Ascha

Denne her havde jeg lige overset. Hvad hedder jeres hund og hvor længe har hun boet hos jer?.

Hvis det var min hund ville jeg kun lade hende hilse på meget rolige, voksne hunde (helst hanhunde, de plejer at være mere overbærende end tæver). Med en hvalp i den alder, og under de omstændigheder mht. nyt hjem, manglende oplevelser hvor hun kom fra osv. ville jeg meget langt hen ad vejen benytte mig af afledning. Det er den mest sikre måde at undgå at lave fejl på og man undgår kedelige konflikter der virker ødelæggende på tilliden. Desuden giver det et alternativ til en adfærd der stoppes, for dét at stoppe en adfærd og så ikke skulle noget andet, er sværere end at stoppe en adfærd og så blive sat i gang med noget andet. Metoden er ret let at anvende, for det drejer sig bare om at kaste lidt spiseligt foran hunden så den opdager det. Det kræver at man har små skåle stående alle vegne med guffer i (og helst primært foder, så hvalpen ikke kommer til at leve af skinketern f.eks.) så man hurtigt kan bruge dem, og udenfor, at man har dem parat i en åben lomme, bæltetaske eller lignende. Man starter med at sige hvalpens navn eller en lille lyd lige inden man kaster godbidderne. Når hvalpen stopper med den adfærd man ikke ønsker, for at spise, venter man lige et par sekunder så man er sikker på at det ER stoppet. Så roser man sagte og siger det man gerne vil opnå, f.eks. "ti stille",.. "dygtig pige" og gentager det nogle gange. Dvs. at man siger det man gerne vil opnå IMENS hunden gør det man gerne vil have den til. På den måde er det nærmest umuligt, ikke at give hvalpen succes og det styrker individet på så utroligt mange forskellige niveauer. Det fuldstændigt det samme som med børn. Nogle er bange for at godbidderne kommer til at lokke hunden til f.eks. at gø for at få godbidder. Det kan man undgå ved at vente et par sekunder fra at hunden har reageret positivt, til at man kaster gufferne, når hunden er begyndt at fatte hvad det hele går ud på.

Øeh nej. Det jeg mente var underligt var, at man kan køre forbi toldere og politi hundredevis af gange, uden at nogen reagerer på at man gør noget ulovligt.

Jeg synes det lyder underligt hvis der skulle være den slags krav. Jeg har en veninde der de sidste 10 år har kørt til Sverige, mindst en gang om måneden med to broholmere, løse, i en Landrover på gule plader.

I den ene skov jeg bruger kommer skovbørnehaven og i den anden, kommer der orienteringsløbere, mountainbike ryttere samt rollespillere der sommetider overnatter ude i skoven. Alle disse mennesker er flinke til at lægge små "gaver" til hundene rundt omkring.

Der er ikke rigtigt noget mønster i hvor hun finder dem, så nej, jeg har faktisk ikke kendskab til steder hvor jeg ved at der ligger lorte, andet end i en bestemt skov hvor et menneske jævnligt skider (det ved jeg fordi der også ligger wc papir) og det er et nummer for ulækkert at træne med, trods alt.

Det var jo derfor du skulle fylde din fryser med dem. :klap: Jeg kender faktisk ingen der har kat og at anskaffe en kat selv er måske lidt yderligtgående, selvom jeg har overvejet det.

Sikke I kan lave meget sjov med en stakkel der har et så stort og væmmeligt problem.

Ja for fanden da. Jeg arbejder på plejehjem. No problemo.

Jeg sender bare et par bægre til dig. :blink: Du vil vel nok hjælpe en anden HF bruger i nød, ikke?. Jeg skal nok vedlægge en returkuvert.

Jeg har svært ved at forstå hvis det første egentlig har ret meget at sige, selvom det umiddelbart virker sådan. Hun er jo ikke madglad nok til at jeg f.eks. har kunne undvære leg som forstærkning ved indkald. Der er slet ingen tvivl om at jeg selv har lært hende, at det er simpelthen er noget der skal ned i mørket i en fart. Jeg går temmelig sjældent med hende i snor og så er det langs veje, og der skider katte ikke. Ja tak.

Så tror jeg altså at jeg prøver det. Tak for fif'et.

Tro mig, i disse tilfælde er mit nej også indlært så en gammel forstokket jæger ville blive imponeret. Jeg kan slet ikke styre det, for det er SÅ KLAMT. Ja og det virker okay. Men det ville ikke virke med en kattelort. I line kan jeg få hende til at opgive, men det er linen der gør at hun bliver stoppet i at spise den. Jeg opdager jo altid lorten senere end hende og hun er temmelig hurtig.

Jeg har hørt om Kaprotabs men troede det kun var til hunde der åd hundelort. I min hjerne er der forskel på om der stadig er næringsstoffer i lortene som hunden kan udnytte, men der er måske ingen forskel på lort.

Et elhalsbånd ville også give mig kontrol. :slem: Men begynd du bare at samle, for jeg skal nok bruge en hel del og sidste gang jeg var på besøg havde damen jo ikke brugt sin bakke, men gjort det udenfor. Du fryser dem ned så de holder sig friske, ikk'?. :bigsmile: For lige at være alvorlig, så er der to ting i det som gør at jeg tænker i baner hvor jeg ikke er med i indlæringen. Dels har jeg monster svært ved at styre mit temperament, når det drejer sig om at hun æder lort og dels fordi jeg simpelthen ikke kan komme i tanke om forstærkninger der kan slå at æde sådan en lort.

Min hund spiser afføring fra mennesker og katte (hundelort rører hun heldigvis ikke) og det er jeg ved at være PÆNT træt af. Selvfølgelig kunne løsningen være det simple, at gøre mit "nej" stærkt nok (det er det ikke nu) men ofte kan jeg ikke nå at reagere på at hun ikke bare snuser, før lorten er slugt. Desuden reagerer hun nærmest manisk for at få slugt lorten, så hurtigt som muligt, hvilket jeg selvfølgelig selv har lært hende fordi jeg bliver helt hysterisk og mega vred. Jeg har overvejet alt fra at anskaffe mig et ulovligt elhalsbånd, over at camouflere cayennepeber i lortene, til at sætte dem i mussefælder eller at give en lukket mundkurv på... så hidsig kan jeg blive over det. Og så tænkte jeg at jeg måske hellere skulle spørge om råd herinde. Er der nogen der ligger inde med nogle idéer jeg kunne bruge, inden jeg kommer til at tage mit bilbatteri og lave en hjemmefabrikeret kattelorte-boobietrap?.

Jeg læser det som om at hun har lavet en del kuld, og så ville jeg bestemt spørge ind til hvordan disse hvalpe ligger i forhold til andre kuld hun har haft igennem hænderne (og gerne hvis du kan møde nogle af eksemplerne som voksne). Det er jo ikke sikkert at individerne dækker hele spektret for hvad der findes inden for det racetypiske og i et kuld hvor hvalpene er meget ens, er det jo ikke en selvfølge at det ligger på midten. Den roligste hvalp i et livligt kuld kan der sagtens være mere liv i, end den livligste hvalp fra et roligt kuld. Bare for at tage et enkelt eksempel.

Jeg tænkte nok der var en eller anden grund men det var bare det der lige faldt mig ind, navnlig hvis der er tendens til løs mave. Men godt at du har fundet en løsning.

Er der en speciel årsag til at det skal være over pb?. Jeg tænker bare at der måske kan sidde andre der også kunne have gavn af dine erfaringer.

Nu spørger jeg sikkert dumt, men ville det ikke være mere simpelt at gå en tur med ham?. Om morgenen skal min i hvert fald ret hurtigt af med noget.

Og dette er et skoleeksempel på at folk skriver indlæg, uden at have tænkt over hvad de svarer på. Ja undskyld,... men det er jo det rene gætværk det du forholder dig til her. Og helt ærligt, mener du selv at det er til nogen hjælp?.

Jeg havde en springer som jeg oplevede havde særdeles svært ved at kapere mange indtryk samtidig (jeg siger ikke dermed at årsagen er den samme for din hund). Når han stressede op kom han i en tilstand, der mest af alt kan beskrives som at han fik "tunnelsyn", men på lugtesansen (jeg tror det var hans måde at forsøge at lukke andre ting ude). Det bevirkede f.eks. at han kunne løbe frontalt ind i træer og at han "overfaldt" andre hunde som han jo blev skide forskrækket over, pludselig stod med næsen i numsen på ham. Indendørs var han dog ikke så slem som det du beskriver med din hund, før der var løbetidstæver,... så lignede hans adfærd lidt din hunds. I de perioder fik han en lille dosis Perlotex som man anvendte (ved ikke om man stadig gør) til kemisk kastrering og det tog lige toppen af hans stress. I en lang periode gik jeg kun ud med ham en gang i døgnet, men så adskillige timer, hvor jeg bare lod ham være og ikke stillede for mange krav til ham. Går man ud med hunden inden stressniveauet er faldet ned til det normale efter en gåtur, starter man jo på et allerede forhøjet niveau, på den næste. Samtidig styrede jeg hans indendørs aktiviteter med hård hånd. Alt hvad han skulle, skulle han forholde sig roligt i forhold til. Han fik f.eks. ikke sin mad før jeg kunne se at hans blik fokuserede på mig og at hans lille hjerne altså ikke var optaget af alle mulige andre ting. Skulle han ud i haven og tisse foregik det med snor på, og igen, hvor jeg skulle kunne se nærværet i hans øjne, før døren gik op. I starten kommer man til at vente og vente og vente, men på et tidspunkt begynder det at gå op for hunden hvad man vil have den til, og på den måde tvinger man den lidt til at slappe af. Jeg ved ikke, men måske kan min historie hjælpe dig lidt. Og så vil jeg lige tilføje, nu hvor jeg har læst din anden tråd om tandsten og sår på gummerne, at du måske skulle vende din hunds problemer med din dyrlæge. Munden er den første del af fordøjelses systemet (og langt mere betydningsfuldt end de fleste tror) og en pludselig forandring (f.eks. i enzymerne i spyttet) kan være et sygdomstegn eller i det mindste et tegn på en ubalance. Derfor tænker jeg at det nok er smart at udelukke at din hunds adfærd kan skyldes noget fysiologisk.

Nu må du undskylde mig, men der er lige et par ting som jeg synes gør det lidt svært at vide hvor vi skal hen ad. Bare det at finde ud af hvilken størrelse vi taler om synes jeg er lidt svært at finde ud af (startindlægget sagde 15-35 kg) og det er ikke helt klart for mig hvis behov vi bliver bedt om at forholde os til. Hvis det skal være hans hund, er udstilling så ikke lidt ligegyldigt?. Jeg fornemmer at det primært er dig der har den interesse. Er retrievere din eller hans idé og hvad synes din kæreste/ mand (jeg ved ikke om i er gift) om dem?. Jeg synes også jeg mangler lidt respons på en del racer der har været nævnt og som diskuteres, hvilket jo kan være ligegyldigt hvis de alligevel ingen interesse har for din kæreste/ mand (jeg synes kun vi hører hvad du synes). Og nu lyder det hele måske mere kritisk end jeg mener det, for jeg ved godt at I kun er ved de indledende overvejelser, men personligt mangler jeg lidt præcisering. Det var bare fordi jeg ved hvordan holdningen til flatten er herinde og lægger mærke til (fordi jeg elsker racen), at den altid bliver dømt ude, til fordel for golden og lab af brugslinje, hvis nogen beder om forslag til racer der skal bruges til et eller andet. Og hvad ved jeg,.. jeg dyrker ikke hundesport overhovedet. Jeg ved bare det er sådan, uden at forstå det helt.

Hvis du mener tålmodig, som i at man ikke skal forsøge at lære hvalpen/ unghunden hele alfabetet på ti minutter, så er jeg enig. Men er hunden først voksen kræver den ikke mere tålmodighed end så mange andre racer. Stående hunde synes jeg har bedre af andre aktiviteter end lydighed og AG, men det er bare min personlige holdning. At en flat skulle være for tung til at dyrke AG kan jeg ikke helt sætte mig ind i. Det er en race der har ry for, som unge, at kunne fange harer,.. så kan den nok også vende hurtigt nok på en agilitybane til at almindelige mennesker kan bruge den til formålet. Med en flatcoat undgår man så også lidt af denne buldrende adfærd, som jeg ofte ser hos lab og golden af udstillingslinjer (nu hvor den skal kunne gå sammen med små hunde). Jeg synes flatten er langt mere oplagt end de hyrdehunderacer der bliver nævnt, især hvis man ser på sociale egenskaber og den mentale stabilitet.

Der er så mange mærkelige fordomme i forb. med racehunde. En af de sjoveste jeg har hørt for nylig, var en ejer af en blandingshund der sagde noget a´la: og så køber folk dyre racehunde,.. og så kan de ikke engang komme når man kalder. Det er så nemt at lange ud efter opdrættere der kun skeler til udseendet, men jeg synes man glemmer at de jo ikke ville opdrætte hunde, der ikke var købere til. Derfor synes jeg at man burde tvinge folk der ønskede at købe f.eks. engelsk bulldog til at have en klemme på næsen, tre sugerør i munden og så ud at gå en tur. Eller binde snore fra folks sko til deres øreflipper og bede dem gå med det, inden de købte en basset hound. Og så kunne de samtidig lige få klistret deres underste øjenlåg fast til kinderne, så slimhinderne blev blottet og se hvor sjovt det var. Det største problem hundeavlen har, er at køberne ikke sætter sig ind i hvad de er ved at købe og i deres uvidenhed og jagt på noget særligt eller moderigtigt, får støttet legaliseret dyrplageri eller opdrættere der er ude på et skråplan.