Ascha

Hmm, tjaeh. Jeg tror bare at de hundeejere der har allermest brug for nogle redskaber, ikke er folk der ville vælge at læse en bog om det. Så alternativet til at undlade at skrive denne artikel, ville nok ofte være at ejerne slet ingen information fik. Og er det bedre?.

Jeg er enig i at det ikke er grundigt nok, men hvis man skal opfylde det kriterium, så skal man jo skrive en bog. Jeg mente træningsmetoderne, for råd nr. 1 bør da f.eks. altid tages i brug uanset hvad man vælger at kaste sig ud i.

Jeg er med på Thereses hold. Selvfølgelig kan man altid finde ting at kritisere og gøre nar af og kritikken af det med hyrdning eller agility synes jeg lugter af at man forsøger at finde noget at latterliggøre. Mon ikke de fleste mennesker kan gennemskue at det der lægges vægt på er aktivering, og at det er ment som eksempler på forskellig hundetræning. Desuden kan jeg ikke komme på en eneste hunderace der ikke ville kunne være med til soft agility. Det er da bare et spørgsmål om at tilrettelægge tingene så det passer til hunden og selv en engelsk bulldog ville da kunne hygge sig ved at lave lidt forskelligt med sin ejer, på en soft agility bane. De fleste råd er ganske ok i min bog, dog savner jeg lidt en advarsel om ikke at hoppe fra det ene til det andet råd. Især den med at ignorere tager en krig at få resultater med, så hvis man ikke er tålmodig (og det er min erfaring at folk generelt løber ret hurtigt tør for den slags) og begynder at flakke rundt i flere af rådene, så er faren at hunden bliver skide forvirret og problemet oven i købet kan forværres. Måske er jeg bare lidt tung i det, men jeg forstår ikke helt hvordan I kan vide at artiklen er et produkt af Google translate,.. Jeg synes da det er skrevet på et rimeligt pænt dansk.

Shandie går ofte under navnet "tossen" eller "lille svin", alt efter situationen. Men ellers er det tit "uldnumse" eller "toots" som er en vane der har hængt ved fra da jeg havde Thailo (ham kaldte jeg "toots Thailemans" efter musikeren Toots Thielemans).

Schæfer eller rottweiler, det er ikke helt tosset. Bortset fra at jeg ikke har lyst til at have en hund som folk er bange for,... og så gider jeg heller ikke at gøre rent efter en schæfer. Jeg har passet sådan en fætter engang og du milde himmel hvor var der hår alle vegne.

Uden at have set dine hunde sammen, kan det lyde lidt som når unge hunde kan finde på at humpe ældre hunde. Det er som om de lige opdager at de kan, og derfor forsøger at afprøve hvad det resulterer i. Mange mennesker bliver jo forfærdede over at den unge "dominerer" den ældre, men vi er bare ikke særlig gode til at læse hundenes dialog og ser ofte provokationer hvor hundene ikke ser dem,... er min erfaring. Jeg tror du skal reagere som du også allerede har gjort og have fokus på Bonnie hvis det sker igen. Spreder det sig til andre situationer kan det være at man skal overveje om Bonnie skal have lidt støtte, men som du beskriver det nu, synes jeg det virker som om at hun har styr på det. Edit: Hvordan har dine hunde det med hinanden i forbindelse med kødben og fodersøg?

I den situation rør det mig ikke, jeg tænkte andre situationer. Jeg mødte f.eks. forholdsvis ofte tæveejere der troede at de kunne luske en løbetidstæve forbi min hanhund og når han så selvfølgelig reagerede, tog de sagen i egne hænder. Min hanhund skal ikke havne i en situation hvor fremmede skal korrigere ham, fordi folk ikke kan finde ud af at åbne munden og advare om løbetid. Eller et andet eksempel hvor en bestemt dame i hundeskoven altid kaldte andre hunde hen, for så at tage fat i deres halsbånd så hun kunne kæle med dem indtil HUN syntes det var nok. Eller forældre der tager fat i min hund fordi hun bliver interesseret i en pind som deres barn partout skal svinge rundt, lige foran min hunds næse (det skal siges at jeg altid tager min hund i snor indtil jeg har fået en positiv respons på at hun er MEGET glad for børn og gerne vil slikke dem i ansigtet). Ja, de skal lære at det ikke er dem der styrer, men det synes jeg bare ikke man kan træne ordentligt ude på gader og stræder. Jeg har trænet "hilse" ude i skoven, hvor man kan se folk komme på stor afstand og så holdt øjenkontakt hvis folk bare er gået/ cyklet/ løbet forbi. Har folk vist interesse for min hvalp (det kan man som regel se på afstand) har jeg holdt øjenkontakt indtil de er kommet tæt på (men ikke for tæt til at hvalpen hellere vil kigge på dem), hvorefter jeg har sagt "hilse". Dette lille ord tager ikke en hvalp ret lang tid at lære at forstå og så kan man skynde sig at fyre det af, hvis man ikke når alt det man skal for selv at styre tingene. Set fra hvalpens side har den jo fået lov til at hilse så jeg synes ikke at det ødelægger det helt store.

Jeg synes det var fornuftigt at du ikke skældte ud på Maggie. Hvis man ikke er helt sikker på hvad der foregår, eller bliver så overrasket at man ikke når at fokusere, så forværrer man i det mindste ikke noget ved at aflede. Lagde du mærke til hvordan Bonnie så ud imens?. Hvis det var mine hunde ville jeg være interesseret i om den ældste hund tog det alvorligt eller om den bare anså den unge hund for at øve sig i at være stor i slaget.

Jeg er sådan set ligeglad med om folk hilser på min hund uden at spørge først. De 3 jeg har haft har alle lært at ignorere folk der ikke tager kontakt og hvis de gør, at det er okay at hilse. Det synes jeg fungerer fint nok. Når jeg har hvalp er jeg dog ret opmærksom på hvordan den vil opfatte en situationen og har da undgået visse ting, men det er meget få tilfælde hvor jeg har måtte blande mig. Det har f.eks. været hvis jeg har været nødsaget til at gå forbi en flok børn med min forrige hund, der var utryg ved den slags mennesker, men så er jeg indrettet på den måde at det er noget hunden må lære at håndtere. Med tiden lærte han da også at passere vores børnehaver og være okay med det. Shandie har måske været lidt længe om at lære ikke at springe op ad folk men ellers synes jeg ikke at fremmede der tager kontakt uden at spørge først, ødelægger noget for mig. Man skal også vælge sine kampe med omhu og jeg tager hellere fat i folk der vil give godbidder eller beordre min hund til at gøre ting og sager. I det første tilfælde siger jeg pænt "ellers tak", hvis jeg kan nå det, i det andet bliver jeg knotten. Det samme sker hvis nogen tager fat i min hunds halsbånd,.. det vil jeg simpelthen ikke finde mig i.

:stupid: Jeg skal lige lære at læse hele indlægget. Jeg tror ikke fremmede ville kunne afgøre om en hund er den ene eller den anden race, hvis de lignede hinanden. Ejeren ville dog.

Nu taler du kun det ydre, ikke?.

Jeg ville garanteret. Ej pjat,.. jeg forstår ikke engang hvad det er du mener.

JEG læser at du forsøger at forklare hvorfor DU ikke svarer (som om det kun drejede sig om dit indlæg), men det generelle i det,... det kan jeg ikke få øje på at du forholder dig til. Og så en lille morsom ting. Når gamle brugere skriver noget som nye brugere tolker negativt, så er de gamle der ikke holder en god tone. Og når nye brugere skriver noget som gamle brugere tolker negativt,.. så er det fordi de er gået galt i byen. Kan du se at der er en lille skævhed omkring ansvar der?. Jeg tror slet ikke du har fanget hvad det var jeg ville. Jeg er egentlig ikke interesseret i at diskutere tonen herinde, jeg er interesseret i at forklare nye brugere HVORFOR deres krav sommetider kan være lidt svære at leve op til. Det her siger vist mere om dig end om mig.

Hvis du lige gider hidse dig lidt ned og se på hvad det er i dit indlæg jeg quoter (der er jo en grund til at jeg har pillet noget bestemt ud). Jeg forsøger at forklare hvordan scenen ser ud fra de gamle brugeres view, hvilket du slet ikke forholder dig til, men kaster dig ud i en forklaring vedr. din egen respons, åbenbart i troen om at jeg fisker efter skulderklap, ros eller hvad ved jeg (hvilket jeg sådan set opfatter som en lidt provokerende kommentar). Åbenbart kan man ikke forklare at det sommetider også kan blive være lidt træls at sidde i det andet hjørne,.. og det var bare det jeg ikke orkede at pensle mere ud. Jøsses.

Okay, jeg giver op.

Jeg har haft samme problem fordi jeg startede med en for effektiv børste (jo mere det mærkes, jo større opmærksomhed). Jeg lærte Shandie at "lig stille" betød af hun skulle ligge helt stille (det er nemmere at træne end at sidde stille synes jeg). Når hun lå ned holdt jeg mine hænder på hende lige så forsigtigt i et par sekunder, under stille ros (det letter tingene at træne det i en nussesituation hvor hunden er afslappet). Trak tiden hun skulle ligge og førte signalet på, da øvelsen var sivet ind. Børsten var dog ikke med i denne træning, men da hun blev stabil i "lig stille" øvelsen begyndte jeg at vænne hende til at jeg kunne se negle, tænder osv. og da jeg begyndte med børsten, brugte jeg en blød børste til kat.

Enig. Uden at ville træde nogen over tæerne så synes jeg også at folk skal slappe lidt af nu. Tror PBC har forstået budskabet.

Jeg kan sagtens følge dig langt hen ad vejen. Ja, man kan altid blive bedre men det er altså svært, ikke at tage ved lære af sine erfaringer. For lige at sætte lys på den anden "ende", så at sige, vil jeg lige komme med et eksempel fra din egen tråd om schæferhunde. Du nævner CM og opdager at det ikke falder i god jord. Du skriver så flg.: For at imødekomme din forespørgsel men især for at hjælpe en kommende, ny hundeejer i den rigtige retning (håber ikke det lyder for gloriepudsende) sætter jeg mig til tasterne og bruger forholdsvis lang tid på at skrive en forklaring. Din respons er flg.: Det er ikke for at hakke på dig at jeg skriver det her, men hvordan tror du det føles når man oplever, at man gang på gang (for du er absolut ikke et enestående tilfælde) bruger tid på at formulere forklaringer, som man lige så godt kunne sende ud i det ydre rum. Trods alt vil man jo gerne vide om man i det mindste er blevet forstået. Sommetider er det (som i din tråd også) fulgt af denne evindelige pegen fingre af, at man ikke er positiv og imødekommende nok og jager nye medlemmer væk. Hmm. Jeg synes jeg gør hvad jeg kan for at formulere mig pænt, og er lidt træt af de spørgsmål man altså bliver nødt til at stille, bliver mødt som kritik og negativitet og at alle gamle brugere bliver dømt på at et eller enkelte medlemmer kommer til at lyde lidt skarpe. Edit: Og det kan altså lige så godt være mig selv skal jeg lige tilføje (man er jo kun et menneske). Jeg håber det kan give en lidt anden følelse, når du sidder og vurderer hvordan du er blevet mødt herinde.

Har du overvejet at gøre brug af ignorer funktionen?. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg også har mine debatter med PBC, men det indlæg her synes jeg er synes jeg absolut ikke er i orden. Det er sådan noget man tænker, men holder for sig selv. Edit: Nå, det kan jeg så se at du allerede har gjort.

Nu ved jeg ikke om jeg forstår dig helt. For mig betyder tonen = om man taler pænt, og har egentlig ikke ret meget at gøre med indholdet af det man skriver. Tonen synes jeg ikke der er noget i vejen med generelt. Kommunikation består af to parter, og fordi man er nyt medlem synes jeg ikke at man kan fraskrive sig ansvaret for hvordan den forløber (det synes jeg lidt det virker som om nogle mener). Hvad angår indholdet, så synes jeg personligt ikke at det er så underligt at det sommetider kan opfattes lidt negativt. Hvis man f.eks. skal ud og købe en bil og lister nogle krav op for en sælger og fortæller hvad man skal bruge bilen til, så vil sælger jo ikke fokusere på de krav der passer til den model køber kigger på, men koncentrere sig om de ting der ikke ligger lige til højrebenet og hvor der kunne vælges en anden og bedre løsning. Og vi skal ikke engang sælge nogen noget, så med mindre man orker at skrive en afhandling, så er det faldgruberne man prioriterer. Det synes jeg egentligt ikke er så mærkeligt. Os "gamle" har jo besvaret en million af disse tråde før (sommetider hvor nye medlemmer ikke engang gider at svare på de spørgsmål man stiller for at kunne give brugbare svar), så alt i alt synes jeg måske ikke at det er mærkeligt at man vælger "økonomi"svarene, indtil man har sonderet om den nye bruger er (undskyld udtrykket) værd at bruge nævneværdig tid på. Det er måske ikke helt retfærdigt overfor dem der kommer herind, men det er altså svært at bevare entusiasmen når man har gjort sig disse uheldige erfaringer.

Og med "mere konstruktiv" mener du færre obs'er, mere lyserøde briller osv.,.... sådan som du håndterer det. Jeg har lagt mærke til at du altid synes folk bare skal se sig godt for mht. at finde en god opdrætter, og så skal det nok gå, uanset hvilke håbløse idéer folk lufter. Det må du også godt synes, men lad dog mig synes noget andet, uden at få det til at lyde som om jeg bare er ude på at blive klappet på ryggen af alle de andre der heller ikke kan finde ud af at "rådgive ordentligt". Så at du er enig med TS gør, at vi andre kan lære,.. hvad?. At rette ind efter dig?. Jeg synes faktisk det er lidt provokerende at du ikke tror på at folk mener det de skriver. Hvad skulle folk dog få ud af at skrive indlæg, kun for at ødelægge humøret hos en anden?. Jeg synes ikke det er ret høje tanker du har om folk herinde. Uden argumentation?????. Jamen PBC, kig dog blot på de videoer der lægges op. Hvis man ikke kan se at hundene som regel er skræmt fra sans og samling,.. hvilket argument ville så kunne holde?. Det taler sgu da for sig selv hvis man kigger lidt på deres signaler. Sådan noget forstår jeg slet ikke at man kan diskutere. Og må jeg spørge hvordan du kan afgøre alt det der er markeret med rødt?. Sådan tænker folk så åbenbart (i dit hoved) hvis de ikke er enige med dig. Wauw,.. stof til efterretning. Hvis det betyder at man ikke må ytre sine forbehold uden at blive kritiseret for at være ubehagelig,.. ja, så foretrækker jeg vist personligt venskabsforeningen. Jeg får trods alt ikke løn for at svare på folks spørgsmål og behøver derfor ikke at lyve for at skulle tækkes andre.

Jeg ved ikke hvordan børn har det på østeuropæiske børnehjem, men vil da gerne forklare hvorfor jeg synes CM ikke burde have med hunde at gøre,.. og da slet ikke lære fra sig. Det kan gøres ret kort egentlig. CM anvender straf til stort set alt. Han beskæftiger sig ikke med hvorfor hunden f.eks. er aggressiv og får de synlige reaktioner til at forsvinde ved brug af straf. Følelsen ændrer sig jo bare ikke i hunden (når man ikke gør noget ved de følelser der udløser adfærden) og man kan derfor risikere at problemet en eller anden dag bryder ud igen, bare mere udtalt da de jo har været undertrykt pga. frygt, og det holder altså ikke i længden. Bare se på de ejere der rykker hårdt i linen når deres hunde trækker. Det virker kun et stykke tid, så trækker hunden igen,... og så skal de rykkes i igen. Man kan sammenligne det lidt med børneopdragelse. Børn lærte også at regne og skrive dengang de fik med spanskrøret hvis de ikke kunne deres ting. De kunne en hel masse udenadslære uden at forstå hvad de skulle bruge det til. I dag kan børn analysere tekster osv. fordi de bliver motiveret til at forholde sig til ting. Kan du se forskellen?. Denne ene metode bygger på at få individet til at opdage det positive ved at ville lære, den anden, at forsøge at undgå at blive straffet. Rent videnskabeligt virker den første metode langt mere effektivt, hvorfor den efterhånden også har fortrængt den sidste,.. på børneområdet i hvert fald. Ja, og det er bland andet fordi mange, der ikke har så stort kendskab (ja undskyld) til hunde, ikke kan gennemskue hvor uretfærdigt det manden laver, faktisk er. Og hvor synd det er for de hunde det går ud over. Tænk lige hvordan du ville have det hvis du var skide bange for et eller andet, men var mere bange for at blive straffet for at vise det. Ikke særlig rart vel?. CM sætter en line på hunden lige bag ørerne. Jeg ved ikke om du er klar over det, men selv det mindste træk gør sindsygt ondt når linen sidder lige der. Han går først en tur med hunden for at den skal finde ud af det lille faktum (seeren får dog en pænere historie). Da hunden bliver trukket indenfor går der ganske kort tid, så begynder savlen at løbe ud af munden på den. Det er et tydeligt tegn på udpræget stress. Da den bliver trukket længere ind kan man både høre og se at den tydeligt reagerer på linen der lukker af for luftvejene. At hunden ser ud til hurtigt at være okay med at gå på gulvet skyldes at organismen ikke kan blive i den akutte stressfase ret lang tid, mere end at hundens følelser er ændret. Vi herinde kæmper for, at især nye hundeejere lærer hvordan man træner hund uden at behøve at lave overgreb. Og ja, det CM udsætter denne hund for er et overgreb. Et helt unødvendigt overgreb !!!. Hvis man behandler angst forkert kan det meget let sprede sig til at omfatte alle mulige andre ting med tiden og jeg kan garantere dig at en psykolog ikke forsøger at fjerne en persons angst for f.eks. store åbne pladser, ved at drive vedkommende derud med en strikkepind han/ hun trykker ind i sulet på patienten indtil vedkommende tager et skridt fremad. Frygt og angst bearbejder man ved at gå lige ud til kanten, hvor følelsen stadig er kontrollerbar. Ellers kan man opleve en nedsmeltning og dermed en forværring.

Og undskyld jeg siger det, i det hele taget også for voksne. Det er en race der er skruet lidt problematisk sammen (når vi taler højavl). Den bagpart er altså ikke racens stærkeste side.

Man kan da ikke bare vælge hvad man selv synes skal være viden. Det er muligt at du synes at hunde er flokdyr, men for forskerne er det altså ikke bare sådan lige "sandheden". Studier af forvildede tamhunde viser faktisk at de stort set strejfer rundt alene og at hunde der færdes i flok, primært er hanhunde der samles om en løbetidstæve. Hvis du nogensinde ser animal resque udsendelser, så er det også ret sjældent at de er ude og fange flere hunde der følges ad. Eller tæver der har et kuld hvalpe,... de er altid alene. Jeg har i hvert fald aldrig set at de har haft følgeskab af andre voksne hunde. Mht. det sidste, der tager du altså fejl. Når en ny bruger spørger om racevalg, så er det min opfattelse at de forskellige brugere ytrer hvor højt DE mener at barren skal sættes. Og hvad søren skal man ellers. Det er så bare sørgeligt (synes jeg) at nogle vil forsøge at gøre sig til dommere over hvor højt andre skal mene at barren skal ligge og i deres forsøg på at kontrollere det, kaster det ene : I er så modbydelige alle sammen efter det andet, efter folk der trods alt bare svarer på hvad deres mening er. Jeg synes altså det er en lidt mærkelig udmelding. Hvad bygger du det på, at folk ikke ser kritisk på deres eget hundehold?. Jeg har haft hund i 22 år og har 1½ instruktør uddannelse samt et adfærdsbehandler forløb bag mig. Da jeg skulle have den hund jeg har nu, startede jeg en tråd om mine overvejelser fordi jeg gerne ville have en objektiv vurdering af de valg jeg syntes at jeg havde. Og tro mig, jeg er ikke alene om at have gjort sådan. Måske kender du os ikke helt så godt som du tror. Og hvad gør at du opfatter folks advarsler som krav?. Jeg tænker også: hvad skulle nogen da få ud af at forhindre en fremmed, de slet ikke kender/ nogensinde kommer til at møde, i at få en bestemt hunderace?. Jeg kan ikke finde et eneste motiv udover hensynet til hunden, men det kan du måske?. JA, vi er ret forskellige. Nogle forsøger at hjælpe andre med den viden de har,.. andre deltager kun når de kan svinge en spand lort i hovedet på os "indspiste" HF'ere (ja, jeg har læst alle dine indlæg). Jeg tror ikke der er nogen af de faste brugere, der ikke ved at det fylder noget i koppen, så jeg ved ikke hvor du har den opfattelse fra. Jeg har kun én hund, og jeg får kun to igen, hvis jeg ikke kan sørge for pasning af min hund når jeg skal på arbejde (og så er det faktisk mere sandsynligt at jeg får en kat i stedet). Har dog prøvet det, uden den helt store succes, for selvom hundene enedes fint og var glade for hinanden, var de samtidig som ild og vand når det drejede sig om hvilke aktiviteter de syntes var sjove. De 8 år jeg havde begge hunde, var derfor præget af konstant dårlig samvittighed over at en af hundene altid gik og lignede en der tænkte: gaaaab, skal vi ikke snart lave noget mere interessant. Jeg må leve i en anden verden, for jeg synes hele tiden der kommer tråde hvor man bliver spurgt hvad man selv gør og hvorfor.

Så må man jo overveje om ens valg også er rimeligt for hunden. At finde andre aktiviteter for et medfødt behov er jo at give hunden afløb for noget. At begrænse, er at begrænse. Selvfølgelig griber man ind i hundens naturlige, medfødte egenskaber hvis man vil have dem boende hos sig, men jeg vil sammenligne det med at man har en kop der kan indeholde en begrænset mængde væske. Hver gang du har en situation hvor hunden skal gå på kompromis og rette til, får du hældt lidt væske i koppen. Er det et stort indgreb (som f.eks. at være alene hjemme) hældes der en stor mængde væske i koppen, er det et mindre indgreb (som f.eks. at undlade at markere op ad naboens havenisser) bliver der hældt en lille mængde væske i. Racernes egenskaber gør at der er forskel på mængden af væske en bestemt situation udløser. F.eks. vil dét at skulle færdes i snor til dagligt tilføre en stor mængde væske hos en spaniel, men en ret lille mængde hos en chi. Dét at skulle være alene i 8 timer vil betyde en stor mængde væske hos en selskabshund, men en mindre mængde hos de mere selvstændige terrier,.. osv. Og så er det bare at jeg siger: Det er ikke rimeligt at anskaffe sig en race der gør, at dens kop næsten er fuld når man har lagt alle sine sjatter sammen,... uanset hvor forelsket man er. Og jeg mener heller ikke at man skal støtte op om at andre gør det, for det er hundene der kommer til at betale regningen.