Ascha

Undskyld hvis jeg fornærmer dig (det er ikke ment sådan) men dit indlæg virker som en oversættelse og er ikke helt forståeligt. Prøv evt. at skriv dit indlæg på engelsk.

Af hvad der ligner renracede labber,... heller ikke jeg. De er højest lidt for interesserede i damehunde.

Som jeg tydeligt skrev, kender jeg ikke til Lise Lindegaard men man kan læse at Fennell står på listen over hvem hun har deltaget på kurser hos, så det kan man vel næppe kalde fri fantasi. Jeg er uddannet gennem Paff og hvis jeg havde været til foredrag eller kurser hos Fennell ville det aldrig stå nogen offentlige steder, fordi metoderne hun anbefaler er så langt fra det jeg står for, og dermed ville give et forkert indtryk af hvordan min tankegang er.

Jeg har også set mirakler udført ved brug af elhalsbånd....... Kender ikke Lise Lindegaard Andersen, men alt der udspringer af Jan Fennells frie fantasi om hvad hunde er for nogle størrelser (pack bonding) får det til at risle koldt ned af ryggen på mig. Skulle jeg anbefale en adfærdsbehandler blev det Irene Liliequist, selvom hun holder pause. Hundetræning i København Ellers en behandler fra PAFF. Forside - PAFF

Bortset fra hen til første punktum, noget sludder fra A til Z. Og hvis det også er sådan hans ejere ser på det undrer det mig egentlig ikke at han har fået lidt problemer.

Hvor er det du mener jeg menneskeliggør hunden?. Og dèt der med den stærke leder er forlængst forældet, så hvis du virkelig finder en dygtig behandler, så væn dig lige til tanken om at han/ hun vil sætte din anskuelse af hvad en hund har behov for, totalt på hovedet. Du forholder dig ikke til ret meget af det jeg skriver, og misforstår det du forholder dig til. Jeg skriver ingen steder at du skal give godbidder mens hunden knurrer men holde hvalpen på afstand så du netop ikke provokerer en reaktion frem!! så du dermed laver en situation hvor den gode opførsel kan forstærkes.

Jeg synes klart at det er noget der skal arbejdes med, for hunden har det jo ikke godt hvis den føler at den behøver reagere på den måde som du beskriver,.... men det er vel egentlig op til dine forældre om de orker og ikke noget som du kan bestemme skal ske. En vane der er bygget op over flere år kan tage laaang tid at ændre på. Noget jeg ikke bryder mig om er, at I skælder ud på hunden når han knurrer, og det passer jo heller slet ikke med jeres opfattelse af at han er usikker. Er man usikker har man brug for støtte, omsorg og tryghed,... på det punkt er hunde ikke anderledes end os. Får man tilgengæld skæld ud fordi man er utryg overfor noget, bliver man jo endnu mere utryg,.... så lad være med det i fremtiden. Det er helt normalt at voksne hunde ikke gider hvalpe men du kan hjælpe dine forældres hund ved at holde hvalpen på afstand og rose den voksne hvis han forholder sig neutralt, mens du deler godbidder ud mellem dem. Omvendt, hvis du skælder ud risikerer du at hunden lærer at den ikke må advare og så er rådne dyr gode, for så har du skabt en hund der springer advarslerne over, men bider når den føler sig presset. Da I gav den voksne hund mundkurv på, prøvede I da at lade dem passe sig selv uden indblanding?. At en voksen hund advarer en hvalp er jo ikke unaturligt og en hvalp skal også lære at der er noget der hedder grænser og at den ikke er centrum af universet.

Hvad med Scully og Mulder, de er da ret gode til at afdække konspirationsteorier. Ej undskyld, men jeg synes det virker lidt vildt med den mistro, og at ingen dur til opgaven. Og hvis det er noget der skal anmeldes, er det vel politiet man gør det til.

Der er en del racer jeg synes er lidt underlige overfor andre hunde, men ikke nogen jeg er utryg ved. Jeg kigger objektivt på den enkelte hunds væremåde inden mine alarmklokker evt. ringer,.... lige indtil jeg ser en kamphund eller noget der ligner!!!!. Så er hver en celle i min krop i alarmberedskab. Som alle andre også ytrer i tråden, har det at gøre med hvad jeg har af erfaringer i bagagen, men sjovt nok hører jeg aldrig at folk bliver kaldt fordomsfulde, uvidende eller blåøjede fordi de har den slags følelser overfor f.eks. labrador eller schæfer,... men i det mindste har jeg selv respekt for min frygt og ved hvad den er begrundet af. Jeg kan godt lide schæfere (faktisk er den blandt de få hyrdehunderacer jeg kunne se mig selv med) men ikke hvis den er trænet med boldmotivation. Det får simpelthen det værste op i de hunde, imo, og får dem til at fremstå som stressede, asociale og fuldstændig utilregnelige skabninger. Og mærkværdigt nok har de schæfere jeg har mødt, der har været mest stabile, aldrig trænet i Schæferhundeklubben eller DCH.

Har du undersøgt ting mht. Luna og hvis ja, var det så for din egen skyld og ville det være anderledes, tror du, hvis hun havde været fra en kennelopdrætter (eller hvad vi skal kalde det)?.

Kamillete har jeg hørt efterlader små partikler i øjet, der så kan virke generende. I gamle dage brugte jeg Boraks øjenbadevand, men det har man fundet ud af kan skjule alvorlige tilstande (kan ikke lige huske hvad) så nu går jeg til Dr. Dyr hvis Thailo får betændelse i øjnene. Mht. dårlig mave, så anbefaler min dyrlæge at man undlader mejeriprodukter, men koger (længe) en portion havregrød istedet, med lidt salt og lidt sukker.

Nu har der kørt en tråd om hvorvidt man lytter til opdrætterne og så kunne det være sjovt at høre hvad folk gør for opdrætterne, når først hvalpen er ejerskiftet. Aschas opdrætter var det sødeste menneske på jorden, som jeg havde jeg en rigtig god kontakt til og vi sås enten hos dem eller hos mig, mindst en gang om året. Jeg fik Ascha røntgenfotograferet, brugsprøvet, karaktertestet og udstillet, fordi jeg syntes Lone skulle kunne se hvad hun havde "lavet". Jeg informerede hende også da Ascha fik konstateret allergi og slidgigt i haseleddene og jeg ringede ned og tudede da Ascha var blevet aflivet. Vi har ingen kontakt idag, da min opdrætter ikke har hund mere og det derfor ligesom er gledet ud, men jeg kan godt savne den tid,.. way back when. Thailos opdrætter har jeg efterfølgende kun haft kontakt til èn gang og det var et par dage efter at jeg havde fået ham hjem, hvor jeg løj ligeså stærkt som en hest kan rende. Jeg var fortvivlet over det kræ jeg havde fået med hjem og tudede stort set hver gang vi kom udendørs og det kunne jeg ikke få mig selv til at fortælle opdrætteren,... hvordan skulle jeg også kunne komme til at aflevere ham tilbage igen og hvem ville han så havne hos?. Eller rettere, hvilke metoder ville næste ejer bruge til at træne ham. Det kunne jeg trods alt ikke holde ud at tænke på, så jeg bed tænderne sammen, fik hjælp af Ninjamor og Ascha, og så gik det jo alligevel. Idag er han højt elsket men jeg er begyndt at tude over ham igen, men nu af nogle helt andre årsager. Ingen lever jo for evigt. Jeg har godt nok fået ham mentalbeskrevet og udstillet, men det har min opdrætter aldrig fået noget at vide om. Han er aldrig blevet HD/AD fotograferet, for jeg har altid vidst at der ikke var noget at komme efter og skulle jo ikke bruge resultatet til noget. Er godt klar over at jeg har gjort opdrætteren en bjørnetjeneste ved at undlade at fortælle om de problemer jeg havde, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gøre det så de fik et objektivt indtryk,.... og så var det lettere at lade være. Hvad gør I for at hjælpe jeres opdrættere (hvis det er derfor) enten ved at undersøge hvor god hunden er (udstilling, mentalbeskrivelse, røntgen, øjenlysning osv.) eller ved at informere om ting der udvikler sig godt eller skidt?. Og hvis der er opdrættere der har lyst til at fortælle hvordan det ser ud fra den anden side. Er der ting der kan virke irriterende for en opdrætter at blive belemret med, altså kan en hvalpekøber være for meget "på" efter salg?. Hvad plejer normen at være og hvad ville den optimale ønskesituation være?. Er der ting som folk kan blive bedre til og hvad vil I gerne have tilbagemeldinger på?.

Da jeg skulle vælge Thailo ud sagde opdrætteren til mig, at han stressede hurtigt op, men hurtigt faldt ned igen. Jeg troede at jeg lyttede til hvad hun sagde men opfattede det egentlig positivt (altså hellere dèt end det modsatte hvor en hund ikke kan falde til ro igen),.... lige indtil hvalpen flyttede ind. Så forstod jeg hvad hun mente med "stresser". Og da var fælden klappet fordi han var købt i Sverige. Jeg har aldrig talt med en opdrætter der har frarådet mig at købe deres race, men hvis jeg skulle blive udsat for det ville jeg nok i bedste fald pynte lidt på sandheden overfor næste opdrætter på de punkter jeg var "dumpet på", ved den første. Til gengæld har jeg oplevet at en opdrætter har forsøgt at presse mig til at købe en hvalp, hvor jeg selv havde fået kolde fødder pga. racens egenskaber. Havde godt nok betalt depositum (som jeg ikke bad om at få igen) men tæven var ikke parret endnu da jeg sprang fra. Opdrætteren blev ved med at ringe til mig og på et tidspunkt sagde hun oven i købet at kuldet var blevet lavet for min skyld. :stupid: Tror ikke hun udstiller mere, men mens hun gjorde sendte hun mig vrede blikke når hun så mig. Besynderlg adfærd.

Okay, jeg misforstod det bare. Og ja, hunden virker rimelig cool.

Hvis det var til mig, skrev jeg ikke listehunde men kamphunde. Og havde jeg nu skrevet at retrievere egner sig godt som begynderhunde (og det er efterhånden ved at være en sandhed med modifikationer) var der næppe nogen der ville rynke et bryn. Ofte kan man jo ikke diskutere noget uden at generalisere tingene lidt.

Ja, ligesom en lab kan være aggressiv. Jeg mener stadig ikke at det er den gruppe hunde man bør vælge imellem hvis man vil ud i fritløbsområderne med sin hund.

Det kan jeg godt forstå du glæder dig til. Tillykke,... og husk lige at smide nogle billeder ind. Ja folk kan jo være tåbelige, men måske skulle disse mennesker slet ikke have haft hvalp, men en voksen hund. Bortset fra det kan jeg godt forstå hvad det er du mener, men jeg ville bare ikke selv gå glip af to uger mens hvalpen har den alder, for jeg er overbevist om at jeg er bedre til at ruste min hvalp til netop vores liv sammen, end en opdrætter der har 7-8 andre hvalpe at tage vare på.

Nej, de er ikke asociale men nogle kan have en mindre tærskel for hvad en udfordring er, og de har samtidig ret store kropszoner, så andre hunde kan hurtigt komme til at virke provokerende. Hvad vil du med det?. Jeg kan sikkert også finde et billede af en bullterrier der går amok på en eller anden,... det siger da ikke noget om hvordan hundene er.

Men det er vel også almindeligt at man vænner hvalpene til tørfoder når de når 3-4 ugers- alderen. Desuden kan man vel som hvalpeejer lettere træne renlighed, da man kun har en enkelt at være opmærksom på. Omvendt kan man sige om det ikke er bedre at hvalpen specifikt bliver vænnet til de ting der sker i det miljø den skal leve i. Det er muligt at hvalpeejere er mistroiske overfor opdrættere, men opdrætterne er det da også overfor hvalpeejerne, hvis de mener at de, med kun en enkelt hvalp, ikke skulle kunne klare det. For mig har det ikke noget med ventetid at gøre, men om at jeg gerne selv vil lære hvalpen hvordan man taler sammen og beslutte hvad den har behov for at lære. Og det ved opdrætteren jo ret lidt om og kan derfor ikke skræddersy en socialisering til min hvalp, som jeg selv kan. Begge mine hunde er blevet hentet præcis den dag de fyldte 8 uger. De har ikke haft dårlig mave, har ikke brugt mere end et par timer før de virkede som om de følte sig hjemme, har ikke haft svært ved at sove om natten eller lign., så jeg tror lidt at man gør det til et problem at de bliver taget for tidligt i 8-ugers alderen, og undskyld,... ofte for at opdrætteren kan komme til at lyde ekstra dedikeret og dygtig.

Dejligt at høre at det er gået fint. Og lidt sul på sidebenene er kun godt når man kommer op i en vis alder, for så har man lidt at stå imod med, hvis man bliver syg. :blink: Det burde forbydes at sætte en gammel hund på slankekur, for de skal da have det godt de sidste år,..... skulle jeg bede dig sige til din dyrlæge fra Thailo.

Det er jeg så absolut ikke og mener at ejeren ikke har fattet en skid af hvad det er for en hund vedkommende har. Vil man det sociale,... så må man sgu vælge sig en social hunderace.

Jeg har svaret ja, fordi mængden af kamphunde er faldet drastisk i mit nabolag og fordi det virker som om kamphunde (de vogtende racer synes jeg aldrig jeg så før og gør stadig ikke) ikke længere har status af at være modehunde som 16-18- årige med tændstiksarme og ben rendte rundt med, for at få accept. På en eller anden måde har loven ændret folks opfattelse af kamphundeejere, ligesom rygeloven har ændret indstillingen til rygere. Man (læs regeringen) har fundet ud af at den offentlige mobning kan ændre på en minoritetsgruppes syn på sig selv, og at gruppen retter ind til højre efter flertallet, af sig selv, hvis presset bare bliver kraftigt nok. Jeg synes det er usmageligt, men er desværre overbevist om at det kun er starten vi har set.

De fleste racer må gerne logre, men det er jo svært hvis der står en handler og holder i halen.

Jeg fjols, troede at det var sidste onsdag :stupid: og undrede mig egentlig også over at vi intet hørte. Det skal nok gå godt og de bruger vel ikke de helt dybe narkoser til tandeftersyn, tænker jeg. Dog forstår jeg godt din bekymring,... det følger med når man har en gammel hund. Krydser fingre for jer imorgen.

Den eneste vej frem er ved at gøre ham tryg ved at andre hunde er omkring ham, når han spiser, så han selv får overskud til at anvende de små/ fine signaler i den rigtige rækkefølge: stoppe med at tygge, tage øjenkontakt, knurre, vise tænder,.. og først derefter er et udbrud okay imo. Men det er okay hvis den anden hund ikke fatter advarslerne, så du skal ikke panikke over at han lige er sprunget et par trin over. Trods alt har den voksne tæve taget ting fra ham og overreageret i måden man opdrager hvalpe, efter det billede jeg har fået af din beskrivelse. Intet under at han måske er blevet lidt utryg men det kan sagtens forsvinde igen. Jeg ville i en periode "lytte til" hvad Emma siger og forsøge at holde Marley optaget af noget andet. Det er ikke til at sige hvorfor hun svinger sådan i humør, men der må jo være en grund til det, som jeg synes I bør respektere. Jeg mente ikke at de for tid og evighed skulle spise tyggeting i hvert sit rum, men bare indtil hundenes adfærd overfor hinanden bliver bedre. Måske et hundegitter imellem dørene kunne være en god ting i en periode?. Så kan de jo stadig se hinanden. Undskyld jeg svarer på noget stilet til Siri, men du gør det ved at fjerne muligheden for at hun kan vise adfærden (det med at fjerne legetøj og tyggeting når de er sammen) og træne gradvis tilvænning indtil hendes indstlling har ændret sig.