Alt der er opslået af Ninjamor
-
Hundeejere altså!
Hundeejere altså!! Mandag sidste uge: Pelle og jeg ankommer til roklubben for at gå i vandet, Pelle altså. Ved siden af min bil holder en kvinde parkeret, hun har tre små løse hunde, hvoraf hun løfter den ene på arm da hun ser mig. De andre to lægger sig ved bilen, det var to småterriere. Da jeg træder ud af bilen ser jeg, det er en kinesisk hårløs hun står med. Kvinden advarer mig om, at hvis jeg vil på stranden skal jeg lige vide at for enden af den ca 10 meter korte sti gennem højt og vildt voksende "ukrudt", lige inde til siden sidder der to ældre damer med to hunde. Den ene hund er "Trunte" en temmelig stor rottweiler/schäfertæve og den anden en blanding på str. med en mindre lab. Da hun var kommet fri af stien røg den mindre hund, en han iøvrigt, lige på hendes kineser og selvom kineseren straks lagde sig og skreg meget højt stoppede hanhunden ikke før han fik leveret et solidt bid i kineserens ene lår. Sårene blødte stadig da jeg så hunden. Hundeejeren var med på at hendes tre hunde også var løse, men alligevel... Nå, hun fortalte også, at hundeejerne havde råbt ad hende, hanhundens ejer havde bare grinet af biddet og den anden havde sagt, at det jo ikke var Trunte, hvortil hun havde svaret at det vidste hun godt, det eneste Trunte gjorde var at hoppe op af hendes bil (ved en anden lejlighed) Det skulle Truntes ejer havde sagt noget hånligt om. Jeg ville jo gerne have Pelle i vandet, så jeg gik hen til den ene bådudsætningsplads, hvorfra jeg kunne se ind på stranden til den krog, hvor damerne befandt sig. Så så jeg, at det var den hanhund som sidste år, samme sted, røg ca 30m ud i vandet efter Pelle og stod der og gøede ondskabsfuldt af ham, så jeg ville ikke slippe Pelle. Sidste år fik hanhundens ejer med besvær og høje råb kaldt hunden til sig og gik videre, hvorefter hunden vendte om og kom tilbage og truede Pelle igen. Kæft jeg var vred. Truntes ejer er 75 år+ - den anden vel 10 år yngre. Jeg møder indimellem Trunte med mor og så snakker vi lidt og det samme gør Pelle og Trunte. Hanhunden gøede som en sindssyg ved synet af Pelle og nu startede en verbal krig mellem hund og ejer, en krig som damen til sidst vandt så hunden holdt sin kæft. Da hanhundedamen efter noget tid "opdagede" jeg stod derude ved bådsætningen råbte hun og spurgte om jeg ventede på at de skulle gå, hvortil jeg svarede, at det gjorde jeg, for jeg ville gerne have min hund i vandet. Truntemor sad, hvor hun ikke kunne se mig og spurgte den anden hvem hun talte med. "En der står derude med en sur hund" var svaret. Sur hund?? Pelle havde ikke sagt en lyd bare undret sig over, han var i line endnu. D'damers hunde var nu sat i line og efter noget ventetid fandt jeg et andet sted at Pellebade. I søndags da Pelle og jeg var i haven, kom Ludvig forbi med sit barnemenneske på vel 9 - 10 år. Ludvig er en golden på Pelles alder. Barnet holdt Ludvig mens hun kørte på løbehjul! Ludvig ville over til Pelle og på et tidspunkt fik pigen stoppet ham efter at have smidt løbehjulet fra sig. Hun ville have ham i "sit", men Ludvig var ikke tilbøjelig til at sætte sig. Fandme om ikke pigen så tog hans ene øre og skulle til at vride det! "Du vrider ikke Ludvigs øre, vel?" spurgte jeg... Jo det gjorde hun altså for han ville ikke sætte sig. Min fløjsbløde stemme må have gjort indtryk, for det stakkels barn blev nu usikker og det benyttede Ludvig sig af til at slæbe hende hen til vores hegn, hvor han elegant tromlede op over den ca. en meter forhøjning der er foran hegnet, som iøvrigt kun er et almindeligt trådhegn. Pigen kunne næsten følge med. Hundene stod nu næse til næse og udvekslede ømme sentenser i al venskabelighed. Der var ro på. Ludvig viste passende underdanighed overfor Pelle, som er noget større og altså stod højere oppe end Ludvig. Jeg forklarede pigebarnet, at hun i fremtiden ville gøre det nemmere for sig selv, hvis hun gik på det modsatte fortov i stedet for midt ude på kørebanen. Næste gang jeg ser hendes forældre vil jeg gribe i dem og fortælle om situationen, som jo kunne blive rigtig farlig. I formiddags kørte jeg Pelle til en lufteplads og da vi ankom, så jeg Trunte med mor + en til dame - noget yngre. Da jeg ikke kunne se om det var hanhundedamen og om der var flere hunde, blev vi i bilen. De var på vej til deres bil iøvrigt. Trunte fik så øje på os og kom stormende og kastede sig op ad bilen! Det havde regnet, underlaget er grus, så der var lagt op til nogle pæne ridser i lakken. Truntemor gjorde ingenting! Trunte røg på bilen igen og jeg åbnede min dør og brølede hende i hovedet, at det ville jeg fandme ikke have! Trunte forstod den fine hentydning og fortrak. Truntemor kom så ilende hen til mig så jeg måtte rulle vinduet ned og så med et stort smil sagde hun de fantastisk indsigtsfulde ord: "Det er Trunte!" "Det ved jeg godt, men hun skal ikke hoppe op og ridse min bil!". "Nej, DET skal hun ikke, sagde Truntemor med et endnu større smil, men det ER Trunte og jeg troede du måske ville lukke din hund ud" Nåe.. Ja, det VAR Trunte og så kørte de. Senere hjemme, havedøren stod åben og jeg sad ved computeren og arbejdede. Pludselig kunne jeg høre Pelle knurre fra havedøren og er der noget jeg ikke er vant til, er det det, så mig ind i stuen for at se, hvad der bevægede ham til den adfærd. Hmm.. En mig ukendt hundeejer af hunkøn var kommet gående med sin cairn og ved synet af Pelle, eller også bare fordi, ville hunden ind i vores indkørsel og da den befandt sig i forreste ende af en 8 - 10 meter flexline, havde den fuld adgang til indkørslen. Da damemennesket så mig i døren, firede hun hunden ind, men han var nu blevet meget motiveret for at pisse op ad en af hegnspælene, denne meter oppe af forhøjningen, og selvom jeg sagde til hende, at det bare ikke var i orden, fik han lige pisset og fik tid til også at skrabe og brumme. Man er vel hanhund. Hvorefter damemenesket smilede forbindtligt til mig, os hundeejere imellem, og gik videre. Hundeejere! Er det bare mig der er sær?
- Problemer med alene hjemme
-
Hyperaktivitet om aftenen!
Velbekomme Det tror jeg er en god ide Hvis man ser det sådan lidt fra siden af, så har den lille hvalp brug for hjælp til at kunne slappe af. Hun er jo ikke uartig, hun kan bare ikke finde ud af at slappe af. Hvis man bare lader vapsen rende krudtet af sig uden at gøre noget for at hjælpe, lærer hvalpen jo intet, den løber bare krudtet af sig når det er sket ville den jo falde til ro alligevel på et tidspunkt. Ja, jeg synes altså hun skal hjælpes Sagtens, bare ikke nu og slet ikke når hun "kører på overtid". At gå hen at lægge sig på signal kræver dels lydighed dels at hunden faktisk har ro til at blive liggende. Forestil dig uro i hele kroppen og så skal du blive liggende et sted... Når tiden kommer ,plejer jeg at sige "læg dig" (eller put dig ) når min unghund af sig selv lægger sig og den lærer rimeligt hurtigt at forbinde ordene med handlingen. Man kan også træne decideret på at hunden skal lægge sig et bestemt sted og belønne den der. Men ikke endnu )
-
Så er det krøllede får flyttet ind
Ja. Naturligvis er der forskel på en rolig situation og en opkørt situation, men ja, hvis en hund kan lære det ene kan den også lære det andet. Det er betingelserne i læringssituationen som skal sættes efter den givne situation. Det bliver heller ikke til en roman, men helt grundlæggende: Skab en situation som ligner den, hunden skal trænes i. Sænk kravene så meget, at hunden ikke kører op og derfor er modtagelig for belønning. Det kan kræve at der er trænet en del lydhørhed og samarbejde først, så man faktisk kan nå ind til hunden. Hvis du vitterligt mener at du er for dum til at lære disse ting fra dig, vil jeg ikke spilde krudt på at forsøge at fortælle dig, hvad du skal gøre, for så er løbet jo kørt Hvad har du prøvet for at få ørenlyd?
-
Så er det krøllede får flyttet ind
Jeg har ikke ville blande mig i denne tråd, men nu gør jeg det så alligevel Prøv at læse disse to citater: Jeg tror du skal passe utrolig meget på ikke at falde i den fælde der hedder "det er så synd for Tjaldur" med risiko for ikke at give ham faste rammer og grænser, de rammer og grænser som dels giver ham tryghed dels gør ham kontrollerbar for dig. Hvis du skal gå og have dårlig samvittighed over f.eks. at give ham et tiltrængt bad (det kunne lige så godt have været en ubehagelig behandling hos dyrlægen) kan du ubevidst give ham kredit på den konto og glemme at stoppe/korrigere hans uønskede adfærd. Det er nenlig en helt almindelig fejl man nemt kommer til at begå, vi er jo kun mennesker Du har flere gange i denne tråd givet udtryk for at noget var synd for ham og det er det sikkert også, omvendt har jeg et billede af en overopkørt hund, som reagerer intenst pga. opkørtheden. Muligvis er opkørthed det eneste problem der er. Her: får jeg billedet af en hund som ikke har lært mindste impulskontrol og reagerer når tingene ikke går hurtigt nok efter han hoved. Du må kunne stoppe hans gøen ellers skal du have hjælp til det for ellers bliver det bare værre og værre. Når jeg er hjemme hos hunde med store problemer, f.eks. aggressivitet overfor andre hunde, hvor ejeren ikke kan styre hunden, gøproblemer og anden overdrevet adfærd viser det sig, at der altid er et eller andet hundeejeren har lært sin hund. For eksempel at sofaen eller sengen er forbudt, at hunden skal ligge i sin kurv når der spises, at den ikke må gå ud af døren først, at den skal blive i bilen til den får andet at vide eller hvad de nu har syntes var vigtigt. Den jernvilje der lægges bag sådan et projekt skal findes frem i uønskede situationer, så man kan gribe ordentligt ind. Jeg har en begrundet formodning om, at jeg ikke bliver specielt populær på dette indlæg, ikke desto mindre vil jeg ikke bare se på, at du muligvis får endnu større problemer med ham senere, hvis ikke dette rettes. Jeg synes det er en god ide at få en adfærdsbehandler til at se ham, som du selv er inde på. Hellere nu end om 14 dage.
-
Hyperaktivitet om aftenen!
Vi ved af erfaring at den såkaldte "ulvetime" er helt normal adfærd hos hvalpe, det kan vi jo læse at der altid skrives om når en hvalpeejer lufter sin bekymring/irritation. I tidligere litteratur stod der om ulve at de er "tusmørkedyr" og liver op i skumringen. Dette stemmer ikke helt overens med de kilometervis af film der senere er taget af dagaktive ulve. Nejda Og derfor skaber "forkert" kunstig aktivitet. Jeg har altid kunne lægge mine hvalpes aktiviteter så jeg undgik "ulvetime" på ubelejlige tidspunkter og det er det jeg mener med at man kan forsøge at rykke Nanos sovetider. En evt. naturlig energiudladning om aftenen bliver jo ikke mindre vild af at hvalpen lige har sover 3 timer. Jeg ved ikke, om tæven ligefrem forstår det, men der er så e, at afreagere på, en som allerede har sat sig i respekt og derfor nemmere kan håndtere situationen end en menneske "mor". Eller der er ligefrem andre hvalpe at få afløb for enegien på. Kan du formulere det anderledes? Jeg er ikke med på, hvad du mener
- Hyperaktivitet om aftenen!
-
Værsgod + apport øvelse
Jeg synes, det ser ud som om du hjælper ved at lægge den i munden på ham? Din hånd flytter sig især de første par gange. Som CBK siger, skal der være en hel del motivation at arbejde med (det nogle kalder drift) før man kan tillade sig at lægge en hæmning på hunden. Hæmningen er at han skal vente og dette dræber motivationen for at samle op. Med race som din ville jeg ikke tage så mange gentagelser, men hellere øve en enkelt opsamling flere gange dagligt i stedet. Hvis du har gjort det 1000 gange før i leg, så kan det også være det der er "galt", at du simpelthen ikke har rykket videre til næste sværhedsgrad hurtigt nok og at han derfor har låst sig fast på hvordan det skal være.
- I dag er det...
-
Hyperaktivitet om aftenen!
Det er så efter kl 21 hun er meget aktiv kan jeg regne ud.. Hvis der er mulighed for det, kan I rykke hendes sovetider, så hun ikke sover 18 - 21. 1 km gåtur i hvalpens tempo og med indtryk der skal tages ind, indlagte pauser og hygge, tænker jeg ikke er "værre" end f.eks. 10 indkaldsøvelser med fuld tryk på. Jeg har erfaring for at ture på 1 - 1½ time, hvor det meste af turen er stildstand, småøvelser, iagttagelser mv. er en god bund at lægge hos den lille hvalp. Får Nano leget igennem med andre hvalpe? Stor aktivitet lige efter træning kan tyde på at træningen var for meget, selvom en gravbasse som regel kan køre på meget længe - eller at hun kører op pga højstemt ros eller at at blive holdt i "spænding" for længe? Med henblik på at imødegå senere problemer med negleklipning osv. kan det være en god træning allerede nu at indøve "rulle", ligge på siden og at I må holde hendes poter i længere tid (nogle sekunder med gradvis øgning) og belønne for dette. Når hun er så dygtig til at søge kan godbidderne spredes mere, så hun roligt tøffer rundt på et større område. Godbidderne kan også placeres i et højere niveau. f.eks. på bladene på buske, så hun skal have næsen op også. Det er helt ok at tage hende på skødet og få ro på hende, når hun skal have hjælp til at falde til ro
-
Negle for lange eller ej?
Joda for når hunden går, "ruller" poten jo hen over tåen, så medmindre neglene stort set er slidt helt nrf, vil du kunne høre dem. Men der er forskel på lyden når det er som dette og når neglene rammer gulvet først.
-
Stresset Hund
Hov! Her "Deciderede udendørs lyde kan trænes, når han har fået et mindre repertoire af lyde ved at du allierer dig med venner og bekendte til f.eks. at stå på skateboard, smække bildøre mv på helt tryg afstand og mens han (Timmy????) ser det. Afstanden skal være så stor at han ikke bliver forskrækket og han skal "se lyden" hver gang. Hvis han bliver overbelastet (forskrækket/stresser op) er han for tæt på og afstanden skal øges. Følg afreaktionsprogrammet med bevægelse mv." glemte jeg noget væsentligt: Træn en lyd af gangen. Han skal ikke opleve skateboards og smækkende bildøre samtidig. Gør en lyd færdig (=0 reaktion eller forventning om godbid) før træningen af næste lyd startes op
-
Nyfødte hvalpe taber i vægt
Eller også er hun ikke vant til at være i et rum for sig selv? Pelles mor ville ikke være "alene" med sine hvalpe da hun var vant til at være sammen med sin ejer overalt. Hun gik faktisk fra hvalpene et par dage og besøgte dem kun for at fodre og rengøre dem.
-
Negle for lange eller ej?
Det må være en smagssag, jeg kan slet, slet ikke på den måde på trods af de hundredevis af hove jeg har renset gennem tiderne Min datter gjorde det også med hunden stående. Jeg kan bedst med min hund liggende på maven eller på siden som han vil, man må bare prøve sig frem. God pointe med at hunden ikke kan se hvad der sker! Derfor kan det også være en god ide at starte med bagpoterne, så hunden vænner sig til lyden deromme hvor den ikke har synsoplevelsen med
-
Nyfødte hvalpe taber i vægt
Tillykke med hvalpene Nyfødte menneskebørn taber sig jo de første par dage, er det ikke sådan med hvalpe også?
-
Negle for lange eller ej?
Ja de er for lange. Hvis neglene når ned og hviler på gulvet som her. Som du siger: Især på hendes venstre forpote er nogle af tæerne skæve og tæerne bliver krummet bagover ind mod hende selv. Dette giver ømhed og jeg fatter ikke at dyrlægen ikke gjorde noget. Det må være en ommer! Den negleklipper du viser, er ikke den bedste, du kan købe en bedre hos dyrlægen eller i gode tilbehørsforretninger. I mellemtiden kan du, hvis du har en stor 3-i-1 negleklipper klippe en smule af siderne af neglene og derefter tage spidsen. Det gør ikke ondt som at klippe hele neglen med en sløv klipper. Du kan også file med en god neglefil eller pimpsten. Hvis du sætter/lægger hende og lægger en ekstrem lækker guf lidt foran hende og siger hun ikke må tage den (ikke skælde ud) vil hun måsk blive så fikseret på guffen at det afleder hende fra at du piller ved poterne. En negl - et lille klip/fil og værs'go til guffen, og måske endda flere guffer på gulvet så belønningen bliver rigtig spændende og dermed nedgraderer ulysten til behandlingen. Hvis hun vil bade, kan det gøre det hele nemmere da neglene derved bliver blødere, så lige efter et fodbad/strandbesøg er et godt tidspunkt. Jeg vil foreslå, at du efterfølgende bare tager en negl dagligt i et par måneder så hun får en ny indstilling til at få klippet neglene Sådan en negleklipper er langt stærkere end den du viser og klipper derfor bedre FURminator negleklipper (274531) - Nye varer PET | www.kruuse.com
-
Stresset Hund
Det du skal bruge mest fra artiklen er afsnittet om afreaktion altså at man ikke forlader stedet før hunden er helt afslappet igen. Den sindstilstand en hund forlader er sted/en situation med, er samme tilstand den vil møde samme eller lignende situation med næste gang. Derfor er afreaktion et must. Du kan godt træne lyden af skateboards, men det var jo ikke eneste lyd? Du nævnte f.eks. også smækkende bildøre.. Lydtræning via CD skal følges op af træning med den rigtige vare Hvis din hund er ved at generalisere sin angst ud til at gælde "alle" lyde, er det en decideret desensibilisering/lydtræning han skal igennem. Du kan begynde med "bangkage" som jeg kalder det og med at lære ham hvordan lyde "ser ud". Hvis han får et repertoire af indre billeder at hæfte op på lyde, kan han komme meget langt ret hurtigt. Når han har fået et lydrepertoire og f.eks. nu ved, at lyden af en dør der smækker hårdt i, bare er en dør som smækker hårdt i, vil en lyd som minder om dørlyden blive associeret med døren og dermed blive ufarlig. Hunden ved hvad lyden betyder. Jo større en hunds lydrepertoire er des bedre vil den kunne klare ukendte lyde også, for der vil næsten altid være et kendt billede hunden kan associere den fremmede lyd med! Start hjemme med en lyd som han reagerer en anelse på, han må ikke blive angst bare opmærksom og parat til at blive angst. Lyden du viser ham skal komme på så stor afstand at han ikke bliver forskrækket og bliver han alligevel lidt forskrækket kan du sige med glad stemme "Ihhh, hvad var dog det, næ hvor var det sjovt, skal vi prøve igen bla bla bla..." og pjatte lidt med ham. Altså skabe aktivitet og en let stemning. For nogle hunde kan en kuglepen som "tabes" på et bord med dug på fra en afstand af få centimerer være der man skal starte. Lyden efterfølges af en lækker godbid som aldrig må gives fra hånd, men skal droppes på gulvet gerne så hunden skal bevæge sig lidt for at hente den. Skab bevægelse... Deciderede udendørs lyde kan trænes, når han har fået et mindre repertoire af lyde ved at du allierer dig med venner og bekendte til f.eks. at stå på skateboard, smække bildøre mv på helt tryg afstand og mens han (Timmy????) ser det. Afstanden skal være så stor at han ikke bliver forskrækket og han skal "se lyden" hver gang. Hvis han bliver overbelastet (forskrækket/stresser op) er han for tæt på og afstanden skal øges. Følg afreaktionsprogrammet med bevægelse mv. Det er vigtigt at han ikke holdes i en låst position som f.eks. sit eller dæk han skal føle sig fri under træningen. Giver det mening?
-
Hjælp med at finde argumenter for at man må have 2 hunde i boligforening
Det har du ret i Husdyr har altid været husdyr, det vi nu kalder landbrugsdyr eller produktionsdyr. Jeg ved godt at der i lejekontrakter står "husdyr" og her hvor jeg bor, gælder dette ikke kun kat og hund men også f.eks. høns i haven. Ingen forventer naturligvis at naboen opretter gedefarm i en "husdyr forbudt" ejendom, så almindeligvis tænker folk på hund og kat, når der er husdyrsforbud. Og dette kan så give et helt andet problem, idet der kan oprettes en "ghetto" for små uopdragne hunde, da mange ejere af småhunde ikke mener disse hunde kan opdrages Også her. Jeg kan love dig for, at det støjer når en langkloet hund tripper rundt i lejligheden ovenover og når den f.eks. får sit foder i flaske, Bustercube mv. på et bart gulv. Eller når den ligger og gnaver knogler som ryger ved siden af dens underlag.
-
Frustreret!!
Dette er normaladfærd' date=' uønskeligt måske, men normalt. Medmindre han tænder af på stor afstand og forsvarer sine ejendele på stor afstand, lyder det almindeligt. Når du skriver at det finder sted i situationer hvor han ikke kan overskue situationen eller er træt, gælder det om ike at bringe ham i disse situationer, men vigtigere er at en kastration sandsynligvis ikke vil hjælpe på denne adfærd. Og så holder de andre hunde sig på afstand går jeg ud fra. Siger dette dig ikke noget? Jeg tror, at hvis du læser det du har skrevet om ham i denne tråd, glemmer at du kender ham og læser det, som om det er en ukendt hund, tror jeg du muligvis vil kunne se situationen i et mere klart lys
-
Stresset Hund
Google The Tellington Touch og Groundwork, så finder du muligvis terapeuter i dit område. Ja, det som jeg skrev i artiklen om fyrværkeriangst
-
Frustreret!!
Har du spekuleret over hvorfor han bliver frustreret, hvis tingene ikke går som han vil? Dette tyder på usikkerhed eller stress/generelt forhøjet opkørthed Hvordan ser du hans skarphed? Men det virker ikke altid at du rømmer dig. Har proseduren altid været sådan: Du rømmer dig og fortsætter han så kommer han i snor? Jeg prøver at danne mig et billede af situationen Gør han også når han er alene hjemme?
-
Frustreret!!
Der er noget man lige skal være obs på her og det er, at hvis Nissan kan slappe af når du ligger i din seng, kan hans manglende apslapning hænge sammen med dig og det du foretager dig. Hvis strammere regler/rammer er medvirkende eller vedligeholdende årsag til problemet gavner kastration ikke. Hvis Nissans reaktion kommer af usikkerhed kan kastration forværre problemet. Det er ikke ualmindeligt at højpotente hanhunde også reagerer intensivt, men det er vigtigt at fastslå hans grad af maskulinitet/usikkerhed før en evt. kastration ellers kan du dels forværre adfærde dels blive frygtelgt skuffet og en kastration kan jo desværre ikke gøres om. Som du beskriver hans reaktion overfor andre hunde, kan det være slædehunden i ham, men det kan også være en generelt opkørt hunds manglende overskud. Kan du stoppe ham i unøskede handlinger første gang du beder ham stoppe og hvilke grænser respekterer han?
-
Hjælp med at finde argumenter for at man må have 2 hunde i boligforening
Husdyr er nu engang køer, får, grise mv. Hunde betragtes kæledyr, så han er ikke helt ved siden af, selvom han måske provokerede en smule
-
Hjælp med at finde argumenter for at man må have 2 hunde i boligforening
Hvis jeg som ikkehundeejer skal finde gode argumenter for at man må have to hunde, kan jeg helt ærligt ikke finde et eneste! Hvis der er en begrænsning på én hund pr. bolig har der sikkert været en hensigt med dette, eller også har det været ment som en prøvetid for at se hvordan det ville fungere. To hunde vil i leg larme mere end én hund, det kan vi ikke komme udenom, i det hele taget ser jeg ingen fornuftige årsager til, at dine medbeboere skulle ophæve begrænsningen. Desværre Du kan prøve at sætte dig i dine medbeboernes sted hvorfor skulle de slække på reglerne?
-
Frustreret!!
Hvor gammel er Nissan og hvad er han blandet af? Hvornår startede adfærden?