Ninjamor

Var det så meget bedre en udmelding

Glædelig baby

Du skal tænke på det, som at nu skal du til at grundlægge en ny tankegang , vane om du vil, hos vapsen. Vender vi den om og tænker menneske, vil du så gøre mest for en vingummi eller for en dyr middag på din yndlingsrestaurant? Hvis nu du skulle rense lokummer hele dagen i stedet for at få en god gang massage, ville du så vælge massagen fra for en vingummi eller hellere belønnes for lokumsrensningen med et restaurationsbesøg. "Massagen" repræsenterer her det hunden selv vil, det den skal give afkald på for at komme til dig. Lokumsrensningen repræsenterer den skal yde for belønningen. Din hund skal have en pop up box i hovedet a,f hvad han får ud af at vælge "massagen" fra, når han hører du kalder. Vingummi - restaurantbesøg? Vingummi - restaurantbesøg? For at få denne pop up box til faktisk at poppe op ved lyden af indkald, skal der være en stærk overbevisning om at det bedste i verden rammer ham, når han kommer til dig. Altså skemad hvis dette topper kogt lever. Giver det mening? I starten, til man har fået plantet pop up boxen godt og grundigt i sin hunds hoved, skal der altså belønnes med det bedste af det bedste hver eneste gang! Træningen skal vare al den tid hunden er løs eller i langline. Vi skal tænke opdragelse mere end træning her. Det handler om at være konsekvent (ens) i sine tiltag og hvis du f.eks. ikke vil have din hund skal gnave i fingerfilodendronen, skal den forhindres/stoppes hver eneste gang den forsøger. Vi ved at varieret belønning forstærker hundens interesse for en given adfærd og den adfærd vi ikke ønsker forstærket her at at hunden vælger fra at holde øje/følges med os. Derfor ingen varieret belønning endnu = intet valg for hundebassen i situationen. Så hvis du tænker belønningsprincipper og ser belønningen, som det hunden kan give sig selv (blive væk, snuse osv.) så kan du komme videre. Hvis jeg har beskrevet det for abstrakt må du sige til

Min erfaring som adfærdsbehandler er lig den Lucky Luna fortæller om. Det er ikke nok at vælge en selvstændig race for som andre skriver er disse hunde ofte meget flokbundne. Det samme gælder de selvstændige rottehunde som gravhunde og småterriers samt den meget selvstændige basenji for at gå over i en anden gruppe. Jeg vil dog hellere skulle lære en beagle, gravbasse eller terrier at være alene og have det ok med det end en husky eller malamute - eller coton for den sags skyld. Skulle jeg ud fra alenehjemmekriteriet som det eneste vælge race ville jeg umiddelbart vælge noget mynde, pudel mellem/stor, hovawart, Skt. Bernhard, schäfer eller schnauzer mellem/riesen for at nævne et mix af typer, men jeg ville aldrig vælge race ud fra et enkelt kriterium. Aleneproblematikken har mange faktorer i sig, blandt andet om der er angst eller det er ren uvilje, det er to meget uens følelser som skal håndteres forskelligt. Noget andet er den daglige håndtering/opdragelse, som kan gøre det nemmere for hunden at lære at være alene eller det modsatte. Mht. at en selvstændig race har nemmere ved at acceptere alenetiden, så på den ene side ja, på den anden side er der virkeligt arbejde i den selvstændige hund som ikke vil være alene, de prøver at løse problemet og giver sig ofte ikke før de har løst problemet tilfredsstillende.

Jeg håber du gav udtryk for din utilfredshed, så hun kan overveje at gøre tingene anderledes en anden gang

Pssst.. jeg tror DF er Dansk Folkeparti og ikke Dyrenes Beskyttelse

Her er lidt med Lobo, Chilly, Trille, Batman, Pelle og Mille

Øv øv øv øv øv. Surt i flere lag! Fik du ikke justeret planen af adfærdsbehandleren?

Jamen Dina, hvor står det at vi skal have vores afkom under fuld kontrol?

Præcis og godt du skriver det! Jeg har luret lidt med og talt på knapper om jeg skulle blande mig for lige netop at sige det. En skræddersyet træningsplan er til den hund planen er lagt for med dens forudsætninger og baggrund. Man kan godt tage en overordnet plan og have stor succes med træningen, men samme plan for en anden hund kan føre træningen på katastrofekurs. Eksempel: Gå fra din hund så mange gange dagligt du kan (det der ene sekund) og den vil vænne sig til at det er trygt og at du kommer tilbage straks. For én hund vil det fungere perfekt og for en anden hund vil det gøre problemet værre. Nogle hunde finder hurtigt ud af systeme hvor andre bliver stressede af al den gåen og kommen. Det er utrolig vigtigt at få klarlagt om hunden har separations angst eller separationsuvilje før man starter træningen, for der er en kæmpe forskel på, hvad der skal gøres sideløbende med træningen ved angste hunde og ved hunde som bare ikke vil forlades.

Min erfaring er at det er idividuelt hvorvidt hundene bedst har stationære for- eller bagben. Rasmus og Trille for eksempel foldede bagud når de skulle dække hvor det passer Pelle bedst at strække sig fremad. Milde Batmus: Mht. positonsskift på stedet har jeg rigtig god erfaring med, at hvis hunden forventer at få sin belønning bagved sig, bliver den hurtigt klar over at det ikke betaler sig at rykke fremad. Dette skal være lært inden man går i gang med positionsskift. To sprog bør ikke være et problem

Min erfaring er at det er idividuelthvorvidt hundene bedst har stationære for- eller bagben. Rasmus og Trille for eksempel foldede bagud når de skulle dække hvor det passer Pelle bedst at "folde" forud. Milde Batmus: Mht. positonsskift på stedet har jeg rigtig god erfaring med, at hvis hunden forventer at få sin belønning bagved sig, bliver den hurtigt klar over at det ikke betaler sig at rykke fremad. Dette skal være lært inden man går i gang med positionsskift. To sprog bør ikke være et problem

Hihihi stakkels dig

Glædelig hvalp

Altså en ny episode i dag? Så synes jeg du skal få en erfaren adfærdbehandler hjem og vurdere situationen og lægge en plan. Det kan være småting der skal justeres eller den grundlæggende håndtering og taktik som skal ændres. Det går som regel ikke over af sig selv da sådan en hvalp jo oplever, at dens udfald giver den ønskede reaktion - afstand.

Fedtet pels kan blandt andet komme når en hund trænger til at blive justeret hos kiropraktoren. Muligvis har massagen "fået noget op"? En af indikationerne på at min datters hund trængte til kiropraktor var netop fedtet pels. Straks han var behandlet blev pelsen sig selv igen. En anden indikation var "hundelugt", men det har du ikke nævnt. Ofte var pelsen bare fedtet eller han lugtede, ikke begge dele på en gang, så vidt jeg husker. Jeg tror ikke loppemidlerne giver generelt fedtet pels, men kun lokalt hvor væsken dryppes i nakken.

Jo Misnelli, vi er enige Impulsontrol ser jeg som noget en hund skal opdrages til gennem sin opvækst og ikke igennem øvelser, som du påpeger. Det at ville lære, ville samarbejde og hvordan dette foregår ser jeg som almindelig opdragelse, altså at gøre sin hund klar til træning af formelle øvelser

Okay. Jeg ville nok afvente og se om det var en engangsforeteelse forårsaget af dagens grimme oplevelse og så ellers træne og træne og træne positiv aflevering af "bytte" ved at bytte med noget der er bedre.

Jojo, og f.eks. ved apportering hvor hunden dropper emnet før den bliver bedt om det, vil passivitet få den til at samle op netop fordi den ikke kan blive forstærket uden emnet i munden Så er vi vel inde omkring impulskontrol

Har han haft dumme oplevelser med børnene? Forsvarer han generelt sine ting(/liggeplads?

Et kort spørgsmål som kræver uddybning med yderligere spørgsmål og et meget langt svar. Ud over at tage dine forholdsregler synes jeg det sikreste her er at få en adfærdsbehandler hjem og vurdere situationen. Uanset Dali er træt bør han have så meget tillid til børnene at de helt naturligt kan komme i sofaen, selvom han ligger der. Hviilken race er han og hvor gammel?

Når de er flere hidser de jo hinanden op, men ellers har jeg haft stor succes med at kaste lækre godbidder ind til en hund i en have vi skal passere for at komme i parken. En goldenhan på Pelles alder som kom farende og gøede ad os. Pelle syntes tydeligt det var ubehageligt og måske især fordi haven ligger forhøjet fra stiens niveau, så hunden synes ekstra stor. Jeg kastede lækre godbidder ind til hunden og efter nogen tid gøede han ikke, men ventede på gufferne der hvor jeg plejede at kaste dem. Nu er der kommet en til hundl og den gør heller ikke ad os. Hvis min datter går forbi med Pelle får hun den helt store tur, så hundene har åbenbart det samlede billede af Pelle og mig i hovedet

Sikke en grim oplevelse, godt du fik reddet Dali! For en del år tilbage var jeg ved vandet med Rasmus, labrador, og Trille. Det var jeg dagligt da vi boede tæt ved. Vi var lige ved havneindsejlingen hvor der i den ene side er sat tre kæmpe betonbølgebrydere, eller hvad de hedder, op. De er støbt så de ligner tre skibe der ligger i forlængelse af hinanden. Vandet er ikke ret dybt der og disse skibe blev kravlet rundt på af mig og hundene og der står ofte nogle og fisker. Min store søn var med den dag og heldigvis for det! Af en eller anden grund faldt Rasmus gennem et stort hul på vel 1m x 1m som vi udmærket vidste var der og som han altid gik udenom. Pludselig plaskede han rundt inde i skibet der jo er en lukket kasse Vandet var for lavt til at jeg kunne nå ham og jeg har totalt vandskræk, bliver dårlig hvis vandet når mig længere end til knæene. Rasmus kunne jo ikke svømme rundt der til evig tid og heldigvis kunne Henrik hoppe ned til ham og løfte ham op. Tænk hvis Henrik ikke havde været med? Det var før jeg slæbte min mobil tlf med alle vegne. Skrækkelig oplevelse og siden har ingen af mine hunde fået lov at gå ud på skibene.

Sådan helt generelt uanset hvilken øvelse man er i gang med, så synes jeg, det er nærmest grundlæggende i arbejdet at en hund ikke handler på det den tror kommer til at ske, men handler ud fra de informationer den faktisk får. Selv gør jeg det Camilse foreslår: I samme øjeblik min hund f.eks. spytter app. ud, rejser sig fra dæk eller hvad det kan være ved synet af klikker/godbid så bliver jeg totalt passiv. Jeg anvender ikke verbal fejl melding, da det er min erfaring at hunde lige så hurtigt lærer at passivitet betyder "forkert," som de lærer et verbalt signal med samme besked, men det er som man selv er til. Nej, ved nærmere tænkning her mens jeg skriver: Egentlig kan jeg ikke lide tanken om at anvende "forkert" som verbalt signal til en hund, da det kræver at man ikke selv påvirkes af den negative ladning ordet kan have. Trial and Error træning kræver stor selvdisciplin af hundeejern og endnu mere at anvende et sigal som betyder at hunden lavede fejl. Nå, undskyld for spam og Camilse det var ikke en kritik af din måde at gøre tingene på, bare tankerne som flyver.. Provokationstræning med godbidder er et must i min verden af samme årsag - hunden skal ikke tro, den skal vide - og det kan den kun ved at høre/se efter mine signaler og ikke ved at gå efter det den tror kommer til at ske Nogle hunde har lavet koblingen "dygtig" = færdig/fri og derfor afslutter de momentet når de roses, måske Chino er en af dem?.

Det kan du godt. Jeg tænker bare mere at du skal slappe af mht. at få hende tættere på, det kommer lige så stille i takt med tilliden. Hånd- fod og anden kropslig target er en god ide, man skal bare ikke tro at det gør det alene for det er jo "øvelser". Du kan godt få nogle fif når vi når dertil, men indtil videre ville jeg bare satse på at hun kom op og tog guffen, evt. ved at jeg "tabte" den ved mine fødder Shibaen oplever jo nemt at en kontakt er et overgreb, det ved jeg godt du ved, så hellere gå lidt gelinde til værks når hun nu har fået en ridse i lakken