men klippede i stedet. Trille blev 16½ år og blev hverken inkontinet eller fik, som nævnt, andre af de bivirkninger der kan være ved sterilisering.

Ja se at komme i gang.. Vi mangler også noget på skrift på hundesiden, hvor mange netop anvender KKs metode i opdragelsen. Der skal nu rammer til for at give tryghed

Jeg har et modarguent der er: Hvis vi neutraliserer mere eller mindre rutinemæssigt, ved opdrætteren ikke hvilke hormonrelaterede sygdomme h*n evt. avler på. Risikoen for livmoderbetændelse findes naturligvis, men uden at være ekspert på området, mener jeg at dyrlægerne overdriver risikoen. De får det nærmest til at lyde som om hver 2. tæve er i højrisiko for at blive syg hvis hun forbliver intakt.

Lige netop kløe mv. ser vi straks, men vi ved ikke hvor længe hunden har gået med den ubalance der giver de synlige symptomer, det er det jeg mener.

Du kunne da skrive en bog om "Anvendt pædagogik i hundeopdragelse", det er tiltrængt nok

Tjah... En del dyrlæger har slet ikke foden på adfærdsstoffet, det er jo en tillægsuddannelse, og er de mest interesseret i at undgå uønskede hvalpe og i at tjene penge, så er det nok den rådgivning man får. Du kunne spørge din dyrlæge ad..

Gøre med hvad -at han slår hunden og opfører sig dumt eller for at kunne komme på tur igen? Jeg ville nok tage min lille hund på arm i rigtig god tid og så, når jeg passerede, hunden kaste lækre godbidder "i hovedet" på den så den dels bliver beskæftiget dels bliver positivt stemt når den ser dig. Hvis du kaster gufferne ind i haven vil hunden ikke søge ud på fortovet. Det kan naturligvis være irriterende at skulle fodre andres hunde væk, men jeg ville aligevel gøre det. Hvis du gør det skal du huske at godbidderne skal være i et noget større format end du giver Bono hvis kæmpehunden skal opdage dem Brokker ejeren sig ville jeg være "høfligt kold". Jeg har selv med stor succes brugt denne model.

Så er det ikke nemt. God bedring og held og lykke med det

Her er links til nogle tråde om emnet http://www.hunde-forum.dk/debat/19396-kemiske-kastration-bivirkninge.html http://www.hunde-forum.dk/diverse/16339-kemisk-kastration-af-hanhund.html http://www.hunde-forum.dk/debat/18332-hen-og-hjem-er-ikke-lige-langt.html Tak til Kim C for at finde trådene frem

Tillykke Vil du løfte sløret lidt?

En lille tilføjelse: Når man læser udenlandsk faglitteratur om hunde kræver det, afhængig af niveauet, en forudgående indsigt i stoffet. Jeg havde aldrig fattet 1/3 af den engelske faglitteratur jeg har læst, hvis jeg ikke havde en grundig viden i forvejen. Naturligvis findes der det "lettere" stof fra udlandet som kan oversættes, det er bare ikke mit indtryk at det er den type stof der er behov for og udgiverne er kræsne for tiden, de ligger i skarp konkurrence med meget godt stof fra internettet.

Det er da et yderst relevant spørgsmål... Der er kommet resultat af nyligere studier end "de gamle", jeg har ikke læst dem endnu, men de understøtter de gamle observationer om at aggressive tæver bliver endnu mere aggressive efter sterilisation. Dog viser studier også, at tidligt neutraliserede hunde af begge køn typisk er mindre aggressive end intakte hunde.

Vi skal lige være enige om, at den adfærd, du beskriver din lab har, kan være meget problematisk og møgirriterende, men ikke behøver være unormal eller bunde i problemer med maskulinitet.. Som Nollike skrev, lærer hundene gennem deres erfaringer og din hund kan have lært sig, at det er "OK" at opføre sig sådan. Forstået på den måde, at selvom du har forsøgt at stoppe det, vil det for hunden stadig være "OK", hvis man ikke har succes med at stoppe den uønskede adfærd. En maskulinitetstest går ud fra en række observationer, ejerens og adfærdsbehandlerens, hvoraf jeg har nævnt flere i mit første indlæg. Adfærdsbehandleren krydser adfærd relateret til hanhundeadfærd af, og der er forskellige pointscorer hunden kan få. Til sidst lægges scoren sammen og man har et bllede på om hundens maskulinitet ligger på et almindeligt niveau eller om hunden er under/overmaskulin. De to sidste tilstande ligner hinanden utrolig meget og det er sikkert derfor undermaskuline hunde fejlagtigt bliver kastreret. Begge tilstande kan som regel ændres til det bedre gennem træning og opdragelse. F.eks. vil den overmaskuline hund ofte have besvær med at skulle være lydig (samarbejde) og dette alene forstærker maskuliniteten, hvorimod den undermaskuline hund som regel er føjelig og kærlig hjemme og overfor kendte personer/hunde. Den ene hund skal have styrket sin samarbejdslyst og positive respekt for ejeren, den anden sin tillid udadtil. Dette er ikke noget jeg vil anbefale man selv går i gang med, da det er mere i det end her beskrevet, men nu har du fået et lille billede af hvad det drejer sig om

Prøv at se situationen fra Walthers side: YIIIPPPEEEEEE jeg skal på tur :banan: Turene er dagens højdepunkt for de fleste hunde og du har mulighed for at gøre Walthers ture helt fantastiske. En hund skal lære at GIDE det menneske der er sammen med den, det sker ikke automatisk, så du skal gøre dig fortjent til Walthers opmærksomhed. Afhængig af hvad han ellers oplever, kan turene med dig være det eneste han oplever og så har han en masse han skal have oplevet, Især gravhunden oplever bedst gennem næsen og da næsen er tættere på jorden end øjnene er til dig, vinder duftene altid så længe der ikke kommer bedre tilbud fra dig. Prøv gerne nogle af aktiviteterne, fra bogen Sonja foreslog, hjemme hos Walther, hvis han har en have kunne det være der, så han får en forventning om at I skal lave noget sammen. Lækre små godbidder hvis du har adgang til sådan nogle, er en god hjælp når der skal opbygges kontakt mellem hund og menneske. Du skal ind i Walthers univers som andet end ankeret for enden af snoren, hvis du skal have ham til at bemærke dig på den gode mådet

Du kan ikke skrive en god bog, som handler om alt om hunde. Det bliver alt, alt for overfladisk og du kan ikke bruge mine "forslag" oveni i en enkelt bog, hvert emne kræver grundig research og fylder utrolig meget hvis det skal være andet end en overfladisk gennemgang. Overfladiske bøger er der nok af efter min mening - det du beskriver lyder ikke som en fagbog og det er gode fagbøger der mangler på dansk.. Nu har du fået fra os, så kunne du jo passende lade os læse nogle afsnit fra din bog. Du vil kunne få en feedback du ikke ser mange andre steder

Lige præcis den synes jeg er svær, for vi ved jo fra os selv, at vi kan gå med en ubalance i lang tid før den kommer til udtryk. Når depoterne/overskuddet er brugt, bliver ubalancen synlig, derfor er et lige her og nu billede ikke nok til at vurdere et produkt okay, men jeg indrømmer gerne, vi ikke har så meget andet at gå efter - udover f.eks. blodprøver

Jeg hæftede mig mest ved to ting: A. At man refererer negativt til en BARF butik i samme by som dyreklinikken ligger og B. "- Den rette sammensætning af næringsstoffer til den enkelte hunds behov varierer afhængig af alder, race, evt ubalancer og sygdomme hos dyret. " Det sidste har jeg og andre slået på tromme for mange år, men det er da betryggende at vide at tørfoderproducenterne heldigvis kan gennemskue min hunds behov med hans skavanker mv. Der er muligvis tilsat et lille stænk sarkasme. Jeg brugte gerne BARF til Pelle hvis han kunne omsætte det, hvilket han ikke kan, jeg kan langt bedre lide tanken om reelt kød og knogler end det hjemmelavede + det tørfoder han får nu, men som han trives bedst på. Som BARF'er står det vel hundeejeren frit for om h*n vil fodre med uigenemskuelige produkter fra BARF butikkerne eller gå i Brugsen og købe reelle kødstykker og ind imellem noget hakket kød, man behøver ikke, som artiklen hentyder, bruge affaldskød til foder - affaldskød som tørfoder iøvrigt vanligvis er lavet af. Det tørfoder man kan købe hos sin dyrlæge Naturligvis er der risici ved at fodre råt, ligesom der er en risiko for en brækket tand hver gang Pelle får en stor knogle - eller ligesom der er en risiko hver gang han graver efter mus, løber i ujævnt terræn, møder naboens vrede hanhund, leger med katten osv. osv. osv. Ud fra artiklen ville jeg ikke blive afskrækket, man kan evt. gøre som Jeanette: Få taget blodprøver en gang imellem så man kan skride hurtigt ind hvis der opstår en skævhed. På denne måde tjener dyrlægerne også lidt ved at man fodrer råt I princippet ved vi ikke en disse om hvad det tørfoder/hjemmelavede foder vi giver vores hunde gør ved dem før de er blevet gamle og slidte,

Det er ulige nemmere for os at du skriver hvilke punkter du allerede har været inde omkring

Velkommen til Hvad er din baggrund for at skrive hundebøger? Du kunne skrive om time out som strategi i opdragelsen, Viragosyndromet eller hvad med neutralisering som adfærdsmodificerende taktik... Fagbøger består ikke kun at korte emner og slet ikke gode hundebøger

Hvad med de situationer som ikke giver "gevinst"for jeres hunde? Som f.eks. da Pelle vækkede mig fordi jeg "skulle" besvare telefonen.