Bitten Soerensen

Er det KUN mig der tænker: :shock::shock: Retractable Leashes from LeashLocket | Instant Control & Safety in Convenient Retractable Leash - eller er det fordi jeg har en hund der vejer 30kg, og som nogle gange bliver meget ivrig, når han er i snor???

Da jeg havde min rottweiler, Tarzan, fik han også mundkurv på når han skulle til dyrlægen - i hvert fald ved den sidste vi havde... Tarzan var en god, sød og meget afbalanceret hund, men han kunne også finde på at "snappe" ud efter dyrlægen, hvis hun gjorde noget der gjorde ondt. (Altså ikke noget med at bide, eller tage fat, men liiiiige et "haps" (klapren m. gebis'et) i retning af hende) Den første dyrlæge vi konsulterede, rørte aldrig ved ham - og alligevel mente hun at hun havde tjekket hans ører! Ja, jeg vil ikke modsige hende, for jeg havde jo selv holdt ørerne ud, så hun kunne se ind i dem - på afstand! :roll: SÅ tjekkede jeg liiiiige med en anden dyrlæge, om det også var deres fremgangsmåde, og dét var det så IKKE! Men efter den første gang, hvor Tarzan liiige sagde "haps-haps" valgte vi at han bare fik den mundkurv på når vi kom derind. Det var én af dem, der ikke sad stramt på ham, men det gav både mig og dyrlægen en ro, så vi begge kunne slappe af, og dét er der ingen tvivl om at Tarzan også kunne mærke... Så jeg synes sagtens at en mundkurv kan være en løsning. Og som der også er skrevet, så sørg for at komme forbi dyrlægen, når det overhovedet er muligt. Jeg bruger tit deres indhegning til at "lufte" Linus i, og i dén forbindelse går vi jævnligt ind til veterinær'en og siger hej, eller også bliver han vejet, eller hilser på klinik-hunden! Det synes han bare er VILDT hyggeligt! De dyrlæger jeg har talt med, opfordrer bestemt også til at man lige kommer forbi en gang i mellem og siger Hej!! :5up: Pøj, pøj med arbejdet med Tristan!

Tak for dit svar. Men ØV for Maya!!! :ae: Jeg håber bestemt at det er noget dyrlægen hurtig får bugt med... Jeg håber du finder tid til at fortælle hvad dyrlægen siger?! Hvor lang tid har hun haft det nu? Og hvad har I renset det med? Og har I en idé om hvad/hvor det kommer fra?

Hej med jer. Jeg har opdaget at Linus har lidt udslæt på snuden, nærmest under næsen. Som I måske kan se på billederne, så er det hverken slemt-slemt, det væsker ikke, er ikke hævet, og er ikke umiddelbart noget der generer ham vildt. Han har "gnedet" næse lidt mere end han plejer, de sidste dage, men humøret fejler intet, og jeg har ikke observeret at han forsøger at slikke i/på det.... Jeg overvejer om det er en eller anden form for "kontakt-allergi", men det er over 3 uger siden, han duttede på et pindsvin, og ellers mener jeg ikke han har været i nærheden af noget, som skulle kunne forårsage dette udslæt? Er der nogen som har et bud? Eller erfaring? (Undskyld for de dårlig foto's - håber I kan se lidt alligevel! Og jeg holder altså ikke HELT så hårdt på det sidste foto, som det vist ser ud til! :blink:) (Jeg har søgt efter noget lign., og har også fundet en gammel tråd, men jeg håber at der er nogle nye der kan komme med et bud! :blink:)

Jeg har svaret: Vagtegenskaber er ikke det vigtigste, men gode at have Jeg bor langt ude på landet, og er ikke bange for at være her selv. Nu er Linus jo så også en hund der gør, hvis han kan fornemme at nogen tænker på at starte en traktor i nærheden (= omkreds af ca 10 km!!!) :stupid: og indtil den er kørt forbi! Jeg får sjældent gæster, men når der kommer nogen, gør han også, indtil de er kommet ind af døren/lågen, så går han mere over i at skriiiige! Og efter 5 minutter, så er han faldet til ro igen! Men jeg tror kombinationen af at jeg INTET har i mit hjem der er noget værd for andre at stjæle OG så dét at jeg har hund, gør at jeg nok ikke er det første offer for indbrud! Men mine fremtidige hunde, bliver ikke valgt efter om de er alarm-hunde, eller ej - men mere ALLE deres egenskaber... Og jeg er desværre med på "fordoms-vognen", når jeg siger at jeg meget hellere vil gå ind til en Rottweiler, Berner Sennen, GD eller anden stor hund, end jeg vil gå ind til en Terrier, Pekingeser, Gravhund eller en anden lille hund! Men det hænger jo sikker sammen med at jeg bedre kan "aflæse" de store hunde, fordi det er dem jeg har størst kendskab til!

Jeg er HELT enig! Den første gang jeg ser en ny dyrlæge (eller taler med ham/hende i telefonen) fortæller jeg dem, at jeg er sådan en hystade, mht. min hund! Jeg forventer/forlanger, at de er ærlige og grundige, når jeg kommer med min hund, for dét er dét DE har deres uddannelse og erfaring til, og dét jeg betaler dem for! Jeg forventer at blive taget alvorlig når jeg kommer med min hund, og siger der er noget galt, så skal de sgu tro på mig, og finde ud af hvad der er galt! For det er MIG der kender min hund bedst, og ved når der er noget galt med ham!!! SÅ er linjen ligesom lagt, ikke? Hi, hi... Behøver jeg at sige, at jeg indtil nu er blevet taget godt imod hos de fleste! (De tør sgu ikke andet!!! :klap:) Nej, men jeg synes at det er at melde klart ud, fra min side, og så véd de også hvor de har mig! Og hverken min tidligere dyrlæge eller ham jeg primært bruger nu, mener de har mødt hende hystaden! (Siger de!!! :blink:)

Uh, jeg ville ønske at min Linus var mere tryg sammen med andre hanhunde - men det tror jeg ikke at jeg tør. Kunne ellers være hyggeligt, med sådan en plejehund... Men ja, jeg ville også skrive lidt om hvordan han er sammen med andre hunde, katte, mht. nytår, osv... Jeg har haft Linus i Bækkelund Hundepension Bækkelund Hundepension - Bækkelund Hundepension og det var faktisk helt ok. Dér ville jeg ikke være bekymret for at sende ham hen igen, og det var intet problem mht. at give ham BARF. Jeg kan desværre se at hun har optaget omkring nytåret, men hvis det var mig, ville jeg ringe og forklare situationen - så evt. blive skrevet op? Eller hvis der var én der kunne have ham fra d. 30. dec. og til I kommer hjem? Håber på en tilbagemelding på hvad du finder ud af...

Hmm... Nu har jeg jo ikke en "race"-ren hund, eftersom han er af ukendt herkomst! Som andre også har skrevet, så synes jeg at spørgsmål der stilles med en undren, og som tydeligvis er for at blive klogere, er "gode spørgsmål" - uanset hvad de handler om. Hvis nogen siger noget, helt skråsikre, så plejer jeg gerne at sige, at MIN erfaring fra bla. hundeparken, er en anden... Men dét der kan få mig til at se rødt, er når "nogen" er belærende - på trods af at "de" godt ved, at jeg faktisk HAR erfaring og kendskab til hunde. Når "nogen" taler ned til mig, om dét jeg laver med hunden, og som er overbevist om, at måden "de" gør det på, er HELT rigtigt, og at alle hunde jo ville være som "deres", hvis det ikke var fordi alle vi andre gør det forkert (Hvilket vil sige, anderledes end "dem"!) :damn::damn::damn: (Og for lige at udrydde evt. misforståelser, så handler det IKKE om nogen herinde, men ude fra mit virkelige liv - endda så tæt på, at vi ikke kan undgå hinanden!!! )

Hvordan man fotograferer en hundehvalp: 1) Tag en ny film ud af indpakningen og sat den i kameraet. (Ok - måske ikke heeeelt så aktuelt mere, meeeen leg lige med lidt, ikke? ) 2) Tag indpakningen ud af hvalpens mund og smid den i skraldespanden. 3) Fjern hvalpen fra skraldespanden. 4) Find en passende baggrund. 5) Monter kameraet på stativ og gør klar til at tage billede. 6) Find hvalpen og tag den gennemtyggede sko fra den. 7) Placer hvalpen på det udvalgte sted. 8) Glem alt om kameraet og fang hvalpen i stedet. 9) Hold kameraet i den ene hånd, mens du lokker med en godbid eller en bold. 10) Find en klud og rengør kameraet for fedtede snudeaftryk. 11) Forsøg i stedet at fange hvalpens opmærksomhed ved at lave sjove lyde. 12) Ret dine briller ud og puds dem. 13) Fjern katten og kom jod på hvalpens snude. 14) Stil askebægre og aviser tilbage på sofabordet. 15) Tag et pivedyr og få hvalpen til at se interesseret op. 16) Skynd dig ud med hvalpen. 17) Tør tissetåren op fra dit tæppe. 18) Tag en kop kaffe eller te, hvil dig lidt og udsæt hvalpefotograferingen til næste dag …

Der er ingen tvivl om at hvis jeg igen, så/fandt en herreløs hund, ville jeg gøre alt hvad jeg kunne for at få den tilbage til ejeren igen - uden så meget som at overveje, om der var dusør eller andet. Men jeg ville da blive glad hvis jeg blev "belønnet" efterfølgende, uanset om det er en buket blomster fra ejerens have/grøftekant, eller det er noget købt, som chokolade/vin eller lign... For mig handler det mere om tanken bag ved, end den faktuelle værdig for giveren... Når dét så er sagt, så er jeg også så meget på spanden lige pt., så jeg ville nok ikke sige nej, hvis jeg fik tilbudt penge... Men jeg kunne aldrig drømme om at forvente/forlange dét...

Jeg har jo også stået i situationen et par gange, efterhånden, og jeg er også ret overbevist om at jeg kan se/fornemme på min hund, når det er tid. Men netop fordi jeg kan være usikker på HVOR objektiv jeg kan være, når det drejer sig om mit eget dyr, så er det vigtigt for mig, at jeg kender og har så stor tillid til min dyrlæge, at HAN ville gå ind over og "råde" mig, hvis jeg ikke selv (ville/kunne) se det.

Mht. at slette cookies, så er det vist lidt forskelligt, alt efter hvilken browser man bruge, men i Chrome skal man klikke på det lille ikon i øverste højre hjørne, dét med de tre vandrette striber ("Tilpas og konfigurer Google Chrome), derefter klikke på "Indstillinger", og så på "Vis avancerede indstillinger...", og efterfølgende klik på "Indstillinger for indhold..." Derefter kan man så vælge om man bare vil ind og slette de cookies fra Hunde-forum, eller man vil ha' slettet dem alle sammen...

Fra 2005:Linus da han var hvalp, ca. 16 uger, og lige kommet til DK: Og fra 2006, hos mine forældre: Nu: Åh, jeg ville gerne ha' haft ham som hvalp...

Nu ved jeg jo ikke helt om det kan hjælpe, men jeg har også haft gevaldige problemer med forum - det hjalp at gå ind og slette alle cookies - og så logge på igen! Håber det kan hjælpe jer!?

:hjerte::hjerte: For en del år siden, havde jeg den mest godmodige rottweiler, Tarzan. Når vi gik tur på byens "hundemark", gik han med, og han syntes det var vældigt hyggeligt. Han var en ret lydig hund, og trissede stille og roligt rundt. MEDMINDRE den gule mastiff-han kom!!! :banan: Tarzan ææællllskede mastiffen!!!! De to legede godt - men ikke lang tid, så gad mastiffen ikke mere :blink:, og fulgtes med sin ejer igen. Tarzan derimod, "hang" nærmest på siden af den - og "gjorde sig til" i lege-mode... Nøj, hvor han syntes den var sssøøøøøødddd! Det var min første rigtige bekendtskab med en mastiff.... Jeg drømmer stadig om at få en mastiff.... :bigsmile: Glæder mig over at kunne følge jer herinde!

Jeg er helt enig med dig i, at det er os selv, som ansvarlig hundeejer der skal gribe ind. De få gange hvor Linus er "flegnet ud" har jeg selvfølgelig straks været over ham - men samtidig har jeg også tanke på at i dét øjeblik hvor jeg er tæt på ham, har han "opbakning" for mig, samtidig med at han igen kan få følelsen af, at dét der er hans "ejerskab" skal forsvares endnu mere... Det kan jeg se som et dilemma...?

Hmm... Jeg tror også det kan være forskelligt fra hund til hund. Kenya var flere gange i narkose - og hun daffede gerne afsted med dyrlægen inden narkosen - og jeg blev ringet op, efter operationen. Når jeg hentede hende, var hun vågen, og hun lå bare og slappede af inde i buret... Den sidste gang, hun var i narkose, fik jeg hende udleveret af vet. sygeplejerske, og gik vi lige udenfor lidt, indtil dyrlægen lige havde tid til at snakke med mig - Kenya ville gerne ind igen - og hun stillede sig og kiggede ned af gangen og pev indtil dyrlægen kom! Hun elskede ham!!! Selvom Linus bestemt også er glad for dyrlægerne, så er han på mange områder også bare mere "sart" end Kenya var - så hvis han skal i narkose, vil jeg også bede om at få lov til at være der indtil han skal bedøves - og når han vågner op... Det er jeg ret sikker på han vil ha' det bedst med... P.S.: Pøj-pøj med Groa!

:sjov::sjov: FUCK, det er et godt billede!!!! :klap::klap:

Og/eller prøve med det produkt der hedder Zylkene... ------- Jeg tror også jeg ville vælge nr. 2 udfra det du fortæller (Og måden du skriver på ) Jeg har de sidste mange år, siddet selv, med mine to, bange men også dopede hunde! Det første år jeg havde hundene, havde jeg virkelig forberedt mig: Havde luftet dem længe om formiddagen, med hunde-socialisering und alles. De blev "holdt lidt igang" i løbet af eftermiddagen, fordi jeg gik og forberedte aftenen, og da det blev aften, var alle gardiner trukket for, der var både musik og lys i alle rum, og hundene fik hvert et maaajjjet lækkert ben... Og de kunne SLET ikke abstrahere fra de raket-lyde udenfor. Dengang boede vi i udkanten af byen, så det var ikke engang fordi det var tæt på... Efterfølgende har jeg valgt at dope de små basser - i år er det jo så kun Linus - men jeg gør det igen. Selvom de var dopede, så reagerede de stadig en enkelt gang, når det kom helt tæt på... Jeg vælger så at lave lææækkert mad til mig - ofte to eller tre retter, der åbnes en flaske vin, tv'et kommer i stuen, der dækkes fint op, som regel har jeg også klædt om: Til pyjamas, eller lign. :banan:og SÅ hygger jeg i min sofa. Og denne ene aften/nat kommer hunden i min sofa. Linus plejer, så snart han kan mærke pillerne virke, så går han direkte op i sofaen - noget han ellers aldrig kunne drømme om at gøre til "hverdag"... Lidt sjovt! Men det gør, at Linus ikke er stresset den følgende uge - men tilsyneladende bare lidt træt næste dag også. Det synes jeg er bedre for ham... Så dét er sådan jeg gør, så længe der er hund! Hvis kæresten vil være hér - eller en veninde, så er de velkomne - men det er klart på hundens præmisser at der holdes nytårsaften hér!

:hjerte:

:hjerte::hjerte:

Jeg kendte ikke Lady - og kender ikke dig/jer. Men alligevel sidder jeg hér, med tårene trillende ned af mine kinder... :megaked: Jeg føler med jer - og kender så meget de følelser I har gået (og går!) igennem... I foråret sagde jeg farvel (og på gensyn) til min Kenya... Selvom jeg også véd at jeg gjorde det rigtige, så gør det stadig ondt - men jeg fyldes også med glæde og stolthed over at hun var i mit liv! Og ingen indlæg er for lange, når det handler om de skønne dyr der har sat de dejlige og dybe pote-aftryk i vores hjerter - Så skriv bare løs, Camilla - og gerne herinde. Du vil opleve vi er mange der véd hvordan du har det, og føler med dig! :ae: R.I.P., smukke Lady - og hils deroppe!

Jeg har også stemt nej - fordi jeg synes ikke helt der var noget der "passede"... Jeg har prøvet en del forskellige tørfoder for nogle år siden, da Linus kun spiste lige akkurat nok til at kunne overleve - og blev ved med at være alt for tynd... Så valgte jeg at begynde at råfodre, primært fordi jeg tror på det er det "rigtige" men på den måde ved jeg også at der ikke er alt muligt "skrammel" i maden - og så fordi begge hundene ville det SÅ gerne... Og for første gang i mange år, fik jeg at vide at Linus ikke måtte ta' mere på! :banan:

Filer dem? Altså på samme måde som når/hvis man skal file dem kortere???

Hmm... Nu må jeg jo nok indse: Jeg er på vej til at blive en dulle! Og fordi jeg nu bevæger mig ind på et område der er helt nyt for mig, søger jeg hjælp, fra alle I andre duller her på HF! Jeg har i maaaange år bidt mine negle... :damn: men er stoppet for nogle år siden. Dog er mine negle stadigvæg meeeeeget bløde, og flækker på "tværs" af neglen, i flager... Det bevirker selvfølgelig at jeg slet ikke kan få pæne, lange negle - og heller aldrig har brugt sådan noget som neglelak... NU har jeg så hoppet ud i dét - og købt nogle kunstige negle hos Matas - og - jeg tror jeg er blevet afhængig! Ihh - det er bare SÅ fint, når jeg har dem på - og jeg ÆLSKER det! :hjerte: De ser ikke "kunstige" ud, og dem jeg kan bruge "til daglig" er heller ikke vildt lange... Men de holder jo ikke evigt - og jeg har en fornemmelse af at det nok ikke er så sundt for mine egne negle... Er der nogen hér der har erfaring med de "billige gør-det-selv"-negle kontra de noget (Læs: MEGET) dyrere negle, sat på hos en specialist? Hvor længe holder de typisk? Skader de ens egne negle? Er det pengene værd at bruge en specialist? Og gerne alt andet I finder relevant! :bigsmile: