Ninjamor

Man skal ikke altid stole på journalister, vi havde bedt om at få det rettet, men det blev det så ikke. I år havde lejren, og dermed også jeg, 20 år på bagen, så vi må have mødt hinanden! Hvor var lejren, da du var med?

Det følger jo med opgaven. Da jeg i sin tid lagde IPO spor ved DM skulle vi møde op kl 03

Shit, skal jeg ligefrem bestemme noget... Hmm... Tænker lige lidt

Bukke har vi haft, Pelle ligger ude på Youtube og viser det... Men derfor kan man naturligvis godt tage det igen. Muligvis vil Pelle gerne være med. Han kan bare ikke nikke (må ikke pga. nakkeproblemer) så hvad med at der er to øvelser, hvoraf man kan vælge den ene?

Under årets lejr fik vi besøg af en journalist og en fotograf fra Familie Journalen, som i denne uge har en fotoreportage fra lejren. Der er yderligere fotos her: Børn og hunde på sommerlejr i Vissenbjerg | Se det store galleri med de søde hunde Fine fotos, men desværre, som sædvanligt fristes jeg til at sige, egentligt mest hyggebilleder. Det havde været lækkert med mere beskrivende fotos, da disse giver et billede af hygge og afslapning, hvilket der naturligvis også er, men det meste af tiden går ellers med seriøs træning/undervisning

Hvin og skrig i høje toner kan udløse reaktioner, vi ikke bryder os om, hos hunde. I den forbindelse tænker jeg ind imellem på en episode hjemme hos mig da en veninde var på besg med sine 8 - 9 ugers gamle hvalpe i socialiseringsøjemed. Hvalpene kom først hjemmefra som 12 ugers. På et tidspunkt lød der et rædselsvækkende skrig fra en af hvalpene og mine hunde for op. Den ene havde et blik i øjnene jeg aldrig havde set tidligere, hun var en jagt golden, og havde jeg ikke nået at tage fat i hende er jeg ikke i tvivl om at denne ellers meget fredelige hund ville have nakket hvalpen. Hvalpen var hoppet op på en skibsbriks under leg og må have fået det ene bagben ind mellem skuffen til sengetøj og håndtaget på skuffen. Hendes retning og høje hastig gjorde at hun brækkede lårbenet. Deraf skriget. Jeg er 100% sikker på at de andre hunde instinkt tænkte "bytte" og ville have dræbt hvalpen hvis de havde haft mulighed for det. Det var skræmmende og meget uhyggeligt. Det er min overbevisning af høje hvin evt i kombination med fart hos småbørn i nogle tilfælde er årsagen til angreb fra ellers fredelige og rare hunde. En anden episode: Min genbo havde fået colliehvalp. Genboen var lidt "blondinedum" (undskyld) og i øvrigt et varmt og sødt menneske, hun tænkte bare ikke altid lige dybt. Genboen blev dagplejemor til min ovenbos datter, da moderen skulle starte job efter baselsorlov. På et tidspunkt ville genboen på vaskeri mens hun passer barnet, jo nok noget hun skulle gøre udover arbejdstid, men i allefald sætter hun barnet i hoppegyngen og smutter på vaskeriet. Hun var vel væk 10 - 15 minutter og da hun kom tilbage var hvalpen ivrigt beskæftiget med at nappe i ben og fødder på det lille barn som jo gyngede frem og tilbage og hvinede højt. Stakkels lille unge! Genboen må siges at have haft et forklaringsproblem og jeg blev dagplejemor på den konto. Lonny, din fortælling øger bare min modvilje mod, at der skal være piv i stort set alt hundelegetøj nu om stunder, hvilket har irriteret mig længe. Man skal måske overveje hvor smart det egentligt er når der sker visse uforudsete situationer. Godt der ikke skete pigen noget - og hvor nemt er det ikke for vore hunde at blive misforstået og opfattet som vilddyr selvom de bare opfører sig naturligt!

Ja, det har jeg forstået, det er også det jeg taler om. Sådanne hundeejere og tæver findes skam og mine hunde var nogle af dem

Fine råd du har fået her af Dina og Riesen :5up: Jeg tænker, at det kunne være klogt, og lægge en rigtig god bund, hvis der blev fokuseret på usikkerheds/utryghedsproblemet først og fremmest og dernæst figurantarbejdet. Ud fra din beskrivelse sidder jeg billedet af en hund som egentlig slet ikke "vil" figuranterne nok, ikke er selvstændig nok til at nyde at få lov at finde figuranterne og kommer dette ikke på plads en gang for alle kan du komme til at stå med en hund, som pludselig kan blive usikker i konkurrencesituationen og derfor fejlrapporterer.

Velkommen til Jeg er ikke ubetinget enig med dig i at hunde selv skal finde ud af at fungere i sociale situationer. Mange hunde har slet ikke lært at have den frihed der ligger i at kunne finde ud af det. Mange hundeejere har oplevet rædselsslagne og skadede hunde pga. andres pres med at hundene selv skal finde ud af det. Selv bliver jeg lidt ærgerlig når en hvalpeejer sætter sin hvalp i en situation, hvor man ved den vil blive bange og så selv lader den finde ud af det selv. Det er ikke nødvendigt for at lære den at kunne håndtere svære situationer.

Ja, det er normalt med en skvulpe/svuppe/smaskelyd i ørene når du lige har dryppet og masserer lidt.

Det kan nogle gange være en god ide at begynde med den bløde børste hunden har det fint med og så tage et eller to strøg med den ukendte børste og derefter genoptage børstningen med den kendte. Hunden når lige at opdage at der er noget som er anderledes, men da den er afslappet, når den ikke at blive negativ og straks derefter oplever den den kendte børste Princippet med langsom tilvænning med blød børste først, derefter en mindre blød osv osv, kan blive en fiasko fordi en hund kan blive så vant til at situationen skal være ens hver gang (den bløde børste) at det kan være vanskeligt at komme videre. Ikke at det behøver gå sådan, men det er værd at have i baghovedet.

Nå ja, du har vel egentlig aldrig mødt mig med en højløbsk tæve men det er da rigtigt, det er ikke rimeligt at det kun er hanhundenes ejere som skal vise hensyn. Da vi først flyttede på landet boede der en goldenblandingstæve lige overfor på en landejendom med store marker bag. Der var en smal vej mellem deres hus og vores have. Når tæven var i løbetid, løb hun stadig rundt uden opsyn på ejendommen - og udenfor og hun fik da også et kuld hvalpe. På et tidspunkt var min mand på trælasten og så da en sød lille hvalp. Trælastejeren kunne så fortælle at hvalpen jo var efter Sam, Sam som i vores gule lab! Så vi var nærmest i familie. Dem på gården havde solgt hvalpene og lige peget over på den anden side af vejen så køberne kunne se "faderen". Fie, min tævehvalp var et produkt af en alliance mellem en Skt. Bernhardblanding og en ukendt hanhund. Tæven løb hjemmefra for at få det hun nu ville have og ejeren gik så langt som til at sige at tæven "havde snydt ham" hvis hun ikke fik hvalpe. Begge historier ligger tilbage i 80'erne, men her "ude på landet" findes der stadig mange hunde, hanner som tæver, der løber mere eller mindre frit, dvs. på ejendommens jorde som kan være store områder.

Det gør man vel i og med at man træner et godt indkald og en god kontakt? Dette ved jeg ikke hvad du mener med?

Nemlig, så meget man nu kan. Da Pelle måtte opereres i 4½ månedsalderen efter flere uger med halthed, blev jeg ærlig talt så ked af det og nervøs for socialiseringen. Pelle er socialiseret langt mindre end de fleste hunde "ude fra landet" grundet halthed, operation og den efterfølgende genoptræningsperiode. Jeg troede faktisk jeg havde en "socialt handicappet" hund. Hhan har bare så mange gange vist mig, at han kan sit sprog, han kan forstå andre og han opfører sig som de fleste andre hanhunde i de fleste situationer. I andre situationer er han langt nemmere end andre, men det tilskriver jeg opdragelsen. Dette gav mig virkeligt noget at tænke over Det er netop så lærerigt og helst fantastisk at iagttage hunde som kender hinanden rigtig godt og jeg har lært utrolig meget mere om adfærd ved altid tidligere at have 3 - 5 hunde end jeg havde kunne læse mig til. Netop dette med at en hund indkasserer en skideballe uden vi har kunne se baggrunden og bagefter er alt godt igen. Hunden som fik på tæven går ikke og trykker sig, den er ligesom den altid har været, nu skideballen er overstået. Fantastisk Det er næsten skræmmende dette her. DKW jeg er meget ofte enig med dig i det du skriver, man skulle næsten tro du havde smuglæst mine indlæg Næh, jeg holder på, at en hvalp lærer langt mere positivt af at være sammen med én "god" hund, gerne nogle timer af gangen, end den lærer noget positivt af en masse tilfældige møder. Men de tilfældige møder skal den også på et tidspunkt lære at håndtere medmindre man vil holde den væk fra disse hunde. Nemlig - også her! Jeg hører oftere mig selv sige: "Det ved jeg ikke", når det drejer sig om adfærd, for der kan være så mange svarmuligheder afhængig af en mængde faktorer, som vi ikke nødvendigvis kender. Tak, det var sødt sagt Selvsving er velsving som man siger Eller det kunne man sige...

Pt. har jeg kun en hund, en han, men jeg har tidligere haft tæver. I begge tilfælde tænker jeg man skal tage hensyn til andre. Jeg kunne ikke drømme om at tage i hundeskov med min løbske tæve, det vil hverken være en god oplevelse for hende eller hanhundene, men sådan er vi så forskellige. Jeg trænede en gang sammen med en schäferejer, som holdt på sin ret til at have sin løbske tæve i sin have. Den ret havde hun naturligvis. Det var semi på landet med skov og marker omkring og havens hegn var en mur på ca 60 cm. Tæven blev altid hjemme, men hanhundene kom jo fra nær og fjern og bejlede til tæven. Hundejeren stod sådan set på vagt hele tiden og ringede til Policen og anmeldte de løse hanhunde. Okay, de skal heller ikke rende løse på offentligt område, men hun vidste jo disse hunde befinder sig på landejendommene og hun vidste også, at de som regel blev hjemme da "hjemme" var et meget stort område. Jeg tog diskussionen med hende om hvorvidt hun syntes det var rimeligt at ligefrem "lokke" hannerne hjemmefra, men hun var isnende kold og holdt på sin ret til at have den løbske tæve i sin have. Hendes naboer må have knuselsket hende...

Den hvalp som bliver fornuftigt opdraget af en voksen hanhund udvikler normalt ikke aggressivitet overfor denne

Vi skal huske på, at hundene har et medfødt instinkt for at overleve og for at føre generne videre. Dette skaber helt naturligt konkurrence om adgang til privilegier og ressourcer i en eller anden grad mellem hunde af samme køn. Nogle hunde virker lidt "lalleglade" med sådanne ting i hverdagen hvor andre holder meget strengt på deres ret til adgang til ressourcerne om disse så er mad, adgang til ejer, adgang til tæver, legetøj mm. Oveni dette er der en medfødt reaktionstærskel, som bevirker at forskellige hunde skal "provokeres" eller udfordres mere eller mindre for at reagere med aggressivitet. Yderligere er der hunderacer, som har en medfødt aversion overfor eget køn, hvilken kommer til udtryk omkring kønsmodningen. Disse tre faktorer skal med i regnestykket, når man taler egetkønsaggressivitet. En sund, rask voksen hanhund, vil oftest elske at opdrage på en snothvalp, muligvis efter et par dages forbehold overfor hvalpen. Voksne rummelige hanhunde er ekstremt gode opdragere og får de bare lov til at udføre deres arbejde uden indblanding, plejer resultatet at blive godt er min erfaring. Hvis du taler om en hanhvalp, som ikke lever sammen med den voksne hanhund, er det vigtigt at de to ser hinanden meget ofte, så de kan holde relationen ved lige gennem den opdragende leg. Når jeg har haft hanhunde sammen, og samtidigt haft tæver, har der ikke været andet end lidt fnidder, som hurtigt gik i sig selv igen. Det virker smart at en hanhund opdrager på en hanhvalp for han vil jo sikre sig passende underkastelse af den unge, ligesom en tæve gør det samme med unge tævehvalpe. En hanhund med tendens til egetkønsaggressivitet kan som tidligere nævnt, få udløst aggressiviteten på baggrund af oplevelser i hvalpe elle unghundetiden, men en grundig og positiv socialisering på især eget køn, giver noget at tage af. Hvis man forestiller sig, at hver positiv oplevelse en hvalp får bliver sat ind på én konto og hver negativ oplevelse bliver sat ind på en anden konto, kan man også forestille sig, at den positive konto kan komme i minus, hvis de negative oplevelser bliver flest eller mere intense end de positive. I princippet kan én negativ oplevelse, som er stærk nok, tømme positivkontoen hvorimod én positiv oplevelse ikke kan tømme den negative konto, idet det er langt sikrere for en hunds overlevelse at være negativt end positivt stemt overfor potentielle konkurrenter. Derfor er det en god investering at sørge for, at der gennem socialiseringen kommer rigtigt mange gode oplevelser ind på positivkontoen. En hund med en fed positivkonto kan nemmere komme sig over negative oplevelser end hvis positivkontoen er halvtom eller ligefrem i minus. Derfor er en solid, positiv socialisering så ekstrem vigtig, især når vi taler om hunde med tendens eller medfødte anlæg for aggressivitet. Jeg gik vist lidt i selvsving her, men giver det mening?

God bedring til Jessie

Det kan være begge dele. Typisk vil en hund som har fået chok af en for voldsom oplevelse fra andre hunde som hvalp kunne blive egetkønsaggressiv, når den bliver voksen, men hvis den har en medfødt lav tolerancetærskel for eget køn, vil den næsten helt sikkert blive aggressiv overfor eget køn, hvis den oplever grænseoverskridende adfærd som hvalp eller unghund - eller som voksen.

Men man ved vel først om ens hanhund ikke kan med andre hanner når han er voksen? Socialiseringsfasen ligger i hvalpeperioden

Hvad medierne mener og hvilke problemer de har er jeg græsk katolsk overfor

Næh, det viser historierne jo tydeligt. Det kan være et stort problem for en hundeejer af en fremmed løs hund stormer hen og vil hilse, men den fremmede hund får ofte lov alligevel igen og igen, for bare at tage en af bagatellerne. Jeg er fuldstændigt enig i, at de fleste hunde med adfærdsproblemer også giver ejeren problemer, men ikke altid Da jeg flyttede ind her, stod der overfor to hunde i hundegård og gøede og knurrede hver gang en vind rørte sig. En voldsom og eksplosiv alarm fra schäferen når den syntes den hørte eller så det mindste. Huskyen begyndte decideret at hyle kl 15 når ejeren var på vej hjem. Ingen, og jeg mener INGEN, på vejen lod til at være generet af at hundene havde dette problem og denne adfærd. Jeg talte med et par stykker om det, men nej, det generede ingen. Hundene havde tydeligt store problemer med at være i hundegården og det var sgu synd.

Vetbeds er rigtigt gode - også til andet en hvalpe I den våde årstid har jeg Vetbed øverst på Pelles madras og tæppe i bilen. Så bliver han ikke kold, selvom han bliver lidt våd på turen.

Eller hvis den er et problem for omgivelserne

Det må vi hellere ellers bliver det FOR sært dette her. Har du nogle forslag