Ascha

Jeg har altid sagt at jeg har haft min første og eneste spaniel, men lige da jeg så annoncen tænkte jeg at der måske var en dybere mening med det (jeg har ALDRIG set en sort/ hvid springer til formidling nogensinde og det er da for underligt at det lige sker en uge efter at jeg har mistet min). Min mave krøller sig helt sammen når jeg ser de billeder, men jeg tror ikke det er nogen god idè, at kaste mig ud i det nu. Jeg ville ikke kunne give en ny hund noget som helst lige i øjeblikket og det ville kun være for at dæmpe mit savn hvis jeg tog ham. Lige efter at Thailo var blevet aflivet, var jeg egentlig rimelig okay, men de sidste dage er det som om det er gået op for mig at han er væk. Jeg skifter mellem at være overbevist om at jeg ikke skal have hund igen og købe et hus på Sydsjælland istedet (for der har jeg ikke råd til at få passet en hund), til at jeg da skal have en ærmehund (det er meget lettere), til at jeg skal have flatcoat (det har jeg altid ønsket mig), til at jeg skal have en blandingshund (de er meget lettere at få fat på),.... så jeg skal nok ikke træffe nogle vigtige beslutninger lige nu.

Jeg ved godt at man skal lade være med at kigge, men det er jo svært at lade være. Og jeg troede jeg kunne gøre det uden den store risiko. ...... altså jeg mener, hvor stor sandsynlighed er der for at sådan en fætter bliver sat til salg?. Naaaaah, men ikke desto mindre, se lige her: Kærlig hund . – dba.dk – Køb og Salg af Nyt og Brugt

Den forstår jeg ikke helt. Du skriver at du altid tager dine hunde i snor når der kommer andre (pga. signalværdien), og i samme åndedrag, at du aldrig er blevet opsøgt af løse hunde når dine har været i snor. Hvori ligger dit problem så?.

F.eks allergi og cancer.

For de racer jeg undersøger i øjebliket, er det sgu ligemeget med HD/AD fotografering, øjenlysninger osv., for det er højest en forebyggende foranstaltning, så det ikke bliver et problem i fremtiden. Men det der plager racerne er der åbenbart ingen der gider beskæftige sig med. :klap:Flot!.

Præcis. Jeg ville ikke skrive om det men nu du er inde på emnet, så er de underligste etiske vejledninger man kan finde under Dansk Dalmatiner Klub. Prøv lige at læs de her regler: 15. Tæven bør ikke beholde mere end 8, højst 10 hvalpe. Tæver, der ikke har været i stand til at passe og pleje sine hvalpe, bør ikke anvendes i avlen igen. Dalmatinere får ofte store kuld. Et stort kuld tærer hårdt på tæven. Markedet for dalmatinere er ikke særligt stort. Ved et begrænset antal hvalpe i hvert kuld skånes tæven, og der er afsætningsmuligheder for flere, mindre kuld, hvorved den genetiske variation kan forbedres. 16. Alle hvalpe skal undersøges omhyggeligt for døvhed inden salg. Det er meget ønskeligt, at alle hvalpekuld høretestes, da man herved får en viden om kuldet, som kan anvendes i den videre avl; dette gælder for forældrene men også for hvalpene, hvis de senere skal anvendes i avl. Totalt døve hvalpe skal aflives. 17. Det anbefales normalt, at patch-hvalpe aflives. Det ses helst at patch-hvalpe aflives, hvis der ved fødslen findes 3 eller flere normale hvalpe i kuldet. Det med rødt synes jeg er latterligt, det med blåt,.... fuldstændig åndsvagt.

Jeg var hos Flemming Kristensen i Bagsværd og efter endt forhør (var det næsten) var han ihvertfald ikke i tvivl om at min hund ikke havde foderallergi. Nej, han anbefalede ikke healere eller andre i den stil, men var inde på at bl.a. Viacutan kunne lindre og snakkede vist også om Bente Iversen som et alternativ. Det er mange år siden, så jeg kan ikke huske om jeg selv bragte Bente på bane, desværre. Desuden er det jo også dèt jeg skriver, at jeg ville henvende mig med det samme = at hunden ikke bliver ældre ved først at skulle vurderes hos en dylle der tror h*n ved en hel masse. Jamen selv om hunden bare klør sig, kan en dermatolog stadig bedre finde en evt. behandling end en dyrlæge. Jeg ved ikke om det kun er mig der har det sådan, men jeg har et lille kartotek af specialister og min dyrlæge skal kun sige: måske er det gigt,.... så er jeg da nede hos Claus Sloth med det samme. Bare for at give et eksempel..... Min dyrlæge stoler jeg 100% på men det er nok kun fordi hun ikke leger Mrs. Know-it-all og er god til at sende èn videre hvis hun forventer at andre kan hjælpe hurtigere eller mere effektivt. Ja, det er egentlig sørgeligt at den generelle viden blandt dyrlæger er så mangelfuld fordi der er så mange hunde der lider af allergi.

Hvis jeg nogensinde får en allergihund igen (gud forbyde det), vil det første jeg vil gøre være, at bestille en tid hos en dermatolog. Almindelige dyrlæger skal altid have èn igennem en laaaaang dyr forderkur, for til sidst at indse at det nok ikke er det hunden er allergisk overfor (det er det meget sjældent),... og sådan noget gider jeg ikke spilde min tid på. Altså, lige i hænderne på eksperten fra start af vil mit råd lyde.

Jeg behøver slet ikke skrive i tråden. Har Dina til at udtrykke mine synspunkter. :klap:

Er det bedre nu?.

Klippene er optaget med min mobil, så kvaliteten er derefter. Jeg er heller ikke god til at tage film (men pas på, for det er jeg tilgengæld til at fnise,... lige ind i mikrofonen) men jeg synes jeg vil dele et par minder med jer, om Thailo som jeg husker ham. Min lille sprogspasser som jeg aldrig troede skulle lære at begå sig blandt andre hunde, og alligevel lærte at tale hundsk,... og fremfor alt at udvise tålmodighed. Videoerne er fra det første besøg hjemme hos Mille (min søster og svogers nuttede papillon). For en god ordens skyld vil jeg da lige fortælle at Mille selv havde sit eget tyggeben, ........som Thailo så åd bagefter.

Jeg vil da gerne lufte din hund indtil din fod er kommet iorden. Er din hund vant til at komme i Geelskov?.

Jeg tror mange tæver heromkring kan virke enten lidt nervøse eller lidt bitchede, fordi deres ejere ikke griber ind overfor alle de liderlige hanhunde man møder på en gåtur. Mange hanhundeejere mener at hundene selv skal finde ud af det (nogle forventer oven i købet at hunhunde kan lære deres hanhund at være mindre dameglad) :stupid: og glemmer helt at se om tævens afvisninger har effekt på deres hund,.. hvilket de sjældent har, og så kan det nemt opleves voldsomt for en tæve når ingenting virker. Jeg har haft en af hvert køn og er generelt nok mest til tæver, hvilket skyldes at følgevirkningerne af neutralisering er størst hos hannerne, samt at der er nogle positive aspekter for tævernes vedkommende. Mit valg følges med hvilken race jeg har i tankerne. Desuden er jeg træt af hannernes målen sig mod andre og deres konstante markeringer. Jeg tror aldrig nogensinde jeg kommer til at eje en hanhund af jagt-, hyrde- eller små terrierracerracer (deres sexdrive gider jeg bare ikke med). Skulle jeg have mynder, spidshunde eller molosser, ville kønnet nok være lige meget og jeg tror kun jeg har 2 racer hvor jeg ikke ville vælge en tæve og det er rottweileren og ridgebacken,... der virker tæverne som de mest problematiske (i forhold til mit sind altså).

En gul flatcoat må heller ikke anvendes,.... og de fejler altså ikke noget. Sommetider er reglerne bare underlige.

Jeg har en magen til og synes bedst om de seler der går imellem forbenene, især når hunden ikke er udvokset. Trækket kommer på den måde ikke til at presse skuldrene sammen og hunden kan ikke trække nær så meget. Ellers ville man jo lave seletøj til heste på den måde.

Den holder måske ikke lige helt i tråde på hundefora hvor man taler avl udenom DKK.

Slettet post. Jeg er vist ikke klar til dybere diskussioner.

Det tror jeg ikke, for så skulle der da være langt flere der var irriterede på katte,.. for slet ikke at tale om børn. Jeg tror at paragraffen der taler om kontrol, får det til at lyde som om hunden er en maskine der kan indstilles til kun at reagere på noget hvis den får besked på det, og desuden er på tålt ophold i samfundet.

Ja, det kan jeg godt se. Mente nu også bare at der sikkert var mindre risiko for at en fuldvoksen mand var bange for en så lille hund. Det jeg har set er at folk standser et splitsekund, stirrer på hunden og holder fokus på den. De bliver stive i deres bevægelser og rykker ud til siden længe før det er nødvendigt. JO, jeg mener faktisk at det er ret tydeligt, hvis folk virkelig er bange og det ikke bare en undskyldning for at få folk til at makke ret (du ved; det med at møde en kongelig). Den havde jeg så overset, men jeg synes folk reagerer på ret stor afstand. Desuden synes jeg faktisk heller ikke at jeg møder dem ret tit. Typen der generelt bare er irriteret over hunde (og som stadig kigger på ens hund somom den var pestbefængt, selvom man tager snor på kræet og gå helt ind i rabatten) synes jeg er langt mere almindelig. Og dem er jeg altså kommet til et punkt, hvor jeg vil skide dem en hatfuld. Jeg lader selvfølgelig ikke min hund komme i nærheden af dem, for nogle kan finde på at kyse hunden væk eller endda sparke efter den, men jeg oplever flere af den slags episoder, hver år, hvor det går ud over andres hunde når jeg færdes i hundeskovene. Jamen det er jeg da heller ikke modstander af, men når folk forlanger at jeg skal slå krøller på mig selv for af de ikke skal generes og stivsindet nægter selv at tage del i hensyntagen, så står jeg af. Dog vil jeg lige sige (for jeg lyder måske fuldstændig egocentreret) at jeg selvfølgelig tager en del mere hensyn når jeg færdes udenfor hundeskovene og alle der har kendt mine hunde kan bevidne at de aldrig har fået lov til at komme i situationer hvor de har kunne genere andre og jeg skal virkelig granske min hjerne for at komme i tanke om uheld i den retning. Jeg bliver nemlig ekstrem flov hvis det sker, men derfor kan man jo godt være irriteret over at andre bare forlanger, uden selv at tænke over deres egen adfærd/ ansvar.

Jeg synes dine hunde er smukke og kan godt sætte mig ind i at en stamtavle (sådan set i hvilken som helst organisation) kan være et redskab for opdrætteren, uden at have anden betydning. Hvis man ikke har stambogen skal man jo selv holde styr på hvem der er i familie med hvem og hvad hundene er undersøgt for osv. Jeg ville meget gerne se din hjemmeside (hvis du har sådan en) så måske kunne du sende mig adressen som en PM, hvis ikke du ønsker at den skal offentliggøres. Personligt kan jeg ikke se at der er noget galt i at avle hunde der ikke kan stambogsføres i DKK, hvis opdrætteren gør sit kram ordentligt og det synes jeg det virker som om du gør.

Nej. Hvis manden ikke så bange ud er størrelsen/ racen da underordnet. Altså, hvis man har en hund i snor og passerer 2 meter fra en anden, kan hunden jo sagtens nå at flytte sin ejer så tæt på at den godt kan bide alligevel, så forstår ikke denne: hvis bare hunden er i snor er alting godt.

Jeg synes folk blander alt muligt ind i det spørgsmål der bliver stillet. Nej, manden havde ikke hund med, det var ikke en sti hvor de skulle passere tæt forbi hinanden og manden har åbenbart ikke set bange ud, ellers må vi vel formode at TS havde kunne se det (jeg synes det er ret tydeligt når jeg møder folk der er bange for hunde). Ergo opfatter jeg det som at TS er løbet ind i en af den slags personligheder der desværre bliver flere og flere af: "jeg har ret til at skælde ud fordi der står i hundeloven at de skal være under kontrol",... som de så tror er lig med at hundeejeren skal opføre sig som om de møder en kongelig. Øj, hvor er jeg træt af den slags. Selvfølgelig skal man tage hensyn, men vi skal altså allesammen være her.

Hvor spændende. Jeg synes egentlig det ville lyde godt hvis hun kom til at hedde et navn der stater med samme bogstav. Dexter og Dumle (hvis det absolut skal passe til chokolade) ellers Dido, Dikte, Dharma, Dafne og Dynia er vist hvad jeg lige tænker.

Først vil jeg lige sige, jeg tror ikke jeg har mødt en aggressiv boxer i de 18 år jeg har haft hund. Jeg synes det er en skøn race, hvis man kan tåle dens glæde (læs: halen der gør nas og i det hele taget kan de gøre temmelig ondt at hilse på). Nå, men flatten tror jeg du ville passe godt til. Ja, det er den hurtigste og mest livlige retriever, overfor andre hunde er den ikke så ukompliceret som golden og lab, det er den heller ikke træningsmæssigt og den lever gennemsnitligt 3 år kortere. Tilgengæld er det ikke nær så meget et sats i en lodtrækning, når man skal købe flatcoat. Jagtlinierne skal du selvfølgelig gå udenom, men så gemmer der sig ikke nævneværdige overraskelser senere, som man let kan risikere hos labben og efterhånden også golden. Racens styrke synes jeg er, at de er sjove at arbejde med. Du vil nemt kunne mærke hvad en flatcoat kan lide at lave og respekterer du det og retter du dig lidt efter det, vil din flatcoat kunne arbejde et døgn i træk. Laver du for mange gentagelser eller for kedelige øvelser, vil hunden ikke nægte at arbejde (som mange af de mere selvstændige racer) den vil gøre det du beder den om,... og så lige lidt andet oveni og du kan ligeså godt give op på forhånd, det er ikke til at rette. På den måde er racen mere stædig end lab og golden,... men også langt mere charmerende og lettere at tune ind på. De er rigtig gode til at fortælle hvordan de gerne vil have at verden skal se ud. Flatten er hurtigere end de andre retrievere, men har ikke mere interesse for levende dyr der flygter. Den er rolig indendøre, såfremt den ikke er forkert stimuleret (flatten kan hurtigere blive fikseret på pinde og bolde) og så er det altså som om der vågner lidt "passen på" når solen går ned, ikke at det er en forsvarshund, men der er lidt mere end hos golden og lab. Når hunden er ung kan den have så travlt at den virker lalleglad, men som voksen synes jeg de bliver glade uden at blive Leifede, forstået på den måde at de gerne vil lege men overholder de sociale regler og ikke brager ind i hovedet på andre hunde. De slår mig som værende mere intelligente og mere tunede ind på andre, men den mening vil andre måske modsige sig. De bliver også ved med at være ungdommelige i deres hoveder hele livet og er meget optimistiske. Det er ikke helt forkert når man kalder dem hundenes Peter Pan. Der er flere fordele,.. racen fælder et par gange om året men børster man dem grundigt i et par dage, så er det kun dækhårene man har at gøre rent efter. Og kommer du til at bo hvor der er trapper, er det jo en fordel at racen slås med collie om at have den bedste AD/ HD statestik (sådan var det ihvertfald for nogle år siden og jeg tror ikke det har ændret sig). Så har de tilgengæld problemer med cancer der løber i visse linier (derfor den kortere gennemsnitsalder) og de har fået problemer med spondylose. Af en eller anden mærkelig grund ved man nu at racen har lidt af det i årtier uden at man har opdaget det, så selvom det viser sig på røntgen, er det åbenbart ikke noget der plager hundene nævneværdigt.

Eller at hunden rent faktisk ER farlig, eller at man er en blærerøv af rang der lige skal vise hvad man kan. De to grunde kan godt få mig til at lade hunden passere, når jeg er sikker på at den end ikke gider værdige dem et blik.