Louisen

Jeg formåede i går aftes meget sent, da nogle børn ville omringe Taiki for at klappe ham og han bare ikke gad det, at råbe "Pas på! Han har, øh, PEST". Men det virkede. Overvejer om han skal have en lille klokke som de spedalske i middelalderen.

Update: Vi mødte hende i dag, da vi gik tur på kirkgården. Hendes hund var i snor og hundene hilste på hinanden nogenlunde civiliseret, Taiki havde en rynke på næsen men endte med bare at fnyse og demonstrativt pisse på en plet, hvor den anden hund havde tisset lige inden de hilste. Vi sniksnakkede lidt og jeg sagde, at det var dejligt at se at de kunne hilse ordentligt, når bare de begge (kunstpause ) var i snor. Hun sagde så, at hun ellers ikke syntes, at der havde været problemer ved de andre møder udover at hendes hund ikke kunne kaldes ind. Det var lige det jeg håbede på, at hun ville sige, for så kunne jeg jo forklare hende, hvordan situationen så ud fra min vinkel og hvor svært jeg havde ved, at holde kontakten med min hund resten af turen - at faktisk kunne vi lige så godt gå hjem, fordi han blev så stresset at han halsede og sled i sin sele, og bare ikke kunne nyde noget som helst. Det blev hun ret overrasket over, for sådan havde hun slet ikke set det før. Jeg valgte at glatte lidt ud og sige, at det kunne hun jo heller ikke vide, når hun ikke kendte den anden hund og ikke var med på resten af vores tur, men at jeg håbede at vi fremover kunne få flere gode møder som dette, underforstået hvor hun havde styr på sin hund. Dette bekræftede hun og det var så det. Taiki var lidt stresset efter mødet med hunden, selvom den havde været i snor - men vi fandt en muggen pind (blød pga. regn) som han fik gnavet lidt i mens jeg sad ved siden af, og så faldt han ned og vi kunne gå videre. Senere hilste vi så på en berner sennen han (eller, de snuste begge to meget intenst til en tævetisplet og møffede lidt rundt sammen), uden problemer, så jeg ved at han var stresset af. Det var dejligt.

Lille Teitur. Jeg ved at han er i hundehimlen og jeg kender mange gode hunde, som er deroppe og leger med ham nu, han ligger sikkert i skyggen af et stort træ og gnaver i et kødben, mens han logrer og tænker på dig. Han venter på at du kommer hjem til ham når du er klar, ligesom dengang han ventede på at du kom hjem fra arbejde. Han skal nok være der, når det er din tid. I Himlen går tiden anderledes end her på Jord, så han når slet ikke at savne dig så meget som du savner ham. Mine dybtfølte tanker går til dig. :ae:

Lære sin hund, at man leger bold ved at den bliver kastet og så tager hunden den, og så jagter man ham lidt. Det er sødt og sjovt når han er lille hvalp, men når han stjæler ungerne i kvarteret's bold og stikker af med den, og man jagter ham rundt i hunde indhegningen, og han bare IKKE er til at få fat i... så er det ikke så sjovt.

Her er lige nogle billeder. 2 er af Taiki som lille, det tredje er en af hans kuldsøskende. Taiki er den mørke djævel. Taiki Taiki Tinka

I øvrigt ift. hunde, så har jeg søgt billeder af hundene på Taikis stamtræ, fordi han er meget mørkerød og har sort på sin hale, derudover er han ret "krøllet"/bamset i ansigtet, modsat de mere stramme ræve-looks man ellers ser. Han er den eneste i kuldet, der ser sådan ud. En storebror (samme forældre, ældre kuld) har også det bamsede udseende, men er ikke så mørk. Jeg har indtil videre sporet hans bamsede udseende tilbage til hans morfar, men det mørkerøde samt sorte i halen, har jeg endnu ikke kunne finde. Jeg overvejer næsten at skrive til nogle af kennelerne, dem som ikke har billeder på nettet liggende.

Din søsters datter har sikkert arvet noget fra sin mormor og fra sin far. Ikke så spøjst igen. Din søns hår er mutanthår.

Man skal aldrig sige aldrig, for der kan opstå mutationer. Der findes f.eks. en mutation som gør blå øjne grønne, og næsten brune at se på. Vi havde en pige på vores hold, der sad og blev meget ked af det, fordi hendes forældre har blå øjne og hun har brune øjne, og nu lærte hun jo, at hun enten ikke havde den far hun troede eller var adopteret eller noget, fordi det ikke kunne lade sig gøre. Det endte med en gentest, fordi hun ikke troede på sine forældre. Men de VAR altså begge to hendes forældre, hun havde bare en mutation på genet for øjenfarve som gjorde dem grønlige og næsten brune. Det er det forvirrende med gener; man tror at man kan konkludere noget, men så kommer der liiiige en mutation og så er det ikke sikkert alligevel. Suk!

Jeg tror faktisk også at lyst hår er et ressesivt gen og man derfor nemmere arver mørkt hår fra sine forældre. Rødhårede er slet ikke med i ligningen, for rødt hår skyldes en mutation.

Jeg synes, det er hamrende spændende. Derfor nørder jeg det lidt. Jeg ved ikke, om det jeg har skrevet giver nogen mening overhovedet. Ellers er konklusionen: Hvis ens forældre har brune øjne, har man en lille chance for at få blå øjne hvis de er bærere af genet for blå øjne begge to, men det er sjældent.

Genetik er aldrig tilfældigt. Hvis jeg får de genetiske koder for hhv. fardyret og mordyret, kan jeg med ret stor præcision fortælle dig hvordan sammensætningen af kuldet vil kunne se ud. F.eks. hvis jeg får de genetiske koder for farve og pelstype, kan jeg fortælle dig hvilket udvalg der kommer til at være hos hvalpene (med undtagelser; jeg kan sikkert lave flere genetiske koder end der kommer hvalpe i kuldet, men alle hvalpene vil ligge inden for de rammer af muligheder, jeg kan præsentere).

Nope, jeg ved dog intet om sort hår. Lad os sige, at vi har et forældrepar. Den ene har helt rene, blå øjne, den anden har helt rene brune øjne. Generne for blå øjne og brune øjne kalder man gerne blbl (blåblå - det står to gange, fordi man har ét gen fra hver forældre = 2) og brune øjne hedder Brbr (Brunbrun, det første B står med stort for at vise, at det er et dominerende gen) Når vi nu ved, at dominante gener altid trumfer ressesive gener, så vil en kombination af disse forældre hos barnet altid komme ud som Brbr (brun brun) eller Brbl (brun blå - altså er brun det dominerende gen og barnet får brune øjne, MEN BÆRER GENET FOR BLÅ ØJNE). Og det er nu, det bliver spændende. For som du kan se, har vi først den brune med 2 dominerende gener i samspil, så den brune med blå gener der ikke kan ses, men bæres. Hvis dette barn finder sammen med en person med blå øjne, kan deres barn få følgende kombinationer: Brbr (brunbrun), Brbl (brunblå - igen med brun øjenfarve, men bærer af det blå gen) eller --- blbl (blåblå). Da der ikke er noget dominant brunøjet gen til at trumfe det blå, så vil barnet få blå øjne i sidste tilfælde. Har vi to forældre med genet for blå øjne hvor de selv har brune, vil koderne se sådan her ud: Brbr Brbr (den står to gange, fordi det kan variere om det er fars eller mors brune gen, der er det dominante) Brbl Brbl (igen, det står to gange, fordi det kan variere om barnet har arvet det brune fra far og det blå fra mor, eller omvendt) blbl I ovenstående tilfælde kan du altså se, at barnet har størst sandsynlighed for at få brune øjne; enten udelukkende brune øjne eller som bærer af genet for blå øjne som sine forældre gjorde det. Og kun i sjældne tilfælde arver barnet så det blå fra begge sine forældre, og får blå øjne.

Jeg tænker, at det kan have noget at sige ift. kromosomer. Jeg aner ikke, hvilke kromosomer hunde har. Men hos mennesker har kvinder på XX og mændene XY. Hvis de så får en dreng, arver han jo Y'et fra sin far og et X fra sin mor, hvilket betyder at en del af de mandlige træk (f.eks. hårtab som har at gøre med testestoron niveau) arves direkte fra fars side. Pigerne som arver et X fra hver, kan potentielt ligne både den ene og den anden. Så er der jo også dominante og ressesive gener, f.eks. er blå øjne et ressesivt gen hvilket betyder, at der skal særlige omstændigheder til, for at en person med blå øjne kan give det videre til sit barn, hvis vedkommende får børn med en person med brune øjne, da generne for brune øjne er stærkere end for de blå.

Ja, jeg er nødt til at sige noget. Det ødelægger hele turen for os. Han kan ikke hilse på andre hunde på den tur, fordi han er så stresset at han bare er i forsvarsposition, så det er ikke sjovt at være ham. Det er jo netop sådan nogle situationer vi virkelig forsøger at undgå, fordi vi træner at hilse på andre hunde på turene, da det ikke kan undgås herinde i KBH og han har haft lidt problemer med det tidligere. Jeg er helt ked af det over, at jeg troede Taiki var en morderhund, og nu hvor jeg forestiller mig situationen hvor det er en stor hund og ikke en chihuahua, så kan jeg godt se hvor ærgerlig en situation det er for Taiki. Øv.

Jeg synes ikke, at han er utilregnelig. Jeg aner jo vitterligt ikke om han ville myrde denne her hund. Det eneste jeg egentlig ved med sikkerhed, er at han bliver meget stresset over dens opførsel, hvilket jeg tror at alle hunde ville blive i situationen. Jo mere jeg forsøger at sætte en større hund i stedet for chihuahuaen, jo mere vred bliver jeg egentlig over, at damen ikke har styr på sin hund. For den farer jo rundt om os, så vi ikke kan forlade stedet/situationen, og den gør udfald imod min hund som er i snor på plads, og intet kan gøre for at forsvare sig eller komme væk. Jeg synes faktisk, at Taiki besinder sig i den situation.

Vi har mødt chihuahuaer flere gange. Taiki kan godt lide at løbe sammen med dem, men hvis halen ryger ned eller de virker bange/stressede, så smider han sig ned. Det ser ret sjovt ud, for nogle gange gør han det imens han løber, så ruller rundt i et vildt stunt, haha. Så ligger han bare der og kigger, og hunden kommer gerne hen og snuser, og Taiki snuser igen. Det er ikke noget vi har lært ham, men han er jo vokset op i omgangen med mange forskellige hunde, så han har for længe siden lært, at hvis man vil "snakke" med små hunde, så skal man lægge sig ned. Normalt leger han enten fangeleg med de små hunde, hvor han vender om og lader sig jage, når han har indhentet dem - eller også ignorerer ham dem bare. Jeg synes næsten, at det gør det sværere, for vi har jo ikke rigtig noget vi kan træne, med mindre denne her dame vil stille op og træne med os. For det er kun hendes hund, han er sådan overfor. Og det er egentlig meget rigtigt det du skriver om, hvis den var en rottweiler. For I det tilfælde havde meget været anderledes. F.eks. havde jeg nok løftet Taiki op, trods hans 14 kilo. Så det er jo faktisk en ret ubehagelig situation. .

Tag lige en slapper. Jeg læser dit indlæg som værende meget vredt og det synes jeg faktisk ikke er okay. Så nu beder jeg dig venligst om at holde den gode tone, det håber jeg at du kan respektere. For hvor læser du henne at det er en tilladt adfærd? Tror du, at jeg nyder at tjekke døde dyr fyldt med parasitter og sygdomme, for at sikre mig at de ER døde og at jeg ikke skal gøre en ende på deres lidelser selv? Tror du det er fedt at bære en død skade igennem parken for at smide den i en skraldespand? Og være bange for, at ens hund har fået alskens sygdomme, fordi fugle her i KBH er lidt at sammenligne med flyvende rotter? Jeg synes ikke det er okay, at Taiki dræber dyr. Men samtidig må jeg også anerkende, at han er avlet til det. Det er hans instinkt og hvis det var et problem for mig, skulle jeg have valgt en anden race. Når det så er sagt, ønsker jeg ikke at fremelske denne adfærd på samme måde som jeg f.eks. gør med sporarbejde og brugen af hans næse. Det er ikke en evne som er relevant for os. Derfor stopper jeg ham, hvis der er tegn på hvad der er ved at ske og jeg siger nej. Dette reagerer han på, men nogle gange går det bare så stærkt at jeg ikke kan stille noget op. F.eks. da han tog skaden, var han i snor. Jeg havde spredt godbidder ud over græsset for at han kunne søge dem. Skaderne kom for at tage del i festen. Én af dem fløj hen og landede så tæt på Taiki at han bare skulle lave et hurtigt drej med hovedet, så sad den med halsen i hans gab. Så er det altså meget svært at gøre noget. I det tilfælde ignorerede jeg adfæren (for jeg nåede ikke at sige nej, inden det var slut) og tog Taiki med, selvom han ikke have fundet alle sine godbidder. Det var nok, for siden da har han gøet af skaderne hvis de forsøgte at tage hans godbidder, men han jagter dem ikke eller gør udfald. Han vil jo ikke risikere kun at få en halv morgenmad som sidst.

Hmm... Det var ikke så værst en idé!!! Det lyder lidt mere diplomatisk end "Min hund tror, at din hund er en rotte".

Jeg vil også tilføje, at jeg faktisk ikke aner om Taiki ville ruske den anden hund eller hvad. Jeg dømmer det ud fra at han ruskede en græstot og at han gerne "sniger" når han ser den. Og jeg tør så ikke udfordre skæbnen. I sidste ende bliver jeg jo nødt til at sige noget til damen. Udover at hun har sin hund løs uden at have styr på den, hvilket er en generel gene, virker hun ikke til at vide, at der faktisk er en potentiel fare i det. Og jeg kan stå med Taiki på plads, klinet op af min venstre side - men når hendes hund farer rundt og "gør udfald" imod ham, kan jeg intet stille op. Hvis han en dag hapser den, fordi den nærmest selv flyver ind i gabet på ham, har jeg intet kunne gøre. Så skulle jeg give min hund mundkurv på, hvilket virker ret voldsomt når han ingen problemer har ellers overhovedet. Det er denne her ene hund som måske trigger noget i ham. MÅSKE. For jeg ved det reelt ikke.

Jeg ville sgu nok give ham en hundesko på den fod. En af dem, som ligner balloner. Taiki er mega sart med sine poter, men han accepterer ballon-skoene. For han kan sagtens mærke underlaget igennem dem. Så det burde gå an til de fleste hunde.

Jeg er lidt bange for at få min hund stemplet som psykohund. Han har haft lidt problemer med andre hunde før (intakte hanner), fordi han har temperament og vi har haft nogle dårlige møder, når han var i snor. Derfor har han været sur/bisset, når vi mødte andre hanner, når Taiki var i snor og derfor tror nogen ejere her i området, at det er sådan han er. Men det har vi trænet og det går SÅ meget bedre, virkelig meget meget bedre, det er sjældent at der er noget nu. Og jeg ville bare finde det træls, hvis folk så tænker at han er helt psyko og bare vil myrde løs. Det kan godt være at jeg bor i KBH, men der er altså lidt lokalsamfund over det her, hvor jeg bor.

Da vi fik Taiki, var de i gang med at renovere facaden på huset overfor. Det larmede en del, både arbejdet og selve stilladset (når det blæste osv.). Taiki kom fra et meget stille område ude "på landet", så han var meget angst ved det. Vi gjorde simpelthen det, at vi bare satte os ud på trappestenen og kiggede, sammen med ham. Vi sad der bare lidt, han fik masser af godbidder og nogle gange tissede han så lige op af muren ved siden af. Med tiden lærte han lydene at kende og turde bevæge sig længere og længere væk. Stille og roligt. Hver gang gjorde vi ikke nogen "big deal" ud af det, men sjovt nok lå der mange godbidder på fortovet der hvor han turde gå hen og disse rykkede sig langsomt længere og længere væk. Det var nærmest rent magi. At bære din hund hen på det stille område kan være en god idé, evt. i en taske eller transportkasse som han er tryg ved. Bare sådan at han rent faktisk får tisset og skidt. Men imens du gør dette, så tilvæn ham lydene ved at tage det i hans eget tempo. Lad ham bare være lige uden for jeres hjem, læg godbidder og sæt dig evt. på fortovet, og lad ham se bilerne passere forbi. Lad være med at rose ham for meget, for det bekræfter ham bare i, at det er noget værre noget. Men du kan godt snakke til ham i en glad tone imens, det er ligemeget hvad du siger, så opfatter han at du er upåvirket. Jeg brugte mange timer på vores trappesten ind til opgangen, på at sidde og dele nogle tørrede fisk med Taiki, mens jeg snakkede med ham om den krage der fløj forbi, eller de fede håndværkere, og nogle håndværkere kommer fra Polen, og det er også synd for dem at de er underbetalte og udnyttede, og så havde min søster købt en ny kjole.... Hahaha, folk troede at jeg var tosset, når jeg sad og delte en sludder for en sladder med kræet, men efterhånden blev han så træt af mit ævl, at han turde gå lidt på opdagelse, og så lidt mere og til sidst var han tilvænnet lydene og larmen.

Jeg har en shiba på 8 mdr., intakt han, som har gode instinkter. Han har allerede formået at dræbe en mus, en mindre rotte og en skade. Fremgangsmåden er at tage dem i nakken og ruske dem, til nakken knækker. Det går hurtigt og smertefrit, jeg har tjekket hver gang. Det er ikke noget han normalt får lov til, men nogle gange når vi går tur i parken med græs og buske, når man ikke at se hvad der foregår, før dyret er stendødt. Vi går ofte tur på den nærliggende kirkegård, fordi der er mere patruljering af politiet, hvorfor folk er mere flinke til at have deres hunde i snor (som er påbudt ved skiltning alle steder). Men flere gange er jeg på mine ture med Taiki stødt på en chihuahua. Jeg ved ikke om den er trimmet på en særlig måde eller bare ser sådan ud, men den har stort set ikke noget hår på kroppen, men meget store, pelsede ører og en meget busket hale. Og så er den meget rød. Den ligner et stort egern. Hvis det nu bare var mig som tænkte sådan, var det jo ligemeget. Men Taiki er helt enig med mig i, at det ikke er nogen hund; det er et egern eller en rotte. En enkelt gang gjorde chihuahuaen udfald (for sjov, i leg? Den virkede ikke sur). Taiki var i snor og gjorde udfald tilbage, han stod lige ved siden af mig i kort snor. Han fik fat i en græstot, der lå hvor chihuahuaen havde været 2 sekunder forinden - og han ruskede den. Andre gange vi har mødt den, begynder han at snige sig ind på den ligesom katte gør; det gør han også med skader, egern, rotter og... andre ting, som skal dø fordi de er byttedyr iflg. Taiki. Jeg har bremset ham hver gang og sagde "Nej", men han bliver bare forvirret. Mit problem er, at denne chihuahua ofte er løs og ejeren har ikke sit indkald i orden. Og selvom jeg har Taiki i kort snor lige ved min side, kan han godt kaste sig fremad med sådan en kraft, at han lige kan komme 30 cm. længere frem; og når chihuahuaen cirkler om os og driller, mens ejeren ikke kan få fat i den, så kan det være nok til, at han en dag slår den ihjel. Hvilket selvfølgelig ville være meget slemt. Jeg tilføjer, at Taiki fint har mødt og leget med andre chihuahuaer og mindre hunde. Det her er den ENESTE hund EVER, han har reageret sådan på; til gengæld er det så også konsekvent. Mit spørgsmål lyder: 1) Idéer til træning? Udover "Nej" og kort snor og distraktion/fokus øvelse? 2) Er det her så alvorligt, at jeg skal have en adfærdsterapeut indover? Som sagt handler det i mine øjne ikke om aggression imod hunden, men om at han tror hunden er et egern eller lign. 3) Andre tiltag jeg kan gøre? Jeg har ikke haft lejlighed til at sige det før, da det går så hurtigt når vi møder den hund og jeg har nok i, at sørge for at Taiki ikke hopper på den. Men næste gang vil jeg altså fortælle damen, præcis HVAD det er min hund har gang i /ønsker at gøre, i håbet om at hun så tager sin hund i snor fremover. For hun har ikke styr på den og den løber bare rundt og rundt. Sidste gang måtte hun endda låne en godbid af mig, da hun efter fem minutter (!!!) stadig ikke havde indfanget den (og den nægtede at gå videre sammen med hende, den blev bare ved med at cirkle og drille Taiki).

Jeg kan ikke oprette en annonce. Efter at jeg har trykket "hundeudstyr - privat bla bla" går siden ind på en blank side, hvor jeg kan se alle fanerne osv., men så står der bare: Alle tider er GMT +2. Tiden er lige nu 23:30. Powered by vBulletin® Version 4.2.0 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved. SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc. Hunde-forum.dk 2006-2012 som der gør nederst på alle sider.

Hvor længe skal den være alene hjemme når du f.eks. arbejder?