Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Ascha

Members
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ascha

  1. topic svarede på Ascha's PBC i Debat
    Jeg synes man burde åbne stambøgerne lidt, for når man i ca. 100 år har parret hunde fra de samme forfædre, så må de nødvendigvis efterhånden dele ret meget genetisk materiale, uanset hvor på kloden de bor. Jeg kan ikke forestille mig at opdræt i fremtiden skaber bedre/ sundere hunde, når man bliver ved med at blande de samme gener igen og igen. Så jeg tror man bliver nødt til at gøre et eller andet drastisk, f.eks. ved at lukke helt ubeslægtede gener ind i racerne. Det ville være dejligt hvis opdrætternes prioriteringer kunne ændres, så de hvalpe der blev solgt som familiehunde ikke blev anset for at være et spildprodukt i jagten på at få opdrættet den perfekte udstillings/- brugshund. Her har bl.a. DKK hovedansvaret og det ville klæde dem at opfinde nye kåringsmodeller, f.eks. ved at tage statistik med i bedømmelserne. F.eks. kunne levealder, dødelighed blandt afkom, sygdomsregistreringer (det ville dog kræve at dyrlægerne havde pligt til at indberette og det vil de nok ikke), men der kunne findes vigtige ting der kan måles og vejes, så de hunde der gav de bedste familiehunde kunne præmieres. De fleste der køber hund er jo fløjtende ligeglade med om hunden lever op til eksteriørstandarden eller kan blive Danmarksmester i et eller andet,.. bare den er ordentlig i sit hoved, er sund og ikke skal til dyrlæge hele tiden. I øjeblikket opdrættes der omvendt, nemlig at man fokuserer på at skabe et unikum (med dertil hørende egenskaber) hvor resten der ikke kan blive det, ender i Hr. og Fr Jensens hjem, med egenskaber der ikke er avlet til at passe til formålet.
  2. Hun er en smuk lille sag, og sikke gode billeder.
  3. en besked i et emne svarede på Ascha i Tips og Tricks om alt
    Jeg tror de er tiltænkt som foder. Måske har TS læst at grøntsager skal blendes for at kunne optages og derfor har micro tilhugget hvalpene, så de er lige klar til brug.
  4. Øj, han er smuk!. Det er ikke ret tit hovawarter er rigtig black and tan, ofte er de lidt gnidrede i farven lidt som schæferhunde.
  5. en besked i et emne svarede på Ascha i Alle Hunde Racer
    Var det franske bulldogs?. Kunne en moderator ikke slette nogle af alle de tråde?.
  6. en besked i et emne svarede på Ascha i Tips og Tricks om alt
    Stop nu, du behøver ikke annoncere i samtlige kategorier af emner. Vi vil også meget hellere høre lidt om f.eks. hvad hvalpenes forældre er undersøgt for.
  7. topic svarede på Ascha's Ninjamor i Debat
    Hvad får dog folk til at skrive sådan noget?.
  8. topic svarede på Ascha's Ascha i Sygdomme
    Ja, man kan godt forstå at hunde sommetider ikke helt forstår os mennesker. Jeg tror næsten at jeg er mere spændt. :sut:Og så er den hvide x-mas kommet i butikkerne igen.
  9. Jeg holder med flertallet herinde i at fremgangsmåden må være langsom tilvænning. Og at en enlig hund, der er alene en hel arbejdsdag, ikke også bør sove alene. Så skulle man have valgt en kat i stedet, imo. Shandie blødte ikke ret meget når hun sov og var meget emsig med at holde sig selv ren så snart hun vågnede, så et badehåndklæde var nok til at jeg aldrig fik blod på lagnet. De tilfælde hvor hun kunne finde på at dryppe lidt var, hvis hun pludselig så en kat ude i haven eller når jeg kom hjem, for så havde hun for travlt til at huske på numsen.
  10. topic svarede på Ascha's Ascha i Sygdomme
    En lille opdatering: Jeg havde Shandie til dyrlæge igen for små 14 dage siden, hvor hun fik taget nye blodprøver, og denne gang var alle tal normale. Dyrlægen kunne dog igen fremprovokere en hoste og kunne ikke komme en diagnose nærmere, så hun besluttede sig for at behandle Shandie på mistanke om fransk hjerte-/ lungeorm, trods det negative testresultat. Hun har nu fået Milbemax 2 gange (skal behandles hver uge i 4 uger) og for nogle dage siden, syntes jeg pludselig at der kom lidt liv i kræet igen. Hun begyndte at gå længere væk fra mig på turene og blev lidt uartig igen,.. så måske har det været et angreb af de små sataner, der har været årsag til det hele. Jeg købte også en tube af det her (havde ikke tålmodighed til at vente på noget der skulle leveres), som jeg i hvert fald vil fortsætte med indtil den er tom og ellers fortsætte med at give et par strint af Viacutan, som vanligt. http://www.maxizoo.dk/pet-balance-kosttilskud-multi-vital-pasta-200-g.html
  11. Stakkels dig, det var dog en masse ulykker at støde ind i samtidig. :ae: Ken Lindeblad har et godt ry, men ellers kan jeg anbefale Claus Sloth fra http://www.skovshoved-dyreklinik.dk/da-DK/Forside.aspx
  12. Jeg er ret imponeret over at lille Maggie allerede er så stabil i sit, at du kan kalde Bonnie ind alene. Det er flot!. Jeg gider ikke at være afhængig af en fløjte, men pacer også min hund til at spurte hjem ved at bukke mig lidt ned og klappe i hænderne mens jeg med en lys stemme kalder: komser, komser, komser (kom så). Man skal ikke være bleg for at opføre sig lidt tosset hvis man træner hund, jo. Selvfølgelig KAN man vælge at sætte line i hvalpen og kun slippe den løs på f.eks. den samme fodboldbane (så man træner på et område der ikke virker som nogen nævneværdig forstyrrelse) men de fleste mennesker går ret meget op i at socialisere deres hvalpe (det får de jo også tudet ørerne fulde af) og opsøger så f.eks. hundeskove. Personligt har jeg også bare taget mine hvalpe med derud (men har jo også først nu fået en reel have) og så ikke kaldt, når jeg vidste at det ikke havde en effekt alligevel. Men jo, så er det da også sket at jeg er kommet til at kalde hvor jeg ikke skulle have gjort det, hvilket gør at det tager lidt længere tid at få øvelsen til at sidde i skabet. Noget andet jeg tror der går galt for nye hvalpeejere er, at de aldrig får fornemmelsen af at indkald og at gå pænt i snor er noget vigtigt. Mange ved godt at det er vigtigt at gå til hvalpetræning, men du skal til en privat underviser før du kan regne med at få undervisning i netop de øvelser. Alle foreninger har travlt med at træne ting til de videre klasser og der eksisterer "at kunne gå pænt i løs line" ikke. De træner godt nok lidt indkald, men det er som regel (jeg har i hvert fald aldrig oplevet andet) sat op på en måde der ikke tilnærmelsesvis ligner en hverdagssituation og så er det jo ikke ret meget værd.
  13. Jeg bor i en forstad til København og her svømmer vi da også i både sorte labber og sorte labblandinger. Mon ikke bare det er fordi det er en stor race og at den slår enormt meget igennem hvis den blandes med andre racer, at man synes de er alle vegne.
  14. topic svarede på Ascha's PBC i Foder
    Jeg kan sagtens følge din tankegang, for der er jo ingen grund til at opsøge evt. problemer. Jeg tror ikke man kan afgøre om forholdet fedt/ protein er fornuftigt, før man også tager de omsættelige kalorier med i ligningen. Dog ville jeg skifte over på voksenfoder, hvis min hvalp begyndte at blive for "rund". Personligt kender jeg stort set ingen der giver den mængde der står på posen og så skulle man jo tro at hunden ikke bliver dækket mht. næringsstoffer alligevel, men min dyrlæge siger at vitaminer og mineraler er så billige at tilsætte at producenterne ikke sparer på det. Min hund er jo blevet steriliseret, med dertil hørende øget appetit, så jeg koger lidt kød og grønt som jeg blander i foderet for at undgå at hun begynder at forsyne sig selv. Egentlig har jeg altid kørt lidt på almindeligt mad for ikke at få gjort maven sart, men har bare øget mængden nu hvor hun ikke vokser mere. Personligt tror jeg der er bedre næringsstoffer i hjemmelavet mad end fabriksfremstillet foder og smagen/ lugten vækker i hvert fald større glæde.
  15. Jeg er ret enig med PBC i at en hvalp kommer på indkald hvis den kun har fået den mulighed. Sådan bliver det bare sjældent hvis man ikke har en have man kan bygge øvelsen op i, men er tvunget ud hvor der pludselig kan dukke en hund op, hvor andre mennesker kan finde på at tage kontakt til hvalpen, lige hvor man har fået øjenkontakt og nået at kalde osv.
  16. topic svarede på Ascha's PBC i Hvalpe
    Hvor er hun dygtig. Eller I burde jeg skrive, for Maggie har jo ikke lært det ud af den blå luft.
  17. Ved godt at der sikkert er nogle der sidder og tænker: kællinger!!!!, sikken modtagelse at give en ny bruger der bare vil dele sin glæde over sit lille lækre og nuttede familiemedlem. Det hjælper bare ikke på (nu hvor vi trods alt er på et debatforum) min bekymring over at man lader et så lille barn være alene med en hundehvalp, så længe det tager en 2½- årig at få klædt hvalpen på. Desuden tænker jeg på hvor svært det egentlig er at få krænget en T-shirt på en hundehvalp, selv for voksne,.. og skal indrømme at jeg bliver lidt paf over at man som forældre kan bilde sig selv ind, at helt små børn kan føle empati og kan lære at forstå at hunde ikke er legetøj.
  18. topic svarede på Ascha's Lenschow i Debat
    Godt initiativ, jeg håber folk vil betale for noget de ellers er vant til ligger gratis tilgængeligt på nettet. Nu har jeg godt nok kun set introen, men personligt mister I fuldstændig min tillid til at I formår at skille fakta fra egne personlige overbevisninger når jeg f.eks. hører sådan noget her om BARF: Hunden bliver mere tilstede og i harmoni med sig selv. Man vil opleve at hunden bliver meget nemmere at træne med og at den lærer og husker meget bedre. Hvis jeg skulle give jer et råd, så giv folk konkret viden på en måde så folk ved at det er videnskabeligt underbygget og brug ellers sætninger som: personligt foretrækker jeg, eller det er min erfaring at,.. således at folk ikke føler sig som inkompetente hundeejere fordi jeres holdninger ikke lige passer ind i deres liv eller til deres temperament.
  19. Okay, på den måde. Sådan er det jo med alle "bløde" videnskaber, men med tiden udviskes de teorier der bliver bevist, ikke er sandsynlige. Ellers ville vi jo stadig rende rundt og tro at alt kvinder gør hænger sammen med en misundelse af hvad vi ikke har imellem benene. Af en eller anden grund er udviklingen gået lidt i stå indenfor hundeverdenen og når moden slår ind over os med div. hundehviskere, hundelyttere og hvad har vi, bliver udviklingen oven i købet sat tilbage. Det er skide ærgerligt og noget der virkeligt driver mig til at blive ved og ved (nogle vil kalde mig stædig) i f.eks. diskussioner om generel opfattelse af hunde bl.a. herinde. Okay, så vil jeg lige se om mine bøger af Trumler overlevede flytningen. Jeg drikker for øvrigt helst Carls Speciel.
  20. Det er vel sjældent at en enkelt egenskab styrer udfaldet af et individs opførsel alene, så langt kan jeg godt følge dig. Jeg synes bare stadig at den øgede selvsikkerhed der er forbundet med at have et højt testosteron niveau, logisk set burde neutralisere den aggressivitet der også følger med og hælder langt mere til at visse racer er blevet meget mere stressede (har dog ikke noget konkret viden at hænge det op på).
  21. Og lige en tanke mere: Når man siger at testosteron giver øget selvtillid og man samtidig siger at en meget selvsikker hund sjældent er aggressiv, så forstår jeg ikke at en hanhund der er avlet til at være markant større end tæverne i samme race (og derved burde ligge højt mht. testestoron) skulle udvise mere aggressiv adfærd end andre hanhunde. Men det kan selvfølgelig være fordi jeg ikke er en ørn til at skelne mellem aggression og aggressivitet.
  22. Jeg ved ikke hvad du mener når du skriver ligeværdig men når nogen siger øl,.. så er jeg fuldstændig med. :blink: Det kunne være hyggeligt. Det lød bare som om PBC mente at opdrættere generelt forsøger at avle hunde til at have en bestemt adfærd i ringen, hvilket jeg stadig synes er noget sludder. Desuden har jeg kendskab til en mindre dansk undersøgelse (bl.a. var Bente Iversen med) af hanhunde med problemer med egetkønsaggressivitet der viste, at det ikke var hanhunde med høje eller lave testestorontal der var problemer med, men derimod de hanhunde der lå i midten.
  23. Sjovt, for jeg synes det er et problem at ikke flere laver den sammenligning. Så kunne det nemlig være at flere hundeejere kunne forstå konsekvensen af at kræve noget af hunden, de ikke har gjort sig fortjent til. For at lave en sammenligning, så har man på arbejdspladser en rangstuktur der ligner planteæderes. Dvs. at man har en chef der kan bestemme stort set alt vedrørende medarbejderen. Jeg husker at have læst om en undersøgelse hvor man målte stresshormoner i blodet på samtlige ansatte i en virksomhed og niveauet steg, jo længere ned i hierarkiet man kom. Hvorfor?, fordi det stresser ad helvede til, ikke at have kontrol over egen situation. Noget naturen ikke har tiltænkt hverken hunde eller mennesker fordi vi er skabt til at samarbejde om at nedlægge andre dyr der jo har en hjerne og at det derfor kræver evnen til at kunne udføre en fælles strategi. Mennesker er ikke ligeværdige, man lægger måske bare ikke mærke til at rangsystemet træder i kraft. Men er det som regel ikke far man lytter til når der skal købes plæneklipper og mor når der skal købes køkkenudstyr,.. og det er jo DET rangsystemet bruges til. Til at "pådutte" det individ der er bedst udrustet til at træffe det mest hensigtsmæssige valg på flokkens vegne. Der er en misforstået opfattelse at høj rang betyder retten til at bestemme (som det forholder sig blandt planteædere, der har en langt mere simpel form for rangsystem) men sådan fungerer det altså ikke hos hverken hund eller menneske,.. fra naturens hånd. Der har høj rang ikke noget med muskler at gøre, men om evner, erfaring, hvor meget tillid de andre har til det enkelte individ osv. og det kan ingen afgøre i løbet af 2-3 minutter. Det synes jeg er noget sludder. Man ønsker at hunden ser selvsikker ud (og det er vel egentlig mere miljø og træning der spiller ind) og selvsikre individer har ikke brug for, og spilder derfor ikke energi på, at opnå at andre hunde viser dem underdanighed. Desuden kan man jo ikke være hverken dominant eller dominerende ud i den blå luft, for det er jo noget man er i forhold til andre. Jeg kan forstå at vi ikke lægger den samme værdi i ordet dominant og så bliver en diskussion jo svær, men Anders Hallgren har skrevet en bog om emnet der hedder "Alfasyndromet" hvis du ikke ved hvad du skal bruge de lange vinteraftenener til (undskyld, jeg kan ikke få det formuleret så det ikke lyder nedladende). Det kunne være interessant for mig at vide hvad du ville synes om indholdet. En lille appetitvækker: http://www.tro-fast.dk/butikken/396-andre_boeger/10221-alfasyndromet/

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.