Ascha

Jeg synes nu ikke at jeg er af den opfattelse at min hund er min baby (men den skydes man altid i skoene hvis andre ikke føler de kan leve op til samme standart) men jeg vil gøre alt for ham, for han kan da ikke erstattes!!. Der var mange der mente at hvis jeg fik en ny hund, da Ascha blev aflivet, så kunne det erstatte hvad jeg havde mistet. Jeg synes det er det rene vrøvl. Mister man en menneskeven, får man en ny, men det erstatter da ikke det man havde sammen med vedkommende og sådan synes jeg også det er med hunde, for deres personlighed og væremåde er ligeså unik som man ser blandt mennesker. Tilbage til emnet: Jeg er af den opfattelse at jeg har hund for min skyld,.. og er jeg mere ked af hunden end jeg er glad for den, så skal den ikke bo hos mig. Om den så skal omplaceres eller aflives, det kommer an på om der er noget galt med hunden eller om det bare er mig der er for firkantet og kræver for meget/ vil noget andet.

Okay, jeg har så ikke skrevet noget der kunne lyde som om du havde den holdning, men tak for forklaringen. Det var dig selv der skrev: fra den bedste side og det forstod jeg bare ikke lige. Ligeså meget som jeg har svinet dyrlægen til, vil jeg mene. Ja, hvis ma ikke kan få afbetalt,... så er vi enige. Men nu går tråden vel på tilfældet at betale nu, klokken lort om natten, ikke i morgen. Nej, vi ved at ejeren ikke kan betale en stor regning midt om natten. Det markeret med rødt har jeg bare ikke læst dig skrive før, men så er vi jo helt enige.

Godt, ellers ved jeg heller ikke hvordan jeg skulle have forklaret mig tydeligere. Okay, der er noget jeg ikke har fulgt med i, hvorfor får han dette specialfoder?. Hvis han er kronisk sulten behøver det heller ikke at være ekstra lækkert. Du skal bare opleve at han er topmotiveret ved det du tilbyder. Jeg havde fanget at du tydeligt kan se om der er noget på vej :5up: og jo, der er fare for at hunde lærer at se en sammenhænge, men du skal jo ikke blive ved med at gøre sådan,... det er bare i starten og for at forhindre en konflikt. Jeg ville nok sætte Mack igang med noget aktivitetslegetøj ved 20-tiden og vente med at kaste noget i tilfælde af at der bliver brug for en afledning.

Nej det kan ingen vel, men er det hvad vi diskuterer i denne tråd?. Er det med vilje at du konstant udvider emnet i denne tråd, eller kan du ikke bare ikke forholde dig til et konkret indlæg?. Du ser det fra den bedste side, hvordan kommer du frem til det?. Og helt ærligt, jeg må ikke svine en dyrlæge til fordi jeg ikke kender sagen i detaljer, men du må gerne svine ejeren til selvom du ikke ved en skid mere end jeg gør ....... og jeg har ikke engang digtet på historien. Men det er jo lige sådan et tilfælde vi diskuterer, for vi har jo ikke fået at vide at ejeren ikke kan betale. Kan du ikke lige prøve at forholde dig til hvad vi ved og ikke hvad hver især gætter på.

Det er da ikke dumt, jeg forklarer mig måske også lidt utydeligt sommetider. Noget kunne tyde på at Mack har oparbejdet en dum vane igennem ret lang tid. Jeg tror så at man ville kunne hjælpe ham bedre ved at få ham til, fysisk at gøre noget andet end at hapse i jer. Ved at ignorere ham, efterlades han jo i et tomrum hvor han bliver overladt til selv at skulle tænke og finde på en anden adfærd (hvilket kan være ret frustrerende). Ved at smide guffer til ham (og det skal selvfølgelig være inden hapseriet begynder) hjælpes han til at finde på noget andet at gøre. Desuden virker det beroligende at spise. Ved ikke om du kan se forskellen?. Efterhånden bruges ignorering til stort set alt hvad vi mennesker ikke gider at hunden gør, og glemmer måske engang imellem, at man kan hjælpe hunden (hvis den afbrydes i noget man ikke vil have den til) ved at tilbyde den en erstatning,... altså at den får at vide hvad den så gerne må istedet. Sommetider kan det fjerne ret meget frustration hos hunden.

Jeg skrev det egentlig fordi jeg ikke mener produktionsdyr har noget med tråden at gøre. Jamen, hvad nu hvis ejeren bare ikke har vidst at man skulle betale kontant. Hos min gamle dyrlæge ville de helst sende en regning og er man vant til sådan en arbejdsgang, tænker man måske ikke over at andre kan kræve kontant afregning. Det ved jeg ikke,... jeg forventer vel egentlig at en dyrlæge stoler på at jeg kan betale for behandlingen hvis jeg siger at jeg kan. Sådan er det også når jeg jeg går til tandlægen. Men du har ikke taget uddannelsen vel?. Den tager man forhåbentlig kun hvis man ikke fokuserer på penge (dem er der heller ingen af i det fag) men ønsker at arbejde med mennesker.

Jeg hænger mig lige i at det ikke fremgår at ejeren ikke kan betale. Måske har vedkommende ikke lige tænkt over at der ville blive krævet kontant afregning eller har måske glemt dankortet i farten. Sådan noget ville måske også kunne ske for mig i en panik situation. Men selvfølgelig er det nemt at tænke det værste om folk.

Det er bare HF i en nøddeskal, sommetider går der sgu inflation i at være ansvarsbevidst.

Hov, du glemmer lige at der står en ejer i den anden ende, der har følelser på spil. Tror næppe landmanden står og græder over sine svin der bliver sendt til slagtning. Nu er jeg jo ansat i social- og sundhedsbranchen og man forventer vel et eller andet sted at man ikke kun har taget sin uddannelse pga. lønnen. hvorfor skulle dyrlæger stå anderledes?. Det synes jeg sgu er for overlegen en holdning at have. Mener du helt alvorligt at man kan sammenligne den slags?. Og alle ved jo at læger ofte laver undersøgelser der er ganske unødvendige, fordi de koster kassen og den offentlige sygesikring betaler uden at blinke. Skide smart.

Du skriver f.eks. at jeg skal være mit ansvar bevidst. Jamen, jeg ville aldrig havne i sådan en situation, med mindre dankortautomaten ikke virkede, men derfor kan jeg da godt have en personlig mening om situationen.

Jeg taler udfra en specifik situation, hvor man kommer til en vagtdyrlæge med et akut opstået problem, så du behøver ikke køre den over på min personlige situation.

Hvor læser du det henne?. Men har du nogensinde betalt for en klipning inden du har fået klippet håret?. Eller har du prøvet at blive spurgt om du nu også kan betale?. What!!!!. En dyrlæge der forlanger at egne venner behandles før akutte patienter, skal da overhovedet ikke have lov til at have en praksis. Man må da håbe/ formode at dyrlæger lærer at prioritere igennem deres uddannelse. Som kunde bør jeg vel ikke skulle vide, eller tage hensyn til sådan noget. Ja, var det ikke nøjagtigt det sagen handlede om?. Sikke storslået af din veninde. Håber da ikke at min hund skal behandles akut hos en som hende, der på forhånd har mistænkeliggjort mig for at opsøge hende for at undgå at betale. Hvis det generelt er sådan blandt dyrlæger, burde de måske lære at se lidt anderledes på folk. Nu gik sagen jo ikke på det forhold man har til sin egen dyrlæge, men om hvad der sker når man skal have hjælp af en vagtdyrlæge midt om natten. Synes da det er mere under bæltestedet hvis dyrlæger mistænker alle ikke kendte akutpatienter for at være dårlige betalere. Det er min pligt at sørge for at mit dyr ikke lider unødig overlast, men det er jo dyrlægen der skal arbejde med at gøre dyret rask eller fjerne dets smerter og ubehag.

Sådan oplevede jeg det altså ikke da jeg fik Thailo hjem. Ascha gik slet ikke på gulvet de første 14 dage, men levede oppe i møblerne hvor "kræet" ikke kunne komme op. Der gik flere uger hvor kvalmen lyste ud af ansigtet på hende, hver gang hun så på ham, og hun var ellers en meget høflig og omgængelig hund. Av, det er flot. :klap: Ha ha ha, smart.

Ikke for at lyde muggen, men tror du ikke din hund ville have mere fornøjelse af at få f.eks. noget aktiveringslegetøj?.

Nu har jeg ikke læst hele tråden, men var det min hund ville jeg ikke give ham mad i en dag eller to, men have skåle stående rundt omkring med superlækre guffer jeg kunne smide lige foran ham, lige inden den uønskede adfærd startede.

Jeg ville sige ca. 4000 kr. Trods alt er der ikke en merudgift på 8-9000 kr pr. hvalp, fordi den har en stambog. Nu ved vi jo ikke hvor meget eller hvor lidt forældredyrene er undersøgt for, men fordi stambogsførte hvalpes forældre er undersøgt for AD/HD og øjensygdomme, betyder det jo ikke at hvalpen ikke kan komme til at lide af andre sygdomme. Generelt synes jeg at de gængse undersøgelser er overvurderede som garanti for at man får en sund hvalp.

Okay,... I får sgu lov til at have jeres tråd for jer selv.

I min verden er frygt, noget man bør kigge på når man laver love. Frygt er noget der reelt er farligt, angst er er mere udefinerbart. Mht. til folks følelser ang. hjemmerøverier har det sikkert også noget at gøre med, at man ikke længere kan føle sig helt tryg i sit eget hjem (der hvor man ellers har haft et fristed for at kunne blive truet af fremmede) der har indvirkning på folks opfattelse. Det er nok ikke kun pressens skyld, for de har da været flinke til at informere om den forsvindende lille risiko der er, synes jeg. Nu er det jo nemt at lave statestikker over hjemmerøverier, det kan man ikke sige om overfald begået af hunde, hvorfor man ikke kan afgøre om det er det samme. Jeg har hørt flere dyrlæger (bl.a. en der har siddet i justitsministeriet og gennemgået masser af sager vedr. overfald) der har udtalt at kamphunde er hyppigere involveret i overfald på hunde, end andre hunde, og at skaderne er større. Det er ikke et spørgsmål om ordkløveri,... jeg er simpelthen bare ikke enig med dig i, hvad du påstår. Når du nu er igang, synes jeg du skulle slå begrebet empati op, så du ikke pådutter andre psykiske problemer, bare fordi de ikke er enige med dig i hvad du siger.

Den har jeg også tænkt rigtig mange gange. Kan godt forstå at boxerfolket er trætte af "sidegevinsten". :ae: Før jeg skriver noget som helst andet, vil jeg lige understrege at jeg er tilhænger af en eller anden form for licens, hvis man skal have en kamphund, ikke et forbud!!!!! som loven er blevet udformet. Okay, tilbage til spørgsmålet. Hvis jeg lige glemmer hvorfor jeg ikke ser så mange kamphunde, så har loven faktisk virket i mit nabolag. Som noget positivt, tror jeg at kamphundene er ved at miste deres popularitet hos de helt unge, der ser ud til at vælge fransk bulldog, mops og den slags,.. mere harmløst. Når jeg går tur og endelig ser kamphunde i hundeskovene, så er jeg ikke nær så nervøs som før, fordi jeg regner med at folk kender den risiko der ligger i at bevæge sig ind sådan et sted, uden at have snor og mundkurv på. Skulle der ske noget, så er de godt nok på røven uanset hvem der har gjort hvad og jeg tænker så, at de må stole helt fantastisk meget på deres hund. Det er muligt at det er skudt helt ved siden af, men det virker for mig. I min "egen" hundeskov er der faktisk kun en enkelt kamphund jeg jævnligt støder på. Hunden ejes af en indvandrer og er stereotypen på en ejer jeg førhen ville have undgået, men vi har talt sammen et par gange, og nu er han flink til at kalde sin hund til sig, når han ser os. Igår mødte vi en ambulltæve i snor, som vi hilste på (uden at hjertet var ved at hoppe ud af munden på mig):klap: så situationen er helt klart blevet forbedret for sådan èn i mine sko. Nå, men bagsiden af medaljen kan jeg sagtens få øje på. Ikke kun det som Lene BC skriver om boxeren, men også at hunde der er omfattet af loven, ikke kan få opfyldt dèt at få lov til at være hund. Jeg oplever af gode grunde ikke hvordan folk reagerer overfor listehundene og deres ejere, men kan sagtens forestille mig at folk er nogle klaphatte der liiige skal have en bemærkning skudt ud igennem sidebenene. Det skal man jo nærmest bare holde en hundesnor i hænderne for at opleve. I mine øjne burde man ikke have lavet sådan en lovændring med tilbagevirkende kraft (for man har jo taget en masse hunde og ejere som gidsler) og man burde have lyttet til eksperterne og have udformet en mere relevant ændring. Hilsen èn der godt kan forstå, at de folk loven rammer, er pissesure... i hvert tilfælde indtil jeg bliver kaldt hysterisk og naiv. :blink: I bund og grund tror jeg at vi er langt mere enige herinde, end det synes i trådene og at små følelsesladede ord kan drille kommunikationen lidt.

Jeg mener ikke noget som helst, jeg skrev bare at kunne politikkerne lave en lovændring der fjernede folks angst for hjemmerøverier, så ville de gøre det. Jeg tager ikke stilling til om de kan eller skal,... bare at de ikke gør det. Ikke for at starte noget som helst, men hvis man ikke vil have den i hovedet, skal man nok ikke bruge ord som hysteri til at beskrive hvordan andre mennesker oplever verden.

Jeg har haft en hund der var så sippet at hun ikke engang kunne brække sig i sin egen have, men gik til havelågen for at komme udenfor. En gang kom jeg hjem hvor hun begyndte at skrige, på den anden side af døren da hun hørte at jeg var på vej ind, fordi hun havde haft tynd mave på gulvet (det var første og eneste gang det skete). Dèr kunne jeg da godt have tænkt mig at hun havde haft lært, at man kunne skide på en avis i badeværelset,... det har da været et rent helvede for hende at skulle holde sig sådan.

Ja, selvfølgelig. Det var der vel heller ingen der påstod ville ændre sig inden loven blev lavet. Dog har jeg svært ved at æde en undersøgelse der bearbejdes af folk der har en speciel interesse i at få tingene til at fremstå på en bestemt måde (at angive internettet som en kilde,... bob bob, man falder måske over de ting man leder efter). Bare se herinde, hvor man ofte hører at pressen kun omtaler episoder hvor der er kamphunde involveret. Kærlighed gør blind. Men det vil de jo gerne, derinde, og de kan jo heller ikke bare lukke af for folks uro. Hørte et eller andet sted at der i hvert 7. hjem fandtes et eller andet våben, af hensyn til hjemmerøveri, selvom det statisktisk set, jo ikke en reel trussel,... det var bare det jeg mener, at politikkerne jo heller ikke bare vender det døve øre til, fordi det er angstbetonet. Jeg tror du misforstår mit indlæg (læs ovenstående). Og det ændrer åbenbart ikke folks opfattelse af hvad der er farligt.

Men jeg garanterer dig, at hvis der kunne indføres en ny lov der kunne få danskerne til at føle sig tryggere i forbindelse med hjemmerøverier, så var det også blevet gjort,... selvom statestikkerne fortæller at det ikke er noget folk behøver at frygte, som de gør.

Jeg får jævnligt taget blodprøver på Thailo (ca. en gang om året) fordi jeg vil vide om hans organer kræver at hans kost bliver lagt om. Desuden synes min dyrlæge at det er rigtig rart at have nogle normale værdier at sammenligne med, hvis han skulle blive syg,... noget jeg sagtens kan følge.

Hvis Manse fungerer fint derhjemme, og I har have, så ville jeg droppe gåturene i en periode og træne samarbejde og øjenkontakt derhjemme. Tror ikke helt jeg forstår om det kun er synet af en anden hund der gør ham frustreret, eller der er andre ting, men jeg ville forsøge at gøre de første ture (efter pausen med gåture) så korte at der ikke kommer konflikter imellem jer og træne masser af samarbejdsøvelser.