Bitten Soerensen

Uh, nogle skønne billeder der er kommet i denne tråd... Jeg tror dette billede er det bedste jeg har, hvor både Kenya og Linus er på... Det er taget dét sted vi først boede sammen alle tre, og grunden til at Linus har "bluse" på, er at han var blevet "clipset", i den ene skulder, efter et overfald fra en anden hund. Dyrlægen havde lagt den smukkeste forbinding, der holdt lige til Linus hoppede ned fra bordet! :blink: Så for at undgå at både han og Kenya kom til såret, fik han en bluse på - hellere dét end en krave!!! Men det passer faktisk meget godt til ham, med dén bluse - han ER jo nemlig en lille bølle, med motto'et: Hvor der er vilje, er der vej! Og så ææælsker jeg bare at Kenya på dette billede, ligner en hund der griner SÅ meget af ham - For sådan var hun nemlig også: En rigtig Dame-hund! En kvinde sagde engang til mig, at hvis Kenya havde været en kvinde, ville hun ha' været sådan en der gik med mave-bluse, og helt perfekt make-up og hår - og som IKKE nedværdiger sig til hvad som helst! F.eks. at gå ud i regnvejr!!! (Uh, smukke tøs - savner dig stadig hver eneste dag...)

og igen....

Endnu en test...

I onsdags var kæresten og jeg i bio og se "Alle for To"!!! Den var dog ikke helt færdigklippet, og det var derfor en test-kørsel, hvor vi bagefter skulle svare på nogle spørgsmål! Den var SÅ god/sjov! - Så den skal klart ses igen, når den får premiere d. 31. jan. 13!!!

Sikke dog en lille dejlighed - og skønt med billeder! Tillykke med ham! Og glæder mig til at følge ham hér på forum!

Jeg tror også det kan handle om, at de "specielle/anderledes/mørke" mennesker, viser/har et andet kropssprog/udtryk som hunden ikke kender, og derfor har svært ved at læse... Derfor er det ofte at de reagerer på den ene eller anden måde.

Jeg havde også en hund der bestemt ikke ville spise. Eller: Han spiste kun for at overleve - og han var sååååå tynd. Jeg prøvede også mange forskellige kvalitets-mærker, og købte endda hvalpe-udgaverne, i håb om at det smagte ham. Men uden held... Det skal så også lige siges, at han var yderst stresset, hvilket selvfølgelig også havde betydning. Jeg valgte så, samtidig med at jeg trænede "anti-stress", at gå over og råfodre ham. DET var bestemt et hit, og jeg tror aldrig han har sagt nej til et måltid. Ofte får han det som fodersøg, men de hele stykker, får han på tæppe i køkkenet. Det er fantastisk at opleve at jeg nu skal være opmærksom på om han bliver for tyk!!! :banan: Uanset hvad du vælger, så håber jeg at I finder det rette, så det lille pus kan få lidt sul på kroppen...

Mens vi havde vores daglige gang på Tåsinge Hundepark, var Kenya også meget ivrig mosegris/muse-fanger - og hun fik også lov at spise det hun fangede! Hun havde aldrig orm! Linus gravede også lystigt - men jeg tror mest det var fordi han så hvor ivrig Kenya var, tror aldrig helt han fattede hvad de gravede efter! :stupid: Det er også meget begrænset hvad han graver efter nu...

RIP, bette Bøf - og hils deroppe...

Hej Malte. Allerførst: Velkommen hertil - håber du bliver ligeså glad for dette forum som jeg er blevet. Hér får man mange forskellige, men også kompetente svar og kommentarer på de spørgsmål man stiller - på den måde kan man forhåbentlig komme til at se flere nuancer på det aktuelle spørgsmål. :blink: Det er godt nok trist at jeres hund blev overfaldet - jeg håber hun hurtigt kommer sig - både fysisk og psykisk... Jeg kan ikke sige at de har gjort noget forkert - da det (vist nok?) er vores eget ansvar når vi tager linen/selen af vores hunde og lader dem "lege" frit. Så må man gå udfra at vi har tænkt over det, og selv er klar på at tage konsekvensen hvis hunden kommer til skade... Jeg ville personligt selv tilbyde at betale for dyrlægeregningen, evt. via min forsikring, men jeg kan jo også kun sige at jeg HAR jo mine forsikringer i orden! Selvfølgelig den ansvarpligtige, men jeg har også sygeforsikret min hund, for at skade bliver man jo klog... Jeg har også stået med en hund der blev angrebet/bidt af en muskelhund - og de opgav navn og telefonnummer - men "glemte" at ta' telefonen, da jeg ringede for at få deres forsikringsnummer mm... Dette gjorde jo så at jeg fik en mistanke om, at de ikke engang havde den lovpligtige forsikring i orden... Så dér måtte jeg også selv "punge ud" - og det var efter dét, at jeg fik tegnet sygeforsikring på min hund. Så vi kan ikke blive uenige om at det moralsk ikke er ok at de skal slippe, men ret juridisk tror jeg ikke du kan gøre noget... Desværre....

Ih, det er bestemt LIGE en tråd for mig - der selv hurtigt bliver ret idé-forladt... Super tråd!!! Nu er jeg jo stadig ret ny med klikkeren, så jeg vil høre om I vil dele ud af tanker omkring hvordan I vil starte på at lære hunden at nikke? Jeg så godt i "Forslags-tråden" noget om at "lokke" - men hvis man nu gerne vil undgå dét - hvordan starter I så? (Jeg er også udfordret på den måde at Linus gearer helt op, når jeg finder klikker og godbidder frem - han vil SÅ gerne, og er også ret hurtig til at fange idéen - hvis JEG bare er ligeså hurtig til at få klikket perfekt! )

Nu har jeg jo ikke MØDT selveste Motor, men med det jeg har læst om ham, så er jeg tilbøjelig til at tro at Stella kunne ha' ret!!!

Ikke for at gå OT, blot for liiiiiige at nævne, at ikke alle mener det er en god idé at kombinere BARF og tørfoder! Så dét kan også være en overvejelse! Da jeg skiftede fra tørkost til BARF, regnede jeg ud at det ikke var meget jeg kunne spare - specielt ikke hvis man vælger de dyrere tørfoder-mærker. (Men det var inden jeg fik kendskab til bla. zooplus...)

Tillykke med den "lille" - håber I kommer til at nyde hinanden... Ja, jeg tænker også at det er fordi hun stresser over at være alene - sikkert pga. tilvænning. Som du skriver, så er hun ved at falde til hos jer. Det er en stor omvæltning for hende at skifte hjem, og det kan ta' lang tid for hende før hun er faldet helt til. Har hun kunnet være alene hjemme hos den forrige ejer? Mit forslag vil være, udover selvfølgelig at fortsætte med at gøre hende tryg hos jer, at I forsøger at træne "alene hjemme-situationerne"... Ganske få minutter ad gangen, evt. gøre dét lidt hyggeligt at I skal gå, ved f.eks. at give hende godbidder eller lign. når I går - og komme tilbage igen mens hun stadig er stille. Disse sekvenser øges med få minutter ad gangen, og hvis hun når at lave noget inden I kommer hjem igen, er I gået for hurtigt frem - så skal I gå tilbage til det antal minutter hvor det sidst gik godt. :hmm:Håber du fik noget ud af mit velmenende råd - synes jeg har problemer med at formulere mig idag... I hvert fald skal I ha' pøj-pøj med hende... Jeg håber det hurtigt løser sig!

Allerførst: Velkommen hertil, Henrik. Jeg håber du bliver glad for at være i dette forum! Dernæst: Du skal vide, at det er STRENGT forbudt at poste sådan en video, af en hvalp med SÅ stor lækkerheds-faktor! De bliver (eller BURDE blive) censureret; i hvert fald for os der er totalt hvalpe-skruk!!! (Ironi KAN forekomme!) Til sidst: Jeg ville også være påpasselig med at "overtale" konen - da det (oftest) er hunden der "taber/får skylden" hvis noget går galt... Jeg blev for nogle år siden, kæreste med en mand, som var vild med mine hunde. Vi flyttede ind hos ham, og alt var godt... Min Linus, var ikke vant til at der var andre end mig, så det var selvfølgelig noget der skulle arbejdes med. Vi var enige om at få adfærdsbehandler på, og vi fik nogle ting vi skulle arbejde med. Jeg skulle sørge for at han (hunden, altså!) blev "frigjort" fra mig, og kæresten skulle arbejde på et tættere forhold med hunden. Jeg knoklede derudaf, men oplevede ikke at kæresten gjorde det. Det var nemmere for ham, at give hunden skylden for alting - nu hunden "skulle arbejdes med" - end selv at ta' handling på noget. (Både med de problemer der var med Linus - men også med de problemer der var/blev mellem kæresten og jeg...) På et tidspunkt var jeg så træt af det hele at jeg sagde at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, kun at jeg ville ha' der skete en ændring. Det var han helt enig med mig i - og SÅ meldte han ud, at han ikke kunne bo sammen med Linus mere!!! (Tal lige om ændring, eller hvad?!) - og SÅ flyttede vi! (Mine to hunde og jeg!!!) Manden mener vist stadig, at det var Linus' skyld at det ikke gik mellem os - fordi "Linus styrer ALT!" (Jeg er ikke i tvivl om, at dét er HANS virkelighed - og derfor rigtig nok for ham!) Det jeg mener, er at hvis din kone ikke er vild med at få hund, kan de problemer I evt. måtte få, måske blive lagt over på, at det er pga. hunden... Og dét er ikke fair - for hverken dig eller hunden... Bare lige mine tanker - håber du kan bruge det hele til noget! :blink:

Uh, det er aldrig sjovt når vores hunde skal i narkose - men jeg er helt sikker på at dyrlægen (og vet. sygeplejersken) gør ALT for at det nok skal gå godt! Jeg har aldrig haft Linus i narkose, med min tidligere hund, Kenya, var i narkose et par gange. Hun kom sig ret hurtigt, og var sjældent "sløv" når jeg hentede hende. Hun hoppede selv ind i bilen, og ville gerne gå tur. Men hun var træt, og sov noget mere når vi kom hjem - og dét fik hun selvfølgelig bare lov til! Men jeg oplevede ofte, at hun fik MEGET dårlig mave dagen efter hun havde været i narkosen - sikkert en kombi af selve narkosen, samt det stress dét jo er, for en hund at blive opereret. Så hvis det overhovedet er muligt, er det måske en god idé, hvis hun ikke skal være alene hjemme i morgen, så hun kan komme ud når hun skal. (Da hun jo var frisk og frejdig allerede samme dag, havde jeg ingen skrupler ved at lade hende/dem være alene nogle timer næste dag - hvilket resulterede i meget tynd lort, fordelt over meget køkkengulv + skabslåger, opvaskemaskine, mm... Stakkels pus... Jeg har haft en rottweiler, som var meeeeget mere sløv, i længere tid - så det er meget forskelligt - og jeg tror bestemt også at dyrlægerne, bliver bedre til at dosere narkosen rigtigt, alt efter hvad de skal lave ved hunden! Jeg håber meget at det ikke er alvorligt med Balou, og at han (I) kommer nemt igennem det!!! :ae:

Også et stort tillykke med det lille myr, herfra... Det lyder jo til det hele går helt perfekt! - og som du måske har læst i andre indlæg på dette forum, så er vi VILDE med billeder!!! Og gerne mange af dem! :klap:

:klap: :pray:Mere af den slags - med henvisning til hvor de kan købes!!! :banan:

Ja, jeg vil da bestemt også lige vise min "lille" Linus frem! Han er fundet på gaden i Grækenland, som 6-ugers (ca), så ingen ved hvad han er en blanding af... Jeg plejer at sige han har udseende som en langhåret, spinkel Rottweiler! :blink: Men der er klar noget apporterende hund i ham - han ELSKER at gå med noget i munden, specielt når han bliver (over)-glad! Han har SÅ meget personlighed og "ansigts-udtryk", så jeg har sjældent set noget lignende! Og så er han altid glad... På trods af et ret turbulent liv, indtil han var et år... Som I kan se hér, så er han en rigtig "vigtig-per" der faktisk slet ikke bekymrer sig om noget som helst!!! (Bortset liiiiiige fra de traktorer der kører forbi, eller ind til naboen... Eller dem der går inde hos genboen.... Det er hans lod i verden, at gi' lyd når der sker noget usædvanligt!!! Eller hvis han TROR der sker noget usædvanligt... Eller han bare har drømt at der sker....) Som I måske kan se, så er han en "mellem-størrelse" hund, på ca. 28-30 kg., når det går godt... Og så lige et par billeder af min smukke tæve, Kenya, som også var fra Grækenland... Plejer at sige at hun lignede en blanding af en Schäefer og en Collie... Smuk og mild var hun... Og en "rigtig dame" :hjerte: som også vejede omkring de 30 kg. - når jeg passede lidt på... (Efter sigende en af de få Græske Gadehunde, der helt fra starten har være helt SYG, efter at spise kage!!!! Den eneste gang hun ville værdige sig til at hoppe om på forsædet af min bil, var da der stod kage på passager-sædet! Hun ææææælskede de søde ting... )

Som fortalt i en anden tråd, så fik vi engang (mens jeg boede hjemme hos mine forældre) en skøn lille gul/brun labrador-blanding. Da vi snakkede om hvad den skulle hedde, mente min far den skulle hedde "Hansen", efter min fætters lille papillon. (Vi andre hedder Sørensen!) Men da jeg også mente at han skulle ha' et fornavn, foreslog jeg at han skulle hedde "Sofus" - hvilket nok var noget af det mest åndssvage min far havde hørt om! :stupid: Min far mente faktisk det var SÅ dumt, så vi ligeså godt kunne kalde ham for "Hurra". Men SÅ måtte min mor alligevel blande sig, og hun udbrød: "Ja, JEG skal IKKE stå ude på trappen, og råbe: HURRA - Dér er mad!!!!" Vores lille basse, kom til at hedde "Sofus Hurra Hansen" - i daglig tale: Sofus! :hjerte: Han blev 16 år, og var den skønneste og mest omgængelig hund man kan forestille sig - Jeg var så priviligeret at jeg var med da han blev født - og også da han blev aflivet... Han vil altid ha' en stor plads i mit hjerte!

Sad netop også lige og tænkte, at den med ham var ny (for mig!) I vores "område" var det æggeskaller man måtte bruge, for at få grævlingen til at tro at det var knoglerne der knaste! :blink:

Men til gengæld vil du få et af de største sugemærker på halsen, den dag hvor han beslutter sig for at "overtage herredømmet"!!!

Uhh - det ER også svært at "gå til kilden" - fordi man aldrig ved hvordan det bliver modtaget.... Men jeg boede på et tidspunkt lidt udenfor byen, med mine to hunde. Dé kunne godt gø, når der kom nogen forbi, når postbuddet kom, skraldemanden - eller de to dejlige mennesker, der hver gang kastede kiks ind til dem! Jeg tænkte bestemt på hvad naboerne tænkte, og de stod aldrig og glammede lang tid af gangen - og aldrig før kl. 9 eller efter kl. 21 - dér var de ikke alene ude, netop for ikke at genere naboerne. Pludselig kom min genbo (som jeg havde det rigtigt fint med) og fortalte at min "næsten nabo" var HELT oppe i dét røde felt fordi mine hunde gøede!!! Det viser sig så, at manden har aften/nattevagt, så han kom hjem ved 7-8-tiden, og var derfor lige gået i seng, på det tidspunkt hvor mine hunde kom ud - og gav lidt lyde... Dét anede jeg jo bare ligesom ikke noget om - og kunne derfor ikke ta' hensyn til dét! Min genbo havde også spurgt hende hvorfor hun ikke gik ind til mig, og sagde det som det var, men det var hun ALT for arrig til at kunne gøre!!! Jeg gik resolut derover - men hun/de var ikke hjemme - og så kom der nok alligevel for meget kylling over mig, så jeg kom ikke derover igen... Men efter kort tid flyttede vi (ikke pga af dét) men NØJ hvor var jeg både ked og vred over at hun ikke havde sagt noget noget før!!! Men der er ingen tvivl om, at jeg fremover har været meget OBS på at fortælle mine naboer, at de SKAL sige til hvis der er noget der generer dem - ellers ved jeg det jo ikke - og har ikke mulighed for at ændre på dét.... Jeg håber meget du finder en løsning - jeg synes det vil være en god idé at skrive et brev til hende, hvis du synes det er svært at gå derover...

Der var engang én der fortalte mig, at det er fordi der ikke er kalk i regnvandet! Dét synes jeg lød meget plausibelt!

Til jer, der kan huske tiden FØR vi havde digital-kameraer!!! Hvordan man fotograferer en hundehvalp: 1) Tag en ny film ud af indpakningen og sat den i kameraet. 2) Tag indpakningen ud af hvalpens mund og smid den i skraldespanden. 3) Fjern hvalpen fra skraldespanden. 4) Find en passende baggrund. 5) Monter kameraet på stativ og gør klar til at tage billede. 6) Find hvalpen og tag den gennemtyggede sko fra den. 7) Placer hvalpen på det udvalgte sted. 8) Glem alt om kameraet og fang hvalpen i stedet. 9) Hold kameraet i den ene hånd, mens du lokker med en godbid eller en bold. 10) Find en klud og rengør kameraet for fedtede snudeaftryk. 11) Forsøg i stedet at fange hvalpens opmærksomhed ved at lave sjove lyde. 12) Ret dine briller ud og puds dem. 13) Fjern katten og kom jod på hvalpens snude. 14) Stil askebægre og aviser tilbage på sofabordet. 15) Tag et pivedyr og få hvalpen til at se interesseret op. 16) Skynd dig ud med hvalpen. 17) Tør tissetåren op fra dit tæppe. 18) Tag en kop kaffe eller te, hvil dig lidt og udsæt hvalpefotograferingen til næste dag …