Ninjamor

Der er mange holdninger til seler, så det er sådan lidt hvad man bedst kan lide eller hvis hundens kiropraktor fraråder/råder til en bestemt type. Den sele som terrieren har på, synes jeg selv vældig godt om, synes dog den sidder lige højt nok på hunden på billedet SPOR/G SELE - lder med filt/messing - snapspnde i metal (kan bruges som trksele) - medium - sort men du kan også købe gode seler af andre mærker, jeg vil tro andre kommer på banen med anbefalinger Fordelen ved den lane line er at hunden ikke oplever at skulle trække for at komme frem, samt at der er råderum til at fjolle og bruge energi. (En tredje fordel er at du lærer at springe badut for ikke at blive viklet ind i linen :klap:) Hvis du f.eks. bruger 20m line lærer vapsen at han har 20m når du har sagt "fri" eller hvad du siger, han behøver ikke prøve sig frem som i ulåst flexline. En fast langline giver han mere frihed end en flexline, da de ikke er så lange. Næserarbejde ligger lige for med en retriever og hvis du bor nær vandet vil søg i klipper/store sten være en rigtig god ting for ham, da han der både skal bruge sin balancesans og sin næse, hvilket giver en dejlig træthed og tilfredshed. Søg af foderet vil også ligge lige til. Hvis han bruger 2 x 25+ minutter dagligt på fodersøg får han en god basisbeskæftigelse til at lægge bunden. Spred foderet ved at kaste håndfulde afsted, så det bliver godt spredt. En retriever er en inkarneret "tingfinder", så når der kommer lidt bund i ham vil det være både sjovt og spændende at lære ham at finde genstande og bringe dem til dig i bytte for ros og en lækker godbid. Til de lange vinteraftener kan fært identifikation og apportering være noget man træner indenfor, du kan også gemme ting indenfor, evt. bare ting evt. små bøtter med lidt foder i som han skal finde og aflevere mod at få foderet.

Velkommen til og glædelig hund En 6 årig hund som ikke er vant til at opleve noget udover haven har et stort udækket behov, som skal tages hånd om. Din tanke med at lade ham falde lidt ned er helt rigtig. Vi slæber jo heller ikke en understimuleret 10 årig dreng ind i Tivoli og forventer at han kan have det hele i sig Hvis du har mulighed for det vil jeg råde dig til at køre ud med ham, ud på steder hvor der er god plads omkring jer og give ham en 20 - 30 m line i selen. Han skal have sele på til dette. Der ville jeg lade ham bumle rundt og blive mæt et par timer hver dag 14 dages tid, så burde der komme lidt bund i ham s¨du kan begynde at arbejde med ham. Jeg sværger til en fast langline hvor der bare holdes fast i enden så hunden har resten at gøre godt med. Det lærer han kun at trække af hvis du følger med ham i stram linem hvilket du naturligvis ikke skal gøre. Gå i stedet modsatte vej. Åben flexline modvirker dit mål, da han derved skal trække linen ud for at komme frem, selvom det kun er er svagt træk er det dog et træk han mærker. Har du ikke bil, vil jeg foreslå en 8 - 10 m fast line i selen, som du bruger ligesom langlinen. Her kan du lave nogle knuder så du har nogle faste holdepunkter, så vil han lære om han har 3m, 5m, eller hele linen og forholde sig til det. Her går du også modsat straks han starter med at gå hurtigere end dig. Først når han faktisk er træt skal du begynde at træne "gå pænt" og belønne dette med godbidder

Jeg kan næsten dagligt så hvornår passer det dig? Jeg er pt uden bil så det skal være omkring hvor jeg bor

Flot trænet, er det ikke sjovt? Du kan godt sætte lyd på nu. Selv anvender jeg en lyd som ikke bruges til noget andet. Min lyd er et BUUV, men du kan fint bruge hendes navn, især hvis du først lige pepper det op med navn/godbid, navn/godbid 8 - 10 gange. Lyden du finder skal siges lige før du vender væk og går fra hende. Sig det kun en gang. Efter nogle gentagelser laver hun kobling mellem lyden (som bliver til en varselslyd) og at du går fra hende og vælger da selv lyden til som indkaldssignal. Da hun selv vælger at komme på lyden kan du ikke skælde ud, hvis hun på et senere tidspunkt ikke kommer. Det er jo ikke en lydighedslyd, bare et signal til at "nu smutter jeg". Det er det stærkeste indkaldssignal jeg har oplevet netop fordi hundene selv vælger det til og når de først har valgt gerne at ville følges, så bliver indkaldet nærmest bare en formsag. Begynder hun på et tidspunkt at sløje lidt af på den med at komme på kaldet, er det fordi dine aktiveringstilbud ikke er spændende eller mange nok, så hun føler hun selv skal finde aktiviteter. Sideløbende med introduktion af indkaldslyden skal du til at lave noget mere med hende, når hun kommer/I følges ad. F.eks. må hun ikke på noget tidspunkt, når hun har fået en godbid bare smutte igen. Gør hun dette, er det kun pga. godbidden hun kommer og hun vælger derefter dig fra. Det har vi ikke lyst til, så træk godbidden og giv hende noget aktivitet, når hun kommer og derefter godbid(der) og vend væk. Mange hunde er vænnet til at der kun kommer 1 godbid, så de er næsten smuttet igen, inden de har taget godbidden. Giv gerne flere godbidder og lav flere aktiviteter for hvert indkald/når hun kommer af sig selv. Når hun vælger at følges med dig så beskæft hende med ting hun kan lide og afslut med et "fri" eller hvad du bruger, så hun kan løbe frit. Vil hun ikke forlade dig er det fint nok, det er hendes valg, men lad hende ikke presse godbidder ud af dig når du har givet hende fri. Prøv også at "tage stand" når hun er ude i linen. Det gør du ved at bøje overkroppen ned og stirre intens på nogle godbidder du har droppet på jorden. Du skal stå lige over godbidderne og må kun se på dem. Når hun kommer hen under dig bakker du lidt og lader hende søge. Gå fra stedet mens hun søger. "Stand" bliver også et stærkt indkaldssignal.

Peller stiller gerne op som legeonkel

Der er en lille, eller rettere ikke så lille ting i "koden". Som jeg kender dig, er du ret kontant i din udmelding om hvad du vil tolerere og hvad du ikke vil tolere for opførsel, korrekt? Nogle af de adfærd du ser gennem fingre med vil andre ikke kunne tolerere, men når der er noget du bare ikke vil have så er der kontant afregning, du griber ind. Det er sådan jeg har opfattet det ud fra dine indlæg. Når hunde oplever, at der er grænser og at nogle ting kan bare ikke være anderledes, uanset dette bliver grebet pædagogisk eller upædagogisk an, lærer hunde at sådan er det bare. De lærer at indordne sig under forholdene. Dette kan hjælpe i hundens opfattelse af alenetid medmindre den er decideret angst, hvilket jeg efterhånden oplever de færreste aleneproblemhunde reelt er. Den omvendte situation er den, hvor en hund har totalt frie tøjler til at gøre lige præcist hvad den vil og når den vil. Hvor den bliver belønnet for at forsøge sig frem uanset hvad den skal lære i opdragelse og træning. Sådan en hund oplever ikke, at der er grænser for dens udfoldelse og vil ofte have store problemer med at blive efterladt - den vil så at sige ikke finde sig i det. Den har ikke lært at indordne sig. Giver det mening? Dette er også min oplevelse

Ja da. Et at problemerne mange oplever med f.eks. småterriers og gravbasser er jo netop at de nægter at give op. Det kan man enten bruge til noget konstruktivt eller få imod sig afhængig af hvilken indstilling man har til opdragelse og træning. Men se for dig denne gravdværghund eller dine små pinchere for dig på en A - E eftersøgning eller frit søg på tid i et terræn med forhindringer de store hunde kan hoppe over. Min cairn ville f.eks. godt have kunne gå et frit søg i en halvhøj roemark og klare de andre opgaver, men hun ville være langt mere smadret efter en konkurrencedag end min labrador, som trods en fantastisk kondition, var pænt træt efter en konkurrencedag.

For hvem gider forsøge? Jeg gad ikke med en lille hund, det er helt sikkert, af de årsager jeg beskrev i det andet indlæg Sikkert ikke og det sætter DcH's slogan "DcH for alle" lidt i perspektiv for problemet "burde" være stort Netop ja og bagefter skal den stadig levere Måske har du bare de klogeste hunde

Jeg er ikke helt enig. Når jeg f.eks. tænker på min cairn, vilke hun i princippet kunne det samme som min labrador, men de små hunderacer skal arbejde mere end de store. Skulle Trille f.eks. lave et frit søg i skov eller på roemark ville hun fysisk skulle bruge langt mere energi end mere højbenede hunde. Det samme på runderingen. Hun ville kunne falde for tidsfristen hvis hun flere gange skulle udenom kvasbunker, væltede træer mv. som større hunde bare hopper over.

Retrieveren nemmere end hvad? Verdens nemmeste hund er den ikke og det er der nok ikke nogen race der er. Ja, en labrador kan være nem at træne, men ikke nødvendigvis at opdrage. En golden er bestemt ikke altid nem hverken at træne - eller at opdrage, de kan blive stædige som bare helvede og vælge samarbejde fra. En lab som behandles for hårdt bliver enten selv hård i filten - eller klapper sammen som en våd sæk. En golden som tages for hårdt bliver ofte selv hård og viger i visse tilfælde ikke tilbage for at bide fra sig. Labberne har ofte store problemer med at være alene. Man kan jo blive ved.. Jeg synes ikke en labrador nødvendigvis er nemmere end andre racer, udfordringerne er bare nogle andre. Eksempelvis er det min erfaring af de samlende og drivende hyrdehunde er noget af det nemmeste at træne. Så er drejer det sig bare om hvad det er ejeren træner dem i - unoder eller samarbejde, de lærer jo lige så hurtigt det forkerte som det ønskede. Jeg har selv i årevis måtte høre på alt det jeg fik forærende ved at have "nemme hunde". Min første DcH hund var en skt. bernhard/hønsehund mm. blanding (hun lignede en lab blanding) som var redningshund og nåede Eliteklassen + DM. Det var fordi hun var så supernem.. Host host.. var der noget hun ikke var, var det nem. Pelle er en nem hund, for mig, men ville garanteret ikke være det for naboen. Det handler jo også om færdigheder og indsigt, holdning og metoder når man har hund, ikke kun om hunden, men det må man bare tage med når andre kun ser det mere eller mindre færdige produkt af al den tid man har investeret i sin hund De ser lydhørhed, fællesskab og forståelsen mellem hund og ejer osv. og tilskriver det hele hunden

Det kan ikke blive dyrlægens ansvar hvordan en hvalp skal kunne holdes i ro, det er bare kuren h*n kan anbefale. Ligesom adfærdsbehandleren heller ikke kan påtage sig at løse en hundeejeres praktiske problemer ifm. adfærdstræning. Man kan jo kun sige hvad der skal til, så er resten op til ejeren

Øremider, øjenbetændelse og orm tænker jeg på som helt almindelige børnesygdomme ifm. den svækkelse en hvalp som flytter kan være udsat for, dog er øremider og orm jo nok noget hun haer medbragt hjemefra. Jeg forstår din frustration! Kan hun dreje hovedet frit, men vil bare kke fordi det gør ondt? Jeg tænker naturligvis på om en nakkehvirvel har forskubbet sig og skal justeres af en anden fagperson end en dyrlæge God bedring med hende

Var det så meget bedre en udmelding

Glædelig baby

Du skal tænke på det, som at nu skal du til at grundlægge en ny tankegang , vane om du vil, hos vapsen. Vender vi den om og tænker menneske, vil du så gøre mest for en vingummi eller for en dyr middag på din yndlingsrestaurant? Hvis nu du skulle rense lokummer hele dagen i stedet for at få en god gang massage, ville du så vælge massagen fra for en vingummi eller hellere belønnes for lokumsrensningen med et restaurationsbesøg. "Massagen" repræsenterer her det hunden selv vil, det den skal give afkald på for at komme til dig. Lokumsrensningen repræsenterer den skal yde for belønningen. Din hund skal have en pop up box i hovedet a,f hvad han får ud af at vælge "massagen" fra, når han hører du kalder. Vingummi - restaurantbesøg? Vingummi - restaurantbesøg? For at få denne pop up box til faktisk at poppe op ved lyden af indkald, skal der være en stærk overbevisning om at det bedste i verden rammer ham, når han kommer til dig. Altså skemad hvis dette topper kogt lever. Giver det mening? I starten, til man har fået plantet pop up boxen godt og grundigt i sin hunds hoved, skal der altså belønnes med det bedste af det bedste hver eneste gang! Træningen skal vare al den tid hunden er løs eller i langline. Vi skal tænke opdragelse mere end træning her. Det handler om at være konsekvent (ens) i sine tiltag og hvis du f.eks. ikke vil have din hund skal gnave i fingerfilodendronen, skal den forhindres/stoppes hver eneste gang den forsøger. Vi ved at varieret belønning forstærker hundens interesse for en given adfærd og den adfærd vi ikke ønsker forstærket her at at hunden vælger fra at holde øje/følges med os. Derfor ingen varieret belønning endnu = intet valg for hundebassen i situationen. Så hvis du tænker belønningsprincipper og ser belønningen, som det hunden kan give sig selv (blive væk, snuse osv.) så kan du komme videre. Hvis jeg har beskrevet det for abstrakt må du sige til

Min erfaring som adfærdsbehandler er lig den Lucky Luna fortæller om. Det er ikke nok at vælge en selvstændig race for som andre skriver er disse hunde ofte meget flokbundne. Det samme gælder de selvstændige rottehunde som gravhunde og småterriers samt den meget selvstændige basenji for at gå over i en anden gruppe. Jeg vil dog hellere skulle lære en beagle, gravbasse eller terrier at være alene og have det ok med det end en husky eller malamute - eller coton for den sags skyld. Skulle jeg ud fra alenehjemmekriteriet som det eneste vælge race ville jeg umiddelbart vælge noget mynde, pudel mellem/stor, hovawart, Skt. Bernhard, schäfer eller schnauzer mellem/riesen for at nævne et mix af typer, men jeg ville aldrig vælge race ud fra et enkelt kriterium. Aleneproblematikken har mange faktorer i sig, blandt andet om der er angst eller det er ren uvilje, det er to meget uens følelser som skal håndteres forskelligt. Noget andet er den daglige håndtering/opdragelse, som kan gøre det nemmere for hunden at lære at være alene eller det modsatte. Mht. at en selvstændig race har nemmere ved at acceptere alenetiden, så på den ene side ja, på den anden side er der virkeligt arbejde i den selvstændige hund som ikke vil være alene, de prøver at løse problemet og giver sig ofte ikke før de har løst problemet tilfredsstillende.

Jeg håber du gav udtryk for din utilfredshed, så hun kan overveje at gøre tingene anderledes en anden gang

Pssst.. jeg tror DF er Dansk Folkeparti og ikke Dyrenes Beskyttelse

Her er lidt med Lobo, Chilly, Trille, Batman, Pelle og Mille

Øv øv øv øv øv. Surt i flere lag! Fik du ikke justeret planen af adfærdsbehandleren?

Jamen Dina, hvor står det at vi skal have vores afkom under fuld kontrol?

Præcis og godt du skriver det! Jeg har luret lidt med og talt på knapper om jeg skulle blande mig for lige netop at sige det. En skræddersyet træningsplan er til den hund planen er lagt for med dens forudsætninger og baggrund. Man kan godt tage en overordnet plan og have stor succes med træningen, men samme plan for en anden hund kan føre træningen på katastrofekurs. Eksempel: Gå fra din hund så mange gange dagligt du kan (det der ene sekund) og den vil vænne sig til at det er trygt og at du kommer tilbage straks. For én hund vil det fungere perfekt og for en anden hund vil det gøre problemet værre. Nogle hunde finder hurtigt ud af systeme hvor andre bliver stressede af al den gåen og kommen. Det er utrolig vigtigt at få klarlagt om hunden har separations angst eller separationsuvilje før man starter træningen, for der er en kæmpe forskel på, hvad der skal gøres sideløbende med træningen ved angste hunde og ved hunde som bare ikke vil forlades.

Min erfaring er at det er idividuelt hvorvidt hundene bedst har stationære for- eller bagben. Rasmus og Trille for eksempel foldede bagud når de skulle dække hvor det passer Pelle bedst at strække sig fremad. Milde Batmus: Mht. positonsskift på stedet har jeg rigtig god erfaring med, at hvis hunden forventer at få sin belønning bagved sig, bliver den hurtigt klar over at det ikke betaler sig at rykke fremad. Dette skal være lært inden man går i gang med positionsskift. To sprog bør ikke være et problem

Min erfaring er at det er idividuelthvorvidt hundene bedst har stationære for- eller bagben. Rasmus og Trille for eksempel foldede bagud når de skulle dække hvor det passer Pelle bedst at "folde" forud. Milde Batmus: Mht. positonsskift på stedet har jeg rigtig god erfaring med, at hvis hunden forventer at få sin belønning bagved sig, bliver den hurtigt klar over at det ikke betaler sig at rykke fremad. Dette skal være lært inden man går i gang med positionsskift. To sprog bør ikke være et problem

Hihihi stakkels dig