Ninjamor

Der er også Maja Guldborg Kiropraktik

Der er flere vinkler på det: Hvad gør gæsterne i situationen? Hvad gør I i situationen? Når man skal opdrage sin unghund er det vigtigt, at man tager kontrollen over den situation, man vil have ændret. I gæstesituationen er det vigtigt dels at gæsterne ignorerer hende, dels at I tager kontrol over hunden (navn?) f.eks. ved at sætte hende i line og belønne for afslappethed. Så nemt kan det være Giv hende noget stort at tygge på, så hun bliver afledt fra gæsterne og så hun holder sig i ro. Hvis I på et tidspunkt synes, gæsterne skal hilse på hende, kan I give hende lov i line og med ordet "hilse" eller andet, derefter "slut" og så hen at ligge igen - eller hvis hun selv kan forholde sig roligt, kan hun slippes fri af linen. Det er vigtigt at gæsterne er rolige omkring hende og ikke taler til hende med høj og hurtig stemme, da dette animerer hende til at søge kontakt. Hunde som opsøger gæster for at få gang i den har ofte lært dette af gæsterne selv fordi de, eller andre gæster, har haft leget med hunden på tidligere tidspunkter så hunden har opbygget en forventning til aktivitet og kontakt med gæster

Enig Kastration er gennem en årrække blevet brugt som løsning på rigtigt mange besværligheder og problemstillinger, mest hos hanhunde. Som jeg oplever det, er der ved at ske en ændring i mange hundeejeres holdninger hen imod at kastration ikke nødvendigvis er den bedste og sikreste løsning og dette synes jeg er et stort fremskridt. Har I besluttet en decideret kastration af Penny eller "bare" sterilisering?

Min holdning er at man skal kende de potentielle forbedringer/risici der er ved sådan et kæmpe indgreb i en hunds hormonsystem. F.eks. er det fortvivlende at en ung hund som blev kastreret pga. "dominans" bliver utryg resten af sit liv. "Dominansen" kan vise sig at være påtaget og hundens forsøg på at vise den selvtillid den ikke har, men lader ejeren sig "narre" af dette er hunden endnu værre stillet efter en kastration Når man siger sådan noget som at hunden "potentielt" bliver dvask er det ikke ud fra oplevelsen med en enkelt hund eller 5, det er ud fra den viden der er samlet både fra etologer og dyrlæger. Vores første hund blev heller ikke dvask, men han "bollede" da lystigt tæver i løbetid uanset han bev kastreret. Han strejfede også uanset kastrationen. Hunde har jo individelle egeskaber og træk og "potentielt dvask" hentyder til at nogle hunde vil blive det, men man kan ikke få forhånd afgøre hvilke Som du beskriver det har Zaki da netop ændret sin personlighed og åbenbart i en god retning. Mht. overvægt, synes jeg man skal have med i overvejelsen hvad denne potentielle overvægt kommer af - nemlig øget sult. Jeg har kendt kastrater hvis dagsorden var at blive mætte og her mener jeg det er synd for hunden at være evigt sulten. For selv om man kan styre sin hunds fødeindtag ændrer dette ikke på sulten. Nogle hunde har jo en omsætning som får dem til at at tage på, bare de ser en anden hund spise - sådan lidt overdrevet Alt i alt synes jeg, der er mange ukendte individuelle faktorer som gør sig gældende ved neutralisering og at man derfor skal tænke sig rigtig godt om. Det kan give et fantastisk godt resultat og det kan give et fantastisk dårligt resultat, et resultat som ikke kan ændres. Derfor mener jeg, man skal se på det værst tænkelige udfald og vurdere om man kan leve med dette og om man mener, ens hund skal leve med dette. Derfra kan det jo kun blive positivt

Flere ting: Først og fremmest "sætter" jeg mig tungt på mine hunde fra hvalpe af. Dette betyder ikke, at jeg er hård eller streng ved dem, snarere tværtimod, de har "frihed under ansvar", men jeg sørger for at blive en meget, meget vigtig person i deres liv, ved at dække deres behov for tryghed, oplevelser, aktivering og ikke mindst grænser så godt som muligt og ved at optræde selvsikkert, hvilket blandt andet betyder, at jeg opfører mig som om jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at min hund ikke gør det jeg beder den om. Den med grænserne er en vigtig del af det at kunne stoppe sin hund i at køre op f.eks. når der er en løbsk tæve i området. Hvis en hund opdrages uden grænsesætning kan man ikke stoppe en uhensigtsmæssig adfærd med almindelige midler, den dag det bliver nødvendigt og den dag man står og hunden skal vælge mellem tæveduft og godbidder ved vi godt hvad den vælger. Jeg opstiller få, og mener jeg selv, rimelige grænser og er 100% konsekvent med at gennemføre og vedligeholde disse grænser. Når hunden er blevet voksen og har fået noget livserfaring kan jeg godt slække på grænserne ind imellem uden der sker noget ved det. En grænse kan f.eks. være at et "nej" skal efterleves, ellers bliver jeg vred og viser det hurtigt opstået og hurtigt overstået, men så hunden ikke behøver være i tvivl om min mening. Der er kun få "nej'er" i min hunds liv og de siges i en stille tone. Til engæld generer det mig ikke det mindste at brøle op, ved en grov overtrædelse af gældende regler f.eks. for at stoppe Pelle i at ville jage en fremmed kat i haven efter jeg har bedt ham lade være. Da vores omgangstone normalt er stille og rolig gør et brøl virkelig indtryk! Herudover lader jeg min hanhund bruge al den tid han vil på vore ture til at fordybe sig i tæveduft. Han snuser slikker, salver og smasker og først når han er færdig forlader vi stedet. Dette får den betydning, at han dels lærer at afkode færten dels at han ved han ikke behøver skynde sig eller bliver trukket væk og det giver en ro omkring det. I går stod jeg f.eks. det meste af et kvarter mens Pelle snuste, smagte, snuste, gik væk, tilbage igen, væk igen og således til han var helt sikker på, han havde fået alt med og det var så det. Færdig. I dag på samme sted (i vores park) optog han faktisk spor og jeg fulgte efter i lang line. Da sporet efter nogle hundrede meter fortsatte den vej vi ikke skulle bad jeg ham bare komme med og det var så det. Dette er forarbejdet Du kan læse, hvordan jeg fik styr på Pelles "tævelyst" i en forholdsvis sen alder, tror han var nået at blive to år, i denne artikel http://www.hunde-forum.dk/content/56-hanhunde-og-dufte-af-loebsk-taeve.html Rasmus trænede jeg målrettet på løbske tæver fra han var lille hvalp. Når jeg vidste, der havde været løbske tæver på træningspladsen sørgede jeg for at træne og beskæftige ham der og tilbød aktiviteter han ikke kunne afvise, så han selv valgte tæveduften fra og mine tilbud blev valgt til. Det var naturligvis super nemt med en hvalp Dette fortsatte jeg med op gennem hans opvækst og da vi samtidig havde tæver hjemme lærte han sig, at løbetid er èn ting, det er først når tæverne er højløbske de er virkeligt interessante. Det betød, at han fint kunne slappe af med løbske tæver omkring sig både ude og hjemme Jeg kan kun anbefale hanhundeejere at lægge dette stykke arbejde i deres hunde for det styrker både hunden og båndet mellem hund og ejer gevaldigt. I stedet er mange hanhundeejere febrilske omkring det, de søger helt at undgå løbetidsfært og deres hunde lærer derfor aldrig at kunne håndtere situationen. Det er der delte meninger om. Det kommer an på hvad du vil have. Jo tidligere du får det udført jo mere mild og hvalpet forbliver hunden. Jo senere des mere fysisk hanhundeudstråling.

Hvor har du denne (markeringen) fra?

Jeg troede først det var min pc, så jeg prøvede min søns "store" pc, som er superhurtig og kan en masse den skal kunne for at spille nogle avancerede spil. Det gik lidt hurtigere men ikke som det har været tidligere her på HF. Hvis jeg går ind på andre debatter er der ikke disse problemer. På Jubii hundedebat skal jeg nærmest bare tænke på at klikke så sker der noget Uanset ville det være rart med et svar fra Admin, når man nu henvender sig.

Potentielle fordele: Ingen frustration ved løbske tæver Mere ro (se også ulemperne) Mindre hanhundeaggressivitet (se også ulemperne) Ingen testikelkræft Potentielle ulemper: Testosteronets feedback system elimineres. Dette system fungerer ved at styrke hundens selvtillid. Testosteron = selvtillid = øget testosteron = øget selvtillid. Den manglende feedback fra hormonet kan resultere i, at en usikker/utryg hanhund får øget usikkerhed/utryghed og i stedet for at blive afslappet bliver hanhundeaggressiv (forsvar) Øget sult med madfixering Tendens til fedme Pelsen kan blive kedelig Roen kan blive til dvaskhed Det er de ting der umiddelbart popper op i mit hoved, andre, samt dyrlægen kan sikkert lægge mere til. Vores første hanhund blev kastreret som 2 årig. Han strejfede og det fortsatte han med at forsøge på resten af sit 15 årige liv. Min personlige holdning er at ingen af mine hunde bliver neutraliserede medmindre der er en medicinsk årsag til det. Hormonernes betydning tror jeg er langt mere kompleks end bare lige at handle om fertilitet. Pelle er 6 år og intakt. Jeg har taget konsekvensen af at have intakte hanhunde og har opdraget målrettet på, at de kan slappe af på trods af løbske tæver i nærheden. Vi har flest tæver på vejen her og naturligvis ved jeg, når de er i løbetid, det skal Pelle nok fortælle mig, men han bliver ikke tudefjæs over det. Dels på grund af træningen dels fordi jeg sørger for at han bruger sit hoved til noget andet og faktisk også fordi jeg siger til ham, jeg ikke gider det pjat. Mange hanhundeejere kan fortælle dig at en hanhund ikke er til at holde ud under løbetiderne, og der findes også hunde som er nærmest umulige at aflede og hvor kastration efter min mening er det mest humane, men med træning/opdragelse så tidligt som muligt kan man gøre en masse for at styrke sin hund, så den kan klare situationen.

Det vil være det smarteste at give ham værktøjer til det, da han næppe kan leve et langt liv uden at rende på store hunde. Men lad ham ikke hilse på kluntede hvalpe som ikke helt kan styre deres bevægelser og impulser Joee. Men også når man tænker på hvorfor han gør det! Han er i affekt, sikkert pga. utryghed og det tænker jeg en hunds liv er for vigtigt til ikke at gøre noget ved, så alene af den grund bør småhundene lære at kunne acceptere store hunde. Der er ingen som siger de skal være fri med dem. Absolut! Hvis han får for vane at skulle hilse på alle som kommer forbi, bliver det dels tidskrævende at gå tur, dels findes der hunde som ikke vil/må hilses på, dels bliver han frustreret når han møder disse hunde. Der er f.eks. ikke den store værdi for ham i at blive frustreret over lige at sniffe til en løbsk tæve eller rende ind i en galsindet hanlabrador som også har denne tæve i tankerne. Præcis! Det er rigtig godt du er opmræksom på disse grænser :5up: Jeg har en kæphest gående ud på hvordan mange småhunde løftes op i et snuptag, helt uden respekt for deres personlige rum og grænser og som regel af en uvarslet hånd som bare svupper hunden op bagfra Personligt mener jeg, at chihuahuas skal opdrages som om de var rottweilere - altså at man tænker på om man ville acceptere en given adfærd hvis hunden var en rottweiler (eller anden stor hund) Den er jo en stor hund ideni og bør behandles som sådan, hvis man vil vise den respekt som hund

Rasmus nøs når vi gjorde os klar til at skulle ud. Han strakte sig og nøs samtidig med at han bevægede hovedet lidt sidelæns i en hurtig bevægelse. Han lærte at nyse på signal

Det tror jeg er gjort, men fortæl hellere hvordan jeg gør det, hvis nu det ikke er gjort. Tak

...som sætter fært på afføringen.. Min tanke er, at de er så fyldte at det mindste pres får dem til at afgive sekret. Iøvrigt tømmer hunde analkirtlerne ved stærk skræk og dette skulle have signalværdi for andre hunde, som snuser det sted hvor kirtlerne blev tømt, men det er en anden historie

Du siger noget! Dinah er Co-admin og jeg har lige skrevet til hende

Dyb knurren tyder ikke på usikkerhed, omvendt kan rejste børste fortælle om konflikt/spænding. Hvor rejser hun børster, omkring halsen, ned over ryggen, over bagparten eller hele vejen ned? Jamen godbidder kan føre meget godt med sig, det er bare vigtigt at de gives for det korrekte. Som du beskriver det lyder det for mig mere som at du skal træde i karakter og dels vise hende hvad du vil have dels hvilken opførsel du ikke vil have. Selvom en hund har en grad af usikkerhed i en situation er det stadig i orden at sige fra overfor den i situationen (symptombehandling) når man bare arbejder med årsagen til den uhensigtsmæsige adfærd også.

Det lyder vel nok hyggeligt Er det svært at træne eller svært at være tålmodig?

Fnysen/nysen oplever jeg i to forskellige situationer. Som én skrev i JUHUUU situationen, typisk når vi skal ud at gå og som en advarselslyd. Denne fnysen er mere dæmpet. Jeg tænker at du skal være uhyre opmærksom på ikke at vise din frygt for at være alene hjemme, da chow'en godt kan overtage situationen for at ville beskytte sin familie når hunden bliver voksen nok. Som superreserveret overfor fremmede behøver den ikke mange dårlige oplevelser for at blive mindre nem at håndtere i stitautionen. Børnegitter som andre foreslår synes jeg også er en rigtig god ide og så er det yderst vigtigt, at du udstråler glæde og selvtillid når du modtager gæster, håndværkere og andre fremmede personer, som skal ind til jer. Gitteret, samt din udstråling, fortæller din hund at du har kontrol med situationen og at hun ikke behøver tage affære. Jeg ville lukke hende ind til gæsterne når de var kommet i ro og havde sat sig, så er de helt "ufarlige" og hunde reagerer ikke så stærkt, som når gæster modtages i døren, som jo er et følsomt område, da det er flaskehalsadgangen til jeres "territorium" Hvordan lyder hendes knurren og hvordan er hendes krops- og haleholdning imens?

Jae..

Jeg skal naturligvis ikke blande mig i din tid, men sidder med et billede af 3 børn som også er med på de gode længere ture? Har de ikke alderen så de kunne komme med? Med madpakker og hele svineriet Det er lidt svært at sige om du skal have line på Freya, når hun søger legetøj, umiddelbart ville jeg bare gemme tingene sværere fremkommelige steder, så hun skulle bruge længere tid på at snuse sig frem. Det er for så vidt fint at hun tonser frem bare hun bruger lige så meget energi på at snuse. Mht. pindene, så kan du vise at du vil kaste og så vende hende om, mens du kaster, så hun ikke kan se hvor pinden lander. Så skal hun bruge mere mental energi på at finde den. Hvis du så også øger sværhedsgraden gradvis og kaster flere pinde før du slipper hende og bruger vindretningen så hun er i side/medvind bliver det også sværere.

Jeg har også ofte undret mig, men mon ikke det bare er sådan at man ikke er så opmærksom på eventuelle gener, hundene måtte have? Altså at man tænker det ikke er så slemt, det må jo være noget med ens egne grænser. Vi kan alle være uheldige at få hunde som bliver syge, men ligefrem at vælge en øget risiko og mulig nedsat bekvemmelighed for sin hund (eller kat) det forstår jeg heller ikke at man kan.

Det kan virke rigtig godt at lade den mindste hund stå på en bænk eller andet solidt, så den ikke føler sig så lille, når den skal hilse på større hunde. Samvær over længere tid 1 - 1 giver rigtig meget hvorimod tilfældige og hurtigt overståede møder har en tendens til at køre en hvalp op, da den dels skal forholde sig til meget nyt dels bliver sådanne tilfældige møder ofte stoppet alt for hurtigt, så hundene ikke bliver færdige med mødet. Derfor er en ½ times samvær et par gange om ugen med en god hund i passende størrelse langt at foretrække end 10 hurtigt overståede møder med tilfældige hunde.

Det forstår jeg ikke, du ikke forstår Der skal stå "i begge tilfælde...."

Men er det mon deres bord? Nå, men jeg kan spørge når jeg sikkert snart får en henvendelse ang. noget andet de skulle finde en løsning på Det er meget tungt og tager en stor del af min lyst til at være her, når det virker som om man spytter mod vinden hele tiden

HF fungerer ikke hos mig, alt tager en halv krig, sider bliver indlæst og indlæst og indlæst igen, der spørges om jeg nu er sikker på jeg vil forlade denne side. Nogle gange kan jeg kkke scrolle ned over indlæggene, men bliver svuppet op til første indlæg på siden ligegyldigt, hvor mange gange jeg prøver at komme nedad. Jeg bliver smidt af midt i det hele også. I det hele tager tager det længere tid at komme til at manøvrere rundt her end at besvare selv med meget lange smører Jeg er frustreret over at Johnni ikke skimmer denne tråd og besvarer vores indlæg. Når jeg er på andre hundefora er der slet ikke disse besværligheder og i dag var jeg lige forbi Jubii for at se, om der sker noget der og hold da op, det var en fornøjelse. Alt gik lynende stærkt og alt virkede. Det var ligesom at komme hjem At der så ikke sker noget videre derinde er en anden sag

Jeg er i den "heldige" situation, at hvis jeg ikke orker at skulle diskutere og forklare, kan andre acceptere at jeg stopper næsten hvad det skal være ved at sige at Pells ryg eller ben ikke kan tåle det han/den anden hund er i gang med lige nu. De tænker højst at det sgu er synd den hund aldrig må noget

Det vil højst sandsynligt gøre hans forslugenhed værre at fjerne foderet fra ham. Aschas model kan jeg bedre lide. Hvalpe er vel grundlæggende forslugne af to årsager, enten at de har oplevet at skulle kæmpe for føden, f.eks. ved at der var stor konkurrence fra de andre hvalpe i kuldet eller hvis hvalpens føder ikke dækker dens næringsmæssige behov. Ikke begge tilfælde vil det hjælpe på problemet at tilføre mere foder og evt fodring flere gange end normalt. Det var dog skrækkeligt! Ved man hvilken svamp hunden havde fortæret? Alligevel tænker jeg at hunden vel næppe har spist de dødelige svampe ved et uheld, mens den søgte foder? En hund skulle gerne kende forskel på sit foder og andet.