Amocca

jeg har ikke en newfoundlænder, men har haft skt. bernhard før i tiden... lækker hyggehund og god vagthund, men må ærligt sige, at i dag kunne jeg aldrig finde på at skaffe mig sådan en... en ting er savleriet - det vænner man sig til - og fælderiet (det gør de fleste hunde jo)... men når man først har prøvet at dyrke alskens hundesport, så tænker jeg pludselig: "hvad skulle jeg dog bruge den til?" Viggo kunne lide at ligge i haven, gå en trissetur, soppe lidt i havet og kigge på verden... Han havde ikke den store interesse (eller talent) for nogen former for træning eller sport (og var helt ærligt heller ikke særligt intelligent )... Men han var en stor dejlig bamse, som var uovertruffen som hovedpude og krammedyr og jeg elskede ham af hele mit hjerte da jeg var en stor pige... Det jeg nok prøver at sige er, hvad er dine planer med en new foundlænder? for umiddelbart tænker jeg, at de er ret lig skt. bernhard på den måde, at du nok ikke skal have de store ambitioner om hundesport osv..

Nu har jeg aldrig gået i den pågældende klub, men hvis du er interesseret i dogdancing, så kunne et trickshold være en fin ide. Karla og jeg har gået på et trick & aktiveringshold da hun var en 6-7 måneder, det var rigtigt sjovt - både for mig og hunden

er helt enig... en forvridning skal bare have ro - og det klogeste er absolut at han selv kan mærke og aflaste... medmindre staklen altså skreg af smerte... men det lyder det ikke til at han gør... Og så - som absolut jyde - måtte jeg indrømme at jeg er halvt fornærmet og halvt hysterisk hulkende af grin over at du mener at dyrlægerne i jylland kun har forstand på kreaturer :lol: Jeg er ikke 100% overbevist om, at min dyrlæge fx nogensinde har været nærmere end ko, end at se dem på en mark på afstand men hun er god til hunde

hehe ja, det er lidt af en uoverskuelig opgave når man står foran den personligt var jeg godt på vej til at gå i panik lige deromkring hvor du er nu... Men det hjalp at sætte mig ned og tænke over hvad der var vigtigt for vores liv at hun bare SKULLE kunne acceptere og hvad der var mindre vigtigt... så vidste jeg ligesom hvor jeg skulle prioritere For os var det fx nødvendigt at tung trafik, sirener og fulde råbende mennesker ikke var et problem, da vi bor inde midt i centrum - tæt ved et sygehus og på en af de mest befærdede "udfaldsveje" fra hvor byens koncerter bliver holdt... Så der startede vi. Satte os på en bænk og så på busser, knallerter, motorcykler, cyklister, biler, ambulancer osv. Du kan starte en gravko ved siden af min hund uden at hun reagerer :5up: De fulde råbende mennesker kom af sig selv, da de går forbi her nærmest hver aften og ihvertfald hver weekend... folk der skændes kan stadig få et vuf med på vejen når dte mørkt, men ellers er hun ret kold... Der var en million ting som vi aldrig "nåede"... men hvis jeg sådan tænker nærmere over det, så tror jeg kun der er 2 ting hun reelt er bange for: geder og børn! Begge pga dårlige oplevelser, og ikke så meget pga manglende socialisering i hvalpeperioden...

hmmm det kan være der er noget der... Den unge hanlab kendte hun ikke (og hun er ikke sædvanligvis særligt interesseret i unge hanhunde, da de jo ofter er uhøflige og voldsomme)... de to cairn-drenge har hun kendt i lang tid og ser relativt ofte. Den gamle labrador hilser vi på næsten dagligt, men udover at sige hej til ham har hun aldrig vist ham den store interesse...

yay! :klap: så må vi få lært at cykle sammen

man kan jo også gå til flere ting Vi har gået til både rally og agility... i øjeblikket går vi kun til agility (2 gange om ugen) men overvejer kraftigt at tage rally med næste sæson, så vi også kunne gå op til en prøve i dag....

hmmm... i Karlas første løbetid lagde hun hale for alt og alle... hvalpe, tæver, katte, you name it... anden løbetid tænkte jeg vist ikke så meget over det... nu er hun i 3. løbetid og jeg havde egentlig troet at hun ikke var højløbsk endnu. Vi mødte en ung labrador hanhund på omkring de 7 mdr i eftermiddag. Hun var ikke interesseret i ham. Ville gerne snakke, men vendte ikke rumpen til ham... en halv time efter møder vi de to cairn-drenge Rasmus (1,5 år) og Simba (3 år) - så smed hun halen MED det samme... og gjorde sig til for dem begge... Her til aften møder vi 13 årige Lasse labrador, han får lov at slikke ører og hilse på hende, men igen har hun ingen trang til at vise ham bagen... Er hun selektiv mht hvilke gener hun mener skal "føres videre"? eller kan hun bare ikke lide labradorer Har i oplevet noget lignende?

næh ejeren burde få en bøde for at efterlade sin hund afbundet i 30 graders varme i længere tid og manden burde have en flad for at gå hen til en hund der tydeligt fortæller ham at han skal skride

det var dog det skrækkeligste pinligste indslag jeg længe har set.... hvem sagde agurketid? den advarer ham og gør udfald, alligevel går han videre frem imod den og derfor markerer den ... den bed jo ikke! så var der gået hul! men hvad fanden er det for en trunte der efterlader sin usikre hund bundet på gågaden i 30 graders varme?

jeg er helt enig med dig i, at det meget ringe at opdrætter ikke har kontaktet sine hvalpekøbere og fortalt at de bør få deres hunde fotograferet, pga. Sannr's ulykkelige skæbne

Karla har det samme - synes dog ikke ligefrem det ligner en slange der har slugt en tennisbold men hun har hvide hår under halen og den er lidt "fortykket" der.... Hun har aldrig haft sin hale i klemme

Vi skal vist også have gang i vores igen... det har været lagt væk i en periode, fordi lillepigen bestemte at grave grave grave grave var den bedste strategi ligepludselig Men det er faktisk en større udfordring, som du siger, end man først lige tror... så vi er nu også glade for vores stadigvæk... Nu håber jeg bare, at gravemanien har fortaget sig, når jeg finder det frem igen, så hun husker at bruge hovedet og næsen istedetfor kun poterne

det var den jeg havde, men jeg kunne simpelthen ikke fjerne dem mens de stadig var små måske er det bare mig der ryster for meget på hænderne?

jeg havde en tang før, men den fungerede kun for mig når de var blevet pænt store nu har jeg et koben, den er jeg rigtig glad for :5up: den her, den hænger i min nøglering http://www.alttilhundogkat.dk/6storage/579/dokumenter046.jpg

hvor er han snuser

Karla og Jackpot sidste sommer [media]http://sphotos.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-snc1/hs198.snc1/6689_112877028376_38821563376_1988939_5161251_n.jpg[/media]

Lige et par dårlige mobilbilleder af Karla... det første modtog jeg fra svigerne mens jeg var i USA [media]http://sphotos.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash2/hs036.ash2/35182_427239443376_38821563376_4454761_2577510_n.jpg[/media] Og dette er fra idag, hvor jeg endelig er hjemme ved min hundevaps igen :hjerte: [media]http://sphotos.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash2/hs071.ash2/36919_427240518376_38821563376_4454769_4919168_n.jpg[/media]

Som Anjas Basse kan Karla heller ikke lege med flere hunde af gangen - det bliver for meget for hende... 2 kan lige gå an - hvis hun kender dem... fx Freudikas hundepiger... men mere end det, så går hun helt ud af legen eller leger kun med en enkelt og bliver sur hvis andre forsøger at være med...

ja, lige børn leger bedst i min erfaring... Karla leger allerbedst med små terriertyper, hvor der er masser af spæne rundt og "tekke" den anden i tummel.... og så afsted igen.... Hun tilpasser sin leg i en vis grad til andre typer - fx retrievere eller bulldogs.... men det kammer nemmere overfor hende hvis det er en hund der leger meget "tæt"... som fx en fransk bulldog... hun var bedre til det da hun var yngre, nu om dage er hun mere "kræsen" i sine legekammerater... edit. kom lige i tanke om, at jeg havde en gammel tråd om det hvor der også var nogle spændende betragtninger så vidt jeg husker http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/5023-leg-alt-efter-race.html

jeg har kun prøvet bordet til en træningskonkurrence, hunden skal blive på i 5(?) sekunder... på nye borde er der sådan en automatisk tidsmåler, der siger en meget høj biiiip biiip biiiip lyd.... Har du et godt stå-felt, så tror jeg ikke bordet er et problem for Smilla... det har jeg jo desværre ikke så Karla mente bestemt bare, det var et sært spring... det tog 3 forsøg før hun fangede at hun skulle blive stående deroppe indtil jeg sagde værsgo' Sanne har en mur, så den har vi prøvet. Den oplevede jeg ingen tøven ved Karla på... Hun så den bare som det spring den er... det eneste jeg synes kan være svært ved muren er, hvis den starter banen, da man nogengange skal placere sig lidt "sært" for at man kan have kontakt til hunden på grund af de massive tårne...

Karla ser TV med stor interesse, hvis det er dyreprogrammer... især heste og hunde er spændende, men også store kattedyr og hjorte kan fange hende... Det eneste hun ikke kan acceptere er aber - sådan nogle skrigende chimpanser får hende helt op at ringe... de skal gå ud af hendes stue!

Det er da overhovedet ikke lille pral - det er da megasejt! Hvor er I gode :klap: