Ascha

Synes der blev sagt at han prøvede, men at han var blevet bange for schæferen.

Kleo, du glemmer bare at det der er den nemmeste løsning for dig er den mest besværlige for mig. Jeg vil tro at du ikke ville gå i f.eks. Bernstorffparken eller Bøndernes Hegn fordi det vrimler med hunde, men dèr går jeg og mine hunde har kunne håndtere alle disse møder uden at der har været problemer af nævneværdig art. Hvorfor skulle jeg så afbryde mine gåture hvert 10. skridt jeg tager, for at tage snor på hunden og spørge,... når nu den anden også kommer uden snor?.

Hov, jeg havde slet ikke opdaget at du havde svaret. Men jeg er altså stadig ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du skriver, for hvorfor skulle andre kalde deres hunde til sig hvis dine går løse?. Det ville jeg ihvertfald heller aldrig gøre og går folk på plads med deres hunde og forventer at passere mig på den måde, beder jeg dem om at tage snor på. Jeg har set alt for mange hunde, hvor ejeren har total styr på hunden,... lige indtil de ikke har alligevel og min hund skal altså ikke hilse mens den er i snor.

Hov. Det må man vist ikke. Prøver lige at linke på en anden måde. TV2/NORD

Jeg har sakset dette fra et andet forum. Normalt er jeg jo ikke fortaler for hunde i snor, men synes alligevel at det er vigtigt at vi engang imellem bliver mindet om hvad vores hunde kan finde på, hvis de kommer ud på egen pote. Skal lige advare om at det er ret voldsomme billeder. Jeg håber de finder ejeren og tvinger vedkommende til at se videoen. Og så skal der bare en kæmpe bøde i hans/ hendes retning.

Når hunden bliver gammel går jeg lidt flere gange. ½ time virker jo ikke af meget, men hvis man gør det 4x dagl. bliver det alligevel til 2 timer. Det er godt for gigt at ledene kommer i bevægelse tit og bliver "smurt" lidt, godt for kredsløbet og ikke mindst for musklerne. Jeg synes at aktivitetsspil er blevet godt modtaget af mine gamle hunde, men de har også begge været nogle madører og ellers som andre også skriver, ture med i bilen hvor hunden kommer ud på helt fremmede steder. Ascha elskede jo vand, så hende tog jeg med til stranden og Thailo elskede at snuse til andre dyr, så ham tog jeg med ud i stalden hos en arbejdskollega der opdrætter heste eller fandt indhegnede får og køer vi kunne gå lidt tur omkring. Derudover kommer så de ting der evt. bliver en nødvendighed at arbejde med. Ascha skulle jeg træne til at stille sig imellem mine ben hvis der kom hunde der var vilde (ellers kunne de vælte hende) og Thailo blev jo døv og måtte lære at undgå alle fremmede, tage øjenkontakt meget ofte og alle ord måtte han lære oversættelsen af til håndsignaler.

Helt enig. Og jeg kunne tilføje spørgsmålet: hvad hjælper allermest når man er i sorg,.. en hund. De er de bedste psykologer der findes og jeg kan ihvertfald huske hvor meget Thailo hjalp mig igennem sorgen over at have mistet Ascha, selvom jeg godt kunne mærke at han selv var ramt. Dagen efter at jeg mistede Thailo tog jeg i Bernstorffparken og jeg var simpelthen en hundemagnet derinde. De må have kunnet mærke at jeg var i sorg og behøvede lidt opmærksomhed. DÈT er sgu da fantastisk. Jeg melder mig under fanerne. Tror selve det at tænke i "ny hund" er med til at dulme smerten og give et indtryk af, at der altså ER lys for enden af tunnelen.

Jamen, hej hej. Og velkommen til, hvis det er derfor du er herinde. Din blog kunne bare godt få mig til at tænke noget andet.:hmm:

Jeg må ikke have to hunde længere (samfundet bliver jo mere og mere intolerant overfor hunde) og har heller ikke ønske om det, så det er enten eller. Og jeg er håbløst forvirret i mit hoved.....

Åhh lille smukke Teitur. Hvil i fred. Jeg ved at du og Teitur har haft et specielt bånd og når sådanne bånd brydes, gør det så ondt at man ikke fatter hvordan man skal kunne overleve det. Men det gør man og det vil du også gøre. Og ved du hvad,.. når der nu er gået et stykke tid vil dèt at du har gjort alt hvad du kunne for din hund, være en trøst for dig. Jeg ved præcis hvordan du har det og tænker på dig. :ae:

Jeg skulle jo lige tale med ejeren, ikk`?.

Jeg har altid sagt at jeg har haft min første og eneste spaniel, men lige da jeg så annoncen tænkte jeg at der måske var en dybere mening med det (jeg har ALDRIG set en sort/ hvid springer til formidling nogensinde og det er da for underligt at det lige sker en uge efter at jeg har mistet min). Min mave krøller sig helt sammen når jeg ser de billeder, men jeg tror ikke det er nogen god idè, at kaste mig ud i det nu. Jeg ville ikke kunne give en ny hund noget som helst lige i øjeblikket og det ville kun være for at dæmpe mit savn hvis jeg tog ham. Lige efter at Thailo var blevet aflivet, var jeg egentlig rimelig okay, men de sidste dage er det som om det er gået op for mig at han er væk. Jeg skifter mellem at være overbevist om at jeg ikke skal have hund igen og købe et hus på Sydsjælland istedet (for der har jeg ikke råd til at få passet en hund), til at jeg da skal have en ærmehund (det er meget lettere), til at jeg skal have flatcoat (det har jeg altid ønsket mig), til at jeg skal have en blandingshund (de er meget lettere at få fat på),.... så jeg skal nok ikke træffe nogle vigtige beslutninger lige nu.

Jeg ved godt at man skal lade være med at kigge, men det er jo svært at lade være. Og jeg troede jeg kunne gøre det uden den store risiko. ...... altså jeg mener, hvor stor sandsynlighed er der for at sådan en fætter bliver sat til salg?. Naaaaah, men ikke desto mindre, se lige her: Kærlig hund . – dba.dk – Køb og Salg af Nyt og Brugt

Den forstår jeg ikke helt. Du skriver at du altid tager dine hunde i snor når der kommer andre (pga. signalværdien), og i samme åndedrag, at du aldrig er blevet opsøgt af løse hunde når dine har været i snor. Hvori ligger dit problem så?.

F.eks allergi og cancer.

For de racer jeg undersøger i øjebliket, er det sgu ligemeget med HD/AD fotografering, øjenlysninger osv., for det er højest en forebyggende foranstaltning, så det ikke bliver et problem i fremtiden. Men det der plager racerne er der åbenbart ingen der gider beskæftige sig med. :klap:Flot!.

Præcis. Jeg ville ikke skrive om det men nu du er inde på emnet, så er de underligste etiske vejledninger man kan finde under Dansk Dalmatiner Klub. Prøv lige at læs de her regler: 15. Tæven bør ikke beholde mere end 8, højst 10 hvalpe. Tæver, der ikke har været i stand til at passe og pleje sine hvalpe, bør ikke anvendes i avlen igen. Dalmatinere får ofte store kuld. Et stort kuld tærer hårdt på tæven. Markedet for dalmatinere er ikke særligt stort. Ved et begrænset antal hvalpe i hvert kuld skånes tæven, og der er afsætningsmuligheder for flere, mindre kuld, hvorved den genetiske variation kan forbedres. 16. Alle hvalpe skal undersøges omhyggeligt for døvhed inden salg. Det er meget ønskeligt, at alle hvalpekuld høretestes, da man herved får en viden om kuldet, som kan anvendes i den videre avl; dette gælder for forældrene men også for hvalpene, hvis de senere skal anvendes i avl. Totalt døve hvalpe skal aflives. 17. Det anbefales normalt, at patch-hvalpe aflives. Det ses helst at patch-hvalpe aflives, hvis der ved fødslen findes 3 eller flere normale hvalpe i kuldet. Det med rødt synes jeg er latterligt, det med blåt,.... fuldstændig åndsvagt.

Jeg var hos Flemming Kristensen i Bagsværd og efter endt forhør (var det næsten) var han ihvertfald ikke i tvivl om at min hund ikke havde foderallergi. Nej, han anbefalede ikke healere eller andre i den stil, men var inde på at bl.a. Viacutan kunne lindre og snakkede vist også om Bente Iversen som et alternativ. Det er mange år siden, så jeg kan ikke huske om jeg selv bragte Bente på bane, desværre. Desuden er det jo også dèt jeg skriver, at jeg ville henvende mig med det samme = at hunden ikke bliver ældre ved først at skulle vurderes hos en dylle der tror h*n ved en hel masse. Jamen selv om hunden bare klør sig, kan en dermatolog stadig bedre finde en evt. behandling end en dyrlæge. Jeg ved ikke om det kun er mig der har det sådan, men jeg har et lille kartotek af specialister og min dyrlæge skal kun sige: måske er det gigt,.... så er jeg da nede hos Claus Sloth med det samme. Bare for at give et eksempel..... Min dyrlæge stoler jeg 100% på men det er nok kun fordi hun ikke leger Mrs. Know-it-all og er god til at sende èn videre hvis hun forventer at andre kan hjælpe hurtigere eller mere effektivt. Ja, det er egentlig sørgeligt at den generelle viden blandt dyrlæger er så mangelfuld fordi der er så mange hunde der lider af allergi.

Hvis jeg nogensinde får en allergihund igen (gud forbyde det), vil det første jeg vil gøre være, at bestille en tid hos en dermatolog. Almindelige dyrlæger skal altid have èn igennem en laaaaang dyr forderkur, for til sidst at indse at det nok ikke er det hunden er allergisk overfor (det er det meget sjældent),... og sådan noget gider jeg ikke spilde min tid på. Altså, lige i hænderne på eksperten fra start af vil mit råd lyde.

Jeg behøver slet ikke skrive i tråden. Har Dina til at udtrykke mine synspunkter. :klap:

Er det bedre nu?.

Klippene er optaget med min mobil, så kvaliteten er derefter. Jeg er heller ikke god til at tage film (men pas på, for det er jeg tilgengæld til at fnise,... lige ind i mikrofonen) men jeg synes jeg vil dele et par minder med jer, om Thailo som jeg husker ham. Min lille sprogspasser som jeg aldrig troede skulle lære at begå sig blandt andre hunde, og alligevel lærte at tale hundsk,... og fremfor alt at udvise tålmodighed. Videoerne er fra det første besøg hjemme hos Mille (min søster og svogers nuttede papillon). For en god ordens skyld vil jeg da lige fortælle at Mille selv havde sit eget tyggeben, ........som Thailo så åd bagefter.

Jeg vil da gerne lufte din hund indtil din fod er kommet iorden. Er din hund vant til at komme i Geelskov?.

Jeg tror mange tæver heromkring kan virke enten lidt nervøse eller lidt bitchede, fordi deres ejere ikke griber ind overfor alle de liderlige hanhunde man møder på en gåtur. Mange hanhundeejere mener at hundene selv skal finde ud af det (nogle forventer oven i købet at hunhunde kan lære deres hanhund at være mindre dameglad) :stupid: og glemmer helt at se om tævens afvisninger har effekt på deres hund,.. hvilket de sjældent har, og så kan det nemt opleves voldsomt for en tæve når ingenting virker. Jeg har haft en af hvert køn og er generelt nok mest til tæver, hvilket skyldes at følgevirkningerne af neutralisering er størst hos hannerne, samt at der er nogle positive aspekter for tævernes vedkommende. Mit valg følges med hvilken race jeg har i tankerne. Desuden er jeg træt af hannernes målen sig mod andre og deres konstante markeringer. Jeg tror aldrig nogensinde jeg kommer til at eje en hanhund af jagt-, hyrde- eller små terrierracerracer (deres sexdrive gider jeg bare ikke med). Skulle jeg have mynder, spidshunde eller molosser, ville kønnet nok være lige meget og jeg tror kun jeg har 2 racer hvor jeg ikke ville vælge en tæve og det er rottweileren og ridgebacken,... der virker tæverne som de mest problematiske (i forhold til mit sind altså).

En gul flatcoat må heller ikke anvendes,.... og de fejler altså ikke noget. Sommetider er reglerne bare underlige.