Ascha

De 3 første definitioner synes jeg er gode, den sidste knap så god. Alle der har hunde over 25 kg tror jeg bør have nogen respekt for den. Tilsyneladende kan en stor hund der kommer til at brække nakken på en lille hund anses for at have skambidt (og det kan jo alene være størrelsesforskellen der gør det).

Hmm, jeg har igennem tiden lavet forskellige blindtests på mine hunde for at se hvad de helst vil have og jeg har aldrig set en hund foretrække et mærke fremfor et andet. Det virker som om de har syntes at tørfoder er tørfoder er tørfoder. Er faktisk lidt misundelig på jer der har hunde der viser hvad de helst vil have og navnlig hvad de fungerer godt på. Det eneste jeg har oplevet var at Thailo fik tynd mave af barf, ellers kan jeg sgu ikke se en skid. Det er nok det eneste der kan sende racerbilen til pit, herhjemme. Sidder der strå ud af numsehullet kan man ikke gå almindeligt men kommer kun langsomt fremad i skidestilling indtil der er ryddet bagi. Sjovt, jeg synes der kommer enorme mængder de dage hvor jeg f.eks. giver rå oksehaler, i forhold til når jeg giver hjemmelavet/ tørfoder (hvilket er det almindelige her i huset).

Som regel et par gange på dagens første tur og sommetider på aftenturen.

Enig med PBC, det er muligt jeg også er lidt for bekymret. Sommetider løber man jo ind i hvalpe der uden problemer bare tilpasser sig det hjem og det liv den er kommet til,.. og det skal man jo have lov til at glæde sig over. Undskyld hvis vi er kommet til at ødelægge det lidt for dig, det var ikke meningen. Hvis Njord panikker kan du ikke aflede ham og så må du med ud på en afstand hvor han kan forholde sig til lyden. Om han vil tage imod en lækker guf eller ej kan være et godt måleredskab for om du er langt nok væk. Ignorerer han godbidden skal du længere væk. Det mest effektive ville være hvis du kunne finde en med en knallert der var villig til at træne med jer. Knallerten skal i starten være så langt fra jer at Njord ikke forsvinder mentalt og stadig kan koncentrere sig om andet end at flygte. Gradvis kommer knallerten tættere på og ud over at Njord skal have lov til at kigge efter den, så skal han kunne spise. Sæt dig evt. ned og gab og fortæl ham stille, at knallerter ikke spiser små buhunde, mens du med jævne mellemrum giver ham en guf.

Jeg har lidt samme problem med min mor der jo passer min hund en del af tiden jeg er på arbejde. De to har ritualer der udløser en godbid, for selv de mindste ting, så det bliver ret mange i løbet af en aften (ikke hvis du spørger min mor selvfølgelig). Jeg gør det, at jeg fortæller hende at jeg trækker fra i Shandies mad og i sidste ende indfører fastedage hvis hunden ikke taber sig i vægt. Så virker det et par uger,.. og så må vi lige tage snakken igen.

Tror du skal lede efter svaret i årsagen til strinteriet. Er det noget med duft, hormoner og den slags tror jeg en kastration ville hjælpe, men er det fordi han ikke har fornemmelsen for, at man bare ikke gør sådan noget, eller at det er blevet en vane at reagere på den måde, tror jeg ikke det hjælper. Hvad med at prøve en sprøjte?. Eller skub til ham når han lige er begyndt at tisse, så han får tisset på sig selv.

Tro mig, der er mange der ikke kan lide at handle på den måde (især nye udstillere) men gør det fordi de lærer at det er sådan man udstiller og at det nærmest er et krav for at være med. Den slags mennesker tager normale halsbånd på i det øjeblik de kommer ud af ringen og er ellers meget forsigtige med hvordan de holder i linen. En dygtig handler gør ikke noget der gør ondt på hunden (heller ikke i indlæringsfasen) og bruger jo mange timer på at træne det rette tempo og den korrekte holdning, hvorfor jeg ikke synes det kan sammenlignes med TDW´s metode der jo anvender kæden til at true med. For udstillingshunden ville det være noget rigtig lort hvis den fandt en sammenhænge mellem en lyd fra halsbåndet og et ubehag. Sådan en hund ville næppe gøre sig på en udstilling. Vi kan godt være enige om at man slet ikke skulle bruge kæder på den måde.:5up:

Men hvis det gør ondt, tror du så at hunden f.eks. vil holde halen oppe?. Jamen, du kan da også give din hund elhalsbånd på uden at være dyremishandler. Det kommer jo an på hvordan du bruger det udstyr du vælger. Der er ikke nogen der sætter et halbånd på den måde uden grund, for det er besværligt at det glider ned hele tiden. Hos udstillingshunden er det for at hunden holder hovedet oppe,.. for TDW må det være noget andet. Personligt finder jeg den amerikanske handling rigtig grim og synes klart at hunde er smukkere når de løber naturligt. Kunne ikke drømme om at hanke op i min hund på den måde og håber det går af mode igen, for rigtig mange udstillere benytter sig af at det er nemmere at holde hundene på den måde. Og så er de ikke en skid bedre end ham Henrik.

Enig i at mange kommer til at overbebyrde hvalpen i ren og skær god mening og glemmer hvor vigtigt det er, at den også lærer at håndtere kedsomhed og at forholde sig i ro. Jeg lader mine hvalpe falde til et par dage, dog med besøg af mennesker (min omgangskreds er ikke sådan at afrette) men bruger stort set de første 8 uger på at vise hvalpen hvor dygtig jeg er til at finde spændende ting, opdage at der kommer nogen hjem osv. (altså at jeg har supersanser), at jeg kan magte sociale møder og nok skal støtte/ beskytte den hvis der er noget den bliver bange for eller utryg af. Så bruger jeg en del tid på at sætte mig steder hvor hvalpen bare skal sidde og kigge på verden, f.eks. i en gågade eller på en station uden at blive kontaktet af alt for mange mennesker (hvilket kan være en udfordring). Det eneste jeg dicideret træner er en lille smule kontaktøvelser, lidt ja/ nej, indkald og gå pænt. Og så kan man være uheldig at man også skal bruge ret meget energi på at lære hunden hvordan den taler med andre hunde, alt afhængig af selvfølgelig om den i fremtiden skal kunne færdes i f.eks. hundeskov.

Når man udstiller holder man jo kun linen så der ikke er slup i, man trækker den ikke opad. Eller skulle jeg sige burde. Dog kan man se halerne falde hvis en handler er for voldsom. Men jeg forstår ikke helt hvad Hofferne og PBC vil frem til. Jeg formoder da at I begge kan se på en hund om det den bliver udsat for er ubehageligt. Jeg mener bare, hvor svært kan det være at forestille sig at selvom det ikke gør ondt på hunden at have en kæde siddende bag ørerne, så er det et skide ømt sted den sidder og at selv en lille påvirkning vil føles meget smertefuldt.

Godt bud.

Lad ham lige falde til inden han skal forholde sig til for mange fremmede hunde. Det kan være tegn på lidt opkørthed. Nu er det ikke for at skræmme dig, men pas på at du ikke går for hurtigt frem. Njord er sikkert ikke engang faldet helt til, fordi der har været mange ting han har skulle forholde sig til. Men det tyder godt. Du vender bare ryggen til, siger "fri" (hvilket selvfølgelig ikke har nogen betydning for ham endnu) og fortsætter med dagens gøremål. Vælger han så at følge dig, er det jo hans valg men det skal ikke udløse nogen reaktion fra dig. For det første ville jeg skifte skinketern ud med noget stegt eller bagt hakket okse- eller kyllingkød, for der er alt for meget salt i skinke. Og til det andet,.. så er det jo noget du må føle dig frem til. Dog skal du passe på med at træne ting der kan ligne hinanden, for så vil han rode tingene sammen. Jeg vil anbefale dig at droppe lydighedsøvelserne, for han kan altid lære sit, dæk osv. og i stedet koncentrere dig om at vise ham hvor spændende du er at være sammen med, at man ikke trækker når man går tur i snor og ikke mindst hvordan kontakten til dine børn skal være (og der er det faktisk mest dine børn du skal tage fat om). Jeg tror (men har ikke selv børn) at det er vigtigt fra start af at opbygge nogle gode vaner og lære børnene hvordan man omgås en hvalp med sylespidse tænder, hvordan man bruger hjernen til at få hvalpen til at aflevere (ved at bytte med godbid) og ikke skrigen eller rå muskelkraft osv.. Ved godt at nogle får røde knopper når man sammenligner børn og hunde, men jeg vedholder stædigt at det sgu er det samme på rigtig mange punkter. Små børn kan blive skide uartige sommetider, det kan hundehvalpe også. Med børn vurderer man så om det keder sig eller er overtræt eller for opfyldt af oplevelser efter en lang dag i vuggestuen,... det samme skal du ind og vurdere med din hund. Det er vist den bedste måde jeg kan forklare det på. Og ellers vil jeg bare sige at det er dejligt at læse om hvordan det går. Det skinner sådan lidt igennem hvor glade I allerede er for lille Njord. Dejligt.

Da jeg havde min første tæve blev jeg ofte tisset på inden hun blev steriliseret. Jeg tog det ikke så nøje andet end dengang en grand danois/ dobermann ramte plet, lige ned i min jakkelomme.

Jeg tror ikke der findes den perfekte race til nogen og hvis der gør, så er der ikke to hunde af samme race der opfører sig ens eller har nøjagtig de samme forcer og svagheder. Der vil altid være en risiko for at den ellers letopdragelige border collie ikke lige er til at lære at holde mund, eller at hovawarten, der er kendt for at være en stabil gårdhund, lærer at det er sjovt at stikke over til naboen. Jeg er helt med på at man skal tænke sig om når man skal vælge race (hvilket mange kunne lære lidt af, af dig), men nogle gange skal man også lige huske at føle efter hvad man egentlig brænder for. Havde jeg valgt udelukkende med min logiske sans var der ikke flyttet en flatcoat ind i mit hjem. Det kan godt være du synes jeg er lidt grov nu, men den eneste hund du kan regne med kan lære at blive på matriklen, er sådan en du køber i Toy´s R Us. Og med hensyn til det med små børn, så er der racer der harmonerer langt dårligere med børn pga. en lidt sart psyke. Lærer barnet at være hundevenlig, vil hunden også blive børnevenlig.

En 7 mdr. gammel hund der forsøger at dominere et fremmed menneske, den er langt ude. Jeg er enig med dig i at det er en form for opkørthed der gør at hunden reagerer impulsivt ved at lette ben. Har der så stået et menneske der rager op i terrænet er det det hunden lige vælger.

Og så blev man lige smidt af,... Note to self: eller finde en race hvor pelsen bare vokser og tage pelsplejen med, som f.eks. hos bearded collie eller yorkshire- og tibetansk terrier.

Mig bekendt kan man ikke være sikker på at en designerhund ikke fælder. Skal man være helt sikker på at få minimalt af løse hår i hjemmet, bliver man nødt til at finde en klippe-eller trimmerace,... og ud af dem synes jeg det er svært at finde en race der ikke gøer. Det skulle da lige være en cesky terrier (hvis din datter kan lære ikke at være alt for voldsom). Man skal ikke lade sig skræmme af den noget aparte frisure, for man kan jo selv klippe den i den facon man gerne vil have, ej heller af efternavnet. De få jeg har mødt har været lidt reserverede, men blide og rolige. Og så er de LÆKRE at røre ved!!!. Helt silkebløde. Det er ikke en race man normalt finder i DK, men de opdrættes vist i et rimeligt antal i Sverige. Sætter lige et link ind, så du kan læse lidt mere om racens temperament og de krav den stiller. http://www.yourpurebredpuppy.com/reviews/ceskyterriers.html

Okay, så er vi åbenbart på den samme side i bogen. Jeg overfortolkede vist bare din beskrivelse,... det kan jo ske.

Jeg ved det heller ikke, men måske kan det hænge sammen med måden racerne er forskellige af bygning. Hos flatten har man for nyligt fundet ud af at der har været et stort antal hunde med spondylose i rigtig mange år, og at det nok har noget at gøre med hvordan hundene er bygget (og på den måde altså arveligt). Man har bare først fundet ud af det for nyligt (faktisk ved et tilfælde hvor man undersøgte noget andet jeg ikke lige kan huske hvad var) fordi det tilsyneladende ikke giver hundene voldsomme gener.

Okay, derfor. Puha, jeg orker ikke at se på den intensitet jeg tror du elsker, for jeg synes hunden kommer til at virke snotdum af det (bliver virkelighedsfjern og mister føling/ fornemmelse for alt andet). Efter at have boet sammen med Thailo er jeg blevet overfølsom overfor opkørthed/ stress og hårene kan nærmest rejse sig på mine arme af irritation, hvis jeg f.eks. ser agility eller field trial spaniels under søgearbejde. Skægt så forskelligt man kan se på ting, ikke?. Ja, det tænkte jeg nok var et no go. Det er dog min erfaring at hunde ikke er så dumme at de godt er klar over at ikke alt de får i munden kan pive. Shandie havde en lille fugl med en lille knap i den ene fod, der kunne udløse en fuglekvidren. Efter en uge var den ene fod helt intakt, mens den anden var skumpet ind til uigenkendelighed af ren og skær slid. Hun var udmærket klar over hvor "fuglen" sad. Den bruger jeg også, især til at få fart på tilbageløbet. Jeg bruger bare et andet ord: "slip" så hun får lov til at smide på jorden. Så træner jeg "tak" (aflevering til hånd) separat. Som sagt skal jeg ikke bruge min hund til jagt og kan derfor tillade mig at lege kasteleg med bolde og den slags, men så bruger jeg aldrig ord som apport og tak, men "tag den" og "slip" eller "skal vi bytte". Måske er det naivt af mig, men jeg tror hun ved der er forskel på de to former for henteleg.

Hvorfor ikke det?.

Sådan reagerede Shandie også som hvalp og jeg skal indrømme at jeg følte mig lidt taget med bukserne nede (sådan en reaktion havde jeg aldrig set før hos mine forrige hunde). Men det er jo sådanne situationer der udvikler èn som hundeejer. Nu føler jeg mig på ingen måde klædt på til at give en så erfaren jagtmand råd (jeg har aldrig skulle bruge mine hunde til jagt og ved ikke ret meget om hvordan det foregår) men det der vendte bøtten for mig var, da jeg fandt ud af hvor stor værdi et lille pivedyr havde for min hund. Jeg behøver ikke engang give slip på det,.. det er godt nok at hun bare får lov til at tygge lidt i det.

Jo, det kan du have ret i. Spørgsmålet er så bare om det ikke ligger latent i alle hunde at de kan udvikle HD (der af hvad jeg ved af er en gigtsygdom) hvis de opfostres forkert. Jeg ved det ikke, men det er umiddelbart sådan jeg tænker. Men man kan jo ikke tvinge hvalpekøberne til at få hundene fotograferet og hvis det gav køberne problemer ville der nok også ske noget. Jeg har mødt nogle få langhårede men aldrig nogen der ikke har været brugt til noget.

Hm, den vil ikke gemme min ændring, men jeg vil bare lige sige undskyld til trådstarter for at vi er kommet til at spamme tråden helt til. Du bliver vist nødt til at starte en ny. Sorry.

Min første hund elskede når jeg sad ned, for så kunne hun lægge apporten oppe på nakken af mig. Af en eller anden grund syntes hun det var ekstremt hyggeligt at komme af med den dér.