Ascha

Når jeg hører ordet "stor selskabshund" tænker jeg først: skal veje mere end 25- 30 kg, skal være forholdsvis venlig og til at "have med at gøre" og må ikke kræve et egentligt arbejde for at trives,... og så er der godt nok ikke mange at vælge imellem. Tænker primært newfoundland, skt. bernhard, grand danoir, eng. bulldog og mastiff. At der så er andre store racer der er gode til at nusse og hygge, når deres behov er blevet dækket, tror jeg egentlig kommer meget an på prægningen og ejerens indstilling.

Jeg ved at det kan være svært at få en hingst opstallet, men det er måske fordi det aldrig er nødvendigt,... da man jo rutinemæssigt fjerner bollerne på heste der ikke engang har fået lov til at bevise om de kan håndteres som voksne intakte dyr. Var der flere der lod være (eller lavede man f.eks. et forbud mod at kastrere før 4-årsalderen) ville der jo også være andre hingste at gå sammen med. Det er et spørgsmål om holdning. Mig bekendt er der ikke ret mange der kastrerer deres hanhunde rutinemæssigt,... de fleste kigger jo netop på hundens livskvalitet. At de skulle være mere udprægede flokdyr kan jeg ikke helt forstå, for så skulle hestens sprog jo være hundens overlegent. Og det er det ikke. Men egentlig er det jo ligegyldigt, for en hingst kan sagtens føle at den er sammen med andre selvom der er hegn imellem. Ellers skulle en hest jo også føle sig alene ved at være adskilt af en boksvæg. Ligesom man ikke ville kunne opdrage sin hanhund til at springe på løbske tæver hvis man efterlod dem alene. Det udsagn synes jeg er lidt nedladende og jeg er desuden helt igennem uenig i at det sagtens kan gøres uden at hunden lider afsavn. Jeg ville ønske at jeg havde filmet Thailo hjemme, efter 4 dage med vandren frem og tilbage, småpivende, mellem hoveddør og havedør, hvor eneste hvileplads var måtten i entrèen og uden at ville røre sin mad. Kald det livskvalitet. Det er det nemmeste at forklejne andres problemer, når man ikke selv har prøvet at have dem. Jeg tror virkelig at mange, der mener at man bare kan træne sig ud af alting, havde godt af at opholde sig en periode hvor man ikke kan komme udenfor en dør, uden at der er lugter af løbetid. Det er jeg enig med dig i.

Dejligt at det går godt, men den tanke dèr synes jeg du skal lægge fra dig. Imo bærer opdrætterne en stor del af skylden. Personligt har jeg det meget underligt ved at man stemples som en lidt dum, doven eller egoistisk type hvis man kastrerer sin hanhund, når man f.eks. i hesteverdenen ikke blinker med øjnene når en hingst kommer under kniven, og det gøres jo rutinemæssigt. Gad vide om der kan findes en eneste rytter der tænker: bare jeg havde været så god en rytter at jeg ikke behøvede kastrere min hingst,... jeg tror det næppe. Alligevel findes der hingste der kan arbejdes med, ligesom der findes intakte hanhunde der heller ikke volder problemer, men der er bare forskel på både racer og individer. Og jeg vil nok sige at med labradors,.... der kan jeg godt se at man kan få et problem, for de kører godt nok op på damenumser.

Omvendt kan man jo også sige at det virker som en op-ad-bakke-metode at forsøge lære sin hund noget som helst lydighed, hvis hunden har et uopfyldt behov,.... og det er nu ved at bruge hunden til noget den er avlet til, at man mest effektivt undgår dèt.

Den med at visse racer ikke kan tåle for meget protein tror jeg er en skrøne (i gamle dage talte man om proteinforgiftning, men den er vist efterhånden aflivet) men som hunden bliver ældre tror jeg det kan betale sig at give protein som er let fordøjeligt (lyst kød). Barffolk fortæller altid at ulve lever af det samme hele livet, men det er jo fordi de bliver nødt til det og imo er det ikke et argument for at man ikke skal tage hundens alder i betragtning. Nu er det godt nok sjældent at hunde har foderallergi (som regel er det miderne der er i foderet de ikke kan tåle) men har du overvejet at få lavet en allergitest?. Jeg har haft fodret med råt i en lang periode, men gik væk fra det igen, fordi min hund havde racermave ca. et par gangen om ugen. Nu koger jeg kød (primært lyst) og grøntsager og blander med tørfoder uden korn. Det skulle efter sigende ikke være så hårdt for systemet at fordøje og min 12-årige hund fungerer da også langt bedre på det.

Ja, klart. Det er det nu også for en retriever. Min ellers dovne, dvaske flatter sad som på nåle og havde enormt svært ved at holde kæft når hun ventede på at få lov til at komme afsted. "Ro på post" er ofte noget der volder retrieverfolk lidt problemer.

Ja, for en retriever er det. De er blevet hæmmet i den del af jagtsekvensen der bl.a. omhandler selve det, at løbe efter, trække ned og slå ihjel, samtidig med at de er blevet forstærket i at finde og bære. Supermåde at bruge en retriever på (som du beskriver det) men jeg tror ikke det "mætter" ret mange andre hundetyper.

Nu har jeg jo jagthunde og selvom de godt kan leve et helt liv uden at bruge deres egenskaber til andet end f.eks. lydighed, så synes jeg man fratager hunden noget, ved ikke at lave en eller anden form for træning der gør brug af dens medfødte egenskaber. Jeg tror også det kommer meget an på hvilken hund man har. En retriever bliver næppe mere vildtinteresseret af at man træner apportering, eller kører dem op på bold og min personlige erfaring med min springer er, at træningen gik ind og dækkede et behov for jagt, der gjorde at han i "fritiden" blev langt lettere at samarbejde med. Sikkert også fordi han, til træning, fandt ud af at jeg kunne bruges til noget. Noget andet der kan spille ind er racens formåen at skelne mellem forskellige ting og også hvilke sanser hunden gør brug af i forb. med jagt. Da jeg under uddannelse hos Irene Jarnved skulle undervises i instinkter og drifter, af en træner med rødder indenfor schæferhunde, forsøgte hun at køre Thailo op i drift med en trøje i en snor. Efter en rum tid hvor hun havde knoklet med både mig og min hund, konstaterede hun at Thailo ikke havde ret meget byttedrift. Det troede Jarnved nu ikke på og hentede et rådyrskind, og vupti,.... så havde min hund masser af byttedrift. Han gad da bare ikke at interessere sig for en gammel sweater, hvorfor han nok heller ikke havde være et egnet emne til lurecursing. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om at det ikke ville have haft en effekt på hans jagtinteresse. Andre hundetyper der går mere efter bevægelse og ikke duft, tror jeg måske nok man kan vække en øget interesse hos, for ting der bevæger sig hurtigt. Jeg mener at samojeden i sin tid også blev anvendt som jagthund, så hvis man gravede lidt i hvordan den blev brugt, kan man måske danne sig et indtryk af om lurecursing overhovedet vil interessere hunden. Og formodentlig også om det vil skærpe interessen for jagt. Personligt ville jeg dog vælge en anden form, der bygger på lidt mere samarbejde, men det er nok en smagssag. :blink:

Hvor kan man læse om det?.

Jeg forstår godt hvis man bor et sted hvor der er mange mus, at det ikke kommer til at betyde så meget, men nu lød det til at folk lader deres hunde gå efter mus i al almindlighed og ikke kan se noget galt i det. Blot synes jeg man skal huske på at andre kan have problemer med andre dyr, som man selv ikke kan se problemer med, inden man farer ud og dømmer med uansvarlighed osv.. F.eks. er katte og rådyr heromkring ved at være en pest, men jeg har bare erfaret at det er et no go at hunde render efter dem (oven i købet med garanti for at der ikke sker dem noget) fordi de er større,... eller hvad det er.

Næ, det er en underlig mentalitet, at være så ligeglad.

Undskyld jeg glemte et spørgsmålstegn, men oprindeligt var mit indlæg heller ikke stilet til dig personligt.

Og du tror ikke det kan have noget at gøre med at du sidder lidt fast i dine egne overbevisninger?. Der er jo sket en hel del indenfor børneopdragelse, efterhånden som der forskes i emnet,.... hvorfor skulle det forholde sig så meget anderledes bare fordi det er hunde, som der jo efterhånden også forskes meget i?.

Nåeh, hun ser heller ikke helt stolt ud af situationen. Jeg har engang slået en skovdue ihjel (og det er edderrødme et stort dyr når man først står med det i hænderne) fordi en bilist havde påkørt den og bare var kørt videre. Jeg tuuuudede mens jeg slog den så hårdt ned i asfalten som jeg kunne, men der var bare ikke andet at gøre. Dens øje lå et stykke væk fra den og den lå hjælpeløst på ryggen og baskede. Men jeg glemmer det aldrig.

Okay, en vild rotte er okay, men ikke en hare. Så er det da også størrelsen der gør det. Tror ikke landmænd og golf keepere synes haren er et fantastisk dyr.

... og sådan en oplevelse kan måske redde den gumpetunge and engang i fremtiden. Dygtig møffe!. :klap: Kan huske engang hvor jeg så en syg due ude i skoven. Jeg tænkte at hundene måske kunne aflive det stakkels dyr (jeg kan ikke selv hvis dyret ikke er alvorligt skadet) og hidsede dem grundigt op og sendte de to jagthunde ind efter den, samtidig (tænkte at lidt konkurrence kunne gøre et eller andet). Ja, den blev så hentet uden at et fjer sad forkert og jeg måtte tage fuglen med mig og bede et par skovarbejdere om at gøre det af med den.

Jeg forstår ikke at folk synes det er okay at deres hund jager og dræber dyr med begrundelsen, at de anses for at være skadedyr. Husker tydeligt hvordan det går hvis jeg kommer til at åbne munden om at jeg bruger katte (det jo også er et skadedyr) i hundeskoven til at træne kontakt med,.. under kontrollerede former, selvfølgelig. Så hiiiiimler folk op. Så som jeg læser det, er det en bestemt størrelse på dyret, der afgør hvilken moral der skal træde i kraft og sådan noget forstår jeg ikke. Det er sket at Thailo har fanget mus og en enkelt halvvoksen and, men han bærer bare rundt på dem og kommer pænt hen og afleverer til mig. Gjorde han andet ville jeg tosset på mig selv,... og nok også lidt på hunden, selvom jeg godt ved at det er uretfærdigt.

Hvad er en "ikke vaccineret" hund så i dine øjne, for mange bliver pumpet fuld af det når de er små og vaccineres mod alt hvert år. Og så er der visse dyrlæger der vaccinerer efter hvad forskningen, ang. hvor længe hunde har antistoffer i blodet, viser. Jeg har fået fortalt (af en dyrlæge) at den vaccine som hvalpen får hos opdrætteren nedbrydes af de antistoffer som tæven har givet videre til sine hvalpe og at man i bedste fald opnår den samme beskyttelse som hvis man havde undladt at vaccinere,... så verden er altså ikke helt så sort/ hvid.

Nej, det synes jeg da egentlig ikke. Jeg har et ret lille kendskab til hvad andre menneskers hunde fejler og hvordan de er vaccineret (sådan på landsplan) men jeg kan godt finde ud af at tilegne mig information fra fagpersoner. Jeg kunne ikke lige finde noget der handler om hunde, men det fortæller lidt om at der måske er en sammenhænge mellem allergi og parasitter. Sunde rædsler: goderne ved at have parasitter | Science in School

Du sætter lighedstegn fordi du sætter det op som om en hund der bliver vaccineret eller behandlet med ormekur, ikke burde kunne undgå at få allergi. Jeg skriver om at visse (der har viden om emnet) advarer om at overdreven vaccination og ormebehandling kan være medvirkende årsager til at en hund får allergi,.... og at, når jeg nu tror på at det er sandsynligt, gerne ville undgå det. Du forstår slet ikke hvad jeg forsøger at sige. Jeg mener selvfølgelig ikke at hvalpe bare skal dø af involdsorm, blot at man tager afføringsprøver inden man stopper dem fulde af ormekur. Mangler dog stadigvæk at forstå hvordan en tæve der er behandlet mod orm (og derfor ingen orm har selv) kan smitte sine hvalpe igennem mælken, men det er nok bare en af den slags ting med mig.....

Det er i mine øjne en personlig påstand på baggrund af et ret usikkert grundlag. Tro mig, det er det også i DK.

Nej, det er dig der gør det. Jeg så bare en parasitolog der fortalte at man mener grunden til at allergi er så stigende et problem er, at hvalpens immunforsvar ikke bliver startet naturligt fordi den vokser op i et miljø uden påvirkning fra snyltere. Når så immunforsvaret skal igang, kan det finde på at overreagere med allergi til følge. Med hensyn til vaccination, så har jeg hørt flere dyrlæger der indrømmer at hunde faktisk bliver overvaccinerede og at der kan være en sammenhænge mellem dèt og allergi. Jeg mener jo heller ikke at man bare skal lade stå til, men at man måske bare skal konstatere at hvalpene har orm inden man behandler for det.

Nej, det har jeg ikke sagt, men det kommer an på så meget. Hvem siger jeg ikke har tillid eller er bange for at opdrætteren skader hvalpen?. Jeg vil bare helst have at opdrætter har fokus de rigtige steder og ikke bare handler som alle andre gør,... du ved lidt som gæs der hovedløst følger den der er lige foran. Jeg så gerne at min hvalp ikke var vaccineret og at ormekur først var noget man gav når det var konstateret at der faktisk var orm. Efter at have ejet 1 allergihund, vil jeg meget gerne undgå at komme til at eje 1 igen.

Nej tak, helst ikke. Jeg foretrækker min hvalp rå. :slem: Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere og mine hvalpe har ikke fået traumer over manglende bilkørsel inden jeg hentede dem. Jeg vil hellere at opdrætteren koncentrerer sig om at hvalpen skal lære (og får ro til at lære) at den er en hund og at mennesker er nogle underlige "hunde" man kan kommunikere med. Set med mine øjne er det et salgstrick, på linie med den overdrevne fokus/reklameren der er på vaccination og ormekure. Det var jeg også helst fri for, bare var en standartprocedure opdrættere ikke tænker over.

Jeg synes HF overreagerer lidt i denne tråd. At en person, der ikke vil løbe risikoen ved at give sin hund en abortsprøjte og som synes det er bedre at have hvalpene i stalden (hvor der måske heller ikke render små unger rundt) er ikke nødvendigvis = at man støtter en bestemt gruppe hvalpeproducenter der ikke burde have med hunde at gøre, eller at man får en hvalp man kommer til at skulle rette op på. Personligt går jeg uden om opdrættere der vil socialisere min hvalp på alt muligt mellem himmel og jord, for deres job er at præge hvalpene på hunde og mennesker. Okay, det er da en fordel at hvalpen har hørt lidt underlige lyde og set f.eks. en bil inden den forlader opdrætteren (hvilket den jo også nemt kan selvom den bor i en stald) men egentlig socialisering og endnu værre, opdragelse, er jeg absolut ikke tilhænger af at man bruger hvalpens energi eller kapacitet på, i den periode hvor den skal præges. Bliver dèt mangelfuldt,... så kan man få alvorlige problemer. Summa summarum vælger jeg langt hellere en opdrætter der har sine hvalpe gående i en stald, men bruger tid på at præge dem, end en opdrætter der har dem gående inde i køkkenet, hvor de kan blive trådt på, leget med af familiens små børn og hvor opdrætter (for at få sit produkt til at lyde mere appellerende) vælger at spille lyd cd´ere 12 timer i døgnet og træner at få halsbånd og snor på, køre bil, indkald, nej osv. Prægningen slutter ved 7- ugers alderen,.... socialiseringen vil jeg helst selv stå for, så jeg ved hvad min hvalp lærer.