Ascha

Man hører jo mange ting rundt omkring og nogle situationer virker lidt sjovt at folk bare afgør, f.eks. uden at kende/ forholde sig til alle faktorer. Tænkte at vi kunne fordrive tiden lidt med at vende (og måske også grine lidt) af ting der bliver ren overtro fordi folk hører det så ofte at de glemmer at tænke over hvad de oplever. Jeg møder tit folk der påstår at deres hund er blevet doven og fed af at blive neutraliseret. Spørger man ind til det, viser det sig ofte at hunden har undergået operationen mens den har været ung, hvilket får mig til at undres over hvordan de kan afgøre om hunden er blevet doven (og dermed fed hvis den samtidig får samme mængde foder) eller om det der reelt er sket, er at hunden bare er blevet ældre, for det er jo naturligt at aktivitetsniveauet falder med alderen. Noget af det samme møder jeg når folk fortæller at deres hund er allergisk overfor en bestemt fødevare, men hvor hunden ikke har været på diæt hvor man systematisk har udelukket hvad den kan tåle. Hvad har du mødt af udtalelser/ fordomme du ikke helt kan forstå, hvordan folk kan afgøre hvad der er hvad?.

Og hvad er det i danske kroner?. Jeg har jo brændt mig den ene gang jeg havde hund i pension, så derfor er jeg super, super mistroiske og tvivlende på andre menneskers forstand (for at sige det lidt groft). Min hund skal overhovedet ikke i nærheden af andre hunde, når jeg ikke er der, med mindre hun er sammen med sådan en som dig f.eks. Og så ved jeg jo godt at prisen på en uge sagtens kan løbe op i samme pris som en uges charterferie, hvilket jeg sagtens ville kunne acceptere. Jeg kunne godt tænke mig at se om Shandie rent faktisk ville få så meget glæde ud af det som jeg regner med, men det vil jo betyde at jeg skal ofre en del på det eksperiment og er der ikke en økonomisk gulerod, så ville jeg føle mig lidt til grin. En hund der havner i "pension" hos mig, vil jo leve efter samme kriterier som min egen og det er et mere trygt og indholdsrigt liv end i de fleste andre hjem. Det kan da ikke sammenlignes med den opbevaring, selv den bedste pension kan tilbyde. At passe andres hunde er bestemt ikke i nærheden af at være det samme som at være sammen med sin egen hund. Jeg synes faktisk det er lidt anstrengende at skulle forholde sig til helt andre vaner end min egen hunds, så det kan ikke blive af ren lyst. Jeg ville aldrig acceptere at nogen efterlod min hund alene sammen med en hund jeg ikke kendte (det har jeg prøvet på en pension og det blev ikke opdaget hvor bange Thailo var) så det vil jeg selvfølgelig heller ikke udsætte andre for. Min egen hund skal heller ikke udsættes for det. Det sidste ved jeg ikke hvorfor du bringer på bane, det er der jo ikke tale om. Min tid er bare ikke gratis og for mig vil det blive som om jeg havde fodlænke på, hvilket jo ikke er helt som at have ferie. Nej. Egentlig er det bare for at se om hun har så stor glæde af at have hundeselskab, at jeg måske skal ud i at overveje at anskaffe en hund mere og så droppe at min mor passer hende. Og der kommer måske også en dag hvor min mor ikke længere kan tage vare på Shandie og at jeg så skal have fundet en anden løsning. Det er også det jeg overvejer, at to hunde har det bedre alene end en enkelt. JEG vil sikkert bare ikke have det ret meget bedre med den løsning. :5up: :5up: Men det gør vi allerede jævnligt, ved at jeg sommetider passer mine veninders hunde. Ja, det kunne man selvfølgelig overveje. Dog ved jeg ikke om jeg ville kunne få mig selv til at låse døren og vide at hunden skulle være alene i mindst 8½ time. Det skal ikke udvikle sig til en diskussion om hvorvidt det er synd for en hund at være alene hjemme i 8-9 timer, men jeg kan bare ikke selv være medvirkende til at det sker.

Mine tanker gik i retning af pasning i en uges tid, hvor jeg så ville tage ferie, men jeg kan godt se at jeg ikke er helt med på jeres priser. Selvom det ikke er for at tjene penge, så skal jeg trods alt bruge min ferie på det og vil desuden blive fuldstændig bundet hjemme. Der tror jeg nok at 150,- i døgnet er for lidt til at jeg vil prøve det af,.. det er trods alt et enormt ansvar også. Men tak for svarene.

Jeg vil gerne have en hund til, men det er desværre ikke muligt med mindre jeg er villig til at leve med at hundene skal være alene en hel arbejdsdag, så jeg overvejer lidt at prøve at passe en fremmed hund. Hvad synes I det skal koste pr. døgn?.

Hvad levede hunde af for bare 100 år siden?. SÅ stærkt tror jeg nu ikke udviklingen går. Jeg ved ikke med dig, men jeg spiser ikke selvdøde dyr eller dyr der er ved at gå i forrådnelse.

Det du nævner er jo mere et spørgsmål om fiberindhold og mindre om hvor det kommer fra. I hundefoder er fiberindholdet nogenlunde ens hvis man sammenligner nogenlunde ens kvalitet. Jeg siger ikke at alle, hverken hunde eller mennesker er ens. Jeg siger at foderprodukterne er lavet på en måde så der imo ikke burde være den store forskel på hvad der/ hvordan det bliver optaget i hundene, hvis man sammenligner nogenlunde ens kvalitet. Jeg kan i hvert fald ikke forstå at det kan være så markant at en ejer skulle kunne mærke forskel. Mine hunde har aldrig levet primært af tørfoder og heller ikke af samme produkt i længere tid, men jeg har da også oplevet at mine hunde har svinget lidt i form. Der er bare så mange andre faktorer der også kan spille ind, at jeg har svært ved at forstå at man kan afgøre at det lige er foderet hunden ikke fungerer på. Men det er jo bare noget jeg ikke forstår,.... det betyder jo ikke at det ikke er sådan. Jeg vil da mene at et menneske ville kunne fordøje en kost der er kogt til smadder og hvor mængden af næringsstoffer er tilpasset netop menneskets behov. Men forholdene for hunde og mennesker er jo ikke ens. Mennesker lever ikke af ekstremt ensartet, forarbejdet mad og vi er ikke er ådselædere.

Jeg siger ikke at hunde ikke kan tåle tørfoder, men stiller spørgsmål til hvor sundt det i virkeligheden er. Så for lige at bruge dit eget eksempel, virker det så ikke lidt underligt, i dine øjne, at en ådselæder tilsyneladende ikke kan optage næringsstoffer der er fuldstændigt gennem forarbejdede?.

Jeg skal ikke kunne sige det,.. det eneste jeg har oplevet personligt var at Thailo, som gammel, fik tynd mave af at blive råfodret og det hænger jo sammen med at det belaster organerne mere. Det virker ikke logisk i min hjerne at hunde skulle være så meget anderledes, og sartere, end mennesker. Hvis vi spiser sundt og varieret, er det jo ikke til at se om den ene spiser mere broccoli og den anden mere blomkål. Som jeg ser det stiller det egentlig et andet spørgsmål, nemlig om tørfoder rent faktisk er så godt for vores hunde som foderproducenterne påstår.

Mennesker der har problemer med dårligt fungerende organer ryger jo på en speciel diæt der skal tage hensyn til tilstanden, så at protein ikke bare er protein, er der garanteret noget om. Jeg har også hørt at oksekød er noget af det sværeste at omsætte for mennesker. Desuden er der forskel på hvor meget organerne bliver belastet af at nedbryde råt protein kontra tilberedt protein,.. noget jeg også synes er ret vigtigt at tænke over inden man vælger råfodring. Det passer meget godt med min opfattelse, alt afhængig af hvad man forstår ved et "godt" foder, selvfølgelig. Jeg har svært ved at forstå hvordan man kan afgøre at det lige nøjagtigt er foderet man ved at hunden ikke kan tåle,.. med mindre hunden ikke får mulighed for at forsyne sig selv med ting og sager under gåturene, og at man ikke giver hunden snacks eller træner med godbidder af nogen art. Jeg synes mere at folk er blevet bildt ind at der ikke må komme noget ud i den anden ende.

Jeg har lige læst en artikel om hvad der er i minkfoder, og en stor del af ingredienser er hønsefødder, fjer, fiskeaffald og anden fødevareaffald,.. ikke lige noget særligt optageligt. Hvis en hund skal kunne optage f.eks. hønsefjer skal proteinerne ændres kemisk, hvilket jeg tror også gælder for mink. Sådan noget ville jeg ikke lade min hund spise om jeg så fik penge for det.

Sikke noget lort, for at sige det ligeud. :ae:

Udadreagerende?. Det synes jeg er en kraftig underdrivelse at kalde en 6 mdr. gammel unghund der sætter bisserne i en voksen hund. Selv, hvis man forestiller sig at det er smerter der ligger til grund for adfærden, tror jeg nok at jeg ville tænke: kan jeg leve med en hund der reagerer på smerter, på den måde.

Jeg føler med jer alle sammen, men din beskrivelse af Lunas reaktion er jo næsten ikke til at holde ud at læse. Lille hund, da...

Åh, det er hårdt. :ae: Men det er nogle dejlige billeder du har af hende.

Det kan evt. være stedbestemt. I Nordsjælland er antallet af små hunde i hvert fald eksploderet over de sidste 4-6 år. Jo, det giver fint mening. Og hvad gør man så ved det?. Som jeg før har skrevet, har jeg store problemer med at forudse hvilke hunde der bare siger fra og hvilke der så ikke stopper med at skælde ud igen. Møder jeg små hunde der virker nervøse, holder jeg Shandie hos mig og går forbi, men en del kommer altså hen for at hilse og fortryder så i sidste øjeblik. Nogle af dem siger bare fra og skynder sig væk,... men så kan jeg sgutte se hvem der lige får lyst til at understrege det lidt for længe. Nogle fif?.

Men det betyder så vel også at tyske turister godt må tage deres hunde med på stranden, bare de er i snor og de holder sig væk fra blå strande. Og så tænker jeg: hvor stor forskel er der så?. I Tyskland lader man vel heller ikke bare hundene løbe frit omkring blandt badegæsterne på strandene. Jeg forsøgte ikke at diskutere alt muligt andet, men spurgte bare ind til en forklaring på hvad du lægger til grund for at mene at amerikanerne har mere tolerance overfor hunde og deres natur og hvad du baserer det på når du siger at vi har en syg kultur i forhold til den man har i USA. Samtidig undrer det mig at du siger at deres hunde er bedre socialiserede end vores. Socialisering er vel ret tæt knyttet til opfattelsen af dyrevelfærd og træningsmæssige ideologier. Men vil du ikke forklare nærmere, vil jeg da ikke forsøge at tvinge det ud af dig. Jeg respekterer fint at vi stopper diskussionen her, har bare brug for at sige at mit indlæg ikke var ment som en provokation, men et forsøg på at forstå. Tror det afhænger af hvis øjne der ser. Jeg synes altid det har altid været et problem med fri leg mellem store og små hunde (på hvalpe og unghundehold). Der har bare ikke været nok små hunde at lave hold for, før kamphundene gik af mode og folk kastede sig over de små selskabsracer. Hundefjendsk ved jeg ikke om jeg vil kalde det, men tolerancen overfor hunde i samfundet er blevet mindre og kravene til hundeejerne større. Tolerancen hundeejere imellem, synes jeg dog er nogenlunde som før (måske lige med den forskel at der er opstået en ny type ejer der har "curling-hunde"). Tror det der virker som en forskel er resultatet af, at sammensætningen af hunderacer er blevet markant forskelligt. Førhen havde man typisk hunde på ml. 15 og 40 kg, i dag har rigtig mange enten meget store racer eller meget små. Det første kan jeg kun genkende herinde fra og det sidste kan jeg faktisk ikke se noget forkert i. Da Shandie var unghund lod jeg hende ikke lege med små hunde, for hvem havde fået noget positivt ud af det?. I stedet blev hun socialiseret på hunde der ikke kom til skade af hendes leg (med evt. for aggressive afvisninger til følge) hvor hun lærte om andre hundes grænser og lærte at se og anerkende de signaler det er så vigtigt at hunde lærer som helt unge. Da hun så havde lært hvad der var op og ned på hundesprog og havde lært at styre sine lemmer, lod jeg hende hilse på små hunde uden snor. Der er ingen tvivl i mit sind om, at havde jeg bare ladet hende styrte omkring og få den ene skideballe efter den anden, af små hunde hun havde løbet ned, så havde mit problem med små hunde der siger fra, været markant større. Selvfølgelig skal hunde lære at være hunde, og lære at hunde kan være forskellige, men de bør imo ikke sættes i situationer hvor de havner i alt for store konflikter uden at have lært hvordan de undgår dem. En hvalp af lille størrelse lærer ikke noget positivt af at blive tromlet ned, ligesom en hvalp af stor størrelse ikke lærer noget positivt af at en lille hund eksploderer i hovedet på den, fordi den endnu ikke har fået en fornemmelse af at små hunde ikke tåler at blive leget med som dens søskende.

Vi to er jo aldrig enige, og traditionen tro har jeg en lille smule svært ved at se sammenhænge imellem de to ting du nævner. Måske bunder det i at jeg er af den overbevisning at man ikke nødvendigvis skaber frygt i hunde, ved sommetider at tage dem op når der kommer andre hunde. Alternativet kan netop skabe en endnu større, og ret begrundet frygt. Hvis det altså er det du mener... Er det ikke kun nogle få strande der er lukket for hunde?. Jeg spørger fordi jeg ikke har sat mig ind i det. I mine øjne er det udtryk for at: ude godt, hjemme lort. Jeg kender ikke til tyske forhold, men USA har da massive problemer med hunde der angriber både mennesker og dyr, for ikke at tale om vanrøgt i kæmpestor stil. Kan ikke helt se at det du kalder tolerance skaber mindre problemer. Personligt ville jeg da helst ikke bytte med amerikanerne.

Den slags møder vi også tit og dem er der ingen problemer med. Førhen lagde Shandie sig ned i håb om at de så kom hen til hende, men nu bliver de ignoreret hvis de forsøger at undgå hende og hun nøjes med at sniffe til luften af dem, når de er gået forbi. Da Shandie var lille tog jeg hende altid i snor ved møde med små hunde (derfra vanen med at lægge sig ned) fordi hun var så vild. Til min store undren virkede en del ejere faktisk lidt fornærmede over at jeg tog snor på og mente at deres hund sagtens kunne sige fra (lidt som om jeg havde insinueret at deres hund var et skvat). Så egentlig kan jeg godt forstå at der er så mange små hunde der bliver nervøse over at skulle forbi store hunde. Og for at gøre det værre endnu mener mange ejere af større hunde desværre, at så længe hunden bare har leget, så er det et uheld hvis det gør ondt på andre og ikke noget de har ansvaret for eller behøver at gøre noget for at undgå. :stupid: Det gør jeg faktisk også hvis jeg løber ind i store hunde der er voldsomme, navnlig fordi de stort set altid har ejere som jeg lige omtalte. Jeg har skam også overvejet at gå udenom små hunde generelt,.. det bliver bare et sandt helvede at skulle forklare sig hele tiden og jeg gider jo heller ikke at folk tror min hund spiser små hunde til frokost. De fleste møder går jo trods alt også ganske udmærket. Det forklarer bare ikke hvorfor nogle små hunde liiiige skal give den en ekstra tand, når de ser at den anden hund faktisk respekterer deres grænser. Det er dét jeg synes er et voksende problem og dét jeg synes er så vanskeligt at forudse.

I de senere år er antallet af helt små hunde steget markant, her omkring hvor jeg bor, og det har givet mig lidt problemer. Lidt forhistorie: Shandie løb som helt lille hvalp (3 x) ind i en jack russell terrier, der ikke kunne lide hvalpe og den første gang lykkedes det ham at vælte hende og holde hende nede under voldsom knurren (han bed hende dog ikke). De andre 2 gange nåede jeg at holde ham på afstand, men Shandie blev dog stadig temmelig bange. Da hun var 5 mdr. blev hun "holdt op" af en lille bichon, der trods at Shandie havde lavet krølle på sig selv for at signalere underkastelse, gik tættere og tættere på (mens han knurrede/ gøede), for til sidst at hakke hende i næsen. Jeg nåede ikke at gribe ind, og min hund blev åbenbart presset nok til at kaste sig over den lille hund og holde den nede, mens hun brølede som en løve. Jeg har aldrig før haft uheldige episoder med andre hunde, når mine hunde har været hvalpe (jeg er ret selektiv med hvem de får lov til at hilse på) og derfor heller ikke haft hunde der har haft tendens til at kaste sig over andre hunde. Argh, Thailo havde måske lidt kant da han var helt ung, men jeg kan tælle hans konflikter på én hånd. Med Shandie skal jeg efterhånden låne mere end en én persons hænder for at holde styr på regnskabet. Jeg ved godt at man som læser kan tro at jeg ikke er objektiv, men min hund reagerer faktisk ganske fornuftigt og hensigtsmæssigt. Kun en enkelt gang har jeg oplevet at hun er kommet i klammeri over ressourcer, i sociale relationer har jeg aldrig oplevet at hun ikke har respekteret en afvisning, uanset om den har været indenfor rimelighedens grænser eller ej. Problemerne opstår (og nu kommer så spørgsmålet) hvis de små hunde forfølger hende og bliver ved med at skælde ud. De får lov et lille stykke tid, hvor hun forsøger at komme ud af konflikten, og stopper de ikke,... så falder hammeren altså (hvilket jeg egentlig finder rimeligt nok, men selvfølgelig helst er foruden). Jeg er kommet i tvivl om hvorvidt det noget nyt (modehunde bliver jo ikke altid anskaffet på baggrund af ret megen overvejelse og mange mener ikke at små hunde skal opdrages) eller om det er min hund der får det til at ske?. Jeg synes aldrig jeg oplevede det med mine andre hunde og nu sker det tit at vi løber ind i små hunde, der ligesom ikke kan stoppe igen, når de får succes med at få min hund til at trække sig. Hvad oplever I andre når I møder små hunde?. Har de ændret sig overfor jeres hunde også og hvad gør I når I møder små hunde der laver udfald?. Jeg skal indrømme at jeg har voldsomt svært ved at forudse hvordan de vil reagere fordi de næsten altid ser meget usikre ud når vi møder dem. Har I nogle bestemte ting I kigger efter, når/ hvis i vælger et møde fra?. Afslutningsvis, så er spørgsmålene selvfølgelig stilet til dem af jer der lader jeres hunde møde fremmede hunde, bare så vi ikke får endnu en: for eller imod hundeskove- debat.

Kan Sheila lide fisk?. Så kunne du jo lave samme stunt med fed fisk, f.eks. sild eller makrel, som du laver med pølsestykkerne. Evt. kunne du prøve at se hvad hun ville sige til at få lidt svinefedt i sin mad.

Når mennesker bliver gamle er det ret almindeligt at de taber sig og bliver undervægtige, uden at der ligger egentlig sygdom til grund,.. tænker det kan være lige sådan med hunde, at de mister appetit/ sultfornemmelse fordi organerne har lidt svært ved at nedbryde/ omsætte næringsstofferne. Hvis det var min hund tror jeg at jeg ville slå over på hjemmelavet foder på letfordøjelige proteiner, for det vækker de fleste hundes appetit.

Jeg føler med jer. Det er SÅ tungt at skulle træffe den slags beslutninger. :ae:

Ja. "Hold da op!",... og "Regnede med, at man i et åbent debatforum havde ret til, at tilkendegive sin mening." kunne godt give anledning til at man kunne tro at du var lidt,.. irritabel. Nå, never mind.

Jeg forstår ikke hvorfor du hidser dig sådan op. Jeg siger ikke at du ikke må ytre din mening,.. jeg forstår bare ikke dine kritikpunkter. Det slår mig ikke i øjnene, at det er noget nogen har kopieret eller at der har været anvendt translate (det synes jeg som regel er meget tydeligt, fordi det bliver ganske ulæseligt). Desuden findes der så utroligt meget komplet nonsens på nettet, at det her egentlig kommer til at virke helt okay på mig.

Jeg har selv haft en hund der ikke passede helt til min personlighed/ mit liv, og desværre kan hundene godt mærke når klaveret ikke helt spiller. Egentlig ved jeg godt at jeg ikke burde blande mig i tråden, for jeg hjælper ingen ved at deltage, men jeg fyldes godt nok af en ked-af-det-hed når jeg læser om din hund (navnlig når jeg også tænker tilbage på tidligere tråde). Jeg synes det er rart at høre, at du har bestemt dig for at lade en kiropraktor se på hende. :5up: