Louisen

Vi træner, vi gør det vi skal. Men alligevel kan Taiki som nu her til aftenturen blive sur på en hund, han ellers er gode venner med (også en intakt han). Jeg ved ikke hvem der startede. Pludselig var de bare sure. Jeg føler det er op ad bakke og at uanset hvad jeg gør, fortsætter problemet. Der er få hunde som er okay i Taikis verden (af intakte hanner), resten skal bare råbes ad. Han bider dem ikke og de heller ikke ham, men det ser jo voldsomt ud når de gør af hinanden lige op i hovederne med alle tænder, så man tror de er ved at flå hinanden levende, selvom det ikke sker. Så følger en kort periode hvor han er normal og rimelig rolig, hvis de andre hunde ikke provokerer først - og så bliver han en bisse igen. Det startede med kønsmodningen. Hvor meget af det kan jeg håbe (!) på forsvinder igen når han runder de der magiske 2-3 år og hvor meget beholder han. Er det relevant at overveje kemisk kastration (en enkelt gang)? Skal vi bare begrænse al hans socialisering med andre hunde til de samme 2-3 hunde han kan med og måske ser 1-2 gange i ugen, har han brug for ro? Suk og øv. Jeg synes det er lidt svært lige for tiden, at have en intakt unghund i huset.

Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring Og det fordi i min cykel der går det let som ingenting!

Det kommer vel også an på race. De fleste shibaer bliver f.eks solgt når de er 8 uger, fordi de så er MEGET klar til nye eventyr og det derfor passer helt perfekt. Men hvis hvalpen er solgt når den er 8 uger, må den næsten også være chippet til de nye ejere tænker jeg. Det er oftest noget man får gjort, samtidig med vaccinationen. Men ja, en nuttet racehundehvalp er nem at omsætte, da vi lige havde fået Taiki var der flere junkier, som nu er ligeglade med ham, som spurgte meget interesseret ind til, hvor gammel han var og hvilken race han var. Han var både kryptocid og en schæferblanding og begyndende blind, og faktisk havde jeg taget ham som en tjeneste for en veninde der ikke kunne få ham afsat igennem avisen da hendes gadekryds blev uheldigt gravid. Og ja, vi havde været meget heldige med hans udseende, han så jo sød ud, men ville jo desværre koste en formue i operationer når hans K-hofter begyndte at skride lige om lidt og når nyren satte ud. Ja, faktisk var vi i tænkeboks omkring aflivning måske var det nådige alternativ til alle disse dårligdomme vores lille blinde handikappede kryptocide gadekryds med H-hofter led af. Jeg bor jo på Nørrebro, så at stille en ung racehund uden for f.eks. et supermarked, er omtrent lige så naivt som at stille sit fladskærm. Men hvis folk gerne VIL stjæle, så gør de det og hvem kan stoppe dem? Alle huse kan brydes ind i, så det er bare med at vente til ejerne enten skal arbejde eller i supermarked efter noget så uansvarligt som mad.

Se om salgsannoncen på hvalpene stadig ligger på nettet og tag et screendump, det kan bevise at hvalpen er hendes. Er der samtidig overført penge til hendes konto, står man bedre.

Der er noget, du ikke tænker på. En hund kan leve ca. 10 år, nogle endda længere. Til den tid er du færdig med gymnasiet, HF eller HG, og skal læse videre. Dvs. du flytter til en større by med flere uddannelsesmuligheder, når du er 18-19 år. Det er rigtig svært at finde en god ungdomsbolig/kollegieværelse/lejlighed, som både har plads til hund, tilladelse til at måtte holde hund og er til at betale på en SU. Samtidig får du nok at gøre med at supplere SU'en med et studiejob, samt dine nye studiekammerater og lektierne. Det er også dyrt på en SU at have hund. Så at tage hunden med dig, virker ikke sandsynligt. Hvis det primært er dig, som skal stå for hunden, hvad skal der ske med den, når du flytter? Din lillesøster ønsker måske ikke at overtage den, hvis hun har travlt med gymnasiet. Så afhænger det hele af, at dine forældre er villige til at tage sig af din hund som var det deres egen. Dvs. sørge for træning, ture, aktivering osv. Samtidig med, at de måske stadig har jeres labrador at passe eller en ny hund, de selv har valgt. Vil de gerne det? Jeg ved godt, at det som 12 årig virker absurd at tænke over, hvad man render og laver i sit liv om 10 år. Der går en evighed bare imellem skoleferierne. Men du er nødt til at snakke med din familie om det og tænke dig lidt om, for en hund har også brug for pleje og træning når den er 6 år gammel, selvom du hellere vil i byen, være sammen med din kæreste og læse på universitetet.

Det gør det også på Taiki, men jeg mener det virkelig når jeg siger, at han vil gøre ALT... for en Gammel Ole. Da han fik en smertestillende indsprøjtning, sad han ret op og ned uden at fortrække en mine, fordi jeg havde åbnet posen med 4 stykker tern i og han ventede på at få et "Go'!".

Ift. hvalpetræning er det min erfaring at de fleste steder starter fra bunden. Indkald er altid svær, men varier belønningerne. LAD VÆRE MED AT LOKKE, dvs. vifte med en godbid når du kalder. I stedet skal du kalde og når hun så kommer, roser og belønner du. Varier belønningerne så det ikke kun er godbidder, men f.eks. også et særligt yndlingslegetøj som I kan lege rundt med, når hun kommer. En god trækkeleg er som regel et hit hos de fleste hvalpe. Hvis hun tænker, at det at komme hen til dig = mad, så skal hun i længden være en meget madglad hund, for at det kan slå leg med andre, ballade, grave huller eller andre ting. Men hvis det at komme hen til dig også = gak og løjer, leg, sjov og weeee!, så er det pludselig meget mere spændende for en lille hvalp at komme. Jeg læste engang en guide til det gode indkald, hvor forfatteren skrev at en god belønning for indkald altid kunne måles på, hvor pinlig man selv syntes man var i fuld offentlighed. Jo mere man tænkte: "Folk tror jeg er retarderet", jo bedre havde man reageret på det gode indkald. Dvs. høj stemmeføring, ros, leg, spas, mad og være helt tosset og klovnet. Dengang jeg trænede indkald med Taiki da han bare var en bette hvalp, resulterede mine indkald i at jeg indkaldte ham og gerne 1-2 andre hunde som syntes, at jeg var ALT for sjov til at gå glip af. Nu er han så teenager/unghund, så når han endelig kommer når jeg kalder, er det som regel noget med at vælte mig omkuld når jeg sidder på hug og lægge sig oven på mit ansigt eller mine ben, så jeg ikke kan rejse mig. DET er til gengæld også verdens sjoveste leg... og i det mindste kommer han. Det er de små glæder der tæller, når man har en teenager i huset!

Så lang en line, den på 15-20 meter, ville jeg kun bruge ude i naturen/skoven. Men det kan være en god idé. En flexline skaber et konstant træk i hundens sele /halsbånd, hvilket kan gøre det svært for den at mærke AT/OM den trækker. Så indtil I har fået trænet det, ville jeg helt droppe flexlinen (den i elastik der kan justeres). Jeg ville i stedet investere i en kort line til når I går i byen/ved traffik og en længere line til brug i naturområder hvor han gerne må løbe mere frit. Når man har en flexline tror man, at lange faste liner er besværlige, men jeg synes hurtigt man finder et system til at holde styr på alt det snorværk så man bare selv justerer løbende på turen når ens hund snuser rundt. Grunden til at jeg anbefaler 2 liner er fordi det har en god signalværdi. Den korte line = gå pænt, den lange line = snus bare løs. Det virker super godt hos os i hvert fald. En god måde at aftræne træk, er bare at stå helt stille når hunden trækker. I kommer hverken frem eller tilbage, du hiver ikke i snoren eller noget. Men hunden opnår ikke det, den gerne vil, med at trække. På et tidspunkt holder den op og når snoren så er slap, kan du give den en kommando f.eks. "Værsgo" og så gå hen til der, hvor hunden gerne ville snuse/grave/andet. På den måde lærer din hund, at hvis den gerne vil hen og snuse et sted, så skal den gå roligt/pænt derhen, for hvis den trækker bliver I bare stående og der sker ikke noget. Som regel er godbidder ikke nødvendigt, fordi det for hunden er en belønning i sig selv, at kunne komme hen og snuse hvor den så gerne ville. Jeg forsøgte med godbidder i starten men det forvirrede bare min hund. Men hvis din hund trækker for at komme hen til skrald eller mad på gaden, så beløn med en godbid og gå videre. Jeg ville aldrig trække igen når min hund trak. Min hund er sådan en, der aber efter sine mennesker. Hvis han f.eks. en sjælden gang gør af nogen ude på bagtrappen, og vi råber "Nej" til ham, tror han at vi råber af dem ude på trappen og flipper endnu mere ud. Og hvis vi trækker imod, når han trækker i linen (f.eks. hvis han har udset sig et lækkert stykke kebab på fortovet som han IKKE skal have), så beslutter han sig hurtigt for, at det åbenbart er sådan man får sin vilje og så har vi en kamp, indtil han bliver mindet om rutinen. Så stopper det igen. Så plant hælene solidt i jorden og bliv stående som en klippe, indtil din hund slapper af og linen bliver slap. Ros den og sig "Værsgo" (/kommando), og lad den komme hen og snuse /hvad den nu ville.

Sådan har jeg det også lidt. Jeg har jo gået i 7 måneder nu, og tænkt over at det var for galt, at folk bare lod deres hunde rende hen og hilse på min uden godkendelse. Jeg har også kommenteret det. Det sker stadig. Så når almindelig pli åbenbart ikke er så almindeligt igen, er jeg villig til at forsøge andre muligheder. Det skal ikke være MIG, som ejer til en hund der har brug for lidt space, der giver først op. Det ville være at svigte lidt.

Jeg købte strips af tørret and og kylling og holdt en op foran snuden på Taiki da han sad i sit. Så dryppede jeg ellers bare hurtigt, inden han nåede at lukke øjnene, og stak det tørrede dyr ind i hans gab. Mens han så lå og spiste det med lukkede øjne, tørrede jeg med en vædet vatrondel. Det er samme fremgangsmåde når han skal have klippet klør. Distraher med et tørret dødt dyr og vær hurtig.

Jeg spørger af uvidenhed: Er det ubehageligt for hunden og har de svært ved at få luft, når det sker?

Jeg køber gerne en fedtfattig, billig en på tilbud når de engang imellem kommer. Så ifører jeg mig engangshandsker og skærer den ud i tern med det samme, som kommes i små fryseposer svarende til, hvad jeg plejer at bruge på en træningssession. De små poser samles så i en plastboks til mad, der er opgivet (!) til formålet. Så kan jeg bare tage en pose ud og bruge ved lejlighed, uden at stinke hytten til hver gang. Det bedste er, når Taiki har fået 1-2 af de første ostehapser, så lugter mine fingre godt og det er nemt at føre ham lidt rundt /få ham til at følge min hånd. Lidt snyd måske, men det virker glimrende, han lærer mange ting på den måde, f.eks. plads og stå frit.

Køb nogle små, tynde pinde i oksehud, de fleste hvalpe elsker dem. Hendes tænder KLØR. Nogle måneder inden vi fik Taiki, fik jeg nye spisestole i fødselsdagsgave. De har alle sammen tandmærker i dag, fra den tid. Til gengæld rører han dem slet ikke nu, hvor tænderne er skiftet. En anden god ting er legetøj med små dutter eller takker på over det hele. Takkerne kan massere gummerne. En tennisbold i en gammel sok med knude på er som regel også et hit, fordi man kan flå lidt i sokken som dermed også masserer gummerne. Men kun hvis du tør risikere en potentiel fetish med sokker. Det er en fase så du kan intet gøre andet end at afleve og begrænse hvad hun kan få fat i.

Almindelig pli bliver jo ikke sat ud af spillet. Jeg bor jo i centrum af KBH og det er et stort problem for mig, pli eller ej, at folk tror deres hunde skal hen at hilse på min. Jeg er for 5 minutter siden kommet hjem fra vores eftermiddagstur, det skete 6 gange på en time, at jeg måtte sige "Nej vi hilser ikke", "Det kan godt være at din ikke gør noget, men det gør min" eller "Han er teenager, så vi vil helst undgå andre hanhunde" osv. Det er altså hver 10. minut og vi gik på den fjerneste del af kirkegården ad de små kringlede stier - ellers er det gerne hver 5. minut. Hvis bare halvdelen af disse kunne skæres vha. en gul sløjfe, ville det være lidt en lettelse. Til gengæld kommer der sikkert lidt forvirring, hvis nogen ser Taiki plastret til med gule bånd og sløjfer, når han leger med sin bedste ven, en kæmpe stor intakt rottweilerblandings-han som Taiki er dybt buddy-forelsket i. For så er der sgu ikke noget space; de tumler sammen og hyler af glæde, kaster med græs og slikker hinanden i fjæset og hyler igen mens de ruller sig ved siden af hinanden. I den situation ligner Taiki ikke lige én, der ikke gider andre hunde synderligt.

Åh, en rottweiler ved navn Piphans. "Pipper" i daglig tale.

Jeg har engang i Tyskland mødt en af de der hunde af racen, som Verdens Grimmeste Hund er af.. de der hårløse rædsler. En tæve ved navn Adolf. Skide skægt, men da mange tyskere er humorløse, var det ikke velset. Fnis.

Ja, kom med dem! Jeg mødte engang en rottweilertæve ved navn Psyko. En mere omgængelig, sød og kærlig hund finder man ikke. Hendes ejer var en gammel dame der var lige så flink. Hun havde en gammel puk maxi knallert til når Psyko skulle løbe lidt og strække benene. Psyko elskede det. De var ude i parken hver dag, hele dagen, og så ville damen lægge et tæppe på græsset til hunden og selv sidde i en klapstol, og så snorkede de ellers om kap efter frokosten. Så er der selvfølgelig også King. Den mindste chihuahua jeg nogensinde har mødt. Churchill, en old english bulldog der virkelig lignede manden han var opkaldt efter. Og Kong Christian (det var hans navn), måske verdens ældste golden retriever. Her i kvarteret huserer Hr. Jensen også, det er en af de små hvide langhårede terrier-typer (husker ikke racens navn). Han er gammel og lidt sur uden at være ond eller farlig, så navnet passer super godt.

Nå, der er ellers en grævling der har slæbt en dværg ned i sin hule i England. Manden var så oven i hatten dværgeporno-Gordon Ramsey lookalike, for at gøre historien endnu mere grotesk. Og hunden uden underkæbe var ganske virkelig. Så jeg stoler ikke på de kræ overhovedet. Ramsay-lookalike pornostjerne-dværg død

Jeg forventer at de ikke kommer tættere på men bare passerer forbi på stien/vejen. Det er det, jeg håber på. De skal alle sammen HELT hen.

Det kunne være sjovt hvis hun hed Psyko (udtalt på engelsk).

Jeg vil gerne vide hvad jeg skal stille op med problemerne på annoncemarked. Er det min computer der er noget i vejen med eller hvad?

Taiki vil gøre hvad som helst for en tern Gammel Ole.

En eller anden dag får den schæfer brækket alle knogler i sit ben eller sin snude, fordi den går i lag med en voksen grævling der kan bide ordentligt fra sig. En jæger i min familie går aldrig på jagt uden halm i sine gummistøvler. De har mange grævlinger der hvor han jager og hvis han uforvarende kommer til at skræmme en, så bider den så hårdt fast i benet at den ikke stopper, før den kan mærke knoglerne splintre. Udover at halmen isolerer hvis det skulle ske, narrer det også grævlingen til at tro, at det er knoglen og ikke halmen, der laver en knitrende lyd, og så slipper den. Ifølge ham har denne fidus reddet mangt en jægers ben. Jeg har engang set et billede af en hund efter et møde med en voksen grævling. Den måtte aflives, for grævlingen havde flået hele underkæben af hunden. Så udover at det er skidesynd for dyreungerne, er det også ret farligt for hunden.

Alt nyt tager jo tid at implementere. Jeg kan huske da jeg var barn, var det meget sjældent at se en hund i gadebilledet med sele på, der ikke var en blindeførerhund. I dag er det næsten mere normalt at bruge sele end kun at bruge et halsbånd. Jeg kan kun tale for mig selv, men når jeg først er så tæt på den anden hund + ejer, at jeg kan føre en samtale med vedkommende uden at råbe mig selv hæs, så er skaden allerede sket ift. at min hund er stresset. Og det er jo sådan, at jeg indtil allersidste øjeblik håber, at de andre bare vil passere forbi, så jeg kan træne min hund i at ignorere andre hunde vi passerer. Jeg håber altid, at den anden ejer opfatter på den måde jeg står på, de kommandoer jeg giver min hund, at de bare skal gå videre. Passér gaden, tak! Det sker så sjældent. Mens jeg har travl med min hund, er de pludselig kommet hen og så kan jeg da godt sige til ejeren, at hundene ikke skal hilse. Men min hund er allerede i stressmode der svarer til 4 minutter i midnat på Dommedagsuret. Hvis nu andre hundeejere PÅ AFSTAND kunne se, at vi ikke ønskede kontakt, ville det være en kæmpe fordel. Om jeg så selv skal informere alle hundeejere her i området om, hvad det betyder, vil det være et kæmpe plus. For jeg har faktisk en sød og udmærket hund, som bare har brug for lidt træning i visse henseender - men vi bliver bare skudt tilbage i vores fremgang hele tiden, fordi andre hundeejere synes at min lille pelsbamse ser fredelig ud.

Jeg kan stadig ikke oprette en annonce, det er jævnt træls.