-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Alt der er opslået af Ninjamor
-
Der er det som jeg har beskrevet med at aflede på forhånd og at man straks afbryder den fysiske kontakt og går sin vej ved uønsket adfærd. Man skal være opmærksom på at timeout ikke er den mest optimale læremester for en hund. Fordi timingen som regel ikke fungerer og lige forud for timeouten fik hunden jo det den ville - opmærksomhed. Hvis det skal have størst effekt skal man forud for timeout'en give et signal, advarsel, om man vil, så hunden lærer at hvis den overhører denne advarsel, kommer den i social isolation. Vi kan ikke påvirke en hund som er isoleret, blandt andet derfor går jeg ikke ind for timeout som strategi i opdragelsen. Timeout bør, hvis den skal anvendes, lære hvalpen at straks hun tier får hun kontakt.
-
6 koteletter om dagen til en gravhund? Det kunne min lab næsten leve af. Det er dejligt du har fundet noget der virker til Mimi - og så lidt pudsigt, min gravhund hed også Mimi De priser du har fået oplyst på foder stemmer ikke, se her http://www.zooplus.se/ask?q=Hill%27s%20Science%20Plan%20&num=20&form=s%C3%B6k&gclid=CLaK7eDUubMCFVC7zAodxhcALQ Ved køb over 350 kr får du foderet leveret gratis
-
Jeg har kendt en hanhund som viste stor omsorg for de hvalpe der blev født i huset. han gjorde rent efter dem på gulvet på lige fod med tæverne og han soignerede dem også Ingen af mine hanhunde har vist så udpræget en omsorg, heller ikke for hvalpe født i huset, men generelt har de været langt mere soignerende overfor mig end mine tæver har været.
-
Pelle kan ikke så meget, men han kan løbe frem og daske (target) på mit balancebræt, så det flyver henad græsset. Han kan hente et bæger der har været f.eks. hønsesalet i, aflevere og få lidt foder i ude i bryggerset og balancere det i munden hen til sin "hyggehynde" hvor han sætter bægeret ned og spiser foderet. Det har han selv fundet på. Så kan han se til siderne, bukke, finde noget jeg gemmer i stuen mens han "tæller til 100" og de andre almindelige tricks såsom, give me 5 osv. Han kan sikkert mere, jeg tænker bare ikke så meget på det han/vi gør. Nåe ja, jeg må lige tilføje at han var ved at lære sig selv at apportere Miss Mille da de begge var små, men jeg blev så forskrækket de gange han gjorde det at jeg stoppede ham. Det synes Mille sikkert er en god ide i dag. Dengang var hun fint tilfreds med det
-
8 - 10 gange. Det er vigtigt at du kommer videre rimelig hurtigt så hun ikke tror, lågen altid skal være åben
-
De sætter sikkert hunden i "hund dagis" som har fandtes i Sverige siden 90'erne Det kommer nok an på både undulaterne og hundene man tjekker Hvis vi sammenliger størrelse kontra råderum vinder de fleste hunde. Hunde har behov for at bevæge sig, flytte sig, det er jeg enig i, og undulater har behov for at kunne flyve. Nå, det skal ikke udvikle sig til en undulatdiskussion, så slut for mig - med fugle
-
Det er to helt forskellige tilvænninger: Tilvænning til bur og tilvænning til at være alene, det er derfor jeg siger det kan tage endnu længere tid at lære en hund at være alene hjemme i bur end bare at være alene hjemme. Jeg kan ikke forestille mig, jeg kommer til at have en alenehjemmehund i bur. Hvis det skal være: Først tilvænning til bur og derefter tilvænning i bur alene hjemme.
-
Det jeg skriver nu plejer at få folk op af stolen: Det kræver stort set lige så meget træning at lære sin hund at være alene hjemme i bur, som det kræver at lære den at være alene uden bur. Nogle gange kan træningen til alene hjemme i bur endda være et større projekt end bare alene hjemme. Her er Pelle under tilvænning til bur Først godbidder til søg i buret, derefter sovepuder og evt. tyggeting. Lågen åben så der ikke er tvang i det. Når hunden selv vælger at være i buret tilvænnes gradvis at lågen lukkes og derefter trappes tiden op.
-
Jae, jeg ved ikke om jeg helt er med.. Det er ligegyldigt hvad du gør, om du går til den socialiseringsmæssigt eller kun socialiserer et minimun, hvalpen kan lære godt og skidt af begge dele. Udgangspunktet må være den enkelte hvalp og til dels det område man bor i.
-
Det er stor forskel på træningen af en hund som allerede er utryg og en som ikke er det
-
-
Dette er et skoleeksempel på hvorfor rådgivning uden interview og vurdering af hunden ikke er optimalt Hvis det kan gøre det, er det ligegyldigt med medicin af både den ene og den anden slags, så er det din reaktion og lydtræning der skal arbejdes på! Baldrian og Zylkene skulle holde ham på et niveau hvor han kan arbejdes med samtidig med at intet andet ændrer sig: Det bliver ved med at være mørkt og der bliver stadig skudt af uden for din kontrol. Det er i mine øjne både ukærligt og dumt at ignorere at ens hund bliver bange. At den lige bliver forskrækket er fint at ignorere, men kan den ikke selv afreagere hurtigt, skal den have hjælp.
-
Dengang da Zylkene blev lanceret blev vi adfærdsbeandler inviteret til en infodag og jeg kan se, at de anbefalinger man havde dengang nu er ændret. Om dette er ud fra et salgsargument eller ud fra erfaring kan jeg ikke sige, men jeg kan sige at Zylkene går fint i spænd med Baldrian. Zylkene tager sig af hjernen og Baldrian af kroppen så der er afslappethed både i hoved og krop. Baldrian kan ikke overdoseres, men man kan give det i for lang tid så virkningen bliver mere varig, hvilket ikke er godt. Jeg ville give Hogan Zylkene efter pakkens anvisning og Baldrian (Roli*at) tre gange dagligt i tre uger og derefter trappe ud af Baldrian, holde pause nogle uger og evt. starte op igen med Baldrian. Ud fra producentens beskrivelse giver en øget dosis af Zylkene ikke større virkning, så der er ingen grund til at give mere end den dosis der er anbefalet på pakken. Jeg har ingen fornemmelse af Hogans størelse, men en labrador ville jeg give 3 - 5 Roli*at x 3 dagligt. Prøv gerne at tage begge dele selv, så du kan mærke hvordan de virker. Hvis Hogan var i adfærdsterapi ville jeg bede dyrlægen anbefale et opløftende middel eller et angst middel afhæning af hvad jeg vurderer ud fra observationer af Hogans adfærd. Tal med dyrlægen om det og husk bare på at der skal træning til samtidig ellers virker det ikke på den lange bane at give medicin. Så skal der muligvis rigtige lyde til! Du kan søge tllladelse af Politiet til at affyre fyrværkeri. Der er også den mulighed at afspille lydene rigtig højt samtidig og have TV eller musik på imens, så lydene filtreres lidt. Ligesådan er det vældig nytigt at afspille flere CD/DVD/videoer samtidig, da der så aldrig opstår et genkendeligt mønster i lydene. Det er det mønster hunde lærer at kende og derfor ikke reagerer på. Et lydmedie bliver forudsigeligt og derfor ikke farligt. Er du 100% sikker på at de konstruerede lydsituationer ikke virker anderledes på Hogan pga. din reaktion/adfærd? Jeg har ikke andre forslag til træning, da jeg ikke har set Hogan og det vil blive lidt tilfældigt uden, men det jeg har beskrevet kan ikke skade. God ide. Alle sådanne aktiviteter hvor han selv finder ud af at noget er ufarligt, endda sjovt eller på andre måder positivt, vil styrke hans tillid og dermed hans tillid til at han kan håndtere situationen, hvilket giver selvtillid.
-
Det skriver du selv i en anden tråd og det er da OK:
-
Synes du det er at lade succesen stige dig til hovedet at fortælle og vise din glæde og stolthed? Det er slet ikke det jeg forbinder med begrebet, mere når nogle opfører sig som om de kan noget ingen andre kan og derfor er bedre og dygtigere end andre og vil have mere opmærksomhed osv osv osv. Naturlig glæde skal man have lov til at vise selvom alt i dag skal være så "chill" som muligt. Jeg kan godt forstå du bliver lykkelig og glad over at være med i toppen, bliver man ikke det skal man holde sig fra sporten og lade andre komme til Jeg holdt selv op med at deltage i konkurrence da jeg opdagede at det var arbejdet med Rasmus der gav mig noget og at pointscoren og pokalerne efterhånden var ligegyldige for mig. Det er du nemlig! Man skal have nogle mål for at have noget at træne efter
-
Så kan man også sige at den overivrige, glade hund som knaldapporteer skal dømmes op ift. den hund som kan styre sig og først går på signal og dermed udfører øvelsen med fuld impulskontrol? Sådan lidt firkantet sagt. Jeg er helt enig med dig i at glade og arbejdsivrige hunde bør dommes op, men jeg går også ind for at disse hunde lærer at udføre øvelserne uden at presse mv. Netop med arbejdsivrige hunde har førerne en jo kæmpefordel idet det er langt nemmere at lære en "overivrig" hund "at styre sig" end det er at peppe den mindre motiverede hund op. Jeg synes også at et helhedsindtryk vil være på sin plads, dog har dommerne muligheden for at dømme op og ned i selve øvelsen ift. dommervejledningen, men igen, hvis mange nok henvender sig til HB, kommer helhedsindtryk nok tilbage på dommersedlerne
-
Hvis en hund oplever én som værende for "voldsom" vil den ofte søge at løse det den opfatter som en konflikt med legeadfærd. Det kan være svært at vise anden legeadfærd end at hoppe og bide, når man er i line, så derfor bliver det ofte denne adfærd, hunden byder på. Dette gør som regel ejeren irriteret hvilket hunden mærker og så kører det ellers bare derudad med voldsommere leg, større irritation osv.. Hvis du lokker din hund ti at sætte sig med en godbid kan det være at problemet slet ikke viser sig. Du bør i hvert fald se på om det er i specifikke situationer problemet opstår og er det det, må du ændre positivt på disse situationer
-
Nu er jeg ikke en af dem du spørger, men jeg kan fortælle at mange, mange hvalpeejere oplever at hvalpen er blevet for meget interesseret udad og for lidt indad, hvilket kommer til at svide til hundeejeren når hvalpen bliver unghund. Herinde er der rimelig ofte tråde som handler om netop den problemstilling, hvor det som regel viser sig, at hundeejeren netop har været meget interesseret i den gode og grundige socialisering og derfor har ladet sin hvalp "hilse på/lege med alt og alle" som gider hvalpen og dermed har skabt en forventning om nærkontakt hos hvalpen og dermed også en dagsorden for turene - i hundens hoved. Min erfaring er, at socialisering og miljøtræning ofte overdrives og at det nære samvær, den gensidige tillid og de rolige aktiviteter nedprioriteres da mange hvalpeejere får læst og påskrevet om at socialiseringsvinduet lukker når hvalpem er 16 uger, så derfor har man hamrende travlt. Det er f.eks godt at have et socialiseringsskema at gå ud fra, helt overordnet, men det må altid være den individuelle hvalps behov som skal dækkes og hvis hvalpen overstimuleres er det en rigtig dårlig investering man gør det i ved at have travlt. Nå, Inge nu fik duvist trykket på en knap. Sorry.... Studier af træning med hunde viser klart, at få, korte træningssekvenser giver en hurtigere og mere varig indlæring end længere og hyppigere træningssekvenser. Dette fordi langtidshukommelsen ikke får tid til at lagre indtryk, hvis der sker noget hele tiden. Det er det vi gør brug af for at forhindre at en grim oplevelse skal fæstne sig og husket for evigt, når vi hurtigt afleder og får hunden til at beskæftige sig med noget efter en grim forskrækkelse, et overfald eller hvad det er hunden oplever som fælt. Det er denne effekt jeg refererer til, når jeg siger til folk, at hvis hunden er gået i "frys" og ikke vil noget som helst efter en forskrækkelse, så skal man mere eller mindre tvinge den til noget aktivitet og kræve dens medvirken. Derved når langtidshukommelsen ikke at komme i spil ift. oplevelsen og hunden glemmer hurtigere den grimme oplevelse. Ligesådan med hvalpe. Giv hellere få og længerevarende positive oplevelser/træning, som når at fæstne sig i langtidshukommelsen end en masse flygtige oplevelser som bare kører hvalpen op. Opkørthedsniveauet bliver lagret i hukommelsen og sat ifm. med de situationerhvori hvalpen oplever tilstanden og man kan nemt ende med en hvalp/unghund som ikke kan slappe af i sociale situationer eller situationer hvor den forventer at skulle være social, som for eksepel på de daglige ture, ved gæster osv. Derfor synes jeg, det du foretager dig med Shandie lyder rigtig fornuftigt og det er også den tætte relation jeg selv bruger mest tid på, når jeg har hvalp. Relationen og hvalpens billede af hvordan man "er" sammen, at hvalpen lærer at den gerne vil samarbejde og "være lydig" er utrolig vigtig for det videre forløb og kanforebygge en "lømmelalder" ved kønsmodningen fordi relationen allerede er fast etableret gennem tryghed og gensidig tillid.
-
Det forbavser mig, du ikke har fået flere svar. Nå men her i huset er nogle af turene rene gåture = Pelle er løs og gør det han har lyst til. Andre ture er jeg mere aktive i. Vi bor på en meget lidt trafikeret villavej der er anlagt som et U og nogle dage foregår turen faktisk kun på denne vej for eksempel: Ud af indkørslen og til højre Trille pølseskiver fremad, så Pelle løber frem Stoptræning på afstand Positionsskift på afstand Derefter "jeg går forrest", som er at Pelle holder sig bag mig Ind på første tomme byggegrund og snuse, tisse og evt grave efter mus Afsætning/dækning ved næste matrikel mens jeg placerer godbidder på stensætningen ind til haven Lidt positionsskift og GO til søg af godbidderne Daske videre uden træning forbi de tre næste matrikler Før tværvejen "vi følges ad" signal som er vores "plads" version Gemme godbidder på det lave vejskilt Ved tværvejen ventesignal og derfra lige over og snuse/tisse/prutte i den brede vildvoksende rabat, sige HEJ til hestene, hvis de er ude Tilbage over vejen Ind på tom byggegrund hvor bevoksningen holdes nede af naboerne og træne lidt forskelligt, f.eks. at jeg tager stand for godbidder Ind på næste "vilde" byggegrunde hvor Pelle hopper rundt og hvor han søger mus i 10 - 15 minutter og hvor han kan finde godbidder på selvsåede småtræer og buske, + på de grønne boxe antenneforeningen har sat op "Vi følges ad" forbi de næste huse og ind på tom byggegrund med pænt holdt bevoksning (ungerne bruger grunden til legeplads) her ligger der en bunke store kantsten som jeg gemmer godbidder i Lidt mere træning på byggegrunden, typisk stop på afstand, positionsskift, gå bagom og "på plads", bukke og andre tricks afhængig af dagsformen. Evt et fodersøg Derfra "ventesignal" ved fortovskanten hvis han ikke selv stopper op Over vejen og FRI ind på byggegrunden bag mit eget hus. Der er høj, vild bevoksning og meget musefært. Holde øje med om de to katte der holder til er der så jeg kan være parat til at formane Pelle om ikke at jage dem. Efter nogle minutter der går vi videre i "følges ad" I bunden af vejen dannes en stor vandpyt når det har regnet, der får jeg Pelle ud og skylle poterne efter musegravningen. Om vinteren kan han balancere på isen på pytten. Bære den sammenfoldede line i munden, Pelle altså... Rundt i bunden af U'et med pølseskivekast, forbi de sure naboer på samme måde og ind i vores have og søge efter resten af godbidderne. Sådan kan vores tur se ud. Der er 40 matrikler på vejen og turen tager 30 - 40 minutter. Bare på en stille villavej Hvis du mangler ideer kan du låne eller købe min bog "Sjov på turen med din hund" der er mange ideer til både sjov og træning God tur
-
Velbekomme Når han decideret har fået lydchock, eller tæt på, ville jeg alliere mig med en dyrlæge og give noget opløftende, så han får mere gåpåmod til træningen. Lydeffekterne du laver må selvsagt aldrig ligge på et niveau så han bliver forskrækket, han skal helst bare registrere dem, blive belønnet og på den måde blive tryg med så mange lyde som muligt. Ved "farlige" lyde, ja som du skriver. De fyrværkerilyde du har trænet på har det været autentiske lyde? Hvad hvis de kører forskelige steder i huset på en gang? Hunde som er "pylrede" med lyde kan have utrolig stor gavn af selv at skabe lydene. På mine hvalpehold har jeg gerne en dag med effektkasser, det er forskelige kasser med f.eks. noget der kan larme i en kasse, noget der stikker lidt i en anden kasse (hårbørster, grankogler o.lign) noget der giver sig, f.ek.s balloner og noget som f.eks. giver vand og lys fra sig når hvalpene går i gang. Der drysses lækre guffer ned mellem tingene og hvalpen styrer helt selv tilgangen og tilbagetrækningen. Ejer blander sig totalt udenom! Det er vigtigt at det er lidt "farligt" men ikke mere end at godbidderne får hvalpen til at komme tilbage. Ret hurtigt vænner hvalpen sig til at lyden ikke er farlig og at den selv kan kontrollere lyden/effekten. Det kan du også give Hogan at muntre sig med Gerne i starten, men drosl hurtigt ned, så lydene bare er noget der hører til, men er ligegyldigt.
-
Jo, dog som Budda også siger behøver en forbudsøvelse ikke være med godbidder i hånd, det kan også være en tallerken eller andet synligt med guf på, som hvalpen vil hen til, det kan være personer/hunde den vil hen til og så meget andet, hvor stop med træ er adgangsbillette hen til det hvalpe vil (naturlig forstærker) Med "underdanighed" hentyder jeg til en hvalps vilje til at ville indordne sig regler og grænser. Det er et ord som ofte bliver opfattet lidt negativt, men egenltig bare er at ville indordne sig. Okay. Noget jeg har haft gjort meget ud af tidligere, da jeg trænede i kuperet terræn, var fysisk opvarmning. Dette indebar gang og løb i terrænnet, op ad bakke ned ad bakke, over bumper og buler. Efter nogle minutter, afhængig af alderen, lavede vi udstrækningsøvelser. Lige så blidt lære hvalpene at få strakt deres ben, dreje hovedet op og ned, bukke mv. Jeg ved ikke om det er for langt ude for klubben, men netop med stor tunge hunde mener jeg det ville kunne forebygge senere skader hvis de lærte at blive varmet op og at blive udstrakt igen efter aktivitet. Samtidig er det en god tillidskabende aktivitet og hvalpene lærer at blive befalet over det hele Mht. mindre selvstændighed/mere samarbejdslyst tænker jeg kompetancegivende aktiviteter som at "tage stand" for en godbid (tror jeg vi lavede på Møffes hvalpehold i sin tid) naturlig forstærker og i det hele taget vise hvalpen, at den får opfyldt sine ønsker ved at holde øje med hvad ejer foretager sig og ønsker af den Giver det mening?