Ninjamor

Du kan i hvert fald tage kontrol over situationen, som jeg beskrev tidligere, så han ikke får mulighed for at rende hvileløst rundt og rigtigt fordybe sig i elendigheden og piske en stemning op. han forstærker sin egen reaktion ved denne adfærd, så jeg ville stoppe det og tage perioden som en træning, selv om jeg udmærket er klar over at det er hårdt. Du kan hjælpe ham med et homeopatisk middel (evt. gennem denne homeopat http://www.homeotek.dk/) som dæmper syptomerne, men i mine øjne er din adfærd, altså at du stopper løjerne mindst lige så vigtigt.

I hvilke situationer gør han og hvad har du gjort for at stoppe det?

Men klikkeren er jo også et træningsredskab og ikke et opdragelsesredskab og der er himmelvid forskel på indlæring af formelle øvelser og opdragelse og det er der, den knækker...

Mit syn på schäferen som race er som mange andres syn på kamphunderacerne - at det som regel er personen i den anden ende der gør forskellen. Jeg er blevet bidt to gange og begge gange uforskyldt og af schäfere. Den første hund var blevet drillet dagligt bag sit plankeværk den anden var i hænderne på en psykopatlignende person, som yndede at pudse sin hund på andre. Den bed mig i r.... så jeg måtte på skadestuen og beglos i den nedre del af to unge han læger Den førstehund blev desværre aflivet selv om jeg 9 årige unge græd og bad for dens liv, den havde også bidt lidt i andre Man skal ikke overse, at schäferen er en uhyre sensibel hyrdehund og i hænderne på de forkerte personer bygger de nemt frustrationer op pga. det pres og de krav der lægges på dem gennem forkert opdragelse samt træning med vægt på de forkerte ting. Jeg har set mange "sindssyge" schäfere gennem årene, men kendetegnende for de fleste var deres leveomstændigheder med ophold i hundegård de fleste af døgnets timer, et ekstremt højt træningstempo og ikke så meget andet. Når hvalpeholdet har været overstået har mange af dem ikke fået lov at være sociale med artsfæller og har ofte skulle have deres sutteklud i form af en bold i munden for at kunne abstrahere fra andre hunde. De af racen jeg har kendt, som havde fornuftige ejere der ikke havde behov for at træne med skrålen og strækmarch har været dejligt velfungerende og har hvilet flot i sig selv. Kunne jeg sikre mig en fysisk sund en af racen, tog jeg gerne en som min næste hund.

Velkommen tilbage Vivi Her er kommet flere chi'er til siden sidst

Nogle hunde er mere testosteronplaget end andre og en yngre hund vil ofte tage mere på vej end den ældste alene pga. konkurrencen. Nogle oplever skrækkelige bivirkninger, spørg f.eks. Kim hvad han har oplevet, og problemet er blandt andet, at man ikke kan trække kemien ud igen, hvis det går galt. Derfor er det sikrest med tabletter, som nogle dyrlæger vil synes er oldtid, fordi du der kan justere dosis hele vejen igennem. Hvis du vælger at kastrere kemisk vil jeg foreslå, at du træner på løbske tæver imens kemien virker, for så kan du med lidt held få indarbejdet en vane med større tolerance overfor løbske damehunde. Jeg ville med sådan en hanhund i fuld testosteronflor anvendes samme træning som ved hunde der er superstressede pga. fyrværkeri eller andet, simpelthen tage styringen og forlange at han går med rundt i line frem og tilbage, til højre og venstre i hastigt tempo for at fjerne hans fokus. Kræv at han flytter fokus over på dig, det kan han godt og det vil hjælpe ham, og lav så nemme øvelser med ham og lad ham ikke slippe igen, før han vil spise godbidder. Vi kan godt få de fleste hanhunde ned ved at være faste overfor dem og kræve noget af dem

Jeg føler med dig og kan sagtens sætte mig ind i dine tanker. Prøv om du kan tænke på, at din dejlige hund ikke er det, I har begravet i haven. Din hund lever i dit hjerte og hans hundeånd galopperer glad og lystigt i hundehimlen sammen med mange andre dejlige hunde. Kan du få det billede frem? Sådan tror jeg på det er. Jeg har efterhånden begravet mange hunde og det bliver noget nemmere, hvis man kan se det billede for sig. Din sorg og savn tager tid og er fuldt berettiget, kunne vi ikke sørge over og savne vores hundevenner havde de ingen betydning haft. Hvis jeg må give dig et råd, så er det at sørge en uges tid +/- og derefter se om det var noget for dig at lufte en hund for nogle hundeejere, ikke for at glemme din egen hund, men for at komme lidt videre i sorgprocessen :ae:

http://www.matas.dk/mega-b-stress-120-kapsler

Tryptofan fungerer som en slags feedback system til serotonin - hjernens lykkestof. Der er tryptofan i en række levnedsmidler og især i kød f.eks. i kalkun. Hvis du dykker ned i emnet kan du finde en balance mellem tryptofan ifm. hvad han spiser. F.eks. vil et lille måltid med mange kulhydrater kort tid efter et måltid med tryptofan udløse yderligere serotonin, så fremt jeg husker rigtigt. Hunde som reagerer med stærk stress f.eks. ift. angst kan have gavn af at spise sig rigtigt mætte, det vi ville kalde for alt for meget mad, det hviler tungt i maven og kan give en ro og jordforbundethed som kan hjælpe. "Tyngde" modvirker "lethed" i temperamentet. Megastress Balance kapsler sikrer, at han får nok B vitaminer som også indvirker på humøret, så hvis du selv vil lave hans mad og dykke med i stoffet, mener jeg der er en del du måske kan have gavn af at ændre på ift. stress.

Jeg forstår dine frustrationer Har du prøvet at - Have en af dine voksne hunde med og se om hvalpen så bliver hos den? Sætte meget lang line på, så det ikke bliver nødvendigt at trække og "holde" hvalpen ved dig ved at drysse guffer på jorde omkring dine ben? Træne "følges ad" i fri dressur i haven eller inde efter samme model? Hvis det er hvad han har lært kan han jo ikke andet end at trække og hvis han også mangler oplevelser og er fuld af krudt, er han ikke modtagelig for træning/at blive hæmmet. Der synes jeg at modellen i fri dressur plejer at være god

Jeg gider heller ikke de håbløse hunde

Hvis jeg kunne finde en schäfer som var 100% sund i "begge ender", sprang jeg til lige med det samme, jeg synes bare der er langt imellem snapsene? I øvrigt oplever jeg, at labber som opdrages "rigtigt" er lige så meget schäfer hvad arbejdsvillighed og førbarhed angår, så indtil videre er det labberne jeg holder mig til. Min første hund var en pudel/schäfer med det bedste fra begge racer, ham så jeg gerne en kloning af..

Ja, prøv det Jeg ville forsøge at introducere ham til ældre rare hunde som ikke finder sig i noget, men det kan være lidt svært at finde dem. Det er lidt noget skidt at han er mere interesseret i mennesker end i artsfæller. Måske skal I lægge ham en anelse på is mht. opmærksomhed/kæl og prøve at sætte ham i gang med noget, når han opsøger jer. Det lyder hårdt og det tror jeg også det vil være for ham, men alternativet ser ikke så kønt ud, synes jeg. Stop ham straks han vil jage den anden væk, men ikke ved fysisk at holde ham væk, et tryk på kroppen for at holde ham væk bil bare tænde ham og få ham til at trykke hårdere, når han er af den race. Prøv i stedet med stemme (hans navn) og fjern jer fra ham, når han vil forsvare sin ret til jer. Går han med, kan I droppe en godbid på gulvet bag ham, så han bliver afledt. På denne måde kan situationen muligvis opløses. Ellers tænker jeg at I skal have hjælp til at vurdere situationen og hunden af en erfaren adfærdsbehandler.

Hej Heino. Glædelig hvalp og velkommen til. Foreløbig er det ikke aktivering du skal tænke mest på. Din lille hvalp har nok at gøre med at finde ud af, hvordan verden hænger sammen, så pas endelig på ikke at aktivere den for meget. Hvis du aktiverer meget i starten kan du få bygget et kunstigt behov op, som ikke er sundt for nogen. Du kan tilbyde den at søge et par af de daglige måltider i haven eller på tur på rolige steder, det får den brugt meget god energi på. Rolige ture med lidt leg/samvær med en anden hvalp, på samme vægt og af samme type som din, til begge er trætte er god aktivering og fantastisk socialisering. Er det en hanhvalp du har og hvad hedder den? Gode bøger: Lone Greva "Hvalpen" og "Familiehunden" der er også forslag til aktivering og træning

Tak for belæringen Shii, jeg glemte helt, at du er langt mere erfaren på de dele end jeg. Min fejl!

Det er jeg ikke enig i, men skidt med det

Nej og det var for at se om han vil/kan og få gang i bagbensbevægelsen i "sit" Jeg indlærer oftest sit/dæk/stå i een sekvens til at begynde med. Som en kombi 4 hvor det 4. element er "fri". Hvalpene lærer at sitte fra dæk og stå, at stå fra sit og dæk og at dække fra sit og stå ved at man aldrig har en fast rækkefølge. Når selve bevægelserne er i orden skilles elementerne ad og bliver til særskilte øvelser. Dette for at forklare princippet i at prøve med sit fra dæk. Det er klart, at hvis du ikke hurtigt kommer videre, vil han sidde fat i øvelsen, som han gør det nu - altså sidder fast i at han ikke skal sætte sig ned. Jeg mente med væggen som bagstøtte så han ikke bakker. Det har jeg også, det er som at sige at en hund ikke må lære at kravle over et lille springbrædt fordi den så vil springe havelågen. Det er jeg enig i at en hund vil forsøge, men det handler om, at få lært hunden sine opgaver om disse er i udstillingsringen eller på konkurrencepladsen. Hvis det var så slemt at hunde lærer sitøvelsen ville det betyde at ingen konkurrencehund kunne deltage i udstillinger og det kender jeg en del som gør. Dette kunne have været klaret ved ikke at sætte hunden i en situation den ikke har lært at håndtere Det er jo ikke det Lonny skriver om og som jeg er forarget over, Lonny skriver at denne hund aldrig har måtte lære at sitte pga. udstilling. Arh, en hund bør vel for hulen have andet i sit liv end at se smuk ud i gang, løb og stående!

Jeg kommer aldrig til at eje: Hunde som det danske klima ikke passer til Hunde som er avlet med misdannelser, så de ikke kan fungere/føde normalt eller er i fare for at øjnene popper ud Hunde som hundeejere pr. definition er bange for Hunde som er så små eller så store, at det er vanskeligt at finde hundekammerater til dem Hunde som kræver meget pelspleje Det var vist det hele - og så kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg kunne tage netop sådan en hund med mig hjem, hvis jeg stødte ind i en nødstedt af slagsen, man har vel et princip, til man får et andet

Af alle tåbelige forestillinger er denne en af de værste jeg har hørt. Det er så smalsporet at tro at hunden vil sætte sig hvis den lærer at gøre det på signal. Dette er jo netop kontrollerbart! Nå, men har du prøvet op mod en væg og også eventuelt fra dæk og op? Hvilken race er det?

Velkommen til Der er altid en potentiel risiko for at to hunde af samme køn på nogenlunde samme alder ikke kan enes. De ligger for tæt på hinanden i udvikling og vil ofte toppes om hvem der er stærkest. Det er derfor man som regel anbefaler en aldersforskel på minimum to år hos hunde af samme køn. Din yngste har noget med sig i bagagen omkring det du skriver han har erfaret hos opdrætteren, nemlig at han bare kan tromle andre og dette bør der sættes en stopper for. Hvis du tør gennem samvær med ældre og meget "dominante" hunde, altså hunde som hviler i sig selv og ikke skal bevise noget, men heller ikke finder sig i alt. Jeg ville sørge for, at han slet ikke fik muligheden for at tippe fremmede hunde, men i stedet følges ad med dem i snor, så de kan gå og kikke hinanden an 20 minutter - ½ times tid før de bliver sluppet. Dette har jeg erfaring for er en utrolig god indgang til nærkontakt, som da sker med meget større harmoni og ro. For hver gang han får mulighed for at dominere en hund bliver denne adfærd og ikke mindst indstilling forstærket. I hvilke situationer opstår slåskampene hjemme? Leger de også sammen?

Det giver fint mening synes jeg :5up:

Det er en dejlig motiveret hund i et højt spændingsniveau man ser på videoen

Nu var katte denne hundeejers problem, men det kan være så meget andet, som jeg skrev. Det drejer sig ikke om hvorvidt der ryger en mis eller to, det er selve konceptet at nogle hundeejere synes det er så fedt at have en hund med så stærk byttedrift at vedkommende ikke kan/knap nok kan styre det, jeg satte til debat. Og er det drift eller bare manglende lydighed/samarbejde der er årsagen. Hvor går grænsen? Et andet eksempel: En hundeejer har arbejdet sin hund så højt op i IPO, at de skal deltage i en konkurrence på højeste niveau. For at vænne hunden til lignende omgivelser konkurrencen skal afholdes i, træner hundeejeren på et fodboldstadium, i mine øjne en rigtig fornuftig disposition. I mine øjne ryger kæden bare af da hundeejeren ikke tør slippe hunden fri fordi der spilles bold i den anden ende af stadium, hunden er blevet belønnet med bold og kører efter ejers udsagn meget højt i sin byttedrift Et yderligere eksempel fra år tilbage. En malleejer ringede til mig, da vedkommende havde læst en artikel jeg havde skrevet om en måde at belønne med bold på. Vedkommende konkurrerede på højeste niveau både nationalt og internationalt. H*n kunne ikke få konceptet til at fungere, da hunden ikke ville/kunne acceptere at lade en fritliggende bold ligge til den fik et "ja" pga. hundens "byttedrift". I disse situationer tænker jeg så, at man enten fejlfortolker hvad drift er og hundene slet og ret bare ikke er lydige nok eller, hvis det udelukkende er hundenes byttedrift der har ansvaret, at denne er blevet avlet for højt - og/eller blevet fremelsket for meget kontra lydigheden. Det er sådanne tanker jeg synes kunne være spændende at vende Ninkanus, med kontrollerbar mener jeg, at en hund tænder af på en stimulus og ikke kan stoppes i f.eks. jagt selv med ejeren på kort afstand af hunden. Jeg tænker på hunde der fungerer som familiehunde og evt. går konkurrence ved siden af og hunde hvor byttedrift ikke den mest fremtrædende egenskab ift. deres arbejdsbaggrund, som f.eks. schäferen og de andre samarbejdende hyrdehunde. For eksempel kan jeg ikke helt forestille mig at en jæger med en højspændt jagthund bare accepterer, at hunden driver selvstændig jagt på trods af, at den er avlet lige præcis til jagt i en eller anden form. Jagthunden skal være kontrollerbar i en vis grad ellers er den vel ubrugelig som jagthund. Ejere af hyrdehunde accepterer ikke selvstændig aktiv hyrdning osv. Hvorfor "bør" mon så en hund af ikke jagende race have så høj en byttedrift, at det ikke kan håndteres, er de tanker jeg vender i mit lille hoved. Jeg håber det giver lidt mening

Affødt af en diskussion på et andet hundeforum over emnet "drift" kunne jeg tænke mig at vide, hvad andre herinde mener om følgende: En diskussion opstår over emnet hund af vagttypen (ikke at forveksle med en vogterhund) som jager katte. Denne hunderace er samarbejdsvillig dog ikke som en BC, anvendes ofte i IPO arbejde og er således særdeles trænbar. Ejeren er bekymret over at hunden en dag faktisk fanger en kat. Forskellige forslag til hvordan dette kan ændres bliver på forhånd afvist med begrundelsen, at hunden har en meget stærk byttedrift og at det derfor er utænkeligt, at den kan lære at afstå fra kattejagt. Jeg vil ikke diskutere ovenstående, det var mere ment som et oplæg og hundeejeren skal ikke diskuteres her. Jeg kommer bare til at tænke på mange diskussioner på forskellige hundefora om emnet drift. Drift defineres som den motivation hunden handler på og som driver hunden til succes ift. et ønsket mål. Det kan være overlevelsesdrift, forplantningsdrift og yngelplejedrift og alt hvad der hører til af adfærd under de respektive kategorier af "drift". Når diskussionen falder på det mange kalder "byttedrift", er det i visse kredse særdeles velset og yderst påskønnet, at en hund har en meget stor sådan. Byttedrift her forstået som hundens motivation for at fange et bytte. I den moderne etologi tales der i øvrigt ikke længere om drift, men om motivation, bare lige for at have dette på det rene. Byttedrift hører ind under overlevelse, det samme gør "flokdrift", altså det at ville være sammen og at ville indordne sig "flokkens" regler, det vi i daglig tale kalder for lydighed eller med andre ord - at hunden vil samarbejde på vores betingelser. Hvis vi måler en hunds motivation for f.eks. at jage katte mod dens motivaton for at undlade dette, hvis vi siger den skal, hvilken motivation synes du så skal vinde, alt taget i betragtning? Hvad er mest hensigtsmæssigt for hunden, ejeren og deres omgivelser? Er det rimeligt at der avles hunde hvis "drifter" ikke kan kontrolleres og i givet fald, hvorfor er dette rimeligt? Nu er eksemplet her katte, men det kan være så meget andet, f.eks. hunden som bliver døv og blind for alt andet, når den ser en bold i bevægelse, selvstændig vagtfunktion som ikke kan brydes m.v.

De forskellige arbejdsegenskaber ændrer ikke på, at en hundeejer f.eks. siger om sin irske ulvehund at den elsker at blive kløet på brystet og at dette er specielt for den race. Det er sådanne, helt almindeligt adfærd og ting hos arten hund jeg oplever bliver betegnet som specialiteter for en race.