Ninjamor

Uanset årsagen bør du nok tænke i baner henad rådgivning til hvordan han skal tackles så du ikke får forstærket noget negativt. Hvis det først går op for Victor at det er en god strategi at true kan han blive meget besværlig ret hurtigt

Hvor kan man se reklamen? Jeg troede der var link herfra..

Og så at folk ikke bare mener at man har "været heldig, dommerne kan lide din hund, har haft en god dag og bare har en supernem hund" Det har jeg måtte høre rigtig meget for Ja, ud og vift med superresultater baseret på positiv omgang med sin hund/træning, for det er ikke nok at gøre det lige så godt, det skal gøres bedre for at overbevise skeptikerne

Jeg tog dette PS med her: Jeg er heller ikke tilhænger af at en hvalp skal forblive i en situation hvor den bliver urolig Det er sikkert mig der er for diffus... Det jeg mener, at når vi arbejder under hvalpens tolerancetærskel, du kalder det stresstærskel og det kan derfor være noget forskelligt vi taler om, så arbejder vi på at udvide hvalpens grænser for hvilke stimuli den skal reagere på = impulskontrol i situationen. Det jeg bare ville sige var at du havde det med som dobbeltkonfekt idet du skrev at vi yderligere lærte hvalpen impulskontrol. Jep, jeg er detaljefikseret (detaljenørd? ) da jeg har lært at det er summen af detaljerne der giver resultatet/forståelsen [/quote=Lenschow]Måske er vi enige om formulere os lidt forskelligt:-) Meningen er IKKE at lukke hvalpen derind "bare sådan" - man indlære det ved at sidde op af gitteret og lade guffer droppe derind eller give hvalpen anden rolig aktivering bag gitteret mens man gradvis øger tiden... Det er jeg med på, jeg tænker bare, som altid, at den energi der skal lægges i at gøre dette ordentligt, om det er bur eller aflukke, giver samme resultat ved at lære hvalpen at være alene på andre måder. Tiden, engagementet, strukturen i det Det der kan være en hjælp i denne metode er at, hvis det skal gøres ordentligt, er hundeejeren nødt til at træne engageret og struktureret hvilket måske i virkeligheden er der det går galt i mange, mange tilfælde når hvalpen lærer at den ikke vil/kan være alene? Giver det mening? Jeg har intet imod at lære en hvalp at være bag gitter eller i bur. Jeg har noget imod at de skal være i et lille indelukke/bur mange timer dagligt og at hundeejeren kan forledes til at bruge indelukke/bur dagligt/ofte for at få ro på hunden og i stedet for at opdrage den til at kunne håndtere "besværlige" situationer med f.eks. gæster. Her har vi Pelle i bur i en af træningsfaserne, sammen med katteungen Mille

Nej, det er jo forbudt - og som jeg skrev har dette halsbånd ingen forbindelse med DcH andet end at et DcH medlem har set en del af dem i brug i anden forbindelse og nu advarer foreningen om at de findes, så vi kan holde øje

Da jeg i sin tid startede i DcH var begrundelsen for at hundene skulle bære kvælerkæde i konkurencer at der alt for ofte var forsøgt at snyde sig til at have et alm udseende halsbånd med pigge på indersiden. Nu er pigge så forbudt, men nogle vil åbenbart stadig have dem. Fotoet er ikke af et halsbånd set i DcH sammenhæng, men sendt til DcH som en advarsel om at denne type halsbånd, som ikke er hjemmelavet, er i omkøb

Hvor lyder det dejligt! Jeg har tidligere været meget på kurser i Sverige med mine hunde, men "gad" ikke alt det hurlumhej med Pelle, nu er der nye muligheder :banan:

Jeg er fuldt vidende om hvad impulskontrol betyder, men jeg mener, at så længe vi træner under hvalpens tolerancegrænse, at vi kun lader den være bag gitteret når den er i ro og tryg, og det dermed er det den lærer, så vil den ikke reagere på opståede impulser i denne situation. Giver det mening? Hvis jeg helt forstår hvad du mener, så er det at når hvalpen reagerer på ydre/indre stimuli og f.eks. bliver "for" livlig, så lukkes den bag gitter? Bare sådan? Så er jeg med på hvad du mener Jeg sætter slet ikke spørgsmål ved, at det er en god ide at lære sin hvalp fysisk adskillelse, jeg pointer bare at man ikke ud fra en succesfuld gittertræning kan konkludere at det er dette alene, der har gjort forskellen

Jeg har næsten ikke været herinde netop fordi lyset er så stærkt, at det skærer i øjnene. For mig gælder det ikke kontraster, da en mørkere "ramme" bare vil intensivere lyset, tror jeg. På min gamle skærm kunne jeg regulere lysstyrken og det ville jeg mægtig gerne kunne nu :hmm:

Jeg har i det sidste lange, lange stykke tid haft skærmen på 125% fordi jeg ikke kan læse den lille skrift. Prøvede lige at sætte den til 100% og hold da op, ja teksten er lille, men Petrine du kan gøre det samme. Nogle hjemmesider må jeg helt op på 150% for at kunne læse. Hvis ikke du ved, hvordan så er det i nederste højre hjørne af skærmen lige over uret

Jeg har det ligesom afghanermynden: Hvis en hund ikke vil spise sit foder, tror jeg på at den har en følelse af at dette foder ikke er godt for den. Som små børn har indtil forældrene ødelægger det. Der findes naturligvis undtagelser. Jeg har selv haft hunde med meget selektiv smag og har også sådan en nu. han spiser ikke hvad som helst og jeg har været rundt om stort set alle tørfoderprodukter. Han er som regel begejstret et par dage og siger så nej tak. Det eneste tørfoder han indtil nu har ville spise i en længere periode er Royal Canine hypoallergenic, allergifoder, som hans dyrlæge foreslog vi kører med en periode. Hun mener også han selv kan mærke hvad hans behov er. Pelle får hjemmelavet foder ved siden af, mest hjemmelavet og mindst tørfoder. Han kan også spise mindre af det hjemmelavede i en periode, selvom det burde være lækkert

Jeg venter lige med at forsøge at hjælpe til jeg har set om trådstarter vender tilbage og det er der sikkert andre der også gør

Jeg synes det er en god ide at træne sin hund til at synes det er rart, eller i det mindste neutralt, at opholde sig i et bur af passende størrelse, dvs. så den kan stå/sidde fuldt oprejst, ligge fuldt strakt ud og vende sig uden at støde på siderne/toppen. man ved aldrig hvad livet bringer og en hund, som har lært at bur er ok vil nok tage det noget lettere f.eks. at skulle i bur ved en indlæggelse på hospital. Når dette så er sagt, så mener jeg at nogle af de årsager du har til at ville bruge bur: Uro og hans kræfter, ville give dig mange flere kort på hånden at træne end at sætte ham i bur. Hvis han skal lære at holde af sit bur vil du opdage at det kan tage mindst lige så lang tid som at borttræne de ting der irriterer/bekymrer dig. Sikkerhedsmæssigt er et godt bur uvurderligt i bilen, i den anden situation, ved uro og manglende høren efter, er et bur symptombehandling, det synes jeg er værd lige at vende :hmm:

Jeg synes ofte børnegitter bliver nævnt i denne sammenhæng på diverse fora Jeg har spørgsmål: den synes jeg ikke harmonerer med denne her: Vil du uddybe hvad du mener? Som jeg læser dit indlæg opfordrer du til, at hvalpene lærer at være alene hjemme i et rum med børnegitter for, altså ikke har adgang til hele/det meste af boligen. Er det korrrekt opfattet? I mit hjem er børnegitter en mulighed for bryggersdøren eller badeværelset. Der er ikke meget plads. Og så endnu et spørgsmål, jeg undskylder på forhånd. Når du skriver dette: Hvordan kan vi vide, at separationsproblemet er blevet udviklet på baggrund af manglende træning bag gitter?

Okay, ja så bliver der lange ventetider ved dommerholdene, men det må jo funke på et eller andet plan, siden man kører disse åbne konkurrencer

Fint du lige kunne rette det. Det er rigtigt der findes landsdækkende konkurrencer det har der vist altid gjort. Hvad mener du med, at det ikke er populært at sjællænderne deltager i disse konkurerncer? Hvem finder det ikke populært

Stakkels jer. Jeg håber det lyder meget værre end det er :ae:

Det sker internt, da DcH er opdelt i kredse og man konkurrerer i egen kreds Skal man være medlem af en dch-klub for at stille op? Ja i DcH's programmer. Jeg er usikker på om man kan komme udefra til fællesprogrammerne Der vil altid være forskelle mellem de enkelte klubber da der er en vis egenstyring. Jeg vil foreslå du tager ud og kikker på træningen Ja, det er man. Konkurrencerne foregår som regel på offentlige arealer som skoler o. lign.

Jeg tror måske der fokuseres for meget på hvad det er vi vil have hunden til at tage i munden. man kan vælge noget hunden VIL have i munden. For 25 år siden var jeg inde over små stykke armeret vandslange proppet med kogt lever og små pilleglad med godbidder for at få et par hunde til at tage noget i muneden. Begge hunde blev glimrende apportører. En tredje hund, en gravhund som ingen kunne få til at samle noget op, blev i løbet af - og det er ikke engang løgn - få minutter glad for at samle op udelukkende fordi han blev rost hver gang han kikkede på et tøjdyr som blev droppet foran ham. Så jeg tror såmænd ikke det overses at nogle hunde ikke er de fødte apportører, men med tidens positive læringsmetoder vil langt de fleste hunde kunne blive glade for at samle op og bære.

Der er naturligvis forskellige måder at indlære på. Jeg hælder til, at det der er vigtigt for en øvelse skal læres først og så arbejder man sig bagud til startmomentet også er med og øvelsen er færdigindlært. For apportering/søg (samme sag i princippet) går jeg ind for at hunden skal lære at være tæt ved fører med emnet i munden og blive "helt vild" for at få lov at aflevere. Den skal være stolt som bare fanden over at bære og være tæt på føreren samtidig. Når dette sidder, er det intet problem at få hunden ud, søge, samle op, løbe tilbage og endelig - at aflevere. Den måde synes jeg er nemmest og mest kontrollerbar. Man kommer aldrig ud i at hunden pisker ud til emnet og derefter fløjter rundt med det i munden eller går på skovtur. Hundens motivation er udelukkende at komme hjem for at aflevere. Med rundering/halsgivning af figurant har jeg haft 100% succes ved at lære hundene at være tæt med figuranten sammen med føreren. Fig. arbejder på at skabe tilidsforhold og en forventning om at hundens gøen udløser den bedste belønning hunden kan tænke sig imen ser føreren passiv. Først når dette sidder sætter jeg længde på så hunden gradvist, men ret hurtigt, skal løbe ud til fig på ønsket afstand. Hundes mål er alene at få belønning af figuranten og føreren skal komme i 2. række. Endvidere har jeg arbejdet med at den færdige øvelse stort set aldrig øves når først den sidder. F.eks. får hundene ofte ikke lov at gø af figuranten til træning, med de forskelle der naturligvis er på de individuelle hundes behov. Figurantens opgave er at sørge for at hunden ikke får lov at gø ved f.eks. at proppe den med kødboller, bytte bolde med den eller hvad det nu er den aktuelle hund tænder på. Dette får den effekt, at hunden på konkurrencedagen er meget intens i sin gøen - nu den endelig får lov - og at den gør vedvarende uanset hvor lang tid det tager føreren at komme ud til den. Der er naturligvis også andre måder at arbejde med det på

Naturligvis vil der være hunde som bare ikke kan lide hinanden, men en voksen tæve kan stort set forme en hanhvalp som hun vil, derfor burde der, teoretisk, ikke være disse problemer. Sterilisation vil naturligvis hjælpe hvis der er rod i hormonerne og det er dette der er årsagen til aggressionen, da hun så bliver stabil, men egentlig aggressivitet kan også blive forværret af sterilisationen. Tag en fordybende samtale med din dyrlæge og bed evt om en statistik du kan hælde dig til. Jeg ville også, før sterilisation, sikre mig at tæven fik taget blodprøve så hendes hormonstatus blev tjekket. Uanset er det væsentligt for at sikre den bedste virkning, at en evt. sterilisation foretages i en rolig hormonperiode dvs lige mellem to løbetider hvilket kan være vanskeligt hvis hun ikke løber regelmæssigt. Dette altså hvis hun er rask. Ved ubalancer i hormonerne kan man naturligvis ikke få denne regelmæssighed. Min cairntæve blev steriliseret pga, sygdom og hendes humør ændredes ikke til det værre. Hun blev dog genstand for uønsket opmærksomhed fra andre hunde efterfølgende, da hendes duft ændrede sig og sikkert gjorde andre hunde nysgerrige efter at finde ud af hvad de stod overfor. Den opmærksomhed brød hun sig ikke om

Det er ikke helt almindeigt at en voksen tæve , som ellers godt kan begå sig blandt andre (han)hunde ikke accepterer en hvalp, der plejer at være traumer elle sygdom/smerte involveret. En falsk drægtighed passer med tidspunktet for sidste løbetid, men hvis hun akdrig rigtigt har kunnet med hvalpen, ville jeg få hende undersøgt og gerne af en kiropraktor der jo har andre muligheder for at opdage skader/smerter end dyrlægen har. Hvad er dyrlægens konklusion på de uregelmæsige løbetider?

Det var da ikke helt hen i vejret for en tæve kan jo godt behandles medicinsk, så er det bare ikke "kemisk kastration" det hedder

Det er vist noget med at de ikke henviser tilbage, lang og kedelig historie, men vi må altså ikke linke til andre hundefora eller hundedebatter på f.eks. resten af internettet.

Hvordan har hun det generelt med andre hunde? Hvor længe siden er det hun var i løbetid? kan der være tale om falsk drægtighed? Har hun frit fået lov til at opdrage hvalpen? Det dyrlægen siger om ligeværdige hunde gælder hunde af samme køn. Det er yderst sjældent der er problemer mellem to hunde på dine hundes alder og kønssammensætning. De burde også som de asiater de begge er kunne "forstå" hinanden godt og derfor leve i harmoni. Hvad fandt dyrlægen ud af omkring hormonerne? Hvis du har mulighed for det, kan jeg anbefale dig en snak med dyrlæge og alt. dyrlæge Gudrun Frantsen i Rønde. Hun kan fortælle om og behandle hormonelle ubalancer hos hundene. Hun har desværre orlov til 1. november.