Ninjamor

...og alt det bedste fremover :klap:

Tanken er da velegnet nok: Skab ubehag ved at være væk fra mor, men at gøre det er uacceptabelt og grænseoverskridende. Indkald kan også trænes ved at sætte hunden i vandet 50 m fra land og så ellers ro alt hvad man kan mod land samtidig med at man kalder. Jeg tror da nok hunden vil huske sådan et indkald. Men det hører ingen steder hjemme

Det Menelli'en siger. Der er desværre ikke en fælles struktur og holdning i de lokale DcH afdelinger. I en forening med hundredevis af trænere vil der altid være stor spredning og en metode, en holdning, bliver aldrig bedre end den dårligste til at håndtere eller forstå den. Det er lige sådan i andre hundeforeninger, man kan være super heldig at rende ind i en lokalafdeling hvor alle er med på det nyeste, træner med respekt for hund og ejer eller en afdeling som har stået stille i 40 år og hvor det at belønne er en by i Rusand og træningen foregår på en række..

Jeg har det svært med sådanne lister efterhånden. Faserne er meget individuelle og min erfaring er at mange hundeejere går mere eller mindre slavisk efter tidsperioderne som beskrives og at man ofte søger svar i en fase, hvor det ofte bare er manglede opdragelse der er tale om. Faserne er kun vejledende og bør aldrig tages for andet og slet ikke uden en mængde anden information. Bernerzaurus jeg har kendt flere (problem)hunde som faktisk har haft fået magten i hjemmet, taget magten om du vil, så selvom hunden ikke præcist styrer efter denne magt (styring af hjemmet på flere plan) så sker det ind imellem ved forkert opdragelse. Dels hvor hundens opførsel har været så styrende for familien at den har overskygget alt andet dels hvor hunden decideret har bestemt hvad der kunne/ikke kunne ske i forskellige betydningsfulde situationer.

Det giver absolut mening og du kan gøre en hel masse for at ændre det! Det er ganske almindeligt at en hund reagerer på første lyd som en advarsel om at NU skal den være på vagt. Hunden er 100% parat til at blive bange og bliver bekræftet i sin frygt for at blive bange ved næste lyd, som kan være ganske lille, men dog en ventet lyd, som hunden reagerer på ofte med flugt. Man opererer med forskel på angst for lyde og frygt for at blive bange, for der er forskel i starten af et forløb. Ofte ender frygten for at blive bange dog med reel angst gennem erfaring for at hundens negative forventning holdt stik. Der findes træning for sådanne hunde

Det er en gammel tekst fra vistnok, en svensk bog af Sven Järverüd (DcH "bibel" i 80'erne) som man har fyldt på og ændret noget. Jeg kan nu ikke forstå at du er chokeret... Hvis vi bytter order "dominans" ud med "stærk uvilje til at samarbejde" eller ligefrem "stærk uvilje til at indordne sig" er det helt korrekt det der står og sådanne hunde findes. Ordvalget er uheldigt og gammeldags, men udfaldet det samme. Dominansaggression findes hos hunden som ikke vil lade sig "dominere" og forsvarer denne ret med aggression, hos hunden som ikke vil indorde sig regler og rammer og f.eks. aggressivt modsætter sig venlig soignering og nærhed. Det er ganske vist, også selvom vi ikke anvender begrebet dominans så ofte i denne sammenhæng og selvom det ikke er ofte man ser disse hunde og derfor ikke er særlig relevant at advare mod dem i en generel tekst. Hvis det er korrekt, er det meget beklageligt - og et tilbageskridt rent holdningsmæsigt for allerede da jeg var kredsinstruktør i 90'erne var vi langt fra den tankegang der skitseres i teksten

Hvis han er rigtig voldsomt angst er milde midler som Serene-Um ikke nok. T shirten har jeg talt med Pia Dahl, som har anvendt den længe, om, og hendes erfaring er at nogle hunde hjælper den på - andre ikke Hvilke angstsymptomer har han?

PVOI = Pelle Vil Også Igen være onkel for en dag eller to

Fra en hunds side er det uvedkommende om vi ser en adfærd som en unode og en anden adfærd som noget andet, Det er konsekvensen af handlingen som får hunden til ar respondere på den ene eller den anden måde. Jeg går fuldt ind for "så blødt som overhovedet muligt" og for at en hund gerne selv skal finde ud af en løsning på hvordan den kommer længst med sin adfærd, men i min verden er det også ikke kun okay, men et must at hundene lærer at respektere mine zoner, ligesom jeg respekterer deres. Jeg kaster mig f.eks. ikke ned over Pelle når jeg synes han er dejlig og gerne vil kramme ham... Huskyen? Hvorfor skælde ud der og ikke når din egen hopper op? Den ene er glad den anden frygter du vil tage hendes ting og mad? Det hænger slet ikke sammen i mine øjne? Voldsomhed i glæde er ok, men frygtadfærd skal udskældes????? Når hun er opdraget for hårdt vil blødt virke vattet i hendes øjne. Der skal tid til ligesom når man er crossoverhundeejer, der går lang tid før hunden synes den "behøver" høre efter, når man som hundeejer pludselig vender "for hårdt" til blød træning/omgang. Hunden fatter ikke en bjælde et stykke tid, den oplever det som at man har slupet tøjlerne helt. Du har gjort det rigtige ved at fodre og tage initiativ til leg og NILIF er fint her. Forstærk de mindste tegn på at hun vil gøre noget for noget. Gå aktive ture med hende og se i det hele taget på hvad det er hun synes er det fedeste i hele verden og giv hende det til gengæld for samarbejde. Det kunne måske ellers være godt på din kæreste for at få ham til at forstå hvor ubehageligt og overdrevet det er Alfarulning hører ikke hjemme ml hund og menneske og der er altid en stor risiko for at hunden oplever man overreagerer og så mister den totalt et hvert tilløb til respekt. Respekt skal erhverves gennem kompetance og evner og ikke gennem fysisk håndtering Min erfaring med selvstændige hunde er at de skal vindes over vha. ejers evner til at initiere god aktivitet, ved at ejer viser at h*n er dygtigere til nogle af de ting hunden troede den mestrede bedst. "Noget for noget" taktikken fungerer fint her..

Først og fremmest tænker jeg, at du må gøre op med dig selv hvor meget du vil gøre for at ændre Marleyes hoppen op, Er det til gene eller er det lidt lige meget. Det sidste er det jeg fornemmer. Jeg har en nevø, der, da han var lille, blev så glad når han så mig, at han drønede lige ind i maven på mig og slog armene rundt om mine ben. Den slags kærlighed gør ondt og gavner ingen. Så selvom det er af glæde min nevø og din hund overdriver, skal det i min bog rettes, inden det bliver farligt for nogen. Mht. din kærestes husky - Hatten af for hende, hende kan jeg fanme li!!!! :5up: :banan: At være hård ved sådan en hund er som at :damn: det kommer til at gøre ondt på et eller andet plan på et tidspunkt. Hun er intelligent og det er der man skal "ramme" hende, ved at være smartere ikke ved at være hårdere. Jeg ville gerne give lidt råd, men før I er enige om en linie nytter det jo ikke. Hvis hun er vant til hårdhed og du kommer med noget der er blødere, vil jeg give din kæreste ret, i at hun så ikke respekterer din tilrettvisning - at hun så heller ikke respekterer ham for hans hårdhed er en anden sag

Bløde drenge skal også have sat grænser! Du er nødt til at glemme at få dårlig samvittighed bare fordi du vil opdrage din hund og sætter personlige grænser. Det dur altså ikke.. Det nytter jo ikke, at du på den ene side ikke vil have en stor tung hund op i hovedet og på den anden side ikke vil trække en grænse som hunden forstår. Muligvis, MULIGVIS, er du faldet i den fælde der ligger i ikke at sige ordentligt fra fra starten? Hvis man vil trække en grænse skal det ske så en hund forstår det 1. - 2. gang. Ellers er man på vej ind i at vænne sin hund til ubehag (straf) et ubehag som ofte bliver lidt stærkere med tiden. f.eks. fra at man siger "nej" til at man skriger "nej" og stadig ikke får den ønskede reaktion netop fordi man utilsigtet har lavet en tilvænning. Eller at man holder en hånd foran sig for at holde en hund væk til at man slår til den uden den reagerer. Den har gradvist vænnet sig til ubehaget. Sker dette, står man pludselig med en hund som tilsyneladende klarer hårde tag rigtig fint i den givne situation og den skal man så toppe. Ikke rart.

Min tæves hvalp gjorde noget lignende, f.eks. når de havde været adskilt, "hvalpen" hoppede rundt om Fie og gøede hende ind i hovedet. Da "hvalpen" var ca 2 år for Fie nok og kastede hende til jorden og tvang hende til passiv underkastelse. Hun flyttede sig ikke en tomme før hun var helt tilfreds og derefter så vi aldrig adfærden igen. Når din ældste tæve ikke siger fra, kan det skyldes at hun ved hun sagtens kan håndtere den lille og derfor ikke behøver gøre det eller at hun ikke er stærk nok til at sige fra. Jeg ville absolut ikke lade min unghund køre linen ud overfor fremmede hunde. De hunde som ikke siger fra, vil hun blive mere voldsom overfor og det kan ende med et brag - eller at hun mobber de andre så ingen gider hende.

Velkommen til Skal det forstås sådan at der er ca 2 måneders alderforskel mellem tæverne eller er den yngste nu 4½ måned? Det lyder som frustration og bør, efter min mening, tages seriøst. Når du har en ældre tæve som underkaster sig alt og alle og en frustreret frembrusende tæve på næsten samme alder, skal der nok arbejdes en hel del med begge hunde, hvis samværet skal glide problemfrit. Ud fra din beskrivelse ville jeg ikke tage tøserne ud sammen - eller straks den lille begynder at køre på de ældre, fjerne den lille. Der er muligvis intet problematisk i det, men hellere forebygge end helbrede Den yngste tæve skal ud i verden og opbygge tillid til at der ikke sker noget fælt og det mener jeg hun skal alene, så hun 100% kan opleve og suge til sig uden den store til at "forstyrre" billedet.

Det skal ikke siges hårdt bare som en konstatering af at nu er der ikke mere at hente. Selv bruger jeg det sammen med at jeg viser mine håndflader og laver en "glattende" bevægelse med hænderne, i starten for at vise at der ikke er flere godbidder at komme efter og efterhånden virker det også i andre situationer med kontakt. Er han ellers vant til at blive stoppet/få sat grænser? Hvis min hund gjorde noget virkeligt, virkeligt uønsket, det kunne være at hoppe op og dutte mig på næsen, er jeg ikke bleg for at fortælle så det ikke kan misforstås at det ikke er i orden med mig. Skulle han så stoppe alt og se betuttet ud ville det være OK med mig. En skideballe der ikke gør indtryk er langt værre end en som virker. En hvalp/unghund som irettesættes af en voksen hund bliver også lidt stille i det uden dens verden går i stykker af det Det handler bare om at gøre indtryk ikke om at gøre hunden bange for sig

Hvor er hun dog blevet stor! God bedering til dig

Måden jeg selv gør det på er et mix af indlært forbudsord og ros/belønning for at høre efter og decideret træning af passering og hilse. Hilse, lærer hunde superhurtigt ved at man er to personer, en hunden gerne vil hoppe op ad (figuranten) og en selv med hunden i line. Hovedtræk: Man går imod hinanden og fig. må gerne vise hunden at h*n holder lækre godbidder i navlehøjde. Mens man nærmer sig hinanden siger man "hej" osv. til hinanden. Hunden ignoreres. Stop op på en afstand så hunden kan nå at hoppe op ad fig. i line. Hundens ejer er fra nu af passiv. Hunden hopper op og straks tager fig. hænderne på ryggen og står passivt. Ejer bliver stående på stedet så hunden ikke kan nå om bagved fig. Straks hunden hopper ned belønner fig. og man går videre. Jeg har endnu ikke oplevet at en hund skulle opleve dette mere end 5 - 6 gange (unge hvalpe højst tre gange) før de husker, at det er det at sidde der indbringer belønningen. (Teoretisk vil hunden lære at skulle hoppe op for at kunne hoppe ned, men det er ikke det der sker) Fig. kan evt. lige før hunden kan nå ham, tage hænderne på ryggen, så vil hunden huske at den skal sætte sig for at blive belønnet. Derfra som al anden træning. På et tidspunkt introducerer ejeren signalet "hilse" eller andet signal så hunden lærer at hilse betyder sæt dig så bliver du belønnet. Derfra varieret belønning, derfra belønningen kommer fra ejer og til sidt behøves ingen belønning eller ejer kan give ind imellem.

Det er ligegyldigt hvad din nabo fodrer med. Det der er afgørende er hvordan Mimi har det. Du skal kunne ane hendes ribben under huden når hun drejer kroppen, kan du ikke det trænger hun til at tabe vægt = mindre mad Det lyder som om du går nogle gode ture med hende og det er dejligt at høre, men tænk på om de mus hun fanger og æder (og kan få orm af, sikkert derfor din dyrlæge anbefaler månedlig afmaskning) i mængde ikke dækker hendes daglige foderbehov? det vil sige at hun får foder + mus. Mimis ryg er i fare ved overvægt. Der er øget risiko for diskusprolaps og det vil du ikke ønske, tro det fra en som har stået med en lam Mimi gravhund pgs diskusprolaps. Det vil man gøre alt for at undgå.

HA! Hvor er dyr bare fantastiske! I forgårs opdagede jeg på vores "villavejtur" at naboens hvide mis må have holdt øje med os på vore ture! Da Pelle og jeg havde krydset vejen ca 20 meter efter vores "kantstenssøg" og Pelle var i gang med musesøg på byggegrunden bag naboen, så jeg ud af øjenkrogen en bevægelse. Da jeg så efter var det min nabos hvide kat som strøg over vejen og hen til bunken med kantsten. Der gik den i gang med at søge efter godbidder. Den dag var det kylling jeg havde med. Katten må have holdt øje med Pelle og "undret" sig så meget, at den efterfølgende har haft tjekket stenene og har derved fundet ud af, at når vi har været der, kan det betale sig at tjekke, for sådan en hundesnude er åbenbart ikke altid grundig nok 1 - 0 til hvide mis :5up:

Det er jo det, det er individuelt og bliver hunden beskæftiget nok behøver man ikke inddrge turene. Ros til dig for at gå "hundeture". Det er min erfaring at mange som træner seriøst ikke går ture som bare er hundens tur, men bruger turene til træning.

Skab en situation du har kontrollen over... Når du kommer hem kan du prøve at have lækre guffer i hånden, stikke hånden op i snuden på ham og vise at du triller gufferne på gulvet. Herefter kan du sætte dig på en stol og hilse afdæmpet på ham der. På turen kan du sørge for at han er beskæftiget af andet, så han ikke får tanke. Sideløbende kan du indlære et signal til at han skal stille sig op af dig, med forpoterne så højt han kan. Det ligner "hoppe". Øv hoppe op signalet og indlær en slutning på det. f.eks. ordet "slut", som du derefter kan bruge hvis han forsøger at hoppe op. Det er i det hele taget en god ide at have et slutsignal, om man anvender når noget er overstået f.eks. når en træningslektion er færdig. Dette slutsignal kan bruges til at stoppe anden adfærd også.

1 kun, kun. Pelle labbe på 6½ år i går. Tidligere havde vi altid 3 - 5 hunde, så det er lidt underligt "kun" med Pelle. Pelle nåede at være nr. 2 hund en måned, inden Trille døde

Der er mange veje til Rom Jeg synes det vil være "spild" ikke at gå skridtet videre og få trænet længerevarende afbinding. Al sådan træning styrker vores hunde fordi de opdager at de kan håndtere situationen uden at blive utilfredse eller usikre.

8 - 10 gange træning

Det er fuldt tilstrækkeligt fordi hundens grænse ikke overskrides

Jomen, det er faktisk stort set en kombination af det som Ida har gjort og det PMJ afslutter sit indlæg med, altså sætte hunden op til succes og sørge for at det sker. Jeg går ud fra det er "ungdomslejr" metoden du hentyder til Luciente.. Hunden bindes af et sted hvor den er vant til at være. Gå et par skridt væk, så hunden mærker den er begrænset af linen. Kast lækre godbidder bag hunden. Gå fra h. og kom straks tilbage og kast flere. Gentages nogle gange og træningen afsluttes. Gradvis øges afstanden til hunden og man venter med atgå tilbage til den er færdig med godbidderne. Drys fler godbidder men undlad at kontakte hunden. Sådan fortsættes til hunden afslappet kan stå bundet med ejer synlig på den ønskede afstand. Jeg bruger selv at sige "bliv der" eller "vente" selvom hunden ikke har andre muligheder Herfra er det som med anden træning: Provokationer (som f.eks. fremmed sted) og forstyrrelser i den grad hunden kan håndtere det. Det Du fik gjort Ida var jo at lægge for mange sværhedsgrader på for hurtigt. Tæppemetoden synes jeg også lyder fin ud fra samme regler om øget sværhedsgrad.