Ascha

Lige lidt OT: Tror ikke du skal fremhæve at det er som dyreven du ikke bryder dig om at hunde holdes i små lejligheder,... det må være i kraft af din uvidenhed. Mange der har kæmpehunde på landet, holder dem i bryggerset (isoleret fra resten af familien) der vel som regel er mindre end en lille lejlighed. Ja undskyld, men jeg har boet med to store hunde i en et-værelses og vil mene de havde et udmærket liv.

Velkommen tilbage, Zarina. Jeg har umidelbart ingen råd til dig, men deler din frustration. Hvordan kan det være at der i samfundet er opstået en vane, at genere alle mindretal,..... bare fordi man kan?.

Tak for alle jeres trøstende ord, det betyder meget. Jeg har allerede skubbet sengen ind til væggen og sat en reol op mod fodenden. Thailos kurv står oppe ved hovedpuderne, så reelt er der kun en lille meter hvor han kan falde ud. Men der kunne jo selvfølgelig godt ligge en tyk hynde, så er vi da helgarderet. Nu har vi været hjemme i to dage og Thailos mentale tilstand er igen som den var før vi tog på ferie. Altså, at han sover så han næsten ikke er til at vække og bliver forvirret et øjeblik, men ellers er klar over hvor tingene er og kan genkende rutiner osv. Igår, da vi var i skoven kom han faktisk selv i tanke om en gammel "leg" for at lokke godbidder ud af mig, hvor han kommer gumlende på en pind, som så skal byttes. Han kan også huske gamle tricks,... så hjernen er vist ved at få fodfæste i hans kranie igen. Jeg blev bare lidt rystet og er forbløffet over at et miljøskift kan have sådan en effekt på en begyndende dement hund. Alarmen er slået fra,... for nu, og jeg er knap så pjevset som igår. Sådan er det jo når man har en gammel og slidt hund, det vil altid gå lidt op og ned. Nu er den største bekymring Thailos begyndende lammelse i bagparten,... jeg ved at waterwalk kunne hjælpe på muskelmassen, men det skal Thailo ikke bruge sine kræfter på i den sidste tid. Han hader at blive våd og skal have lov til at bruge tiden på at gå rundt i skovbunden og nifle. Jeg håber I kan bære over med min svingen frem og tilbage, det vil sikkert ikke blive sidste gang jeg lige har brug for at lufte mine frustrationer,... så er I advaret.

Det støder mig absolut heller ikke, for jeg kan jo også selv se det sjove i det. Jamen, jeg går altid i seng yderst, men vågner af besynderlige årsager altid op inderst. :hmm:Han er åbenbart ikke sådan til at styre om natten.

Spise,... det tror jeg aldrig han glemmer. Men han glemmer de regler der er i forbindelse med mad. Det med at spørge først,.... den er glemt. :slem: Det er skrækkeligt og jeg ved, af erfaring, at jeg ikke er særlig god til det. Jeg sad faktisk, på ferien, og overvejede om det ville være for egoistisk af mig at få ham aflivet her i det gamle ferieår, da jeg har et par dage til overs. Desværre er det jo sådan at man skal bruge sin ferie på at komme sig over tabet af en hund, hvis man ikke vil lyve. Thailo virker jo frisk nok, kan tåle en gåtur på en times tid, kan stadig galopere, har en gevaldig appetit, kan selv rejse sig, kan selv gøre sig ren,.... alt i alt lyder det jo ikke som en hund der er ved at være færdig,... men det er jeg desværre. Jeg ved at jeg vil få svært ved at få min dyrlæge til at aflive ham nu og kan også godt se at han stadigvæk er alt for frisk til at det ikke vil være et egoistisk drab,... men jeg har det bare hårdt ved at gå og vente på at han bliver så dårlig at jeg kan være det bekendt,.. at jeg har omgivelserne med,... og evner kun kortvarigt at nyde at jeg stadig har ham,... resten af tiden er fyldt med rene bekymringer. Lige nu ønsker jeg egentlig bare at det hele var overstået selvom det samtidig får mig til at føle at jeg er en utaknemmelig, egoistisk skid. Æv, nemt er det ihvertfald ikke.

Min dyrlæge siger at demens ofte starter med at hunden sover meget tungt, nærmest lidt coma-agtigt. Det talte jeg med hende om for ca. et år siden. Siden da, er han blevet mere afhængig af mig og kræver generelt flere faste rutiner for ikke at blive usikker i situationer han tidligere har tacklet fint nok selv. Han kan også pludselig stå og virke som om han tænker over et eller andet, når han lige har sovet og generelt er han frygtelig træt om aftenen. Er der hunde han ikke har set længe, tager det ham lige et stykke tid at genkende dem og han har præsteret at gå lige forbi min søster og svoger inde i Bernsdorffparken, hvor jeg måtte pege dem ud, før han gad hilse på dem. Det med at falde ud af sengen volder mig faktisk lidt hovedbrud, for han har faktisk også gjort det et par gange herhjemme. Udover at det lyder lidt komisk, slår han sig jo faktisk, for jeg tror han dratter ud over kanten når han ruller om på ryggen og det virker også som om det er den han lander på. Det vil være synd for ham hvis han ikke må komme op i sengen mere, men det er bare svært at polstre gulvet rundt om hele sengen. Man har mange bekymringer og det er på mange punkter skide besværligt at have en hvalp,..... men det hele kommer sgu igen når hunden bliver gammel.

Kan huske at Irene har sagt (og så må det jo være sandt!) at det ikke er ualmindeligt at en hund opfører sig mere hvalpet i længere tid, hvis man har en voksen hund i husstanden. Jeg kan også nikke genkendende til fænomenet.

Ved godt det burde være hyggelige historier i denne kategori, men jeg ved ikke hvor jeg ellers skal komme af med mine frustrationer,.... tror min familie er ved at være træt af at høre på mig. Vi har, i min familie, en tradition med at tage i luksussommerhus om vinteren. Det plejer at være hyggeligt, men denne gang var det bare så kikset for Thailo. Inden vi tog afsted havde jeg lagt mærke til at han var blevet mere forvirret (havde bl.a. tisset på mit gulvtæppe ude i entrèen og var begyndt at stjæle mad; noget han ellers aldrig har haft gjort før), men nede i sommerhuset blev det bare helt vildt. Huset var jo ca. 200 m2 og han kunne gå rundt i stuen og lede efter mig, selvom jeg sad derinde. Fik jeg lige motion på den konto, for jeg måtte jo rejse mig og vifte med armene hver gang eller gå efter ham for at prikke til ham, da han ikke kan høre noget. En eftermiddag havde jeg lagt mig på min seng med pc`en da min mor kom ind med Thailo og sagde at han sad og stressede ved et vindue hvor han kunne se min bil fra. Thailo kom hen til mig, jeg klappede ham og jeg er sikker på at han så at det var mig, og alligevel vendte han rundt og gik ind til vinduet og stirrede halsende på bilen igen. Vores ture kortede jeg gevaldigt af, for han brugte så meget energi på at holde øje med mig, indenfor, at han var så træt at han slet ikke gad løbe (det var faktisk helt underligt at kunne have ham løs alle vegne, for jeg plejer at skulle have ham i flexline pga. alt det vildt der er nede på Falster). Alt i alt slappede han faktisk kun rigtigt af når vi gik i seng og jeg lukkede døren ind til værelset,... faktisk så meget at han to gange faldt ud af sengen. Efter første gang skubbede jeg sengen ind til væggen, men så tog han den da bare ud over fodenden. :stupid: Prikken over i´et kom den næstsidste dag, da vi på stranden skulle forbi en chesapeake og en rottweiler der legede ude i vandet. Det var selvfølgelig min fejl at jeg regnede med at vi kunne gå ubemærket forbi, for hanhunden (chesapeaken) røg, knurrende lige henover Thailo og fik væltet ham ned i siddende stilling (skal siges at der ikke skal ret meget til længere,... men alligevel). Thailo svarede jo igen og sammen lykkedes det os at få truet hunden væk. Ejeren fik hurtigt fat i sin hund, men så kom rottweiler tæven frem, og hun blev sgu ved med at cirkle rundt om os med blottede bisser (jeg stod bukket ind over Thailo og holdt ham helt tæt ind til mig mens vi drejede rundt så jeg hele tiden havde front mod hende). Der var to ejere til hunden, jeg stod på samme sted og alligevel kunne idioterne ikke få fat i deres hund og jeg blev mere og mere frustreret over at Thailo skulle udsættes for hundens trusler (i starten prøvede han jo at virke venlig). Jeg sagde 5 gange, tror jeg: få nu fat i den hund. Til sidst råbte jeg, med tårerne væltede ud af øjnene, at: det er fandme bare ikke iorden det her!!!. Min hund er gammel og noget af det mest fredsommelige og det er bare ikke okay at han skal udsættes for sådan noget her. Det er jo så man ryster i hele kroppen når man går fra sådan en oplevelse, noget jeg heldigvis ikke har oplevet i mange år, fordi Thailo faktisk er blevet rigtig god til at afværge konflikter og så virker det bare dobbelt uretfærdigt. Ejerne kom jo selvfølgelig også med den sædvanlige med at det havde de aldrig oplevet før, men jeg var faktisk så ked af det på Thailos vegne, at jeg ikke havde overskud til at svare andet end at: når sådan noget sker, er det jo sjovt nok altid første gang. Nå, men nu er vi hjemme igen og Thailo er blevet nogenlunde sig selv. Hans smertestillende synes jeg virker, selvom det jo ikke kan give ham hans muskelmasse tilbage. Episoden med de to hunde har heldigvis ikke påvirket ham,..... måske har han glemt det, nu hvor han jo er blevet dement men hvis han holder til næste år, bliver vi ihvertfald hjemme.

Jeg synes det er tarveligt, egoistisk og uansvarligt (for alle parter) at gå i hundeskov med en tæve (snor eller ikke snor) i samtlige 3 uger hun er i løbetid. Det er sgu ikke så fedt når man ikke selv kan følge med i hvad der sker omkring sin hanhund (jeg kan jo ikke lugte noget) og kan ikke afværge en skid. Regningen dog, har jeg og min hund fået lov til at betale bagefter. Det er ubetænksomme tævejere der har forårsaget at jeg ihvertfald ikke skal have hanhund igen næste gang, og nu hvor Thailo er kastreret får han også fuldstændig frie tøjler til at kurtisere løbetidstæver hvis vi møder dem i hundeskove,.... nu bliver min hund nemlig ikke mærket af det mere når vi først går videre. Jeg kan godt se at folk bliver irriterede, og skider egentlig højt og flot på det, for så må de altså lære at tænke sig om en enkelt gang eller to inden de bevæger sig ud med deres hund. Det er deres beslutning, ergo også deres ansvar.

Sådan tænker jeg også, nøjagtigt. Jeg bruger godt nok ikke så meget tørfoder (måske 50g dagl.) men koger selv, hvor jeg varierer proteinkilden. På den måde er jeg ihvertfald sikker på at han ikke bliver fyldt med underlødigt, beriget affald fra kødindustrien.

Fordi der var så mange tæver i området som han stressede op over. I perioder lavede han ikke andet end at holde øje med hoveddøren. Lå konstant på måtten og småpeb og ville ikke spise. Hylede når jeg gik fra dem, noget han ellers aldrig gjorde og var generelt kuldret og umulig at få kontakt til når han kom ud. Førhen var han meget knurrende når der kom andre hanhunde hen, det gør han aldrig mere. Han mistede den dèr irriterende "osteklokke" han tidligere havde befundet sig i, når vi var ude. Der er kommet lidt mere underuld omkring albuer og knæled,... idag er han blevet lidt krøllet i dækpelsen men det skyldes at jeg er begyndt at klippe ham, fordi jeg synes han er blevet for gammel til at skulle til trimmer. Ja, og jeg tror det er gammel overtro at neutraliserede hunde bliver fede af selve indgrebet. Når de slapper mere af, skal de selvfølgelig have lidt mere motion eller lidt mindre mad. Førhen blev han jo nærmest syg et par dage, af at møde en løbetidstæve, idag bruger jeg ham til at lære ejere af løbetidstæver, at det er en dårlig idè at slæbe dem med i hundeskovene,... (jeg siger selvfølgelig ikke at han skyder med løs krudt) :slem: min hund kan nemlig godt slå det ud afhovedet når tæven er gået. Tæver elsker at være sammen med ham, for han er blevet lidt af en gentleman. Hans knurreri er væk og kommer kun frem hvis en hanhund forsøger at gumpe på ham. Til forskel fra hvad man ofte hører herinde, synes jeg min hund er blevet mere selvsikker i møder med andre hunde. Ellers har jeg ikke lagt mærke til nogen ændringer, han er ikke blevet doven eller dvask af indgrebet.

Nix.

Jeg forstår slet ikke hvad du vil med dit indlæg,... muskelhunde, Lars Løkke, Cecar Millan og undlade det fysiske aspekt. Kunne du konkretisere det lidt, tror jeg det ville hjælpe på folks forståelse.

Leverfarvet,... hos mig?!!!!!!!. Der vil aldrig komme til at bo sådan en på min adresse. Smag og behag er jo forskelligt, men jeg synes en hundesnude skal være sort. ....... og jeg elsker også gamle hunde..... Tror det er noget man udvikler når man har oplevet at leve sammen med en gammel, livsklog hund der er vokset fast under huden på èn. Før jeg selv havde oplevet det, syntes jeg tit at en gammel hund var lidt ulækker/ uhygiejnisk, men det gør jeg aldrig mere.

Thailo bliver 13 år den 9. September. Her fra i vinter. Og disse to har jeg ved en fejl fået vedhæftet (aner slet ikke hvordan man gør) og kan sgutte få dem slettet igen.

Sommetider er du altså irriterende klog...... er du klar over det?.

Hvis jeg havde vidst hvad jeg ved idag, dengang Thailo var ung, havde jeg kastreret ham da han var et par år gammel og ikke ventet til han var blevet 7. Sikke en masse konflikter jeg havde undgået. Jeg havde nok heller ikke lavet den øvelse hvor hunden selv skal tilbyde forskellige ting for at få et "klik", for Thailo var alt for hurtig til at jeg kunne styre det. Jeg synes egentlig ikke jeg prøvede det ret mange gange, men åbenbart nok til at det har resulteret i at han laver 10 ting oven i hinanden af bar iver, når han ser en klikker (okay, den bruger jeg godt nok ikke mere, men dengang jeg gjorde, var det ret irriterende). Min næste hund skal ihvertfald være voksen før jeg prøver det igen. Min næste hund skal heller ikke have godbidder af andre mennesker, for nu har jeg haft to hunde der har udviklet tiggeri til en kunstart. De har insisteret og krævet,... hvis de altså ikke selv har forsynet sig fra folks lommer eller stjålet vanter og andre løsdele som de har forventet "løsepenge" for at aflevere.

Så har jeg hørt fra foreningen. Bitka skulle have været adopteret til DK, men hendes reaktion hos dyrlægen (da hun skulle gøres klar til afrejse) gjorde at man vurderede at hun var for skræmt til at klare rejsen. Hun bliver nu hos sin plejemor, hvor hun har det godt og er tryg. Var det ikke en god slutning på en ellers grim og trist historie?. :banan:

Der er garanteret andre der ved langt mere om goldens end mig, men hvis jeg skulle have en golden af udstillingslinier (og det plejer de lyse at være) så ville jeg ringe og tage en snak med Marianne Holm-Hansen. Hun har ihvertfald masser af erfaring med racen. Nå, jeg kan åbenbart ikke sætte link ind derfra, men det er Kennel Tallygold.

Den forstår jeg ikke helt. Hvis en husejer har ryddet fortovet hele vinteren, hvor skulle alle de hundelorte så pludselig komme fra?. Okay, det synes jeg godt nok er noget af en overreaktion. Tænk at gide bruge så meget krudt på noget der forsvinder ganske af sig selv med tiden. Jeg forstår godt at det ikke ser pænt ud og at det ikke er rart hvis man skal luge ved hækken, men helt ærligt synes jeg desværre også at det udstiller danskernes intolerance overfor andre der ikke lige opfører sig som man selv vil have. Vi har heldigvis ikke den slags problemer her hvor jeg bor, men jeg kan da godt følge at det ikke ser pænt ud. Hvor får du det fra?. Men bortset fra det, så er det boligkompleks jeg bor i en gammel frugtplantage, og der står stadig en del gamle frugtræer. Jeg kan ikke hidse mig op over at folk plukker et æble eller en pære når de går igennem, for så bliver de da i det mindste brugt til noget. Og skulle folk blive trætte i fødderne, kan jeg somend heller ikke se det store problem i at de lige tager et hvil på en af vores bænke.

Det forstår jeg da godt, men nu skider en hund jo hverken 88 x dagligt eller hver 200 m og desuden vil mange hunde slet ikke skide på en jævn og klippet græsplæne. Min første hund nægtede pure at skide når hun var i snor og søgte laaangt ind i tæt krat hvor hun brugte en del tid på at lokalisere den rette plet at gøre sig ren på. Min anden hund sigter efter træstubbe og store sten hvor han kan "udstille" sine bedrifter. Så spørgsmålet er hvor stor sandsynlighed der er for at en hund vil komme til at klatte, lige idet den går igennem en bebyggelse. For sjov skyld vil jeg da lige fortælle at min gamle hund engang havde trådt i et tyggegummi, jeg ikke opdagede før det havde lavet et tryksår. Sådan noget er da heller ikke morsomt, men shit happens som man siger. :blink:

Sådan nogle skilte skider jeg på. Bor selv i en lejebolig og bestyrrelsen har altid travlt med at lave nye regler med forbud, som der ikke er nogen der må/ kan håndhæve. :stupid: Jeg synes ikke der er grund til at tage mere hensyn når man færdes i et stisystem igennem et lejlighedskompleks med disse stupide regler, end man ville gøre hvis en husejer satte et skilt op ude ved fortovet, at det var privat område og at hundeluftning var forbudt.

Måske en kommende hundesport,... lidt a`la pælesidning.

Sådan helt udenfor emnet, synes jeg det er sørgerligt at træningsstederne ikke anser det for at være deres ansvar at hjælpe nye hundeejere med at socialisere deres hvalpe på en ordentlig måde. At øse ud af erfaring og viden giver slet overhovedet ikke det samme som at man sætter hundeejeren i selve situationen og viser hvad der sker/ skal ske. De store foreninger burde være klubber for alle, ikke bare for folk der er interesseret i konkurrencer. Spørger man hvalpeejere hvorfor de kommer til træning, svarer 90% (er min erfaring) at det er for at lære hunden at gå pænt, at komme ved indkald og for at hvalpen kan møde andre hvalpe den kan lege med. Alt det, med begrundelsen at den skal vokse op og blive en god familiehund.

Jeg har aldrig været lydighedsfreak, og bliver det heller aldrig, men har dog gået på klasse 3 der var slået sammen med eliteholdet. Når jeg kom hjem fra træning gik jeg en tur for at få min hund rørt, så hun ikke skulle blive for tyk, for det var altså ikke meget energi hun skulle bruge ved at ligge dæk i flere minutter eller lave positionsskift på stedet. Sammenligner jeg med f.eks. markprøvetræning, så var hun brugt fysisk, og naturligt, fordi en stor del af træningen bestod af søg i kuperet og ufremkommeligt terræn. Jeg ved ikke hvordan du skelner, men for mig er klasserne ens om man er konkurrencemenneske eller ej, og hundene skal da lave de samme ting. Okay, har man brug for at køre hunden op på en genstand er der selvfølgelig forskel på hvor meget energi den kan bruge på en træningslektion. Jeg anvender ikke sådanne metoder, hvorfor min opfattelse måske er anderledes end din.