Ninjamor

Glædelig hvalp

Altså en ny episode i dag? Så synes jeg du skal få en erfaren adfærdbehandler hjem og vurdere situationen og lægge en plan. Det kan være småting der skal justeres eller den grundlæggende håndtering og taktik som skal ændres. Det går som regel ikke over af sig selv da sådan en hvalp jo oplever, at dens udfald giver den ønskede reaktion - afstand.

Fedtet pels kan blandt andet komme når en hund trænger til at blive justeret hos kiropraktoren. Muligvis har massagen "fået noget op"? En af indikationerne på at min datters hund trængte til kiropraktor var netop fedtet pels. Straks han var behandlet blev pelsen sig selv igen. En anden indikation var "hundelugt", men det har du ikke nævnt. Ofte var pelsen bare fedtet eller han lugtede, ikke begge dele på en gang, så vidt jeg husker. Jeg tror ikke loppemidlerne giver generelt fedtet pels, men kun lokalt hvor væsken dryppes i nakken.

Jo Misnelli, vi er enige Impulsontrol ser jeg som noget en hund skal opdrages til gennem sin opvækst og ikke igennem øvelser, som du påpeger. Det at ville lære, ville samarbejde og hvordan dette foregår ser jeg som almindelig opdragelse, altså at gøre sin hund klar til træning af formelle øvelser

Okay. Jeg ville nok afvente og se om det var en engangsforeteelse forårsaget af dagens grimme oplevelse og så ellers træne og træne og træne positiv aflevering af "bytte" ved at bytte med noget der er bedre.

Jojo, og f.eks. ved apportering hvor hunden dropper emnet før den bliver bedt om det, vil passivitet få den til at samle op netop fordi den ikke kan blive forstærket uden emnet i munden Så er vi vel inde omkring impulskontrol

Har han haft dumme oplevelser med børnene? Forsvarer han generelt sine ting(/liggeplads?

Et kort spørgsmål som kræver uddybning med yderligere spørgsmål og et meget langt svar. Ud over at tage dine forholdsregler synes jeg det sikreste her er at få en adfærdsbehandler hjem og vurdere situationen. Uanset Dali er træt bør han have så meget tillid til børnene at de helt naturligt kan komme i sofaen, selvom han ligger der. Hviilken race er han og hvor gammel?

Når de er flere hidser de jo hinanden op, men ellers har jeg haft stor succes med at kaste lækre godbidder ind til en hund i en have vi skal passere for at komme i parken. En goldenhan på Pelles alder som kom farende og gøede ad os. Pelle syntes tydeligt det var ubehageligt og måske især fordi haven ligger forhøjet fra stiens niveau, så hunden synes ekstra stor. Jeg kastede lækre godbidder ind til hunden og efter nogen tid gøede han ikke, men ventede på gufferne der hvor jeg plejede at kaste dem. Nu er der kommet en til hundl og den gør heller ikke ad os. Hvis min datter går forbi med Pelle får hun den helt store tur, så hundene har åbenbart det samlede billede af Pelle og mig i hovedet

Sikke en grim oplevelse, godt du fik reddet Dali! For en del år tilbage var jeg ved vandet med Rasmus, labrador, og Trille. Det var jeg dagligt da vi boede tæt ved. Vi var lige ved havneindsejlingen hvor der i den ene side er sat tre kæmpe betonbølgebrydere, eller hvad de hedder, op. De er støbt så de ligner tre skibe der ligger i forlængelse af hinanden. Vandet er ikke ret dybt der og disse skibe blev kravlet rundt på af mig og hundene og der står ofte nogle og fisker. Min store søn var med den dag og heldigvis for det! Af en eller anden grund faldt Rasmus gennem et stort hul på vel 1m x 1m som vi udmærket vidste var der og som han altid gik udenom. Pludselig plaskede han rundt inde i skibet der jo er en lukket kasse Vandet var for lavt til at jeg kunne nå ham og jeg har totalt vandskræk, bliver dårlig hvis vandet når mig længere end til knæene. Rasmus kunne jo ikke svømme rundt der til evig tid og heldigvis kunne Henrik hoppe ned til ham og løfte ham op. Tænk hvis Henrik ikke havde været med? Det var før jeg slæbte min mobil tlf med alle vegne. Skrækkelig oplevelse og siden har ingen af mine hunde fået lov at gå ud på skibene.

Sådan helt generelt uanset hvilken øvelse man er i gang med, så synes jeg, det er nærmest grundlæggende i arbejdet at en hund ikke handler på det den tror kommer til at ske, men handler ud fra de informationer den faktisk får. Selv gør jeg det Camilse foreslår: I samme øjeblik min hund f.eks. spytter app. ud, rejser sig fra dæk eller hvad det kan være ved synet af klikker/godbid så bliver jeg totalt passiv. Jeg anvender ikke verbal fejl melding, da det er min erfaring at hunde lige så hurtigt lærer at passivitet betyder "forkert," som de lærer et verbalt signal med samme besked, men det er som man selv er til. Nej, ved nærmere tænkning her mens jeg skriver: Egentlig kan jeg ikke lide tanken om at anvende "forkert" som verbalt signal til en hund, da det kræver at man ikke selv påvirkes af den negative ladning ordet kan have. Trial and Error træning kræver stor selvdisciplin af hundeejern og endnu mere at anvende et sigal som betyder at hunden lavede fejl. Nå, undskyld for spam og Camilse det var ikke en kritik af din måde at gøre tingene på, bare tankerne som flyver.. Provokationstræning med godbidder er et must i min verden af samme årsag - hunden skal ikke tro, den skal vide - og det kan den kun ved at høre/se efter mine signaler og ikke ved at gå efter det den tror kommer til at ske Nogle hunde har lavet koblingen "dygtig" = færdig/fri og derfor afslutter de momentet når de roses, måske Chino er en af dem?.

Det kan du godt. Jeg tænker bare mere at du skal slappe af mht. at få hende tættere på, det kommer lige så stille i takt med tilliden. Hånd- fod og anden kropslig target er en god ide, man skal bare ikke tro at det gør det alene for det er jo "øvelser". Du kan godt få nogle fif når vi når dertil, men indtil videre ville jeg bare satse på at hun kom op og tog guffen, evt. ved at jeg "tabte" den ved mine fødder Shibaen oplever jo nemt at en kontakt er et overgreb, det ved jeg godt du ved, så hellere gå lidt gelinde til værks når hun nu har fået en ridse i lakken

Der er langt mere i C arbejde end at en hund går i armen i leg - hvilket du naturligvis også ved. Når ikke det skal bruges til kåring eller andet synes jeg absolut ikke det er noget I skal pille ved. Hunde elsker også jagt på vildt, men derfor skal de ikke bare jage Træner man C arbejde er det meget vigtigt også at have en god lydighed med, så i mine øjne kan man ikke træne bidearbejde uden også at gøre en del ved lydigheden. Hvis Nella har haft leget vildt der hvor hun boede tidligere kan det være derfor hun går i armen, det bør ikke have noget med C arbejde at gøre da dette er situations- og signalbestemt.

Velbekomme - igen Uden at have set jer ville jeg ikke anbefale klikkeren som du beskriver her, for du skal jo netop ikke se efter hende eller give hende noget af dig før hun er oppe og selv søger dig. Efter denne fremgangsmåde. Men prøv, det kan være det lige præcis er det der gør udslaget med hende. Virker det ikke efter to gange ville jeg lægge klikkeren væk. Teoretisk er det jo helt efter bogen at klikke for en adfærd der begynder at ligne målet, det hænger bare ikke sammen med min "noget for noget" model

Velkommen til og glædelig hvalp Det første navn der faldt mig ind da jeg så jeres hvalp var Olle Hvorfor er du usikker på Buller som navn?

Det lyder også som den bedste beslutning Det var det jeg ville vide Selv ville jeg absolut undgå disse smalle stier, ja jeg gør det faktisk medmindre de er så korte, at jeg kan se vi kan nå igennem uden konfronterende hunde. Igen situationskontrol, DIN kontrol og overblik er alfa og omega for hvis du ikke føler dig tryg i situationen kan du ikke vejlede Barney optimalt. I den situation ville jeg selv ikke tillade det, altså at Pelle lagde sig ned. Dermed er al kontrol med situationen ude af mine hænder og Pelle ville selv skulle klare ærterne (har udspillet) det er der ikke brug for, når der er utryghed involveret. Det plejer at virke ret godt at gå bagved på nogen afstand Flot arbejdet! Jeg bliver også gerne på stedet selvom hunden bag hækken knalder ud Det lyder som om det virker med skemad Mht. usikker, utryg, bange eller hvordan vi gradinddeler det, så vil de fleste hunde som har sådanne følelser op til et vist niveau, stadig søge hen til artsfæller om ikke andet så for at blive forsikret om den andens ufarlighed, så hundene er noget ambivalente i situationen God træning, jeg ser frem til nogle gode opdateringer

Velbekomme. Dette emne er en af mine kæpheste og jeg ville så gerne give flere hunde muligheden for frihed Hvis du kan bruge det var det også til dig Ryk i linen og også bandlyst, at hunden evt. går helt ud i linen så den selv rykker i linen er noget andet men altid med sele på ikk? Nåe.. Indkald må gerne se sådan ud som Pelle på billedet synes jeg. Så er man ikke i tvivl om at hunden har lyst Nej, fordi det hunden skal vælge fra skal matches af det den vinder ved sit tilvalg. Hvis nu en hund står og sniffer til en spændende duft og rer sin mor kalde og vifte med et trækskind, kunne man godt forestille sig at den "tænker" "det er snuse jeg har lyst til ikke at lege/bære". Som hvis du vil belønne mig med en socialrealistisk film når jeg hellere vil se "Pretty Woman". Dur ikke. Det lyder som om, hun gerne vil være hos jer, men har fået et mønster med ikke at komme for tæt fordi hun ved hvad der så følger med. Det er værd at give rigtig mange grundige tanker. Prøv at virke fuldstændigt, totalt og 100% ligeglade med om hun følger med. Det giver næsten altid pote for hundene mærker stemningen hos os på et tidspunkt. Selv synes jeg det er rigtig sjovt og givende at træne på den måde. Helst med hund løs, men det er ikke altid muligt, så i lang line. Man kan ikke slappe af, fokus skal hele tiden være på hunden uden den ved det. Prøv at tænke på at du skal være "dages tilbud" for Eris, ikke dagens "straf". Træningen skal være sjov, hurtigtbevægende og uforudsigelig. Joe det har jeg nok Du kan f.eks. "tage stand" for lækre godbidder både på jorden og klistret på træer, se Cliff på billedet, og samle linen op så hun mærker det, ved træerne stryge hende over pelsen, og i begge situationer bare gå fra hende igen (uden linen) Hvis du er til det kan du føre træningsbog over hende, det kan være en rigtig god ide så man kommer hele vejen rundt. Jeg glæder mig til at høre om det Husk endelig at ting tager tid og gamle mønstre skal vaskes ud af hovedet før man ser en bedring. God træning

Uden at kende din forrige hunds historie, så er der faktisk ofte alligevel et mønster, f.eks. hvis en hund er usikker, utryg, har smerter, er oppe at køre eller andet, så vil den kunne klare x antal af de situationer den reagerer på. Dvs. at en hund f.eks. kan møde 4 hunde og flejne totalt ud ved synet af den 5. Det virker helt umotiveret, men hunden kan bare ikke håndtere mere på dette tidspunkt, den er fyldt til randen og har ikke mere overskud at gøre godt med. Kender du det, at musikken spiller bare lige en anelse for højt? Man kan bare skrue ned, men får det ikke gjort for man er måske slet ikke bevidst om at musikken generer, før man bare ikke kan holde det ud mere og nærmest aggressivt slukker... Jeg tror næppe det kun er mig, der har det sådan med musik eller andet. Sådan tror jeg hunde oplever det også - lige pludseligt er det bare nok og så kommer reaktionen. Her er det så du skal tænke på afreaktionen, dvs. blive på stedet til Barney er helt afslappet igen før I går videre. Bliver det bedre fra uge til uge? Der er både styrker og svagheder ved denne fremgangsmåde. Styrken er naturligvis at bevare hundens ro og at man har kontrol over situationen. Svagheden er det sociale pres der kan ligge i det samt hvis fodringen får karakter af total afledning, så han slet ikke ænser den anden hund. Jeg ville selv hellere gøre sådan: Får øje på hund "SEEEEE Barney, den fiiiiine hund" og droppe nogle godbidder på jorden, så han kan søge dem. Derved bliver det ikke en situation med muligt socialt pres (fra dig) og Barney vil virke mere fri i situationen. Hvis nødvendigt kan godbidderne "kastes" ind i ansigtet på ham, så du er sikker på at han opdager dem. Her vil jeg så mene at hvis han ikke kan passere en anden hund med en kørebane mellem den uden at han bliver "voldsom", så skal der adfærdsbehandler på. Hvis han "bare" bliver usikker, så er afreaktionen efterfølgende det vigtigste. Den er klassisk! Når han er sammen med andre hunde ved han, at ligegyldigt hvor han ser hen, ser han en hund. Situationen er 100% forudsigelig hvilket giver tryghed. På turene ved han aldrig hvornår der dukker hunde op og det giver utryghed. Jeg ville også gerne have at Pelle kunne klare at hilse afbalanceret på alle fremmede hunde. Det kan han ikke og det har jeg så taget konsekvensen af. Vi hilser ikke på tilfældige hunde på nær når det ikke kan undgås. Jeg ville ikke lade Barney selv styre hvem han skulle møde - eller rettere hvornår han skulle det. Jeg ville hellere lære ham en "kom vi går videre" så han hurtigt fandt ud af, at han ikke skal i nærkontakt med hunde I møder. Det vil give ham ro ikke at skulle behøve at tage stilling. Derfra kan du begynde at bygge lidt op så han møder en hund efter du har givet signal til det. På denne måde bliver situationen forudsigelig for ham. Forudsigelighed giver tryghed - igen Og vi ved jo alle at det handler om at være TRYG

Det var godt du spurgte. NIX, vi står ikke og venter på at vores hund bliver mæt af det den har gang i, søger os og bliver belønnet. Hvis vi venter på at hunden kommer af sig selv, lærer den at den til enhver tid kan bruge sin tid på det den lige nu synes er sjovt (belønne sig selv) PLUS smutte hjem til mor og få en belønning dér også. For hunden er dette en win win siuation ligegyldigt hvad den gør! Hvorfor så komme hjem først? Jeg kan ikke bestemme, at min hund skal komme hjem ti mig, men jeg kan tage kontrollen med situationen og sørge for at min hund ikke står der, 30m væk og har en fest for sig selv mens jeg står og venter. Hvis hunden søger bare få skridt væk fra mig går/løber jeg straks i den modsatte retning og bliver ved til hunden opsøger mig. Hunden skal tilbyde sig af sig selv. Det kan virke lidt hårdt sat op ift. de blødere måder vi ellers arbejder på, men dette er en simpel "noget for noget" filosofi, hvor en hund opdager, at den faktisk har glæde af at følges med os og derfor må vælge andet fra, hvis den vil følges. Det siger sig selv, at hunden naturligvis skal have tilgodeset sine behov sideløbende - senere kan det blive på selve turen. Det er netop dette, at det kan betale sig at følges, der lægger den gode base for et sikkert indkald, det sammen med fornuftig grænsesætning. Eksempelvis er det i mine øjne nødvendigt at kunne stoppe sin hund, hvis den vil noget uhensigtsmæssigt, selv har jeg ingen skrupler ved at sige til Pelle at nu skal vi videre, og derefter sige "nej" hvis jeg kan se, at han skal til at begynde at "overveje" (intentionshandlinger) noget andet. Han kommer da straks og bliver naturligvis belønnet grundigt for at han valgte mig til og det andet fra. Det er dette tilvalg der liger bag "følg mig" træningen, for hvis ikke hunden selv træffer det valg bliver den ikke sikker i indkaldet Du kan meget fint kombinere denne træning med mange spændende aktiviteter når Nova er hos dig. Selv gør jeg det, at jeg belønner for en lille øvelse eller andet ved at droppe godbidden på jorden og straks gå videre. Jeg venter ikke på at hunden skal blive færdig med godbidden og derved få muligheden for at forlade mig. Du kan finde sjove og spændende aktiviteter til turene i bogen "Sjov på turen med din hund" i den beskriver jeg også følg mig træningen. De fleste biblioteker har bogen og ellers kan det købes på forlaget Tro-Fast. Flere af hundene herindefra medvirker iøvrigt

Du kan ikke forebygge at han bliver sur på andre hunde som sådan, men hvis du mener det mere generelt er der flere ting du kan gøre. Det er ikke usædvanligt at en grundlæggende usikkerhed overfor andre hunde begynder at vise sig rigtigt omkring den alder han er i nu. En pause har sikkert heller ikke været gavnligt, men det er altså der du står lige nu. Når han ryster sig efter en situation viser det, at han har været anspændt og i konflikt. Goldens har det jo med at bære halen højere end "de mener" og det kan godt narre både ejer og andre hunde. Var han min hund ville jeg gøre to ting: Dels følges med andre hunde, gerne ældre, på gåture i line uden kontakt en ½ times tid og gerne længere. Derefter kan de hilse på hinanden hvis begge vil og begge virker positive. På dette tidspunkt har hundene oplevet at - Begge ejere taler venligt og positivt til hinanden og til egen hund = God afslappet stemning uden pres - Hundene har haft rig lejlighed til at snuse i luften og på jorden, så de begge "kender" den anden og derfor kan tage stilling til om de ønsker nærkontakt - Der er gået god tid siden første syn af hinanden og begge er faldet helt til ro, hvis de var lidt oppe at køre og det er denne stemning hunde bør møde hinanden i. Det er min erfaring at hundemøder går langt bedre, roligere og mere positivt hvis man har givet hundene ½ times tid i hinanden selskab uden nærkontakt, jeg ville ønske flere hundeejere brugte den model. Ud over dette ville jeg opsøge steder hvor der færdes hunde på sikker afstand, dvs. så min hund kunne se dem, en af gangen, men uden at være anspændt. Her ville jeg klikke ham for at se på den anden hund = andre hunde er herlige for de indbringer guf. En af fordelene ved begge tiltag er at du er i kontrol: Du kan slappe helt af fordi du ved at hundene ikke kommer i nærkontakt medmindre du er helt sikker. I sidstnævnte træningssituation skal hundene ikke mødes, han skal bare se på dem. En anden kæmpe fordel er den ro han vil være i. Når et hundemøde slutter med rysten af pels, er det mindet om den konflikt en hund tager med sig og genkalder sig ved næste møde. Derfor er det så vigtigt at bruge god tid og ikke forlade situationen før hundene er afslappede igen. Så er det dette minde de tager med sig. Ro og afslappet stemning. Langtidshukommelsen er det vi er oppe imod her og vi skal bruge "reglerne" for afreaktion, hvis vi skal have succes med at lagre de gode minder og ikke kun de dårlige. Giver det mening?

Indkald er en utrolig vigtig del af en hunds opdragelse. Alle hunde kan lære at komme på kald, vi skal bare lige finde vejen til deres "hjerte". Din race er ikke en som helt naturligt følger ejeren, så her kan udfordringen værre lidt større end ved f.eks. en labrador og det gør det bare mere sjovt Den sikre metode. Her er lidt at starte med: Indkald tager udgangspunkt i din hunds motivation for at være sammen med dig og ser du på indkald fra denne vinkel, er det sikkert meget naturligt at få tanken om at benytte aktive gåture som incitament for din hund til at ønske at følges med dig. Indkald kan med størst fordel bygges op omkring din hunds frie valg, dens ønske om at være i tæt følgeskab med dig. Når du vil indlære indkald må din hund ikke have overskudsenergi med hjemmefra. Den skal være velstimuleret og velmotioneret, da opgaven ellers bliver alt for vanskelig for den og dermed vil du komme til at opleve fiasko. Jeg kalder modellen for ”følg mig”, og bygger det op omkring at hvalpen/hunden ønsker at være tæt på mig fordi det dels er mig, som kender ruten, dels er det mig der skaber aktiviteterne. Det er samme ”følg mig” jeg bygger ”gå pænt” op omkring, så dette er grundlæggende opdragelse i min verden! Indklad ser jeg ike som en øvelse, men som simpel opdragelse. Sådan ser det ud Du skal have mange belønninger med, det skal være det din hund anser for det allerbedste: Kogt kylling, pivedyr, bold, kærtegn eller hvad din hund helst vil have. Husk at din belønning til enhver tid skal kunne matche de forstyrrelser I vil blive præsenteret for på turen/under træningen. Hvis du er utryg ved at have din hund løs, så sæt en 20 m tynd line i hundens sele og hold fast i enden. Brug eventuelt handsker så du ikke brænder hænderne og hold godt øje med at din hund ikke får linen rundt om et ben og bliver skadet. Bruger du line, bør området du starter træningen i være uden for mange forhindringer i form af træer og buske eller krat, som linen kan vikle sig om. Et helt åbent areal uden fristelser for din hund er det mest velegnede. Giv din hund en belønning for bare at være ved dig og forlad den straks i hastig gang. Dette er mønsteret du skal anvende. Det er en væsentlig faktor i denne træning at du, når du går væk fra hunden, bevæger dig i den retning din hunds hale ”peger” altså modsat hundens snude. Derved forsvinder du hurtigt ud af synsvidde, så din hund hurtigt kommer til at ”mangle” dig. Går du vinkelret væk fra hunden kan den stadig se dig, da dens synsfelt er stort og dermed kan den holde øje med dig og samtidig passe sine egne fornøjelser. Din hund skal have en association til at den må ”jagte” dig for at kunne følges med dig – aldrig omvendt. Når hunden når op til dig igen belønner du og forsvinder straks væk fra stedet. Hvis din hund bare styrter forbi dig, vender du på stedet og går/løber modsat hunden. - uden lyd Hvis din hund når ud i fuld line og stopper op, fortsætter du med at gå. Hvis linen er fastgjort i en kropssele, hvilket jeg anbefaler, skader det ikke hunden at der kommer et træk i linen. Ryk dog aldrig i linen og forsøg ikke at korrigere eller på anden måde at påvirke din hund med linen, så forsvinder ideen med den positive indlæring helt. Lad være med at kikke efter hunden og kald aldrig på den eller forsøg at lokke den til at komme. Kalder du, og hunden ikke kommer, arbejder du imod målet – at din hund kommer, når du kalder. Lokker du din hund hen til dig, er der en risiko for, at den kan føle sig lidt narret og efterfølgende vurderer om du er værd at komme hen til, når du lokker. Det er hundens frie valg du arbejder med her. Jeg vil have min hund til selv at vælge og må så bare sørge for at motivere den til at vælge det, jeg ønsker. Det er sjovt at arbejde med og det holder i længden, når først en hund har truffet valget at ville følges – at ville komme eller hvad det nu er, træningen handler om. Og det giver så stor en glæde hos hundene ikke at føle sig tvunget eller presset til at adlyde et indkald. Den vil komme til dig i glædelig forventning om at opnå noget dejligt, en godbid, aktivitet, et kærligt strøg over hovedet eller hvad nu din hund helst vil have. Din hund vil en gang for alle træffe valget om, at du er værd at følges med, og i dette tilvalg ligger der et meget vigtigt fravalg af andre aktiviteter, de aktiviteter som tidligere lokkede din hund på afveje. Hver gang din hund kommer hen til dig, roser og belønner du. Lad din hund mærke din begejstring over at den kommer til dig. Beløn og forsvind straks derefter fra stedet. Efter nogen tid på denne måde vil du opleve, at din hund kommer til dig hurtigere, efter du har forladt den. Dette kan tage 15 minutter med nogle hunde, ½ time for andre og andre igen skal have gentaget dette moment flere dage i træk, før hundeejeren ser en forskel. Når du når dertil, skal du til at introducere et signal hvis betydning bliver ”nu forsvinder jeg!” Signalet bør være lavmælt og kort og indtil nu neutralt for din hund.. Dette fordi vi skal have din hund til at høre efter dig og hvis den ved du kalder med flere lange ord og samtidig råber, kan den tillade sig at løbe langt væk eller fordybe sig i noget og stadig kunne høre dig. Det signal du vælger skal være en lyd, som er neutral i forhold til din hund. Det kan godt være en kort blød fløjtelyd, det er ligegyldigt, hvad lyden er. Denne lyd vil efter nogen tids brug når du forsvinder blive et meget stærkt indkaldssignal. Stærkt fordi din hund selv har valgt lyden som et signal. Et tegn på at nu forsvinder du. Og da den gerne vil følges med dig, vælger den at komme på lyden. Når din hund kommer og selv tilbyder at gå ved siden af dig belønnes den stort og ”holdes” der af gentagne belønninger, som afbrydes ved at du pludselig går modsat. Signalet skal huskes hver gang. Gradvist erfarer din hund, uden at blive kommanderet med, at det bedste sted er ved din side, og at hvis den ikke holder øje med dig, skal den bruge en masse energi på at fange dig igen – og igen… Den må selv vælge! Indkaldssignalet, den lyd du har valgt, afprøves ind imellem for at se, hvor langt din hund er kommet i associationen. Din hund vil oftere og oftere komme og tilbyde sig ved at gå på siden, der hvor den får belønningen, og der kan du så lægge et ”plads” eller ”gå pænt” signal på, hvis du vil. Din hund lærer nu at gå længere og længere ved din side afslappet, og ikke under ”plads” signal, og har nu valgt at følges med dig. Afprøv ind imellem stadig om din hund har opfattet signalet som et indkaldssignal. Dette gør du ved at give signalet i en situation, hvor din hund er lidt væk fra dig og optaget af noget andet. Kommer den straks på signalet, er associationen sket, din hund har opfattet den valgte lyd som et tegn på at den hellere må skynde sig til dig, og du skal nu til at øve indkaldet ud fra din provokationsliste med de mindste forstyrrelser først. Kommer hunden ikke, må du øve lidt mere til accociationen er skabt. Fortsæt ”følg mig” træningen og løb gerne ind imellem. Forsøg også om du kan komme til at gemme dig for din hund, så I laver en sjov gemmeleg. Efterhånden belønner du ikke mere direkte ved hundens ankomst, men tilbyder i stedet en aktivitet. Det kan være en super nem øvelse eller en sjov aktivitet, således at din hund oplever, at I laver noget sammen hver gang den kommer til dig. Beløn for øvelsen/aktiviteten i forhold hvor langt I er nået i indlæringen af denne. Når indlæringen er nået dertil at det er svært at ”ryste” din hund af dig, er du kommet til det punkt hvor du senest skal til at indlægge aktiviteter, som perler på en snor, for at holde din hund tilpas beskæftiget og stimuleret. Giver det mening?

Velkommen til. Til dit spørgsmål: Det lyder som om du har givet op... Et par "gode råd" er ikke nok her, din hund skal ses og der skal fndes svar på en masse spørgsmål. 2 år er rigtig lang tid for en hund at have et problem, og ud over selve problemet som bliver vedligeholdt hver gang din hund er alene, er der nu også den vane han har dannet. Som jeg opfatter det, er det ikke længere udelukkende et separationsproblem, der er langt mere i det og det kan en erfaren adfærdsbehandler hjælpe med at afdække. Der er muligvis ting i hverdagen som skal ændres, vendes helt på hovedet, og hvis der skal være chance for succes må din hund ikke være alene, da dette vedligeholder hans følelser og adfærd. Dine følelser og adfærd omkring problemet spiller en kæmpe rolle. En hundeejer kan alene med sin bekymring for om det nu går, eller pga. evt. tidspres, holde problemet kørende da hunde er meget sensitive overfor deres menneskers stemning. Blandt andet derfor er det vigtigt med pasning mens du går i gang fra 0 Du skal dog have motivation til at få løst problemet ellers er det omsonst overhovedet at prøve, så det skal du først og fremmest finde ud af om du har Hvordan reagerer han når du kommer hjem?

Jeg har det fint med at kunne ANE ribbenene hår en hund drejer kroppen. Men ellers er pæreformen god at gå efter- samt at der skal være luft mod gulvet lige under ribbenene og ikke maveskind i parrallel linie med ryggen. Det er hvad jeg ser efter på fremmede hunde.

Sidst købt: En pose tørret kylling. En skinkesteg, kalvelever, koteletter og rosenkål Bar' mad :mums: men det gælds også synes Pelle

Problemet er bare at utilfredse hundeejere ofte bare bliver væk i stedet for at sige fra højlydt og så der ingen tvivl er.