Louisen

Jeg hører fra alle kanter at lopper og flåter er blevet resistente over for Frontline. Herhjemme får Taiki Bayvantic og vi har kun haft ét flåtangreb i år, hvor den var død nærmest med det samme den satte sig i ham, så jeg skulle bare fjerne den derefter. Og Taiki elsker at tonse rundt i højt græs og andet, så han er meget udsat ellers.

Nej, jeg sørger nemlig for at tjekke ham når han er afslappet og ikke opstemt, da mine undersøgelser ellers ville variere helt vildt. Nu sover han roligt, det buler stadig ud, så jeg tror bare det er fordi de er vokset siden jeg tjekkede sidst og jeg derfor bider mærke i det. Jeg er måske også ekstra sippet fordi jeg fjernede en død tæge fra ham i sidste uge i området (død pga. Bayvantic'en), så tror man jo straks alt muligt. Jeg er mega pylret. Åh, sikke en lettelse og sikke en grineren tråd det endte med at blive. Godt at det endte med smil og fnis og grin, og ikke mig i panik til dyrlægen! Havde ellers været et kønt syn. "Dyrlæge, dyrlæge, min hund er syg! Det er kræft, MINDST!" ... "Louise, det er hans diller. Sådan SKAL den se ud"....

Men kan de virkelig udvikle sig så hurtigt? Da jeg mærkede ham sidste uge, føltes det som en meget lille bule og slet ikke som nu. Men det passer med samme sted, så du har sikkert ret. Hvis det bare er svulmelegemerne som er vokset lidt, er det gået stærkt - og nej, han er ikke, ehm, erotisk påvirket, jeg tjekker ham altid når han slapper af og er lige ved at sove, fordi jeg så ved at han er afslappet og der ikke er påvirkning fra tur med damelugt eller andet. Men han har jo også alderen til at vokse i de regioner, jeg kan jo konstatere at der sker noget med den fysiske udvikling dernede, hvorfor jeg også tjekker ham ofte for at følge udviklingen, da hans ene sten i pungen er lidt lille og gerne måtte vokse lidt mere, samt han har haft forhudsbetændelse som jeg også vil være på forkant med... Og så er det eneste sted hvor tægerne nemt kan sætte sig, da han ellers stadig har ret meget underuld, så det skal man også lige være obs på. Blev bare chokeret, fordi det er sket fra uge til uge... Shit altså.

Imellem min hund (8 mdr)s penis og pung har han to hårde kugler, en på hver side af penis, men ikke oppe ved åbningen, men ret præcist imellem pungen og penis. De er hårde og sidder under huden, som om han er opsvulmet eller andet. Jeg har ikke lagt mærke til det før og han har haft noget med maven, som dog er ved at gå i sig selv igen og som mange hunde her i området har haft. Hvad er det, er det normalt og skal jeg tage til dyrlægen?? Hvis ikke hans pung sad længere tilbage ville jeg næsten mistænke det for at være testiklerne.

Taiki er jo meget nervøs over for børn og vi er i gang med den helt store langsomme tilvænningsproces, fordi han som hvalp flere gange oplevede ustyrlige unger som kom løbende hen imod ham, mens de råbte "NÅÅÅÅRH en baaamse!". Selv nu som 8 måneder gammel og med masser af selvtillid i alle andre henseender, gør børn ham pisse usikre. Også selvom han aldrig har oplevet børn, der rent faktisk gjorde ham noget - udover at skræmme livet af ham. Det samme er jo gældende med hunde, de behøver jo ikke bide eller være grove, for at andre hunde får et hjertestop pga. dem. Jeg har selv haft angst over for fremmede, løse hunde - for synet af en løs hund der tordner imod én og man ANER ikke hvad den vil, er bare skræmmende hvis man ikke føler, at man har overtaget (en følelse jeg først har fået nu, hvor jeg selv har fået hund og derudover ikke er i tvivl om, at jeg godt tør plante en sål i hundens hoved, hvis den skulle vise sig at være en bisse/bider). Så jeg er helt enig med dig, der har også lige været en artikel om det i DKKs blad "Hunden". "Den gør jo ikke noget"/"Der skete ikke noget" er simpelthen en omgang pølsesnak. For jo, der skete noget - hunden blev virkelig forskrækket og angst, og det er et problem som DU har været med til at skabe, ved at lade din hund tonse hen til den. Lige så vel som du var at bebrejde, hvis du smed et heksehyl ved siden af hunden og den så blev angst over for fyrværkeri.

Taiki er i snor i en Flexline, når vi går tur. Når han ser en anden hund, lægger han sig altid ned (uden nogensinde at være blevet bedt om det), så det er ikke et problem at få gjort linen kortere uden samtidig at undgå at hive i den, og dermed evt. sende negative signaler som på forhånd besværliggører mødet. Jeg er begyndt at styre hans møder mere, ved at tale positivt om den anden hund/mødet/til Taiki, og hvis han begynder at knurre det mindste, siger jeg "Nej!" og stopper han, roser jeg ham. Stopper han ikke, kommer han "på plads" og vi går videre. For jeg er blevet lidt træt af hans teenageri omkring det og han er blevet meget bedre. F.eks. i dag hvor vi chillede på en høj træstub og en anden hanhund gik forbi lige nedenfor, uden at Taiki gjorde andet end bare at ligge, og kigge. Nå, men for at komme til sagen: Jeg har begået mange fejl ift. at have styr på Taiki OGSÅ selvom han var/er i snor. Det er simpelthen fordi, at man oftest kun har meget få sekunder til at reagere på og nogle situationer bliver hurtigt lidt forvirrende. F.eks. hvis den anden hund er løs og cirkler, eller andet. For mig opstår problemet allerede i det sekund den anden hund nærmer sig os, er løs og Taiki er i snor. Uanset hvad den anden ejer gør, for at kalde hunden til sig, så kan vi ikke hilse på den MED MINDRE den også kommer i snor --- for ellers magter Taiki det simpelthen ikke. Det er ikke alle som gider dét og så kan vi bare ikke hilse, hvilket de så heller ikke altid forstår, så jeg må sige kraftigt fra og fremstå som en sur mokke. Jeg kan da også godt se, at det er træls hvis man hele tiden skal gå og tage sin hund ind og ud af en snor, kalde til sig osv. -men sådan er det altså bare. Ellers må man bare "passere gaden" indtil man finder nogen, hvor hundene også er løse eller er ligeglade/gerne vil hilse. Faktisk oplever jeg, at hundene er bedre til at respektere når jeg som ejer siger fra på min hunds vejne, end deres ejere er. Hvilket alligevel er ret utroligt.

Taiki er 8 mdr. og også teenager. Han har også haft en vane med at bide i en karm. Her hjalp det super meget, at de sidste 5-10 minutter inden vi gik, blev brugt helt roligt enten ved at sidde og se TV i sofaen (hvor han så lå ved siden af) eller sidde ved computeren, lign. rolige, stillesiddende ting - når vi havde pakket taskerne og stort set var klar til at gå. Så faldt han helt ned og var rolig, også når vi tog sko og jakker på, og sagde farvel. Førhen kunne det godt være lidt hektisk, når vi skulle finde nøgler og bøger, inden vi/jeg gik... Og det kørte han op på. Så jeg pakker altid alle mine ting, inden vi går morgenturen, sådan at når vi kommer hjem så kan jeg enten bare sidde med ham i sofaen eller ved computeren, hvor han så tygger lidt i et ben og slapper af selv. Så er han helt rolig når vi går. Taiki får en Kong Leo, som er flaskeformet, med godbidder i. Den kan han så vælte rundt for at få lidt mad. Derudover får han en gnave-tyggeting ... enten en lille oksehuds-pind, en gulerod eller et nyt, frisk tyggeben (der er mere spændende end de stumper, han går og gemmer alle vejne). Det er, når han enten er opkørt eller ikke har andet tillokkende at tygge i, at han går i karmene. Vi har ikke haft problemet siden vi gjorde disse ting, altså 1) Ro på inden afgang og 2) Dejlig tyggeting ved afsked.

Ingen opkast her til morgen selvom jeg ikke serverede morgenmad for ham. Men sørgede for, at han fik en håndfuld godbidder inden vi gik i seng. Han spiser nu tørfoder blandet med vådfoder, og tørfoder af hånden, så det er en forbedring. På turen i morges var første, store omgang afføring normal, men så var der lige to meget små omgange, som var ret tynd. Jeg tror, at det faste, normale afføring var pga. Zoolac'en som han fik i går, så den fortsætter vi med i dag også. Jeg kan ikke helt beslutte mig for om jeg skal give ham skånekost eller ej, for han reagerer ret kraftigt på skift af foder og får tynd mave af skånekost i sig selv. Og der er jo også mere næring i "rigtig" mad. Nu har han fået vådfoder og tørfoder, så ser jeg lige hvordan afføringen er næste gang og ud fra dét beslutter jeg så, om vi fortsætter sådan her eller går tilbage til skånekost.

Ang. sokketyveri - min kæreste er ude at rejse på forlænget weekend, så her i nat stjal Taiki to af hans brugte sokker og lå med dem og puttede sig. Da han senere møflede op i sengen til mig, gjorde han sig stor umage med at tage sokkerne med. Han savner sin far!

Taiki elsker sokker. Virkelig. Det vildeste er dog, hvis jeg falder i søvn i sofaen. Så vågner jeg ved, at nogen forsigtigt napper i tåen af min sok med de forreste tænder og laaaangsomt trækker den af. Når den så er af, løber han stolt igennem stuen i sejrsgang, inden han rusker den og gør af den, så den dør. Jeg er engang vågnet fra middagslur uden to strømper, som jeg ikke var vågnet ved at han luskede af mig... de lå "begravede" under måtten i entréen.

Det ser jo for så vidt meget fint ud. Men én ting er minimumskravene fra DKKs side. En anden ting er, hvordan virkeligheden ser ud. Hm. Jeg må forhøre mig ved de forskellige kenneler hvad de egentlig lægger vægt på.

Stadig intet opkast og afføringen var ikke tynd, men lind. Dvs. lidt fastere uden at være "rigtig". Jeg har besluttet at købe noget fedtfattigt vådfoder til at blande med lidt ris, for han virker frisk nok nu. Men køber også både torskerogn og Zoolac, hvis det ikke går. Er heldigvis også hjemme i dag, min mor kommer forbi og hygger om ham mens jeg er afsted. Hun skulle egentlig have passet mens kæresten rejser og jeg er i praktik, men jeg havde nogle timer til overs og er desuden selv småsyg, så det er blevet sådan her. Hun er jo mormor, siger hun selv, så hun vil GERNE besøge os. Så der bliver nusset lidt ekstra om fyren.

Men det gør dyrlægen heller ikke. De katte som er chippede eller har tatovering, vil blive afleveret til ejeren igen. At en dyrlæge afliver katte uden ejere, ser jeg ikke som en dårlig ting. Det svarer jo lidt til jægeren der må skyde raske hjorte, for at de ikke spiser al græsset og hele bestanden så sulter. Engang imellem er man nødt til at indfange hvad der er af vildkatte og aflive dem, fordi bestanden ellers vokser sig for stor og bliver til en gene. Også for de udekatte, som er tamme og har ejere, men overfaldes. Det størte problem er, at vildkattene går i skraldespandene og spreder skrald, som tiltrækker rotter. Samt at de går med sygdomme og mider. Som jeg ser det, er en dyrlæges arbejde ikke kun at pussenutte lille Vilma-kat og Oscar-hunden. En dyrlæge skal også se tingene i det større billede. Vil hunden få et godt liv ved den operation ejeren ønsker, eller et liv i smerter? Er det så tilrådeligt? Alle de vilde katte som spreder sygdomme, er det godt at de går rundt i en kummerlig syg tilværelse, til gene og fare for andre kæledyr og mennesker. Hvad hvis de bliver bærere af skab som smitter vores få ræve? Bør vi så ikke aflive dem humant inden de dør grufuldt af lungeorm? Der er mange ting at tænke på og jeg synes ikke, at man skal straffe en dyrlæge for at gøre sit arbejde i dén henseende.

Jeg er lidt forvirret. Hvad skal en hund opnå i udstillingsringen for at blive avlsgodkendt? Vi snakker hanner. Taiki er 8 måneder endnu, så der er jo lang tid til, at avl med ham kan komme på tale. Jeg skal se hvordan hans sind bliver - hvilket jeg ikke har nogen føling med overhovedet, fordi hans humør er som vinden blæser her i hans teenagetid. Men det meste af tiden er han faktisk rigtig stabil, harmonisk og en flink fyr med masser af selvtillid. :hjerte: Første gang vi var på udstilling blev han 2. SL (tabte til sin kuldbror, som gik bedre!) og det er så også eneste gang. Der har ikke været så meget på Sjælland som var relevant for os og Næstved som er næste og sidste chance inden årets udgang, har vi ingen mulighed for at komme hen til. Så det må blive 2013 som bliver udstillingsåret for os. MEN! Vi har ikke ligget på den lade side. Taiki og jeg dyrker spor-arbejde og jeg regner med, at gå til nogle prøver/konkurrencer i 2013, for at han kunne blive cert. sweisshund. Jeg overvejer faktisk at tage jagttegn, men lad det nu ligge. Når han er blevet et år, vil enten jeg eller kæresten også gerne dyrke agility med ham; vi har prøvet det i det små, men vil gerne skåne hans led mens han stadig vokser. En dag prøvede vi en "for sjov bane" og fik megen ros fra en mand med sin lab, som viste sig at være agilitydommer! Så der er klart potentiale. Hvis vi nu leger, at Taiki klarer sig godt til sporarbejde og i agility - hvor meget vægt bliver der så lagt på disse egenskaber ift. avl? Og hvor meget skal man gøre ud af udstilling osv. Han skal avlsgodkendes, javist, men hvor meget kræver dét? I mit hoved, er Taiki klart en brugshund - ellers bliver han tosset. Efter vi begyndte at træne spor, er han blevet mere afbalanceret. Senest har jeg trænet ham i at lugte penge, for sjov som en gimmick (for at se om man kunne, men det har ikke lykkedes indtil nu)... Fandeme om han ikke fandt 200 bobs på gaden i går som han afleverede ved min støvle som vi har trænet. De skal gå til Zoolac og guf til ham. Så drengen har evner!! Jeg ved, at inden for jagthunde-racerne, er brugshundekundskaberne vigtige. Men ellers? Ja, jeg er lidt forvirret. :blink:

Tit og ofte er dem, som omplacerer deres hunde pga. noget opførsels-noget, jo så trætte af det/hunden, at det ligefrem haster at få den afsat, fordi de ikke magter mere. Så kan hunden ende hos den første, den bedste familie som måske heller ikke magter det. Opdrættere, som omplacerer hunde fordi de ikke kan bruges i avlen, kan tage sig bedre tid (og gør det også, er min oplevelse), til at finde den rigtige familie, fordi det ikke handler om alt mulig andet. Selvf. vil de gerne gøre "pladsen" fri til en hund som kan bruges i avlen, men tit er de også blevet så knyttede til hunden, at de ikke bare læsser den af hos de første som melder sig. Det skal være hos en god familie.

Forskellen er vel, at man til en vis grad kan træne både hund og børn til at omgås, men hvis hunden har en skavank så den ikke kan bruges i avlen, så er der jo intet at gøre. Jeg ser tit annoncer, som jeg bliver harm over, og det er simpelthen hvis det er noget adfærdsmæssigt. "Trækker i snoren", "Kan ikke være alene hjemme" og lignende ting. DER bliver jeg harm, for det kræver sgu bare en sommerferie hvor man ikke tager til Tenerife, men i stedet er hjemme og træner dyret. Så er problemet løst. DET synes jeg er skide ansvarsløst. Ift. kenneler der skal af med voksne hunde og hunde, der ikke kan avlsgodkendes, så handler det jo ikke om manglende træning, men om fysiske ting der ikke kan gøres noget ved. OG så er det ofte sådan, at hundene kommer ud i gode familier internt i raceklubben eller lignende. F.eks. har jeg aldrig set en shiba på dba eller guloggratis, for så snart der er en shiba "ledig", går jungletrommerne lynhurtigt og der findes et godt hjem til den. Eneste gang jeg har set det, var en blanding af en shiba og en bulldog. Søde, grimme kræ. Det var en ung omplacering og den fik meget hurtigt et nyt hjem hos en tidl. shiba-familie der ikke lige orkede en hvalp og godt kunne se igennem fingrene med bulldog-generne.

Jeg ved heller ikke, om jeg orker endnu en hvalpetur, så når vi engang om mange år skal have ny hund, vil jeg nok forhøre mig i div. kenneler om de har nogle voksne hunde, der savner et godt hjem. Men det er jo så sjældent dem, der annoncerer på dba og guloggratis.

Jeg kender mennesker på 60-70 år som er mere aktive end jeg er. Og jeg kender unge mennesker, der knapt magter at lave aftensmad til sig selv. Den slags er så individuelt, at det er dumt at lave nogen regler ud fra det. Til gengæld kan jeg godt blive lidt harm på f.eks. et ældre par jeg engang kendte, der som nogen-og-70 årige anskaffede sig en spritny labradorhvalp. Konen var allerede dårligt gående og manden havde noget diabetes. Der går altså ikke hverken 10 eller 15 år, før de er for gamle til at kunne aktivere/motionere sådan et kræ, som de i øvrigt ville være nødt til at blive 90 år for at kunne have hele dens levetid. Og nej, ingen i familien var interesseret i at overtage efter dem. Der tænker jeg, hvad pokker der mon går igennem deres hoved når de anskaffer sig en hund med en levetid på 10-15 år. Som måske aflives før tid, hvis den er blevet for gammel til omplacering og de skal på plejehjem, men som minimum kommer ud i én omplacering i sit liv pga. deres alder. Jeg var faktisk så fræk at konfrontere dem med disse ting, hvilket først skabte en helvedes ballade. Men nu har jeg lige hørt, at de har fundet en familie som skal overtage hunden og hvor aftalen er at de et par gange om ugen skal passe den i dagtimerne. Den løsning lyder super god for alle parter, især hunden.

Ikke i alle tilfælde, men i nogle, kan graviditeten jo også være så svær for kvinden, at manden står alene med hunden og de derfor vurderer, at de ikke magter den? Her tænker jeg især på kvinder med slem bækkenløsning, som ikke rigtig kan bevæge sig og da slet ikke med en kæmpe hund på slæb som måske trækker osv. Det er også en ting, man som ung kvinde bør tænke over; vi havde da overvejet en akita inu i stedet for shiba, men for det første var vi forelskede i shibaen, for det andet magtede vi ikke sådan et stort kræ. Og det betyder også, at min gamle svagelige mor kan passe hund, fordi Taiki ikke er for stor en mundfuld for hende. - Der er virkelig mange ting at tage højde for og tænke over, som man ikke forestiller sig.

Jeg har selv kronisk colitis, så jeg er opmærksom på problemet. Her til morgen har jeg givet Taiki lidt ristet bolle for at se, om det kan "suge" lidt galde og holde på det; samt vand. Han sover igen nu, men vågnede lige kort op da jeg gik ud i køkkenet, hvor han så gik med og lagde sig på sin pude. I dag vil jeg købe noget torskerogn til at blande med ris, da han ikke er verdens største kyllingefan. Og zoolac. Der har ikke været noget galde-opkast endnu, så jeg håber på det bedste.

Fremfor et bur kunne du anskaffe dig et børnegitter og begrænse pladsen til entreen eller køkkenet eller sådan noget. Husk lige, at din hund sagtens kan reagere på at flytte. Du risikerer at skulle starte forfra på alene-hjemme træningen, fordi det er et nyt sted. Husk også at HVIS du vælger bur-løsningen, så skal din hund trænes i det, så den forbinder det med noget godt. Da det ellers vil forværre din hunds opførsel, fordi den bliver angst. Du kunne også sætte børnesikringer på fryser og andre steder, den ikke må komme til.

Tak og tak. Det gør jeg. )

Hans temperatur er 38 lige ud. Han spiste fint nogle strips af lammekød imens.

Jeg har lyttet til hans mave med stetoskop, der er ikke unormal rumlen, men det lyder som om at han er lidt sulten. Ikke rumlen fra tarmene. (jeg kan kende forskel fordi jeg har lyttet på ham når han er rask, for at kunne sammenligne)

Jeg tager temp. om lidt så. Har lige mærket hans mave, den er blød som normal. Ikke hverken hård eller oppustet, og han er ikke øm. Han drikker fint vand, vil kun spise et par småhåndfulde tørfoder, men gerne brislinger og tørret kyllingekød. Afføringen er som sagt tynd, et par gange har der været lidt prut med en lidt fastere konsistens sammen med det tynde.