Hopsa

Haha det er sgu alligevel meget godt at høre Indimellem kan man godt få fornemmelsen af at der i andre hundehjem er betydeligt mere struktur på tingene, men jeg kan da læse jeg ikke er alene om de ret brede rammer for hvad hundene får lov til. Hos mig spiser de osse kødben hvor det passer dem, de trasker ind fra haven uden at få tørt poter af, de ligger hvor de har lyst og jeg slæber glad den ene sofa og boksmadras efter den anden ind i huset, i takt med at de slider den tidligere variant af samme op. Jeg kalder mit hus et hundehus og jeg har så bare valgt osse at bo i det Til gengæld er jeg nok noget stram når vi er uden for matriklen, mine hunde skal ikke genere andre, de skal ikke larme, de skal ikke skride fra mig og de skal ikke stikke hovedet i alt hvad de kommer forbi, det være sig døde mus, hestepærer, mosevand o.l. De må ikke skide i rabatten ud for folks huse, de må ikke tisse på andres ejendele eller hække og buske og de skal ikke hilse på folk uden at jeg gir dem lov.

- og hvad fatter du ikke at andre accepterer Efter at have forstået at der er ganske mange der problemfrit accepterer at deres hunde æder hestelort, så tænkte jeg "Aha, hvad mon vi egentlig hver i sær går og accepterer fra vores hunde som andre ville have sig ganske meget frabedt"? Jeg accepterer f.eks. at min unge hanhund ligger i sofaen og gumler mig i armen... jeg forestiller mig den nok ikke var gået i alle hjem :pift: Men jeg gider fanmer ikke ha' at hundene stikker næbet i hestepærerne ude på marken..... Hvad går I andre og har af interne aftaler med jeres hunde der hjemme?

Jamen så forstår jeg ikke at man som det første antager at ens medmennesker gør den slags Jeg er interesseret i at vide hvad manden mener med at "indavle så meget at det giver helbredsproblemer". Det er jo en velkendt misforståelse at syge hunde er indavlede hunde - i stil med "jeg købte hund uden tavle for at undgå indavl". Men i stedet for at slå manden i hovedet med hans udsagn, spørger jeg først hvad han mener, så jeg måske bedre kan indgå i en dialog om emnet.

Alle racer er gode, ingen racer er dårlige, men der er hundeejere (kommende som "gamle") der er dårlige til at være bevidste om en races indhold og i højere grad vælger ud fra et udseende der tiltaler dem. En god hund er den hund der er valgt med omhu og forståelse, en dårlig hund er valg med hjertet og øjet. I øvrigt funderer jeg stadig over hvad du mon mente med "Mops er jeg ikke så meget til synes server forkert at indavle så meget så det gir helbreds problemer." ?

Jeg tror ikke jeg helt forstår hvad du skriver her?

Der er nu ikke noget forfærdeligt ved en kvælerline, alt afhænger af hvordan den bruges, så du styrer selv hvordan det skal foregå. Jeg mener selv det er vigtigt hunden ikke kan ryge bagud og fri af linen og med mine egne hvalpe bruger jeg halvkvæl de første gange de er i ringen og skifter siden til en tynd "retriverline" i læder.

Nu forstår jeg hvorfor du spurgte om I osse fik kritik *GG* Det du kalder udtalelse hedder en kritik - det er ikke nødvendigvis negativt Tillykke med en fin tur i ringen, når I har været afsted nogle gange og du selv bliver mere rutineret, så lærer han at slappe af og blænder ikke alt krudt af på at holde øje med alle der går forbi ham. Ift. det med at ryge ud af linen, det gjorde han osse da I trænede, ikke? Så skulle du nok overveje at bruge en line med en løkke for enden (kvæl) eller et halsbånd med halvkvæl der er stramt nok til at han ikke kan trække hovedet ud, for det nytter ikke rigtig noget i længden

Tidligere har tallene været 1/3 arv, 1/3 miljø og 1/3 foder. Jeg tror de tal for nyligt er justeret en del, men det korte af det lange er at man nok ikke kan sætte en finger helt konsekvent på en enkelt årsag, når man oplever en hund har udviklet HD, AD eller OCD. Jeg tror bestemt at der skal en genetisk disponering til og at det så er fodring og miljø der "bestemmer" i hvilket tempo sygdommen udvikler sig. I øvrigt mener jeg det er helt skævt at netop HD har så stor opmærksomhed kontra AD og OCD. Forparten på hunden bliver bestemt osse belastet og skal bære meget vægt og tage fra i en del stødsituationer. Får man fotograferet den ene ende af hunden bør den anden som en selvfølge osse fotograferes.

Jeg ville osse pakke hvalpen ind, den kan jo ikke gøre for at den fryser og er i voksealder. Den første tid er vigtig og det nytter jo ikke at der går kludder i renlighedstræningen fordi hvalpen ikke kan holde ud at være ude den tid det kræver at besørge. Jeg har set folk med små hunde der tager en sok eller vante eller et ærme eller hvad pokker der lige har den rigtige størrelse, klipper huller de rigtige steder og så har hvalpen en trøje der stort set ikke har kostet noget, som giver varme på både ryg og mave. Jeg ville i øvrigt ikke betænke mig ved at give hvalpen sko på hvis du kan se den får ondt i fusserne af frosten. Jeg har grand danois, sådan en tager to kilo på om ugen når den er hvalp. Overvej lige hvor mange gange man når at skifte dækken hvis man får sådan en om vinteren

Det er helt forståeligt Og jeg synes i øvrigt det er nogle rigtig fornuftige og relevante overvejelser du har.

Altså, hvis det at dele soveværelse er mest for din skyld, så mener jeg ikke det er rimeligt at risikere hundens helbred. Grundlæggende har jeg det sådan at man ikke skal skåne hunde unaturligt, forstået på den måde at kan hunden ikke holde til at leve en almindelig hverdag, så er den designet forkert fra starten. Men jeg mener så osse at trappegang på en så stejl trappe vil tvinge hunden ud i unaturlig belastning i nogle yderpunkter der kan få lidt kedelige konsekvenser.

Jeg har en trappe som din, den er jo typisk for et ældre bondehus eller anden landejendom. Nu har jeg jo godt nok osse en stor race, men her i huset har der været hunde der vejede alt mellem 8 og 85 kilo og ingen af dem har været begejstrede for trappen og jeg har aldrig ladet dem gå op og ned af den. Specielt på vej ned er der ikke meget at stå på når hunden samtidig skal balancere med kroppen. For mig har det ingen betydning, jeg gider ikke have hunde i soveværelset så det er ikke en overvejelse jeg har haft.

Min race er på trods af et relativt lavt energiniveau, nødt til at indtage ret mange kalorier dagligt for at opretholde vægten. Vi ser en hel del (specielt unge hanhund) der vejer alt for lidt. Kombineret med afdæmpet interesse for mad, ja så kræver det et godt kraftfoder. De perioder hvor mine hunde er på ørred er det ikke et supplement, det er deres grundfoder så længe jeg har noget og lod det sig gøre fodrede jeg gerne med det året rundt. De ser klart bedst ud i pels og huld når de spiser fisk. Men for din hund som er aktiv og højenergisk, der skal du være opmærksom på at den skal bruge mere energi og tid på fordøjelsen af råt foder, derfor er der risiko for at du vil opleve mindre energi hos ham i arbejdssituationen, fordi han bruger den på noget andet end normalt. Så det er grunden til at jeg personligt ville holde mig fra de proteinkilder med lavt fedt/kalorieindhold og gå målrettet efter den fede fisk. Så kan du selvfølgelig give letoptagelige kalorier i form af brune ris ved siden af, det gælder jo bare om at få kørt noget ind i sådan en hund

Ja det er rigtigt, nu skal du jo ikke bruge ret meget så viljen til at betale lidt mere er nok større hos dig end hos mig Jeg køber op til 1½ ton af gangen og fylder 6 kummefrysere. For tiden har jeg nogle kasser med 20 kilo i hver, en kasse passer til 2½ dags foder.

Siri, hvis du har mulighed for at skaffe ørred eller laks, så kunne du måske prøve at se om han vil spise det. Jeg tænker at hvis du vil over i et forsøg med råt, så gælder det om at bruge noget temmelig kalorieholdigt så ikke han skal spise for stor en mængde. Specielt når du har en hund der er meget aktiv nytter det ikke at han skal bruge for meget tid og energi blot på at fordøje maden. Jeg fodrer i perioder med ørred, hele ørred som nogle af dem spiser fra ende til anden, andre skal have dem skåret over. Ofte synes de i starten at fisk har en underlig konsistens og så hjælper det at give dem mens de stadig er halvfrosne så de er mere faste i kødet. Og så i øvrigt skære dem i så små stykker at hunden ikke selv skal tykke dem i stykker. Men efterhånden vænner de sig til dem og så bliver ens eget arbejde betydeligt mindre. Når mine hunde får fisk får de bare en håndfuld indmad og en knogle 4 gange om ugen.

Det var da vildt, men ja der må jo have været en fejl i læderet....

Det var ikke et konstant træk, det var et pludselig ryk frem efter mågen, det kunne det ikke holde til. Jeg vil tro hun vejede omkring 25 kilo dengang, så ikke just en tung hund Hvordan i alverden fik du din Kenjan-line til at gå i stykker?? Jeg har en der er tygget i, den ville nok knække hvis der blev trukket hårdt i den. Og så har jeg en der vel er 18 år gammel, der har karabinhagen været gået, men fordi linerne er flettet i stedet for syet skiftede jeg den selv ud. Jeg synes klart det er en fordel at være fri for syninger der kan blive møre

Haha jeg havde en til dobermann'en da hun var lille, syns selv det så fint ud med tynd rundsyet line og halsbånd.... det gik hurtigt over, første tur påstranden satte hun efter en måge = knæk! Tilbage til Kenjan, det ved man hvad er

Ja jeg har osse nogle tynde bomulds-spor-liner til dem uden sikkert indkald men som alligevel skal ha' mulighed for at gå med næsen i skovbunden.. Generelt har jeg det sådan med hundeudstyr, det skal være funktionelt, holdbart og neutralt.

Altid læderliner fra Kenjan! De holder minimum hundens levetid, de bliver kun bedre med tiden og de findes i alle udformninger. Min personlige favorit er den smalle line på 2 eller 2½ meter uden håndtag eller andet tingel tangel, men jeg har osse andre modeller, korte liner til cykelture eller de smalle der kan indstilles til strandture hvor det er rart at kunne have snoren over skulderen når hunden ikke har den på. Jeg har en enkelt Hurtta-line som jeg ikke selv har købt, den er fin nok men læder slår alt

Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad andre opdrættere gør og hvordan de rådgiver deres hvalpekunder Men når jeg gennemgår en test med hvalpens nye ejer, så trækker jeg de svagheder frem der måtte være (f.eks. en usikkerhed ift. lyd) og snakker om hvordan dette kan bearbejdes så ikke det bliver et problem i fremtiden. Hvalpekunden får nogle værktøjer der gerne skulle gøre livet lettere for ham/hende og hvalpen. Jeg ser ikke en hvalpetest som et billede på "sådan en hund har du om 2 år", jeg ser den som et redskab til hjælp til at forme den hund man ønsker at have om 2 år. Viser testen at hvalpen er lidt lydfølsom, så skulle der gerne sættes ind på en konstruktiv måde så den netop ikke kan påvirkes af dette som voksen. Viser testen en samarbejdsvillig hvalp der gerne apporterer skulle denne hvalp gerne sættes i en familie der kan se fordele i denne adfærd og måske ligefrem forstærke den. Viser testen en hvalp med stor selvstændighed og ikke det store behov for sin flok, ja så skal den måske ikke ud til familien der for første gang skal have netop den race. Som opdrætter synes jeg stadig det er spændende at snakke med mine hvalpekunder og høre om deres hunde og følge udviklingen. Jeg tror ikke det er ret mange af dem der tænker over testen senere hen, men for mig er det interessant at se hvordan tingene hænger sammen (om de hænger sammen) så jeg løbende kan vurdere om testen er brugbar eller om jeg bruger den rigtigt.

Jeg havde ikke set dette indlæg tidligere..... Jeg ville personligt udsætte en hvalpetest hvis der samme dag opstod noget uventet af den karakter du beskriver. Til det fremhævede - jeg ville osse vælge at spare de penge, men det ville være fordi vedkommende der har udført denne test, ganske givet ikke har været i stand til at lave en brugbar test, eller/og ikke har være rustet med en erfaring der gjorde at hun evnede at tolke på de reaktioner hun har set hos hvalpene. Lissom i valget af adfærdsbehandler til sin voksne hund i hjemmet, skal man ved valget af hvalpetester være kritisk og gerne forhøre sig hos andre med erfaring, så man netop ikke bare smider penge ud af vinduet, men i værste fald får placeret hvalpene i de forkerte familier.

Ja for pokker En hvalpetest laves efter min mening lisså meget for at give den nye hundeejer et redskab der fortæller hvad der måske skal arbejdes med, hvilke karaktertræk der med fordel kan inddrages i den daglige aktivering osv. I et tidligere kuld havde jeg et par hanhvalpe hvor noget af det der adskilte dem var at den ene viste klart større interesse for at bruge næsen og for at apportere. Der var to familier i Sverige der skulle have en hanhvalp hver, den ene var førstegangsejere, den anden havde haft et par stykker og trænede vildtspor og lydighed. En anden hvalp viste sig at være mere lydfølsom end de andre, hun kom ud til en med to andre hunde og ejeren fik information omkring det fokus der skulle lægges på netop lydpåvirkning. Jeg har altid selv beholdt den mest selvstændige hvalp med mest røv i bukserne. Dels fordi jeg synes de er sjove, dels fordi jeg nødigt vil overlade ansvaret for sådan en til andre, men osse fordi den slags hunde oftere holdes nede i stedet for at få lov at udvikle deres naturlige adfærd og bruge den i en positiv sammenhæng. Som opdrætter er jeg sammen med mine hvalpe non stop i 8 uger, 24 timer i døgnet. Jeg ved godt hvad de indeholder og jeg kender deres forskelle. Alligevel kan der komme nogle ting frem til overfladen under en mentaltest og jeg kan bruge min tester til at tolke på observationerne, hvilket jeg synes er rigtig gavnligt. Og netop fordi jeg kender hvalpene så godt, er det osse muligt at sætte en finger på der hvor der er andre ting der spiller ind, så som dårlig mave og andet.

Jeg tror nu ikke jeg ville skåne hunden med mindre den har smerter, du kan ikke stoppe den proces der er i gang og der er ingen grund til at tage hundens glæde ved livet fra den. Men jeg ville give den tilskud. Glukosamen, fiskeolie, flexvital og hvad det hedder alt sammen. Det er individuelt hvad folk synes fungerer bedst og der er en del muligheder, men du kunne jo kontakte en af de klinikker der har specialiseret sig på området og høre hvilke produkter de oplever folk har bedst erfaring med.

Det lyder osse så tilpas useriøst at det ville være hul i hovedet at satse på den fremgangsmåde frem over. Ærgerligt at have sådan en oplevelse som grundlag for sin generelle holdning, for det er heldigvis ikke sådan den slags gøres af dem der ved hvad de laver.