Hop til indhold

Ascha

Members
  • Antal indlæg

    10.722
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Alt der er opslået af Ascha

  1. Nååååh, hvor sødt. Lige til tårer i øjnene.
  2. Min dybeste medfølelse. Puuh, det er hårdt sådan noget. R.I.P Kato
  3. Ascha

    Debarked hunde?

    Jeg forstår ikke at man følger et råd der går imod ens mavefornemmelse og ikke søger en second opinion, men det skal jeg slet ikke gøre mig til dommer over. Jeg synes mange anti-neutraliseringsfolk glemmer at hundene er blevet ændret inde i hovederne, af over-maskuliniseringen der er foregået,... ikke så meget blandt mynder måske, men i mange andre racer er der kommet mere tydelige kønspræg. Mennesket har via avl skabt et dyr der kører højere i reproduktionsgear (hvis man kan kalde det, det) der åbenbart er svært at håndtere, især hvis der er stor koncentration af hunde i et område. Men sådan er det måske bare når folks familiehunde bliver et biprodukt af en udstillingssport.
  4. Ascha

    Debarked hunde?

    Du blander to ting sammen; tævens øgede forsvar overfor hendes hvalpe (moderinstinktet) og hundes måder at afgøre hvem der har ret til en resssource (kald det rangforsvar). Når vi taler måden hunde opfører sig på overfor mennesker, tror jeg ikke der er den store forskel. Sjovt nok mener nogle at man kan lære alt via praktisk erfaring (jeg mener at det er fordi folk ikke ved bedre). Jeg er bare glad for at det kun er blandt hundefolk man hører den, og at det ikke har bredt sig til vores uddannelsessystem. Jeg forstår ikke helt dit forsøg på at lyde bedre vidende i forhold til de der vælger en fysisk neutralisering. Du har jo selv forsøgt dig med kemisk kastration, hvilket jo ligeså godt kan kaldes symptombehandling som den kirurgiske.
  5. Ascha

    Debarked hunde?

    Fordi hun har et stærkere forsvar af sin familie,... som står i skarp kontrast med det link du har sat ind. Jeg formoder at folk er enige med de ting der står i links de sætter ind, når de ikke fortæller hvad de vil med dem. Jeg har haft både tæve og han og kan ikke nikke genkendende til det der står, i det du har sat ind. Og der er ingen grund til at specificere noget ud, for alt hvad du har skrevet er noget sludder,.... måske fordi du nægter at stikke næsen i en bog og lære noget nyt.
  6. Ascha

    Debarked hunde?

    Jeg synes dine indlæg indeholder lige så meget sludder som det link du har sat ind. Tæven er dræberen,.... hvor vil du hen med det og hvad har det med linket at gøre?. Og hvad vil du med linket i det hele taget?.
  7. Det jeg er mest bekymret for er forholdet til andre hunde. Border collien er på listen over hunderacer der ikke får lov til at hilse på min hund, med mindre jeg kan se at den slapper fuldstændigt af. Personligt har jeg erfaring for at borderen ikke enes særlig godt med andre hunde fordi den generelt har en ret anstrengt måde at hilse på.
  8. Dejligt at høre at det trods alt går fremad med Møffe. Mht. din far, så tænker jeg om du ikke kan afprøve en teknik jeg sommetider bruger på arbejdet. Jeg arbejder på et genoptræningscenter og det sker jævnligt at vi får demente eller psykisk syge ind. Nogle kan være enormt svære at samarbejde med, fordi de ikke forstår hvad man siger til dem, de kan være frustrerede (der f.eks. viser sig ved aggressiv opførsel eller "muren sig inde") eller fordi deres verdensbillede er meget anderledes end normale menneskers. Har jeg svært ved at hjælpe/ komme igennem til sådan en person, sætter jeg en hund på vedkommende. Hunde er meget mindre komplekse end mennesker, så jeg synes det skærer tingene ud og bliver lettere at gennemskue. Hvis jeg skulle sætte en hund på din far ville jeg tænke: en unghund, man endnu ikke har nået at lære hvad stopknappen, og hvad selvkontrol er (forstået sådan, at du sikkert ville have samme problem med at holde Møffe i ro hvis du havde sådan en hund i huset). Så er det bare at lægge en træningsplan; forsøge undgå de situationer hvor du ved at far ikke vil kunne lade være med at hidse Møffe op. Sker det alligevel, må du aflede fars opmærksomhed eller få Møffe ud af situationen. Og så den vigtigste,... at rose når far ikke hidser Møffe op. F.eks. kan du jo (hvis det er lykkedes dig at manipulere jer igennem et par dage uden "ballade") købe en lille gave til din far og sige tak fordi han har lyttet til dine bekymringer og viser at han respekterer dem. Der er sikkert nogle der sidder og griner lidt og synes jeg er for langt ude, men det kan jo ikke skade at prøve. :blink:
  9. Jeg citerer jo heller ikke nogen. Hvis jeg får trådt min hund over tæerne, siger jeg pænt undskyld. Han forstår jo ikke hvad jeg siger, men kan formodentlig se på mit kropssprog, der følger med, at det ikke var min intention at gøre ham ondt. En hund reagerer jo også på at en anden siger piv, så det kan jeg ikke se, kan være så forkert. Men ellers taler jeg om mellemtingen, dèr hvor folk får tudet ørerne af, med at det er forbudt at pyldre. Somme tider tror jeg man gør hunden en bjørnetjeneste hvis den ikke får lov til at "se sin skræk i øjnene", med støtte fra sin ejer, men istedet bliver distraheret af en ejer der fjumser rundt og afleder.
  10. Nu har jeg ingen børn (og det er vist godt nok) men mine hunde har da været ret gode til at opdrage på andres børn og det er min erfaring at det virker langt bedre, end hvis der er voksne der står og belærer dem om hvad de må og ikke må. Havde engang besøg at et forældrepar til en 4-5 -årig, der efter forældrenes udsagn var umulig at lære at dyr skulle behandles varsomt (de havde selv 2 katte der bare flygtede). Jeg stod i døren ud til haven, på nåle, fordi han var lidt voldsom ved Ascha og korrigerede ham adskillige gange, det samme gjorde hans mor. Ascha elskede børn og hyggede sig helt klart i drengens selskab, så jeg tænkte at det var okay, så længe vi bare var over ham. På et tidspunkt står Ascha med ryggen til drengen som løfter armen og klasker hånden hårdt ned på rumpen af hende. Jeg når kun at fyre et rungende "NEEEEJ" af men Ascha vender rundt, tager fat i drengens arm og går fremad til han støder mod hegnet. Så slipper hun, går lidt væk og lægger sig med ryggen mod ham. Jeg nåede at blive hed om ørerne, men hans mor sagde bare, at så kunne det være at han havde lært noget og der var ikke noget at se på hans arm. Resten af tiden kunne de godt lege forsigtigt sammen. :slem: Min yngste nevø (han var vel 8-9 år) sad en dag og grinte over Thailos forsøg på at undgå øjenkontakt når han stirrede ham ind i øjnene,... sådan helt tæt på (vi var ude at køre i bil). Jeg bad Christian om at lade være, men det skete der ikke meget ved, og tilsidst reagerede Thailo selvfølgelig ved at snappe ud efter ham. "Moster, han bed mig sgu i næsen" kom der forskrækket fra Christian. Min søster nåede at blive lidt nervøs og spurgte om han virkelig havde bidt. Jeg spurgte bare om han blødte og så snakkede vi ikke mere om det. Christian har dog ikke lavet det stunt siden.
  11. Man hører jo tit at man ikke må pyldre, men jeg er altså seriøst i tvivl om det ikke har lidt med gammel overtro at gøre (kommer selvfølgelig an på hvad man forstår ved "at pyldre"). En gang fik Ascha stød fordi en lyskasse (eller hvad de hedder) var defekt og ledte strøm ud i jorden. Thailo gik bagefter og så det hele, og ikke ti vilde heste kunne få ham til at gå forbi. Det var tydeligt at det ikke var Ascha han var bange for, men han søgte hen til mig for at vise sin usikkerhed. Det var da ikke fordi han var mere tryg ved mig, men fordi (tror jeg) han havde erfaret at Ascha sjældent reagerede når han var utryg. Hvad ville jeg med den historie?. Jeg ville frem til at man giver hunden en mulighed for at søge hjælp hvis man ikke ignorerer den, når den viser at den er utryg. Frygt og angst er følelselser jeg tager alvorligt og det er min erfaring at det har styrket båndet til mine hunde, at jeg ikke bare har fjollet lalleglad rundt, når de f.eks. har haft ondt eller har været bange. Nu er jeg godt nok ikke en hund, men jeg ville da syntes at et individ var socialt utilpasset, hvis det var reaktionen jeg så mens jeg havde de følelser. Med hensyn til om hunde har humor,.... det tror jeg bestemt de har. Ascha elskede hvis jeg tumlede rundt med hende på gulvet og ved et tilfælde kom hun til at prikke mig i siden med snuden, og jeg er rigtig meget kilden. Jeg gav selvfølgelig et hyl fra mig og kunne ikke lade være med at grine højlydt. Jeg sværger,... Ascha så mig lige ind i øjnene, som om hun lige skulle tænke over hvordan hun havde fået den reaktion, og stak så snuden i siden på mig igen. Jo mere jeg hylede og grinte jo mere præcise blev hendes "angreb". Det kan ikke have været en opfordring til leg, da jeg jo nærmest blev lammet af det, og også kom til at give hende en albue lige i hovedet. Det må simpelthen være at hun har syntes det var sjovt at jeg blev i så godt humør,... eller det er det eneste jeg kan komme frem til.
  12. Det minder mig lidt om dengang Ascha var lille (vel omkring 10 uger). Jeg kom gående langs en strærkt trafikeret vej og pludselig syntes jeg snoren føltes lidt underlig at gå med. Jeg kigger ned og indser at jeg kommer traskende med et tomt halsbånd slæbende efter mig og en lille sort pelstot står og snuser 10-15 m væk. Dèr lærte jeg at man ikke behøvede at kunne få en hel hånd ind mellem hund og halsbånd.
  13. Jamen, det er da en super måde at afskrække folk fra at låne bøger af mig. Man har altid et helvedes hus med at få dem tilbage igen. Næ tak, jeg skal ikke ud i noget med at sælge min sjæl til djævelen eller hvad det er du har i tankerne.
  14. Men hvad er forskellen på at give andre brandsår og så på at glippe et indkald, så hunden løber hen til nogen?. I begge tilfælde pådutter man jo andre noget de ikke selv har bedt om. Jeg siger det bare for at fortælle at der også kan ske kiksere selvom hunden ikke er løs. Måske fordi der blev lagt ud med et svar der kunne opfattes lidt nedladende. Jeg synes egentlig ikke det kan kaldes kritik af en hundeejer, fordi andre ytrer at de ikke er enige i de krav der stilles, metoden, eller fordi de mener der er bedre metoder (nu taler jeg bare sådan generelt). Det er jo en debatside, så det er vel hvad man kan forvente.
  15. Ej, du er vel ikke stadig fornærmet over den dèr, hva`?. Bare fordi visse mennesker koncentrerer sig bedre visse steder. Du, af alle mennesker, burde da vide at jeg slet ikke har tålmodighed til sådan nowet.
  16. Og nogle af os laver dem stadig. :slem:
  17. Jeg har trænet med lang line da Thailo var ung (hvis man ser på mit profilbillede kan man faktisk se den blå plastikline). Den vejede jo ingenting, men han var da udmærket klar over at han var i snor og travede rundt, hvilket var totalt atypisk for ham dengang (det var stort set altid fuld skrue). Der er vi så åbenbart lidt forskellige, for jeg har ikke gode erfaringer med langline-metoden. Når man bare tænker langt nok frem og sørger for at teste hvor langt man er nået, i situationer der er kontrollerede, så kan man godt nå til samme resultat. Selvfølgelig kan der ske upsere når hunden er uden snor, men det kan der sandelig også når man har en 20 m. lang line spændt fast i hunden. Jeg har et ar rundt om min ankel fordi en pudel rendte rundt om mig med en lang line efter sig og efterlod et pænt lille brændsår.
  18. Okay, så får historien jo en lidt anden lyd. Undskyld at jeg var lidt hurtig på aftrækkeren. Jeg tror da ikke kun det er mig der fornemmer at folk herinde har et filter de sorterer deres indlæg igennem. Når man har været her længe lærer man, at der er visse ting man ikke skal skrive hvis man ikke ønsker at blive stemplet dårlig/ uansvarlig hundeejer. ..... Se bare på hvordan jeg reagerede på Lab-lover`s indlæg, så jeg ved godt at jeg selv er med til at skabe et miljø hvor man kun skriver om det "pæne" ved ens hundehold. Det viser sig tydeligt når der er tråde der handler om folks kiksere. Jeg tror du misforstår folk. Der er da ingen der siger at et stabilt indkald er ligegyldigt, tværtimod. Tror bare folk reagerer på at du lyder som om du kræver at en hund skal reagere som en robot, før den slippes løs.
  19. Jeg vil give Louise86 ret. Sommetider sker der ting man ikke kan forudse, hvor det så går galt (det hører man bare sjældent om herinde hvor alt er så perfekt). Det er meget sjældent at man møder en hund der har en indkaldsprocent på 100 (og så kan man som regel også se hvordan de har lært det), men mindre bør også kunne gøre det. Et sted som Bernsdorffparken ville jeg godt kunne leve med en procent på 80-85, hvis hunden ellers er fredelig.
  20. Ja okay, egentlig synes jeg I er lige gode om den situation. Det er ikke tit jeg lader min hund hilse når han er i snor, men hvis den anden ejer virker til at det er okay, så bliver jeg sgu sur hvis der først bliver spurgt om det er en hanhund, når de er nået helt hen og man kan se at der er noget under opsejling. Det samme med løbetidstæver, hvis ejer først fortæller om "tilstanden" efter at min hund har stukket næsen i måsen på hende. Det er muligt at du kender din hunds reaktion, men når du ikke advarer før mødet er indledt, kan andre jo ikke nå at vurdere situationen udfra deres hunds vinkel.
  21. Jeg synes jeg møder en hel gruppe af ejere (og nu synes folk sikkert jeg er fordomsfuld) der som regel har hovedet under armen. Det er motionisterne, der har taget hunden med ud for at slå to fluer med et smæk. Ofte har de så travlt med at kigge på deres pulsur at de helt glemmer at se hvordan deres hund har det. Det er så udtalt at ca. 8 ud af 10 løbere med hund, også har bange hunde. Når jeg møder sådan en ekvipage tager jeg fat i min hund, trækker ind til siden og råber efter ejeren: Hey, din hund er altså ikke med. Som regel bliver jeg ignoreret eller de svarer et eller andet med at den nok skal indhente dem. :stupid:
  22. Den havde dræbt en flatcoat uden at være "hidset" op af at have ondt,.... tror ikke det ville have gjort den store forskel. Men lad mig lige spørge dig, hvor mange hunde du synes det ville være iorden, skulle lade livet, mens de ventede?.
  23. Fordi der står pacificere, betyder det jo ikke nødvendigvis at man har forsøgt at skamskyde den. Og i sådan en situation vil jeg skide på om det er synd for dyret. Hvad ville du sige, hvis din hund blev nakket af sådan en hund, der var undsluppet fordi politiet havde valgt at lade hunden løbe fordi de ikke var sikre på at hunden døde på stedet.
  24. Ej, jeg synes I er lidt langt ude. Der er da forskel på at plaffe en gammel fredelig lab ned, der går rundt ved siden af èn ude midt i ingenting, og så at skyde en farlig hund der flygter ud af en parcelhushave. Det er jo ikke ligegyldigt hvor man sigter henne, for tænk hvis man kom til at skyde naboens børn. Og hvem har sagt at det er iorden at politiet ikke får slået hunden ihjel ved skudet?. Men det er så typisk HF.
  25. Okay, jeg vidste bare ikke at de allesammen døde efter 1. pille, han skal jo have 3 ialt. Jeg tester ca. 4 gange om året men møder så fantastisk mange hundeejere i mit område der ligner spørgsmålstegn når de hører ordet hjerte- lungeorm. Jeg fatter så ikke hvorfor deres hunde ikke bliver smittet, for min hund kunne da have meget farligere vaner end de få han har.
×
×
  • Tilføj...