Ninjamor

Der skal først en definition af hvad et lødigt foder skal indeholde samt hvilke andre parametre (f.eks. dyrevelfærd) det skal vurderes efter før man kan rangere et foder. Det kunne være interessant at lave sådan en undersøgelse.

Glæder mig til Hoffers opskrifter... Ellers kan du koge hjerte, lever, kød mv. skære det i tern og evt. tørre i ovnen. Jeg gjorde nogle gange det, at jeg smurte Pelles hjemmelavede (og let blendede) foder i et lag på bagepapir og så i ovnen til tørre. Når det var halvtørt skar jeg det i bidder og tørrede videre.

Sådan er det desværre med mange fødevarer. De fleste supermarkedskæder har en "discount" af mange af deres "mærkevarer" og ser man på deklarationen er der som ofte nøjagtigt det samme i og som regel produceret samme sted. Vi ser det også med Brugsen vs. Irma, samme varer og mærke, men prisen i Irma er højere. Mht. at ville betale, så er vi kunder så godt hjernevasket med at de billige fodervarianter er gode nok og dækker hele vejen rundt og jeg er rendt ind i mange hundeejere, som tydeligt tænkte, at jeg var lam i roen at købe "rigtigt" kød til min hund. Sikkert. Jeg købte altid kød beregnet til mennesker, da jeg havde Pelle, hele nakkefileter, koteletter, fisk. kylling, mv. Udelukkende fordi jeg ville vide hvad jeg proppede i ham. Jeg har endda kogt hele ænder til ham hvilket jeg ikke kan anbefale da næsten 50% var fedt :damn:

Det er måske på tide at tage foderdebatten op i et bredere spektrum... Jeg måtte også give Pelle et tørfoder jeg altid har kritiseret og det var en bitter pille at sluge. Det var RC allergifoder, som han fik et måltid af om dagen og så ellers to måltider hjemmelavet, dette på efter Gudruns anbefaling. Tog jeg allergifoderet fra ham blev han hurtigt rød i ørene. Pelle havde brug for tørfoder ved siden af det hjemmelavede. Din fortælling om den syge hund får mig til at tænke på en dejlig golden, jeg har kendt. Han fik foder fra Netto hele sit liv. Han var glad og så ud til at fungere, men som årene gik udviklede han allergi og måtte have et øje fjernet pga. cancer. hans liv endte, da han også fik testikelkræft. Det foder han fik var konserver med med "327 (Etoxyquin) et stof som skiftevis blev frikendt og anklaget for at være sygdomsfremkaldende. Oven i sygdommene var han altid sulten, sådan grundsulten og det er sgu synd. Jeg kan jo ikke sige, om denne hund var blevet syg alligevel, men der er i min bog ingen grund til ligefrem at friste skæbnen ved at fodre med underlødigt foder.

Som jeg ser det er problemet, at når en hund æder en hel høne, mus eller andet kommer den "hele dyret rundt" og får mere kød og knogler end den får pels, fødder og fjer. Når industrien propper et foder med f.eks. hydrolyseret hønseprotein mv. er det jo ikke kød men protein udvundet af andet end kød. Man kan lave protein af forskelligt materiale, men det kan aldrig være en god erstatning for den rene varer: Kød fra hele dyret.

Jeg ved du ikke tror på det, det er der intet i dine indlæg som tyder på

Øj, hvor er jeg gedigent træt af, at folk kategoriserer hunde som man kategoriserer genstande, når det drejer sig om behov (og adfærd). Jeg håber, det er meget længe siden du læste, det du skriver! Det er klart, at har man en angst/utryg hund kan den finde mere ro ved at dagligdagen er totalt forudsigelig, for eksempel ved at turene altid er ens, men generelt set ynder normaltfungerende hunde da at opleve nyt. Bortset fra det, så mener jeg, at man gør den utrygge hund en dårlig tjeneste ved at holde den i vante rammer uden at forsøge at komme gradvist videre, så hunden bliver styrket i stedet for svækket, i stedet for at holde den på det niveau den startede på.

Jeg kender ikke levealderen på mink, men den er næppe de 10 - 12 år som vi gerne ser vore hunde blive og derfor kan et mindre godt foder ikke nå at gøre skade. Engang sagde en dyrlæge til mig, da jeg diskuterede Etoxyquin og cancerrisikoen med ham: "Hunde lever ikke så længe, at de når at udvikle cancer af dette stof". Dermed godkendte han dette konserveringsmiddel. Wauvvv... Man kan sagtens give underlødigt foder til en hund i en periode, men hvis perioden er for lang, bliver prisen betalt senere i form af dyrlægeregninger fordi hunden har det skidt eller ligefrem bliver syg

Det havde naturligvis været bedre, hvis beslutningen var blevet truffet på baggrund af ønsket om at højne dyrevelfærd, men de dyr dette muligvis får betydning for i form af færre mishandlingssager er jo ligeglade. Jeg håber det hjælper, men mon? Man skal nok være syg for at være dyremishandler.

Velkommen til Som Luckyluna siger, kan det se helt godt ud i starten, mest fordi hvalpen er træt pga. alle de nye indtryk og ser ud til bare at æde situationen, men omkring kønsmodningen viser aleneproblemerne sig så for fuld udblæsning. Bomuldshunden er næsten kendt for at have vanskeligheder ved at blive forladt, så træningen skal virkelig sidde i skabet. En uge er for lidt, den uge bruger hvalpen på at finde ud af sin nye verden og den lærer en masse. At regne med at den også kan lære at være alene hjemme på denne uge er at skyde over målet. 3 uger mindst og gerne flere, så træningen kan foregå i ro og uden nerver grundet tidspres.

Jeg har hørt om en del hanhunde som "lånes" ud og dermed farter frem og tilbage. Det er i mine øjne ikke i orden. Hvis det var mig, som fik en mail som din ville jeg være meget nysgerig efter hvad disse opdrættere mener min hanhund kan tilføre racen, jeg ville slet ikke kunne lade være at spørge Held og lykke med det

Arhhhh Niels .. man kan jo ikke måle opmærksomhed eller en hunds (eller barns for den sags skyld) behov for samme og yngste hunden vil jo oftest have mere

Det afhænger af den enkelte hunds grænser for hvad der er "for tæt på", det er desværre ikke ualmindeligt.

Du skal tænke mere bredt ift. ressource. Ejeren er en ressource for rigtigt mange hunde og mange konflikter opstår faktisk, når en anden hund kommer for tæt på en hunds menneske

Overordnet set er det altid ressourcer hunde slås om... Tæver som vil slås, ville jeg ikke have i huset. Når du skriver at en kylling kom ind til hundene, skal det så forstås, som at hundene var i hundegård eller i haven? Er det kyllinger som hundene dagligt kan se eller aner hundene ikke, at kyllingerne er der? Der er adskillige alarmklokker som ringer faretruende højt her: Første gang var rottweileren kun 6 måneder og vælger at udfordre/angribe en langt ældre tæve Hun er lang tid om at falde til ro igen Hun er ikke samarbejdsvillig (lydig) overfor sine mennesker. Nu, som åring har hun igen valgt at gå på en langt ældre tæve. Mine tanker om hvad der skal gøres: Kontakt til opdrætter og høre om andre i kuldet også er sådan Gennemgribende undersøgelse af eksperter:Dyrlæge, kiropraktor mm. "Mentaltest" for at se hvor hendes tærskler for hhv. forskrækkelse, frygt og angrebsvilje ligger Derudover gennemgribende undersøgelse af relationen ml. hund og dens mennesker, aktivitet mv som ved "almindelig" adfærdskonsultation. Undersøgelse af hvordan hundenes relation er til daglig og rottweilerens adfærd overfor fremmede hunde. Medmindre der er en medicinsk årsag som kan afhjælpes, giver jeg det desværre ikke mange optimistiske tanker. Tæver som først er begyndt at slås er værre end hanhunde og hvor hanhunde banker hinanden til overgivelse viser tæver mere lyst til at dræbe. Nu tænkjer jeg bare lige højt: Der er en ting som lyder lidt underligt ift. resten. Rottweileren rusker (dette er typisk for at slå ihjel) men der var kun små huller i boxeren? Der er noget som ikke stemmer, ikke som i at du husker forkert, men det stemmer ikke med det normale billede. Ved rusken vil der enten opstå flænseskader, hvis hunden kun har overfladisk fat eller også vil der typisk være dybe huller, hvor hjørnetænderne har holdt fast. Så få lige set boxeren efter igen... Og så igen: At rottweileren har fat i snuden på den anden er ikke for at dræbe. Det lyder som en situation som pludseligt er eksploderet og begge hunde har afværgebid ikke angrebsbid. Angrebsbid for at dræbe vil typisk være i nakken eller en hund som rottweileren vil tippe den anden rundt og ned at ligge og tage den derfra. Derfor lyder det for mig som afværgebid... At rottweileren er lang tid om at falde ned er skidt, men det kan være fordi hun blev afbrudt, så hundene reelt set ikke fik afgjort noget og dette kan stresse en hund meget især hvis den anden hund stadig er i hjemmet. Giver noget af dette mening?

Hvad kan man sige? Varme tanker herfra

Pelle var stor, hans kampvægt lå på 40 - 41 kg. Han skulle have 1 teskefuld dagligt ☺

Nej. Pelle fik på dyrlægens anbefaling HUSK i sit hjemmelavede mad for at give fibre nok, tror jeg det var. Der var ingen probemer, men HUSK virker jo både afførende og stoppende og det er svært at vide hvornår man giver for meget, for lidt eller tilpas. Jeg kommer det i øvrigt i brød, når jeg bager

Er han tjekket for orm? Er han tjekket for om der sidder noget lidt inde i tarmen? Nogle hunde med problemer i bageste del af bagparten kører på numsen, så hvis dyrlæge ikke hjælper kan en kiropraktor måske.

I vinters så jeg noget på TV om Israel og der har de også hundestrande. Et stykke af stranden var simpelthen forbeholdt hunde og der var sat rækværk op mellem hundestykket og menneskestykket. Jeg er så heldig, at her hvor jeg bor, bruges stranden flittigt til hundene hele året, Forbudt, javist, men det gør vi altså. På 19 år har jeg kun oplevet to episoder og den ene var en turisthund som ikke opførte sig ordentligt, den anden var en lokal mand som skældte ud. Ellers er det som om vi lokale har fundet en rytme som fungerer, man tager snor på, hvis man ikke vil i nærkontakt og det respekteres faktisk. Ellers kalder man sin hund ind til sig eller går en anden vej. Her er mange hunde og jeg ved ikke, hvorfor det virker her og ikke alle steder. Da jeg boede på Ore Stand fungerede det også

Jeg aner ikke hvad man kan stille op med det, for det er jo en mennesketing og ikke en hundeting, selv om det er hundens adfærd som er det direkte problem. Oplysning, oplysning, oplysning måske?

Hmm... For nogle år siden havde jeg træningshold for en lille race og disse blev trænet i en park, altså på offentlig grund. Hundeejerne som kendte hinanden i forvejen, havde for vane at lade hundene løbe løse før træningsstart, på trods af at der går en lille vej til bilkørsel midt i arealet. En dag jeg ankom så jeg, at der stod en person inde under en brombærbusk op ad et plankeværk til en have, hun plukkede bær, sikkert sine egne. Da småhundene opdagede hende piskede de vildt gøende hen imod hende og hun blev møg forskrækket. Hundeejerne kaldte halvhjertet på hundene og smilede en anelse af situationen. Jeg må indrømme, at jeg skruede bissen på og spurgte dem om det havde været i orden, hvis det var rottweilere? "Næh, nej, de er jo store". De fik en dundertale om at størrelsen (i dette tilfælde) er ligegyldig det er hensigten og hundens udstråling som betyder noget. Det er bare ikke i orden uanset størrelse!

Jeg ved ikke om små hunde har ændret sig og jeg ved ikke, om der er kommet flere småhunde til. Min personlige erfaring er, at der hos nogle hundeejere er kommet en overbevisning om to ting: Man skal selv stoppe sin hund, når den "går over gevind" overfor andre hunde f.eks. under leg og hundens liv skal være så frit som muligt hvilket ofte indebværer at hunden faktisk ikke lærer at tolerere grænsesætning. Hunde bliver desværre også ofte stoppet i legen/omgangen ikke ud fra hvad der er naturlig adfærd, men ud fra hvad hundeejeren synes er i orden og dermed bliver hunden som regel stoppet på et helt forkert stadie i legen//omgangen.. Mine tanker er derfor, at i førstnævnte situation sker der ofte en af to ting: hunden stoppes på det forkerte tidspunkt i legen fordi det ser voldsomt ud, hvilket kan føre til store frustrationer hos hunden og hunden lærer derfor ikke at respektere andre hundes afvisning. Jeg kan ikke tro, dette kun "rammer" store hunde. Den lille hund, som muligvis er blevet løbet over ende en gang eller to, kan, afhængig af sindet, blive en "mobber" og hvis den oveni opdrages "frit" som beskrevet og får lagt frustrationer grundet stopning af leg/omgang oveni oplevelsen af at blive tromlet, så har man, som jeg ser det, skabt den hund du beskriver: Hunden som går ud og tager sagen i egen pote og går over stregen i situationen. Jeg ved ikke om det giver mening, jeg fortsår godt, hvad jeg mener

Mener du her vilde lege generelt eller kun til træning? Hvis nu din hvalp er midt i en god leg og de 5 minutter er ved at være gået, afbryder du så legen?

Jeg er også af den holdning, at hvis en hvalp skal sove i mange timer efter en oplevelse, så har oplevelsen været for meget. Du havde ikke skyggen af chance for at vide på forhånd, hvor meget Leffe kunne klare, men nu ved du, at det var i overkanten af hans kapacitet. Hvalpe må gerne være trætte, men skal de sove i mange timer efter en oplevelse/aktivitet er det fordi det tager denne lange tid at restituere mentalt og fysisk= potentiel overbelastning. Det sker der intet ved en gang imellem, du skal bare være opmærksom på at en træt hvalp i leg ikke er det optimale og som Miss siger, tager det tid for indtryk at lagre sig, også træning, så derfor er det godt med mange pauser (hvad I sikkert også havde) men også at hvalpen ikke bliver totalt flad Tag det fra en som har begået alle de fejl du kan læse dig til + har opfundet en del selv :damn: